Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9110@2018-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - arbejdsvilkår - kompetence - medhold

J.nr. 2017-6810-2089 En militærjuridisk rådgiver, der er født i 1956, klagede over forskelsbehandling på grund af alder, idet han havde fået afslag på fornyelse af udløbet rådighedskontrakt med henvisning til alder samt det forhold, at indklagede ønskede at ansætte en yngre militærjuridisk rådgiver. Den militærjuridiske rådgiver blev tilbudt en ny fireårig kontrakt og tilbagekaldte sin klage. Efterfølgende blev han indkommanderet til øvelse i mindre omfang end tidligere og klagede derfor over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslaget på rådighedskontrakten og i forhold til arbejdsvilkår. Den militærjuridiske rådgiver var ikke omfattet af personkredsen i bekendtgørelsen om undtagelse af forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Han var derfor ikke undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Afslaget på rådighedskontrakt var direkte forskelsbehandling på grund af alder, idet den militærjuridiske rådgiver på grund af alder blev behandlet ringere end yngre militærjuridiske rådgivere. Den militærjuridiske rådgiver havde endvidere påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forhold til indkommandering. Indklagede havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold i begge dele af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en militærjuridisk rådgiver i Forsvarets reserve fik afslag på fornyelse af udløbet rådighedskontrakt, og efterfølgende blev indkommanderet til øvelse i mindre omfang end tidligere. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på fornyet rådighedskontakt. Det var også i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager efterfølgende blev indkommanderet i væsentligt mindre omfang end tidligere. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 100.000 kr. med procesrente fra den 3. april 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i juni 1956, har siden 1987 kontinuerligt været ansat i Forsvarets reserve på rådighedskontrakter. En rådighedskontrakt løber i fire år og indebærer, at den ansatte, der ikke er fuldtidsansat, efter nærmere aftale er klar til at påtage sig arbejde i et nærmere aftalt konkret tidsrum aflønnet med en dagsløn ved indkommandering. Den juridiske rådgiverordning omfatter vejledning af militære chefer i overholdelse af krigens folkeret under kriser, forhøjet beredskab og krigstilstand samt overholdelse af tilsvarende forpligtelser for danske styrker i forbindelse med deltagelse i internationale fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer. Ved mail af 7. marts 2014 efterspurgte klager forlængelse af sin kontrakt med udløb den 30. juni 2014. Den 11. marts 2014 modtog klager en mail fra chefen for Operations- og Planlægningssektoren: ”Hej [klager] Du har nu været ansat som MJUR i mange år og regionen har i perioden nydt godt af din viden og erfaring. Da du imidlertid nu med hastige skridt nærmer dig skels år og alder har regionen besluttet at ansætte en yngre MJUR. Derfor kan vi ikke imødekomme dit ønske om forlængelse af kontrakten. Jeg håber stadig du vil møde op til de planlagte aktiviteter i foråret også for at vi kan få lejlighed til på ordentlig måde at takke dig for din indsats i de mange år du har virket i funktionen. Med venlig hilsen [Navn] oberstløjtnant Chef for Operations- og Planlægningssektionen” Den 16. marts 2014 kontaktede klager den pågældende chef. I en mail oplyste klager, at han var uforstående over for, at hans alder var angivet som eneste begrundelse for afslag på forlængelse af kontrakten. Ved siden af sin rådighedskontrakt var klager civilt ansat med afgang som 70-årig. Klager gjorde gældende, at afgørelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Ved mail af 25. marts 2014 oplyste chefen for Totalforsvarsregionen, at beslutningen stod ved magt, idet regionen ønskede at forny sin pulje af militærjurister. Chefen oplyste desuden, at regionen ikke var enig i klagers indvending mod lovligheden i den trufne beslutning. Klagers kontrakt var tidsbegrænset uden forpligtelse for indklagede til at forny den ved udløb. Opsigelsen var derfor i overensstemmelse med kontrakten. Klager indbragte den 9. maj 2014 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder. Han blev tilbudt en ny fireårig kontrakt, og tilbagekaldt sin klage ved nævnet den 26. maj 2014. Klager blev antaget som militærjuridisk rådgiver i Forsvaret i perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2018. Rådighedskontrakten blev indgået i henhold til den enhver tid gældende aftale mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund om løn- og ansættelsesvilkår for militære, juridiske rådgivere (på dette tidspunkt aftale af 14. november 1996) og det til enhver tid gældende Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Om arbejdsopgaver og andre vilkår for ansættelsesforholdet fremgår af kontrakten: ” § 2. Arbejdsopgaverne: Stk. 1. Inden for den i § 1 nævnte periode er du forpligtet til at forrette tjeneste som militær, juridisk rådgiver i indtil 12 uger, heraf indtil 4 ugers grunduddannelse for militære, juridiske rådgivere, samt til at udføre det med tjenestestillingen forbundne administrative og planlæggende arbejde. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte tjeneste omfatter: a. Deltagelse i grunduddannelse for militære, juridiske rådgivere. b. Deltagelse i øvelser i ind- og udland. c. Tjeneste i Danmark og tjenesterejser til udlandet. d. Tjeneste (udstationering) i udlandet efter aftale med antagende myndighed. ” … § 9. Andre vilkår for ansættelsesforholdet: - Du er forpligtet til at overholde de regler, der gælder for stillingen. Du skal såvel i som uden fortjenesten vise dig værdig til den agtelse og tillid, stillingen kræver (decorum). - Du skal kunne opnå/opretholde den for tjenesten nødvendige sikkerhedsgodkendelse. - Ansættelsen er tillige betinget af, at du kan opfylde helbredskravene angivet i f.m. sundhedstriadens bestemmelsesgrundlag og således kunne erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. I denne sammenhæng er du forpligtet til at kontakte arbejdsgiver ved længerevarende sygdom over 20 dages varighed, hospitalsindlæggelse eller ved start på en ny medicinsk behandling. - Du er omfattet af Lov om Forsvarets Personel, p.t. bekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, hvilket bl.a. medfører forpligtelse til at forrette tjeneste uden for landets grænser i humanitære og militære operationer, jf. lovens § 11. - Du er i perioder, hvor du forretter tjeneste, omfattet af den militære straffelov pt. lov nr. 530 af 24. juni 2005, den militære retsplejelov p.t. lov nr. 531 af 24. juni 2005 og den militære disciplinarlov p.t. lov nr. 532 af 24. juni 2005. - Du er forpligtet til at iagttage tavshed omkring forhold, som denne bliver bekendt med i kraft af sin stilling, samt hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsesforholdets ophør. - Ved afgang fra tjenesten er du forpligtede til at aflevere mundering og effekter, som denne har fået udleveret i forbindelse med ansættelsesforholdet. Ved manglende tilbagelevering forbeholder arbejdsgiveren sig i den anledning ethvert krav. ” Klager havde ikke mulighed for at deltage i Militærjuridisk Grunduddannelse og Superbrugeruddannelse i Militærmanualen fra den 31. oktober til den 10. november 2016. Han var i arbejde og kunne ikke tage fri. Ved mail søndag den 2. april 2017 oplyste klager, at han ønskede sagen behandlet af nævnet. Klagen anses for modtaget i nævnet mandag den 3. april 2017. Klager har for nævnet fremlagt oversigt over sin indkaldelse til tjeneste med angivelse af antal dage årligt, hvor han var indkommanderet til aktiviteter benævnt: mødeaktivitet, administrative opgaver, uddannelse/tjeneste, ”andet”, øvelse/mønstring og uddannelse: 2003: 21 dage 2004: 3 dage 2005: 20 dage 2006: 23 dage 2007: 23 dage 2008: 43 dage 2009: 37 dage 2010: 25 dage 2011: 19 dage 2012: 14 dage 2013: 2 dage Indklagede har på klagers opfordring fremlagt oplysninger om, hvor mange dage hver enkelt militærjuridiske rådgiver var indkommanderet årligt fra 2014 til 2017: Medarbejder 2014 2015 2016 2017 A 10 dage 14 dage 25 dage 5 dage B 5 dage 3 dage 9 dage 0 dage C 3 dage 12 dage 12 dage 5 dage Klager 2 dage 2 dage 6 dage 0 dage Det fremgår af Forsvarskommandoens ”Bestemmelse for den juridiske rådgiverordning” FKOBST 713-1 fra august 1997, at jurister kan fastansættes som militære, juridiske rådgivere og gives militær status. Designerede juridiske rådgivere tillægges militær status og benævnes militære, juridiske rådgivere. Bilag 2 til bestemmelsen for rådgiverordningen består af ”Aftale af 14/11 1996 mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund om løn- og ansættelsesvilkår mv. for militære juridiske rådgivere i forsvaret”. Det fremgår af aftalens følgebrev udarbejdet af Forsvarsministeriet, at aftalen omfatter såvel fuldmægtige, der ansættes af Forsvarskommandoen i fuldtidsstillinger som militære, juridiske rådgivere, som personer, der indgår aftale om rådighedspligt med henblik på tjeneste som militære, juridiske rådgivere. Det fremgår videre af følgebrevet: ”Forsvarsministeriet har bestemt, at de militære, juridiske rådgivere ansættes som militært personel uden for militær rækkefølge. ” Indklagede har for nævnet forelagt bemærkninger fra Forsvarsministeriet indhentet i forbindelse med aktuelle sag. Det fremgår blandt andet af vurderingen: ”Det skal i den sammenhæng tages i betragtning, at undtagelsesbekendtgørelsen ikke stringent anvender en skelnen mellem i og uden for militær rækkefølge til at angive, hvilke personelgrupper som er omfattet af bekendtgørelsen. Dette taler for, at det afgørende ikke har været indplaceringen i eller uden for militær rækkefølge isoleret set, men øvrige karakteristika for personelgrupperne. Direktivets betragtning 18 henviser til de væbnede styrkers operationelle karakter og behovet for at kunne udføre samtlige pålagte opgaver. Lovbemærkningerne til forskelsbehandlingsloven refererer til dette. Det centrale formål med undtagelsesbekendtgørelsen vurderes derfor at være hensynet til opgavevaretagelsen. Militærjuridiske rådgivere har til opgave at lade sig udsende ligesom soldater, herunder stabsofficerer, militært sundhedspersonel og feltpræsterne. Soldater, herunder stabsofficerer, er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling, hvorimod militært sundhedspersonel og feltpræsterne er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling, idet de er defineret som militært personel uden for militær rækkefølge. Opgaverne for militærjuridiske rådgivere består primært i rådgivning til chefer og ikke i aktiv deltagelse i kamphandlinger. Det er forventningen, at de som oftest løser deres opgaver i militære hovedkvarter og lejre, som dog kan være placeret hvor som helst i nærheden af kamphandlinger, herunder kan hovedkvarterer også være mobile, således at militærjuristen er i samme nærhed til kamphandlinger som andre militære inden for den militære rækkefølge. De militærjuridiske rådgivere skal være i stand til en vis grad af selvforsvar samt at kunne indgå i forsvaret af de enheder, som de er udsendt med - modsat feltpræster og sundhedspersonale. De militærjuridiske rådgivere er at betragte som kombattanter og forventes derfor i tilfælde af involvering i kamphandlinger kunne deltage i disse på lige fod med militært personale inden for den militære rækkefølge. Opgaverne for det militære sundhedspersonel og feltpræsterne er centreret om håndtering af henholdsvis fysisk og psykisk tilstand hos de udsendte og forventes som oftest at blive udøvet uden direkte involvering i kamphandlinger. Hverken det militære sundhedspersonel eller feltpræsterne er kombattanter, og de må derfor ikke deltage aktivt i kamphandlinger bortset fra selvforsvar eller umiddelbart forsvar af personer i deres varetægt. Det militære sundhedspersonale og disses enheder vil desuden som oftest søges placeret i sikkerhed for kamphandlinger, idet de som gejstligt personale - modsat militærjuristerne - ikke er lovlige mål i tilfælde af en væbnet konflikt. Det centrale i de militærjuridiske rådgiveres opgaver er således anvendelsen af deres intellektuelle kompetencer, og de løser som oftest deres opgaver uden at blive direkte involveret i kamphandlinger. Dog skal de i tilfælde af involvering i kamphandlinger kunne deltage i disse på linje med det militære personale inden for den militære rækkefølge. Samtidig er de militære juridiske rådgivere lige som øvrigt stabspersonale indirekte involveret i kamphandlinger gennem deres planlægning af militære operationer og beslutningstagning i relation til fx måludpegning. Det forekommer derfor mere nærliggende at sammenligne militærjuridiske rådgivere med stabsofficerer end med militært sundhedsfagligt eller gejstligt personel. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Afslaget på ny fireårig kontrakt fra juni 2014 var groft krænkende. Totalforsvarsregionen har indført et generelt princip om, at ingen bliver forlænget på et tidspunkt, hvor der ikke er mindst fire år til, til de bliver 60 år. Det forekommer uforståeligt, at man ikke ønsker at fastholde sine jurister henset til, at der ved udgangen af 2014 kom en militær manual om, hvorledes man skal forholde sig juridisk i tilfælde af indsættelse/krig. Klager har alle kvalifikationerne til at undervise og har tidligere stået for megen undervisning. Han har i samarbejde med Hærens Operative Kommando udarbejdet oplæg til undervisning i nationale regler for indsættelse af Forsvaret i fredstid. Han er ajour med det militære juridiske område. Den oprindelige klage blev tilbagekaldt, da indklagede tilbød klager en ny fireårig kontrakt. Det viste sig imidlertid, at aftalen var uden indhold. I enkelte tilfælde har klager været indkommanderet til kurser/møder og en enkelt dag til øvelse i 2014. Han blev ikke brugt i samme omfang som tidligere. Han blev derfor udsat for diskrimination på grund af alder. Klager anmodede gentagne gange om at komme med til de forskellige øvelser. Indklagede har ikke begrundet, hvorfor de ikke ønskede at bruge klager. Klager kunne ikke med et varsel på 14 dage tage fri fra sit arbejde i 14 dage for at deltage i kurset i militærmanual. Klager har tidligere gennemført grundkurset og havde ikke behov for et nyt grundkursus. Regionen blev i 2014 pålagt at forny klagers kontrakt, da manglende fornyelse skyldes aldersdiskrimination. Desværre fortsatte regionen diskriminationen ved ikke at benytte klager. Indklagede benyttede de øvrige militærjuridiske rådgivere fremfor at lave en fordeling. Fra 2002 til og med 2013 var klager indkommanderet gennemsnitligt 25 dage årligt fra 2002 til og med 2013. Klager er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012 om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap, da militærjuridiske rådgivere er uden for den militære rækkefølge. ¬Det fremgår af følgebrev til bilag to til aftale fra 1996 for den juridiske rådgiverordning FKOBST 713-1, at Forsvarsministeriet har bestemt, at de militærjuridiske rådgivere ansættes som militært personel uden for den militære rækkefølge. Ordlyden i den klare tekst er gældende, og der er ikke behov for en formålsfortolkning. At der som anført af indklagede er lavet fejl eller sket forglemmelser i forbindelse med formuleringen af undtagelsesbestemmelsen og bekendtgørelsen, bør ikke føre til en dårligere retsstilling for medarbejderne. Hvis arbejdsgiver eller myndighederne ikke har ment det, der er skrevet, er de selv nærmest til at ændre teksten med fremadrettet virkning. Årsagen til, at militære juridiske rådgivere er uden for den militære rækkefølge er, at de ikke skal overtage den militære chefs ansvar med hensyn til at træffe beslutninger i overensstemmelse med folkerettens regler, jf. kommentaren til artikel 82, tillægsprotokol I. Den juridiske rådgiver skal ikke kunne give ordre om, hvordan den militære opgave skal løses, og rådgiverne skal ikke i deres rådgivning være underlagt ordre fra militære chefer. Kontraktens ordlyd og lokalaftaler om løn- og ansættelsesforhold for militære, juridiske rådgivere i Forsvaret, omfatter udtrykkeligt fastansat personale som rådighedspersonel. Klager er derfor ansat som militær juridisk rådgiver uden for den militære rækkefølge. Som følge heraf kan Ligebehandlingsnævnet behandle sagen. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder. En øvelse i 2015 blev aflyst grundet flytning af regionens domicil. I 2016 blev øvelsen flyttet fra forår til efterår grundet anden prioriteret aktivitet. Klager blev ikke inviteret til denne øvelse, da hans primære opgave i perioden var udarbejdelse af oplæg til national militær manual. Klager anmodede ikke om uddannelse i den nye militære manual, og han bookede sig ikke på det kursus, der blev gennemført i efteråret 2016, da han ikke kunne tage fri. Spørgsmålet om kontraktfornyelse for personel af reserven var et anliggende mellem daværende chef for operations- og planlægningssektionen og regionschefen, som begge siden er pensionerede. Stabschefen er ikke bekendt med mundtlige instruktioner, der skulle indeholde anvisninger om begrænsninger i anvendelsen af klager. Ved en søgning i regionens elektroniske arkivsystem er der heller ikke fundet skriftlige instruktioner med det formål at begrænse anvendelsen af klager. Regionen har hverken i form af policy eller aktiv udøvelse praktiseret nogen form for diskrimination. Der er ikke noget, der indikerer, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder. I henhold til ansættelseskontraktens § 2, stk. 2, litra d og § 9 er klager ansat i en militær stilling, der er indordnet i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat i det militære forsvar. Han er derfor omfattet af bekendtgørelse nr. 350 af 30. marts 2012 om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Forsvarsministeriet foretog i de indhentede bemærkninger af 25. juli 2017 en vurdering af militærjuridiske rådgivere i forhold til bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Forsvarsministeriet vurderede, at militærjuridiske rådgivere efter en formålsfortolkning bør betragtes som omfattede af undtagelsesbekendtgørelsen og dermed ikke omfattet af forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling: ”… Det forekommer klart, at militærjuristerne må være blevet overset, da man udarbejdede såvel undtagelsesbekendtgørelsen som gradsbekendtgørelsen, og såfremt de var blevet husket, er der nok ikke tvivl om, at de ville være blevet undtaget forbuddet mod forskelsbehandling. Samlet set vurderes det derfor, at militærjuridiske rådgivere efter en formålsfortolkning bør betragtes som omfattede af undtagelsesbekendtgørelsen og dermed ikke omfattede af forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder eller handicap og forbuddet mod indirekte forskelsbehandling, i det omfang der ikke er tale om saglige hensyn og proportionale midler…” Såfremt Ligebehandlingsnævnet kommer frem til, at militærjuridiske rådgivere ikke skal betragtes som omfattet af undtagelsesbekendtgørelsen, vil det indebære, at Forsvaret efter nuværende retstilstand må antages også at have en forpligtelse til at gennemføre særlige tilpasningsforanstaltninger, for at handicappede militærjuridiske rådgivere kan udsendes på samme vilkår som personer uden handicap. Det centrale i de militærjuridiske rådgiveres opgaver er anvendelsen af deres intellektuelle kompetencer, og de løser ofte deres opgaver uden at være direkte involveret i kamphandlinger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Forsvarsministeren kan efter forskelsbehandlingslovens § 1 a undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Ved bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap er militært personel, der indordnes i rækkefølgen af militære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af blandt andet alder. Forskelsbehandlingsloven og bekendtgørelsen skal fortolkes i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet. Det følger af beskæftigelsesdirektivets betragtning 18, at direktivet ikke må medføre, at de væbnede styrker og politiet, forsvarsvæsnet og redningstjenester skal være forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke opfylder de nødvendige krav for at kunne udføre samtlige opgaver, der kan blive pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at sikre disse tjenesters operationelle karakter. Ifølge bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar er militærjuridiske rådgivere ikke at betragte som militært personel indordnet i rækkefølgen af militære grader. Nævnet vurderer, at klager, beskæftiget på rådighedskontrakt som militærjuridisk rådgiver, ikke er omfattet af personkredsen i bekendtgørelsen om undtagelse af forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Der er herved lagt vægt på, at klager ikke er at betragte som militært personel indordnet i rækkefølgen af militære grader. Klager er derfor ikke undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved forfremmelse eller med hensyn til arbejdsvilkår. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Afslag på rådighedskontrakt Klagers seneste rådighedskontrakt udløb den 30. juni 2014. På dette tidspunkt var klager 58 år. Klager efterspurgte en ny kontrakt, men fik afslag med henvisning til alder samt det forhold, at indklagede ønskede at ansætte en yngre militærjuridisk rådgiver. Indklagede har således udøvet direkte forskelsbehandling på grund af alder, idet klager på grund af alder blev behandlet ringere end yngre militærjuridiske rådgivere. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Der er ikke ansøgt om eller givet dispensation til at fravige forskelsbehandlingslovens bestemmelse om, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger. Det kan ikke føre til et andet resultat, at indklagede og klager efterfølgende inden kontraktens udløb og efter klager havde indbragt en klage til nævnet, indgik en ny fireårig kontrakt gældende fra den 1. juli 2014. Arbejdsvilkår Fra den 1. juli 2014 og frem blev klager indkommanderet i alt 21 dage, hvoraf han ikke kunne deltage i 11 indkommanderede i 2016 af privat årsager. I samme periode blev medarbejder A, B og C indkommanderet henholdsvis 54, 17 og 32 dage. De seneste 10 år op til udløb af rådighedskontrakten den 30. juni 2014 var klager i gennemsnit indkommanderet 23 dage årligt. Nævnet vurderer, at klager på denne baggrund har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Der er herved lagt vægt på antallet af indkommanderede dage sammenholdt med, at rådighedskontrakten blev indgået efter klager havde fået afslag på ny kontrakt med henvisning til sin alder. Indklagede har ikke heroverfor løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor også medhold i denne del af klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 100.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse, stillingens omfang og de mistede dagslønninger. Indklagede skal herefter betale 100.000 kr. til klager med procesrente fra den 3. april 2017, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 1 a, om undtagelse af væbnede styrker - § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 6, stk. 2, om dispensation - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde Beskæftigelsesdirektivet - Betragtning 18, om de væbnede styrkers operationelle karakter Bekendtgørelse om undtagelse fra forbud mod forskelsbehandling - § 1, om militært personel indordnet i rækkefølgen af militære grader Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar - § 2, om militært personel - § 4, om militære grader - § 8, om militært personel uden for rækkefølgen af militære grader <2017-6810-20289>

Versioner

1. 2018-03-21