Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9028@2020-01-24/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om, at alenearbejde med indsatte på afdelingen uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges, så risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg og at der var foretaget en tilstrækkelig partshøring.

Resume Om alenearbejde Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at alenearbejde med indsatte på afdelingen på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget. Nævnet lagde herved vægt på, at de ansatte i weekenden og nogle gange om aftenen i hverdagen arbejdede alene på afdelingen, hvor de skulle holde øje med fem indsatte, som sad på afdelingen, hvoraf flere af dem også havde psykiske udfordringer. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte herudover selv skulle observere og håndtere, hvis indsatte blev anbragt i sikrings- og observationscellerne på afdelingen. Disse indsatte var ofte udadreagerende indsatte, som havde udøvet vold mod enten ansatte eller andre indsatte. De indsatte, som anbringes i observationscellen, var ofte psykotiske og havde brug for lægefaglig hjælp. Om reaktionsvalg Nævnet vurderede, at der var grundlag for at give et strakspåbud. Nævnet lagde vægt på, at der var konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes for fysisk eller psykisk vold var så alvorlig, at den skulle imødekommes straks. Om partshøring Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet foretog en tilstrækkelig partshøring. Nævnet lagde herved vægt på, at risiko for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme . Arbejdstilsynet er ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud. Mindretalsudtalelse Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var grundlag for et strakspåbud.

Den konkrete afgørelse [Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2019 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2019. Ved denne afgørelse fik [navn udeladt] strakspåbud om, at alenearbejde med indsatte på [navn udeladt] uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges, så risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. [Navn udeladt] har endvidere klaget over Arbejdstilsynets reaktion i form af et strakspåbud. [Navn udeladt] har yderligere klaget over, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig partshøring. Nævnet har derfor først taget stilling til dette spørgsmål. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har fortaget en tilstrækkelig partshøring af [navn udeladt]. Nævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2019. Nævnet fastholder, at afgørelsen skal efterkommes straks. B E G R U N D E L S E R Vedrørende partshøring Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet [dato udeladt] på arbejdsstedet [adresse udeladt] foretog en tilstrækkelig partshøring. Nævnet lægger herved vægt på, at risikoen for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme. Arbejdstilsynet er ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud. Det afgørende er, hvad ledelsen på stedet på tilsynstidspunktet kunne redegøre for omkring de faktiske forhold. Efter forvaltningsloven skal der partshøres over oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, hvis parten ikke kan antages at have været bekendt med oplysningerne. Der skal dog kun partshøres, hvis oplysningerne er til ugunst for parten, og hvis oplysningerne er væsentlige. Bestemmelsen gælder ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Vedrørende alenearbejde Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at alenearbejde med indsatte på [navn udeladt] på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget. Flertallet lægger herved vægt på, at de ansatte i weekenden og nogle gange om aftenen i hverdagen arbejdede alene på [navn udeladt], hvor de skulle holde øje med fem indsatte, som sad på afdelingen, hvoraf flere af dem også havde psykiske udfordringer. Flertallet lægger endvidere vægt på, at de ansatte herudover selv skulle observere og håndtere, hvis indsatte blev anbragt i sikrings- og observationscellerne på afdelingen. Disse indsatte er ofte udadreagerende indsatte, som har udøvet vold mod enten ansatte eller andre indsatte. De indsatte, som anbringes i observationscellen, er ofte psykotiske og har brug for lægefaglig hjælp. De ansatte oplyste i den forbindelse, at de skulle forsøge at gøre de indsattes ophold i sikrings- og observationscellerne så kort som muligt, og de ansatte derfor skulle gå ind i cellen til de indsatte flere gange for at tale dem ned. Flertallet lægger yderligere vægt på, at de ansatte oplyste om forskellige tilfælde af udadreagerende adfærd i form af trusler, spyt, slag, spark mm. Flertallet lægger desuden vægt på, at de ansatte herudover også varetog opsynsarbejdet med fem indsatte på [navn udeladt]. Der er ikke videoovervågning på afdelingen, så de ansatte ved aldrig, hvad der venter dem, når de kommer ind på afdelingen alene. De oplyste, at der i ugen inden tilsynsbesøget havde været et tilfælde, hvor de indsatte var oppe og slås med hinanden på denne afdeling, hvilket de ansatte opdager tilfældigt i forbindelse med madudlevering. Flertallet lægger yderligere vægt på, at de ansatte herudover varetog medicinudlevering morgen og aften og nogle gange ad hoc i løbet af dagen til indsatte, som kommer for at få metadon mm. Flertallet er opmærksom på, at ledelsen oplyste, at de ansatte har mulighed for at få hjælp af en fleks-post, som er besat af en [navn udeladt], men de ansatte oplyste, at telefonen ofte ikke bliver taget, når de ansatte på sygeafdelingen forsøger at få hjælp. De ansatte sidder derfor altid alene tilbage på afdelingen i weekenderne. Flertallet er også opmærksom på, at ledelsen oplyste, at de ansatte kan hente hjælp fra de ansatte på afdeling [navn udeladt], som ligger i samme bygning. Da der ikke er direkte auditiv eller visuel kontakt til de ansatte på afdeling [navn udeladt], da afdelingerne er på forskellige etager og adskilt af lukkede og låste døre, og da de ansatte på afdeling [navn udeladt] ofte også er alene, og derfor er opholdt af andet arbejde, finder flertallet, at dette ikke er tilstrækkeligt til at forebygge risikoen. Flertallet finder heller ikke, at det ved det konkrete alenearbejde er tilstrækkeligt, at de ansatte har overfaldsalarmer, da det ikke er muligt at rekvirere tilstrækkelig hurtig hjælp, da kollegerne kan være på andre etager, på udeområde, ligesom der kan være døre, der skal låses op, før kollegerne kan komme til afdelingen. Endvidere kan man ved et overfald være forhindret i at anvende alarmen. Det har derfor betydning, at der er en anden ansat på afdelingen, som er opmærksom på, hvor kollegaen befinder sig og uden brug af tekniske hjælpemidler vil have mulighed for at høre, hvis der er problemer. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Det følger endvidere af disse regler, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Det følger desuden af disse regler, at hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 4 ud af nævnets 7 stemmeberettigede medlemmer. Vedrørende reaktion i form af et strakspåbud Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at der var grundlag for at give et strakspåbud. Flertallet lægger vægt på, at der er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Flertallet lægger endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes for fysisk eller psykisk vold er så alvorlig, at den skal imødekommes straks. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 4 ud af nævnets 7 stemmeberettigede medlemmer. B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N [Navn udeladt] anfører, at påbuddet bygger på forkerte oplysninger, urigtige forudsætninger og uoplyst grundlag, og at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret en forekomst af fysisk eller psykisk vold i en grad, hvor den eksisterende forebyggelse ikke er tilstrækkelig. Klager finder, at strakspåbud ikke er en korrekt reaktion i situationen, og at ledelsen ikke blev tilstrækkeligt hørt, inden afgørelsen blev truffet. Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 5. juli 2019, samt nævnets begrundelser herom ovenfor. Forekomst af vold og trusler Klager anfører, at der løbende foretages en individuel sikkerhedsvurdering af de indsatte i forskellige sikkerhedsklasser. Indsatte, der vurderes at tilhøre sikkerhedsklasse 1 eller 2, vil ikke kunne placeres til afsoning på fællesskabsafdelingen på [udeladt], og heller ikke i de 5 sygeceller. Det er alene indsatte i kategori 3, som kan placeres der. Flertallet skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 5. juli 2019, hvoraf det fremgår, at de nævnte sikkerhedsklasser efter det oplyste anvendes ved de indsattes placering på afdelingen og ikke siger noget om den indsattes aktuelle adfærd. Den beskrevne episode med slåskamp på fællesskabsafdelingen viser, at også indsatte i kategori 3 kan være udadreagerende. [Navn udeladt] anfører desuden, at anbringelse i observationscelle udelukkende er en forebyggende foranstaltning, og at der i en sådan situation ikke vil være nogen truet umiddelbart. Hvor der er tale om en risiko for vold/voldsom modstand, selvbeskadigelse og/eller selvmord, vil en indsat blive anbragt direkte i sikringscelle. Opgørelse for perioden 1. juni 2018 – 18. marts 2019 viser, at der i perioden var 99 anbringelser i sikringscelle. Heraf var 53 for ”truende vold/voldsom modstand”, 46 for ”selvmord/ selvbeskadigelse”. 41 anbringelser var uden fiksering og 26 var fikseret i mindre end 2 timer. Det er ikke korrekt, at indsatte, som anbringes i sikringscellerne, udelukkende er udadreagerende indsatte, som har udøvet vold mod enten ansatte eller andre i fængslet. Der er heller ikke anbringelser i sikringscellen hver weekend. Efter fængslets registreringer for 1. kvartal 2019 har alene to anbringelser haft en varighed hen over en weekend. Den ene grundet risikoen ”vold/voldsom modstand” (1 time og 36 minutters fiksering, i alt opholdstid på 5 timer og 34 minutter), den anden grundet risikoen ”selvmord/selvbeskadigelse””. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at selvom beskrivelsen i påbuddet ikke er helt dækkende med hensyn til beskrivelsen af de indsatte og antal anbringelser i sikringscelle i forhold til de nu foreliggende præcise opgørelser, så ændrer det ikke vurderingen af, at de omhandlede betjente er udsat for en betydelig risiko for vold, herunder psykisk vold. Det ses ikke bestridt af klager, at de ansatte rent faktisk udsættes for udadreagerende adfærd i form af trusler, spyt, slag, spark mv., og klagers tal bekræfter, at flere indsatte i sikringscellen er voldsomt udadreagerende og ofte fikserede (cirka 40 %). Arbejdstilsynet bemærker desuden, at det forhold, at årsagen til anbringelse i sikringscelle er registreret som risiko for selvmord eller selvskade ikke udelukker, at der også er risiko for fysisk vold mod andre, og at indsattes trusler om selvmord eller selvskade er at betragte som psykisk vold, hvis de fremføres overfor ansatte. Muligheden for kontakt og hurtig hjælp [Navn udeladt] anfører, at alle ansatte i fængslet altid bærer en overfaldsalarm. Alarmen anvendes til effektivt og hurtigt at tilkalde samtlige fængselsbetjente, der er på vagt, og er en meget hurtig hjælp. Det er derfor ikke korrekt, at der forekommer alenearbejde uden auditiv kontakt. Alle ansatte har altid adgang til hurtig og sikker hjælp. Flertallet skal henvise til begrundelsen for afgørelsen ovenfor. Klager anfører også, at efterbehandlingsafdelingen ligger i stueetagen ved siden af [navn udeladt], og de to afdelinger er adskilt af en dør. Alle fængselsbetjentene har nøgle til døren og kan derfor hurtigt gå fra den ene afdeling til den anden. Ofte er døren uaflåst og står åben med en kile. Dette muliggør direkte auditiv kontakt. Døren har et glasvindue, der giver mulighed for visuel kontakt, hvis man befinder sig på gangen. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at ansatte i efterbehandlingsafdelingen ikke altid vil have tid eller mulighed for at hjælpe, da de er optaget af egne opgaver, som ikke kan afbrydes. Det er rigtigt, at der er en dør fra etagen med sikrings- og observationscellen til efterbehandlingsafdelingen, men det blev oplyst, at den var aflåst, hvilket den faktisk også har været ved Arbejdstilsynets tre besøg i afdelingen. Visuel kontakt via glasruden i døren kan kun foregå sjældent og tilfældigt, når de ansatte i begge afdelinger samtidig opholder sig på gangen i stueetagen, ikke når de arbejder i cellerne eller på en af de andre etager. Klager anfører yderligere, at om aftenen og i weekenderne er der på [navn udeladt] som udgangspunkt tilknyttet én fængselsbetjent. Desuden er fleks-posten postbesat til at hjælpe med udlevering af medicin på [navn udeladt]. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at de ansatte oplyste, at fleks-posten er optaget af andet arbejde i 25 -75 % af de tilfælde, hvor [navn udeladt] har haft behov for hjælp. Arbejdstilsynet anfører endvidere, at Arbejdstilsynet ved kontrolbesøgene fik oplyst, at den ansatte i [navn udeladt] møder ind på efterbehandlingsafdelingen, men derefter udfører de to ansatte deres opgaver alene på hver sin afdeling, da det ikke er praktisk muligt at arbejde sammen/hjælpe hinanden. Der var derfor indsat ekstra mandskab i [navn udeladt] for at nedbringe alenearbejde. De indsatte blev låst inde mellem kl. 20.00 og 08.00. Der er endvidere et runderingshold til stede i fængslet fra kl. 20:00. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at strakspåbuddet omhandler betjentene på [navn udeladt], som ikke er på arbejde i det pågældende tidsrum. Ansattes ”håndtering” af indsatte i sikrings- og observationscellen Klager anfører til det af Arbejdstilsynet oplyste om, at de ansatte selv (alene) skal ”håndtere” de indsatte i sikrings- og observationscellen på afdelingen, at dette faktuelt ikke er korrekt. Det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at de ansatte foretager selve observationen af de indsatte, som foregår udenfor den aflåste observationscelle, igennem ruden i døren. Det er ikke praksis, og heller ikke praktisk muligt, at en ansat alene f.eks. foretager en fiksering eller anbringelse i sikringscelle. Efterfølgende foretager de ansatte selve observationen af de indsatte, som foregår igennem en rude, imens døren ind til den indsatte er låst. Det er korrekt, at de ansatte skal forsøge at gøre de indsattes ophold i sikrings- og observationscelle så kort som muligt, men de er ikke pålagt at skulle gå ind i cellen flere gange for at forsøge at tale de indsatte ned. På døren ind til sikringscellen og observationscellen er et sikringsbeslag, så døren kan åbnes på klem, hvorigennem der kan føres en samtale uden risiko for fysisk kontakt. Måden arbejdet var planlagt og tilrettelagt på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg vurderes at have været sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, henset til at der er forekommet arbejde ved observations- og sikringscellerne, hvor en ansat observerer den indsatte igennem en rude bag en aflåst dør. Ansatte må under ingen omstændigheder håndtere indsatte i observationscellen eller sikringscellen alene. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at tilsynet ved de samtaler, som ligger til grund for påbuddet, herunder samtale med to ledelsesrepræsentanter, fik oplyst, at opgaven med at observere de indsatte og ”tale dem ned” nødvendiggør, at den ansatte går ind i cellen til den indsatte. Ved et kontrolbesøg den 22. maj 2019 oplyste ledelsens repræsentanter svarende til tilbagemeldingen, mens arbejdsmiljørepræsentanten fastholdt, at det var nødvendigt at gå ind til de indsatte for at udføre opgaven, og at det fortsat foregik på den måde. Ved kontrolbesøg den 27. juni 2019 fik Arbejdstilsynet oplyst, at ledelsen har erkendt, at opgaven nødvendiggør den ansattes tilstedeværelse i cellen sammen med den indsatte, og at proceduren nu var ændret, så der blev tilkaldt ekstra mandskab, så der nu er to personer til stede, når de ansatte skal ind i sikrings- eller observationscellen til den indsatte. Arbejdstilsynet slutter heraf, at forholdet er korrekt beskrevet i påbuddet. Procedure for debriefing [Navn udeladt] anfører, at der altid er adgang for den ansatte til at tilkalde assistance fra kollegaer. Herudover imødegås denne risiko med en lang række forebyggende tiltag, herunder [navn udeladt]s politik om nultolerance i forhold til både fysisk og psykisk vold samt omfattende procedurer for håndtering og opfølgning i tilfælde af volds- og trusselsepisoder ved f.eks. akutsamtaler, defusing, debriefing, med præcis angivelse af, hvem der er ansvarlig og hvornår mv. [Navn udeladt]s indsatser relateret til de ansatte i form af kurser, supervision, kolleganetværk mv. Endelig gennemføres der indsatser relateret til de indsatte, samt omfattende og konsekvent praksis for registrering og kortlægning. Arbejdstilsynet bemærker hertil, at der i påbuddets faktiske oplysninger er beskrevet et eksempel, hvor der ikke er ydet defusing og debriefing af en ansat efter deltagelse i magtanvendelse, men at tilsynet ikke har tillagt dette vægt ved afgørelsen, da påbuddet vedrører forebyggelse af udsættelsen for vold og ikke psykisk førstehjælp. Flertallet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte. Flertallet skal i øvrigt bemærke, at nævnet ikke har forholdt sig til eller medtaget de bemærkninger, der vedrører efterkommelsen, da det er forholdene på tilsynstidspunktet, som er afgørende. M I N D R E T A L S U D T A L E L S E Et mindretal på 3 af nævnets 7 medlemmer finder, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at der var grundlag for et strakspåbud. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om partshøring • § 19, stk. 1 og 2, nr. 3, i Forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 Om arbejdets udførelse, herunder alenearbejde • § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 • § 4, § 7 stk. 1 og § 11 stik. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse. Reglerne kan læses på de følgende sider. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve af 10. juli 1019, 7. august 2019, 10. oktober og 8. november 2019 fra [navn udeladt], samt breve af 23. august 2019 og 25. oktober 2019 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler. Særlige krav § 11. Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Stk. 2. Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare. Forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 … Kapitel 5 Partshøring § 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurde-ringerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis … 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, …

Versioner

1. 2020-01-24