Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0427
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9230@2020-04-25/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0427
TV 2 får ikke kritik for omtale af ”Operation Greed”-sag I en artikel bragt i november 2019 omtalte TV 2 ”Operation Greed”-sagen om skattesvindel og hvidvask, herunder blev nævnt faktureringsbeløb fra 103 selskaber. Et af selskaberne og direktøren herfor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den omtalte svindelsag, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”involveret” klart fremstod som TV 2s vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at klagerne har fået lejlighed til at forholde sig til oplysningerne, ligesom klagernes svar er gengivet i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme klagernes anmodning om sletning og genmæle.
[Klager 1] og [Klager 2] har ved advokat Majbritt Rosa Alemany Meinfeldt klaget til Pressenævnet over artiklen ”Se listen: 103 danske firmaer involveret i historisk svindelsag” , som blev bragt den 25. november 2019 på TV 2s netavis nyheder.tv2.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at TV 2 har offentliggjort [Klager 2]s navn. Klagerne har desuden klaget over TV 2s afvisning af deres anmodning om sletning og genmæle. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager 2] var forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel i korrespondance med TV 2 via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 6. december 2018 skrev TV 2 følgende til [Klager 2]: ”Hej [Klager 2], Tak for snakken. Hermed mailen som aftalt. Som sagt så kigger jeg på en del selskaber herunder selskabet [Selskab A]. I akter jeg har fået aktindsigt i, fremgår det at [Klager 1], som du er direktør for, har indkøbt ydelser omkring marts 2016 til august 2016. I den forbindelse vil jeg høre om følgende: - Hvad er det for nogle ydelser, du har indkøbt af [Selskab A]? - Hvem fra [Selskab A] har du været i dialog med i forbindelse med de indkøbte ydelser? Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen [Journalisten] Journalist Operation X” Den 7. december 2018 svarede [Klager 2] følgende til TV 2: ”Hej [Journalisten], Selv tak, jeg har kigget lidt i mit arkiv. Kan se at de har udført et par tilbud for mig, samt leveret mandskab til div. Opgaver. Kan endvidere se at jeg kun har brugt dem i et par måneder, formoder at de ikke har kunne levere det ønskede mandskab. Vedrørende kontakt, erindrer jeg ikke hvem jeg havde kontakt med, da det er over 2 år siden jeg har brugt dem. Men disse oplysninger må ligge i sagens akter. Med venlig hilsen [Klager 2]” Senere samme dag skrev TV 2 følgende til [Klager 2]: ”Hej [Klager 2], Mange tak for din mail. Jeg har nogle opfølgende spørgsmål til din mail. 1. Hvilke tilbud er der tale om? 2. Du skriver at de har levet mandskab til diverse opgaver. Hvilke typer opgaver var det helt konkret? 3. For hvor mange penge indkøbte du ydelser for? Taler vi om mindre beløb eller flere millioner? 4. Det fremgår ikke af akterne, hvem du har været i kontakt med. Men måske du kan kigge i dine akter? På forhånd tak for hjælpen. Vh [Journalisten]” Samme dag svarede [Klager 2] følgende til TV 2: ”Selv tak. 1. Tilbud indeholder rengøring. 2. De har leveret mandskab til forfaldende arbejde på div. Byggepladser. 3. ydelserne indkøbt for, mindre beløb. 4. kontakt person var Alex. Med venlig hilsen [Klager 2]” Den 15. november 2019 skrev TV 2 følgende til [Klager 2]: ”Hej [Klager 2], Jeg retter henvendelse til dig igen, da vi tidligere har talt sammen vedrørende [Klager 1]. Nu har jeg fået et samlet overblik over sagen. Derfor denne mail. I den forbindelse vil jeg orienterer dig om, at vi den 26. november og 3. december sender to Operation X programmer, der tager udgangspunkt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om skattesvindel og hvidvask, der går under navnet Operation Greed. Ifølge politiet har i alt 12 selskaber udsendt mere end 5.000 fakturaer for omkring en halv milliard til omkring 850 danske virksomheder herunder [Klager 1]. Politiet mener, at alle de fakturaer, som de 12 selskaber har udsendt er fiktive. Det er også politiets opfattelse, at alle de danske virksomheder, der har modtaget disse fakturaer – herunder dit firma – har betalt fakturaerne enten for at dække over sort arbejde, for at snyde med moms, slippe for at betale skat eller for at vaske penge hvide. Ifølge politiet er det foregået på den måde, at de 850 virksomheder – herunder dit selskab – har betalt de fiktive fakturaer, hvorefter pengene er blevet hævet i kontanter og betalt tilbage til virksomhederne – herunder dit selskab – fratrukket et gebyr. Lige nu er 17 mænd tiltalt i sagen. Ingen af de 850 virksomheder – altså heller ikke dit selskab – er ifølge anklagemyndigheden sigtede eller tiltalte blandt andet på grund af manglende ressourcer. Men her på Operation X er vi interesserede i at finde ud af, hvilken rolle de 850 virksomheder – herunder dit selskab – har haft i den formodede svindel. Operation X har forsøgt at opsøge samtlige 9 direktører i de 12 selskaber, som er omdrejningspunktet i sagen, hvoraf din virksomhed har handlet med XXX af dem. De 8 direktører, som vi har fået fat i, siger samstemmende følgende: - at de ikke har vidst, at de har været direktører i selskaberne - at de ikke har udstedt en eneste faktura - at de aldrig har hørt om de firmaer – herunder din klients – de skulle havde udført arbejde for - at de ikke har lavet noget i de selskaber, de på papiret har været direktører for Derudover er det fælles for de 12 selskaber, at der ikke har været nogen ansatte i selskaberne, og der ikke er afholdt skat eller moms. Samlet set er der ifølge politiet sket skatteunddragelse i selskaberne for over 300 millioner kroner. Dette viser dokumenterne, som Operation X er i besiddelse af. Ud af de 12 selskaber, kan vi se, at [Klager 1] har handlet med følgende af de 5 selskaber for samlet set omkring 3,3 millioner kroner: - [Selskab B] - [Selskab C] - [Selskab D] - [Selskab A] - [Selskab E] Derudover har jeg noteret mig, at den tidligere ejer af [Klager 1] er [Person A]. Han er en af de 17 personer, der er tiltalt i svindelsagen. På den baggrund er dit firma involveret i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om skattesvindel og hvidvask. Det vil vi på Operation X naturligvis gerne høre, hvordan du forholder dig til. Dit svar vil blive bragt på TV 2’s platforme – ligesom alle de andre involverede selskaber vi har kontaktet i sagen. Hvis vi ikke har hørt fra dig inden tirsdag d. 19.11.2019 kl. 12:00, vil vi betragte det som om, at du ikke har nogen kommentarer. Venlig hilsen [Journalisten] Journalist Operation X” Den påklagede artikel TV 2 bragte den 25. november 2019 artiklen ”Se listen: 103 danske firmaer involveret i historisk svindelsag” på TV 2s netavis nyheder.tv2.dk Artiklen har følgende underrubrik ”'Operation X' har fået fingrene i dele af politiets efterforskning i en historisk svindelsag og kan nu sætte navne på 103 danske firmaer, som er involveret. ” Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ”Fra en skurvogn på en byggeplads i Brøndby har et pakistansk netværk ifølge Københavns Politi orkestreret en hvidvaskcentral. Det er en af de mest omfattende sager om hvidvask og skattesvindel i Danmark, og politiet har døbt sagen ’Operation Greed’. De 17 mænd er tiltalt for at have svindlet det danske samfund for over en halv milliard kroner, men de nægter sig alle skyldige. Mange hundrede danske firmaer er ifølge politiet også dybt involveret i sagen. Men ingen af firmaerne er sigtet eller tiltalt, og hvem de er, har hidtil været skjult for offentligheden. Indtil nu, hvor 'Operation X' kan navngive 103 af dem. […] Ifølge anklagemyndigheden har svindlen kun kunnet lade sig gøre, fordi mange hundrede danske firmaer enten har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. Hvidvasken er ifølge politiet sket gennem 12 selskaber med intetanende stråmænd som direktører. […] Ifølge de lækkede dokumenter har selskaberne faktureret for over 40 millioner til i alt 125 danske firmaer. […] 'Operation X' har fået lækket mange tusinde hemmelige dokumenter i sagen. Ud fra det har vi kortlagt de 103 firmaer, som har betalt fakturaer til de centrale selskaber i svindelsagen for mindst en halv million kroner. Herunder kan du se, hvem de er. Firmaerne er sorteret efter, hvor mange penge de har betalt fakturaer for. ” Til artiklen var indsat 103 faktabokse. Af faktaboks nr. 11 fremgik følgende: ”Firma: [Klager 1] Direktører: [Klager 2], [Person A] Geografi: Rødovre Branche: Service Beløb: 3.359.406,- Svar fra direktør, [Klager 2]: Direktøren skriver i en mail, at han har betalt fakturaer til [Selskab A] Ifølge direktøren er der leveret mandskab til byggepladser samt rengøring. ” Efter offentliggørelsen TV 2 bragte den 4. december 2019 følgende præcisering fremhævet med kursiv ved en opdatering af den påklagede artikel, der blev placeret i afsnittet lige før faktaboksene om de 103 firmaer: ”'Operation X' har ikke kunnet dokumentere, at de 103 firmaer bevidst har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for skat eller dække over sort arbejde, sådan som Anklagemyndigheden påstår det. ” TV 2 fjernede samme dag navnet ”[Person A]” fra faktaboks nr. 11. [Klager 1] og [Klager 2] klagede ved mail af 29. november 2019 til TV 2 over artiklen. TV 2 afviste klagen den 4. december 2019. Klagen over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 19. december 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1]’ og [Klager 2]s synspunkter [Klager 1] og [Klager 2] har indledningsvis oplyst, at de har drevet virksomhed med udlejning af mandskab til byggebranchen. [Klager 1] beskæftiger otte fuldtidsansatte og havde i regnskabsåret 2018 en omsætning på 11,1 millioner kr. Selskabet er ejet af [Klager 2], der også er selskabets direktør. Privatlivets fred [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at offentliggørelsen af [Klager 2]s navn krænker hans privatliv, idet han ikke er tiltalt eller sigtet i nogen sag, og idet der ikke er nogen almen interesse, der taler for at offentliggøre hans navn. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at [Klager 2]s navn nævnes i forbindelse med alvorlige anklager som hvidvask og skattesvindel, da det selvsagt har fatale konsekvenser at blive sat i forbindelse med så alvorlig økonomisk kriminalitet. Klagerne har bemærket, at omtalen er i strid med punkt C. 6 i presseetiske regler. Klagerne har bemærket, at det til sammenligning med mediernes omtale af sagen om hvidvask i Danske Bank i langt de fleste tilfælde alene var banken, der blev omtalt. Korrekt information [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at TV 2s omtale er ukorrekt og stærkt injurierende, idet det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den svindel, der angiveligt er foregået, hvilket ikke er tilfældet. [Klager 1] og [Klager 2] har henvist til følgende afsnit fra artiklen: ”Ifølge anklagemyndigheden har svindlen kun kunnet lade sig gøre, fordi mange hundrede danske firmaer enten har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. […] ”’Operation X’ har fået lækket mange tusinde hemmelige dokumenter i sagen. Ud fra det har vi kortlagt de 103 firmaer, som har betalt fakturaer til de centrale selskaber i svindelsagen for mindst en halv million kroner. Herunder kan du se, hvem de er. Firmaerne er sorteret efter, hvor mange penge de har betalt fakturaer for. ” TV 2 har herefter som nr. 11 på listen angivet [Klager 1] og [Klager 2]. TV 2 har således først konstateret, at svindlen kun kunnet lade sig gøre, fordi mange hundrede danske firmaer enten har ønsket af hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. Herefter har TV 2 oplistet de firmaer, som angiveligt har været en del af dette, altså som har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. Dette kan kun læses således, at alle de 103 oplistede selskaber enten har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. Klagerne har– som også oplyst til TV 2 – i en kort periode fået udført opgaver, som efterfølgende er faktureret og betalt af et af de selskaber, som er sigtet i ”Operation Greed”. Der er tale om opgaver, som er udført, leveret og betalt, og klagerne har derfor i sagens natur ikke fået penge tilbagebetalt. Klagerne har endvidere anført, at omtalen har medført, at de har mistet to kunder og modtaget en lang række henvendelser fra foruroligede kunder og forretningsforbindelser. Det har haft konsekvenser for klagerne at blive fremstillet som at have begået eller været involveret i alvorlig økonomisk kriminalitet. Den uberettigede og ukorrekte anklage har haft og vil fremadrettet få endog meget store konsekvenser for klagerne. Forelæggelse [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at oplysningen om deres ”involvering” i svindelsagen er skadelig, krænkende og virker agtelsesforringende for dem og burde derfor have været forelagt. Det påhviler TV 2 at kontrollere, at de krænkende oplysninger om klagernes ”involvering” i svindelsagen er korrekte. Oplysningen om, at klagerne har betalt fakturaer for udført arbejde til et andet firma, som er under mistanke for hvidvask mv., betyder ikke, at TV 2 uden videre kan lægge til grund, at klagerne er ”involveret” i svindelsagen. Da der ikke foreligger dokumentation for dette udsagn, er TV 2s dækning i strid med god presseskik. Alene oplysningen om, at klagerne har betalt fakturaer for udført arbejde til et firma, der efterforskes for svindel, er krænkende, skadelig og agtelsesforringende for klagerne, idet oplysningen bringes i en sammenhæng, hvor klagerne udstilles som at have medvirket til den svindel, der angiveligt er foregået. Overskrifters dækning [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at artiklens overskrift ”Se listen: 103 danske firmaer involveret i historisk svindelsag” ikke har dækning i artiklen, idet TV 2 ikke har tilstrækkelig dækning for at påstå, at klagerne skulle være ”involveret” i svindelsagen. TV 2 har i artiklen angivet, at Operation X har fået indsigt i ”dele af politiets efterforskning”. Allerede fordi TV 2 ikke er bekendt med ”alle dele af efterforskningen”, og da ingen er sigtet eller tiltalt i sagen, er det mod bedrevidende, at TV 2 har anvendt overskriftens formulering. Sletning – punkt B. 8 [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at TV 2 har afvist deres anmodning om at få slettet [Klager 2]s navn fra artiklen samt fjerne al omtale af dem på alle TV 2s platforme og medier, i den udstrækning omtalen er relateret til ”Operation Greed”. Klagerne har bemærket, at de ved mail af 3. december 2019 anmodede om at fjerne [Person A]s navn fra faktaboks nr. 11 i artiklen, idet han ikke er direktør i selskabet, hvorefter TV 2 fjernede [Person A]s navn. Genmæle [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at TV 2 har afvist at bringe deres genmæletekst på TV 2s netavis nyheder.tv2.dk. Af teksten fremgår følgende: ”TV2 har i en artikel fejlagtigt anført, at selskabet [Klager 1] og dets direktør har været involveret i ulovlige aktiviteter i forbindelse med den såkaldte Operation Greed. Dette er ikke korrekt og TV2 beklager fejlen. ” 2.2 TV 2s synspunkter TV 2 har indledningsvis oplyst, at den påklagede artikel er publiceret i forbindelse med TV 2s publicering af to Operation X-programmer ”Grådighedens Pris, del 1 og 2” , som blev offentliggjort henholdsvis den 26. november 2019 og den 3. december 2019. ”Operation Greed”-retssagen er den mest omfattende sag om skattesvindel og hvidvask nogensinde. Det fremgår af anklageskriftet, at der er tale om en sag om moms- og skattesvindel for knap 300 millioner kr. og hvidvask af penge for omkring 500 millioner kr. Det fremgår af artiklen, at redaktionen har fået fingrene i dele af politiets efterforskning i ”Operation Greed” sagen. Det er korrekt. Redaktionen har fået lækket mange tusinde dokumenter indeholdende politiets efterforskning. Dokumenterne er gennemgået og systematiseret af redaktionen gennem en længere periode. Dokumenterne indeholder blandt andet en lang række fakturaer, samtlige kontoposteringer og SKATs undersøgelser af de 12 helt centrale selskaber i sagen (de såkaldte b-selskaber). Ifølge anklagemyndigheden er disse 12 b-selskaber udelukkende blevet brugt til svindel, og direktørerne i selskaberne er udenlandske stråmænd fra henholdsvis Litauen og Spanien, som over for Operation X fortæller, at de har fået misbrugt deres identitet. Ifølge anklagemyndigheden har de 12 b-selskaber udstedt over 5.000 fiktive fakturaer til omkring 900 danske selskaber (de såkaldte a-selskaber) for en samlet værdig af omkring en halv milliard kr. Ifølge anklagemyndigheden er den halve milliard blevet overført fra a-selskaberne til b-selskaberne, hvorfra pengene er endt i et vekselbureau og udbetalt i kontanter og tilbageført til a-selskaberne fratrukket et gebyr. Ved en meget omfattende og systematisk samkøring af de mange tusinde dokumenter, identificerer redaktionen nogle af de ca. 900 a-selskaber. TV 2 har heraf valgt at offentliggøre navnene på 103 a-selskaber – nemlig de af a-selskaberne, der har betalt fakturaer for minimum 500.000 til et eller flere af b-selskaberne. [Klager 1] er et af de 103 selskaber. Redaktionen kan ud fra dokumenterne konstatere, at selskabet har betalt fakturaer udstedt af fem af de i alt 12 b-selvskaber for sammenlagt 3,3 millioner kr. På baggrund af SKATs undersøgelse af de 12 b-selskaber kan redaktionen konstatere en lang række fællesnævnere for b-selskaberne: - Der bliver hverken afholdt skat eller moms i selskaberne - Der er ingen registrerede ansatte i selskaberne, men kun én tilknyttet direktør - En gennemgang af selskabernes konti tyder ikke på nogen reel drift, herunder ingen lønudbetalinger Redaktionen har ud over at gennemgå de mange tusinde dokumenter søgt aktindsigt i omfattende mængder af skriftlige kilder samt lavet en omfattende journalistisk undersøgelse af hvert af de enkelte b-selskaber, hvilket har bragt redaktionen til henholdsvis Litauen og Spanien. I denne omfattende proces har redaktionen fået skabt kontakt og interviewet samtlige direktører – på nær en enkelt – som samstemmende fortæller, at de ikke aner, at de har været direktører i danske selskaber med enorme millionomsætninger: - at de ikke har udstedt en eneste faktura, - at de intet kender til de danske virksomheder, de på papiret har haft som kunder, og - at de har fået misbrugt deres identitet. I dialogen med de indsatte direktører har TV 2 forelagt dem kontoposteringer, lister over de respektive danske virksomheder, som de skulle have ydet service for, massevis af fakturaer, SKATs afgørelser om ændringer af moms og skat, virksomhedsdokumenter m.m. Privatlivets fred TV 2 har anført, at ”Operation Greed”-sagen utvivlsomt er en sag af stor offentlig interesse. Det er naturligvis ikke kun de nuværende 17 tiltaltes rolle i sagen, der har stor offentlig interesse, men også de omkring 900 danske selskabers rolle i sagen. Anklagemyndigheden har udtalt til pressen, at de af ressourcemæssige årsager ikke har sigtet eller tiltalt nogen af de 900 selskaber endnu. TV 2 har endvidere anført, at det klart har offentlighedens interesse at kende navnene på de pågældende selskaber i en så spektakulær sag, og at offentliggørelse af virksomhedsnavnene, herunder [Klager 1], efter deres vurdering er berettiget. TV2 har i den forbindelse bemærket, at det forhold, at anklagemyndigheden (endnu) ikke har sigtet eller tiltalt nogen af selskaberne, efter deres opfattelse ikke ændrer herved. TV 2 har herudover anført, at [Klager 2] som direktør for [Klager 1] må tåle at blive omtalt, da han står på mål for selskabets handlinger, og at han i øvrigt nævnes, fordi det er ham, der har svaret på TV 2s henvendelser. Korrekt information TV 2 har afvist at have bragt ukorrekte oplysninger. TV 2 har alene bragt navnene på de 103 selskaber, som de har kunne dokumentere har betalt fakturaer udstedt af de 12 b-selvskaber for minimum 500.000 kr. og har oplyst størrelsen af de beløb, som hvert af de 103 selskaber samlet har betalt til de 12 b-selskaber. TV2 har anført, at de ikke tager selvstændig stilling til, om de 103 selskaber er skyldige i moms- og/eller skattesvindel, og at de blot har viderebragt anklagemyndighedens opfattelse af, hvordan den i artiklen omtalte svindel er foregået. For at præcisere dette har TV 2 den 4. december 2019 opdateret artiklen med følgende oplysning, der står i afsnittet lige før opremsningen af de 103 selskaber: ”'Operation X' har ikke kunnet dokumentere, at de 103 firmaer bevidst har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for skat eller dække over sort arbejde, sådan som Anklagemyndigheden påstår det. ” Forelæggelse TV 2 har anført, at oplysningerne om de 103 selskabers samhandel med b-selskaberne er blevet forelagt for samtlige 103 selskaber, da oplysningerne kan være skadelige for de enkelte selskaber. [Klager 1] har i den forbindelse ikke benægtet, at selskabet har betalt 3,3 millioner kr. til 5 af de 12 centrale selskaber. [Klager 1] har skrevet til TV 2, at der er tale om betaling for mandskab og rengøring, og TV 2 har loyalt viderebragt hovedpunkterne i svaret. Overskrifters dækning TV 2 har anført, at de 103 selskaber, som TV 2 har nævnt i artiklen, utvivlsomt er involveret i den historiske svindelsag (Operation Greed), uanset om de 103 selskaber måtte have haft forsæt til skatte- og momssvindel eller ej. TV 2 har oplyst, at [Klager 2] er involveret i ”Operation Greed”-sagen, fordi hans selskab [Klager 1] har handlet for 3,3 millioner kr. med fem ud af de 12 selskaber, som politiet mener har været udgangspunktet for svindlen. Der er således dækning for overskriften. Sletning – punkt B. 8 TV 2 har afvist at slette selskabets og [Klager 2]s navn, idet det er TV 2s opfattelse, at artiklen er i fuld overensstemmelse med de presseetiske regler. Genmæle TV 2 har afvist at bringe det ønskede genmæle, idet det er TV 2s opfattelse, at artiklen er i fuld overensstemmelse med de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik. God presseskik Privatlivets fred [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over offentliggørelsen af [Klager 2]s navn, idet han ikke er tiltalt eller sigtet i nogen sag, og idet der ikke er nogen almen interesse, der taler for at offentliggøre hans navn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1, og at de under punkt A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1. Det følger videre, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C. 6. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager 1] er ejet af [Klager 2], der også er selskabets direktør. Nævnet har endvidere lagt til grund, at den tidligere ejer af selskabet, [Person A], er en af de 17 personer, der er tiltalt i ”Operation Greed”-sagen, som er en sag om moms- og skattesvindel for knap 300 millioner kr. og hvidvask af penge for omkring 500 millioner kr. Nævnet har derudover lagt til grund, at [Klager 1] er blevet faktureret af fem af de i alt 12 selskaber, som er sigtet i svindelsagen. Pressenævnet finder, at omtale af sager om økonomisk kriminalitet er i offentlighedens interesse. Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en virksomhed, der kan være relevant i forhold til den omtalte sag. Nævnet finder således, at omtalen af klagernes erhvervsmæssige engagementer, herunder at klagerne har betalt fakturaer til selskaber, som er sigtet i svindelsagen, er i offentlighedens interesse. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen og offentliggørelsen af [Klager 2]s navn ikke krænker klagernes privatliv og har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er tale om oplysninger af privat karakter, ligesom det fremgår af omtalen, at klagerne ikke er sigtet eller tiltalt i svindelsagen. Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har fulgt en saglig linje ved afgørelsen af, i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Korrekt information [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at TV 2s omtale er ukorrekt, idet det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den svindel, der angiveligt er foregået, hvilket ikke er tilfældet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Fra en skurvogn på en byggeplads i Brøndby har et pakistansk netværk ifølge Københavns Politi orkestreret en hvidvaskcentral. Det er en af de mest omfattende sager om hvidvask og skattesvindel i Danmark, og politiet har døbt sagen ’Operation Greed’. De 17 mænd er tiltalt for at have svindlet det danske samfund for over en halv milliard kroner, men de nægter sig alle skyldige. Mange hundrede danske firmaer er ifølge politiet også dybt involveret i sagen. Men ingen af firmaerne er sigtet eller tiltalt, og hvem de er, har hidtil været skjult for offentligheden. Indtil nu, hvor 'Operation X' kan navngive 103 af dem. […] Ifølge anklagemyndigheden har svindlen kun kunnet lade sig gøre, fordi mange hundrede danske firmaer enten har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for at betale skat eller dække over sort arbejde. Hvidvasken er ifølge politiet sket gennem 12 selskaber med intetanende stråmænd som direktører. […] Ifølge de lækkede dokumenter har selskaberne faktureret for over 40 millioner til i alt 125 danske firmaer. […] 'Operation X' har fået lækket mange tusinde hemmelige dokumenter i sagen. Ud fra det har vi kortlagt de 103 firmaer, som har betalt fakturaer til de centrale selskaber i svindelsagen for mindst en halv million kroner. Herunder kan du se, hvem de er. Firmaerne er sorteret efter, hvor mange penge de har betalt fakturaer for. ” Til artiklen er indsat 103 faktabokse. Af faktaboks nr. 11 fremgår følgende: ”Firma: [Klager 1] Direktør: [Klager 2] Geografi: Rødovre Branche: Service Beløb: 3.359.406,- Svar fra direktør, [Klager 2]: Direktøren skriver i en mail, at han har betalt fakturaer til [Selskab A]. Ifølge direktøren er der leveret mandskab til byggepladser samt rengøring. ” TV 2 bragte den 4. december 2019 følgende præcisering fremhævet med kursiv ved en opdatering af den påklagede artikel, der blev placeret i afsnittet lige før faktaboksene om de 103 firmaer: ”'Operation X' har ikke kunnet dokumentere, at de 103 firmaer bevidst har ønsket at hvidvaske penge, snyde med moms, slippe for skat eller dække over sort arbejde, sådan som Anklagemyndigheden påstår det. ” På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager 1] er blevet faktureret af fem af de i alt 12 selskaber, som er sigtet i ”Operation Greed”-sagen. Pressenævnet finder, at udsagnet ”involveret” klart fremstår som TV 2s vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, herunder at klagerne har indkøbt ydelser og betalt fakturaer for sammenlagt 3.359.406 kr. til selskaber, som er sigtet i ”Operation Greed”-sagen. Udsagnet indebærer endvidere efter en almindelig sproglig forståelse ikke nødvendigvis, at klagerne har begået strafbare forhold. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af udsagnet eller omtalen i øvrigt. Nævnet bemærker, at TV 2 efterfølgende har bragt en præcisering af artiklen. Forelæggelse [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at oplysningen om deres ”involvering” i svindelsagen ikke er blevet forelagt dem. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager 1] og [Klager 2] har været involveret i den omtalte svindelsag, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at TV 2 den 6. december 2018 via mail fremsendte en række spørgsmål til [Klager 2], og at [Klager 2] den 7. december 2018 sendte sit svar til TV 2. TV 2 fremsendte den 7. december 2018 opfølgende spørgsmål til [Klager 2], hvortil [Klager 2] sendte sit svar samme dag. Nævnet har endvidere lagt til grund, at TV 2 den 15. november 2019 via mail oplyste [Klager 2] om indholdet af den påklagede artikel samtidig med, at [Klager 2] fik lejlighed til at forholde sig til oplysningen om, at [Klager 2]s selskab [Klager 1] er involveret i den omtalte sag om skattesvindel og hvidvask, men at [Klager 2] ikke reagerede på henvendelsen. Da klagerne var bekendt med artiklens emne og var loyalt oplyst om indholdet af artiklen, men ikke reagerede på mediets seneste henvendelse, og da klagernes tidligere svar på mediets oprindelige henvendelser er gengivet i artiklen, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Overskrifters dækning [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklens overskrift ”Se listen: 103 danske firmaer involveret i historisk svindelsag” ikke har dækning i artiklen, idet TV 2 ikke har tilstrækkelig dækning for at påstå, at klagerne skulle være ”involveret” i svindelsagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 6. Nævnet finder, at overskriften og anvendelsen af ordet ”involveret” er et udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold. Udsagnet indebærer endvidere efter en almindelig sproglig forståelse ikke nødvendigvis, at klagerne har begået strafbare forhold. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af overskriftens formulering. Sletning – punkt B. 8 [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over TV 2s afvisning af deres anmodning om at få slettet [Klager 2]s navn fra artiklen samt fjerne al omtale af dem på alle TV 2s platforme og medier, i den udstrækning omtalen er relateret til ”Operation Greed”. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymi-sering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af klagernes erhvervsmæssige virke, herunder handel med selskaber, som er sigtet i ”Operation Greed”-sagen. Af artiklerne fremgår [Klager 2]s fulde navn. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2019 på TV 2s netavis nyheder.tv2.dk med oplysninger om klagernes erhvervsmæssige aktiviteter, herunder også omtale af ”Operation Greed”-sagen, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klagerne. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der som nævnt utvivlsomt er tale om en sag af stor offentlig interesse, og at [Klager 2] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af [Klager 1]. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2 for at have afvist anmodningen om sletning. Genmæle [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at TV 2 har afvist at bringe deres genmæletekst på TV 2s netavis nyheder.tv2.dk. Af teksten fremgår følgende: ”TV2 har i artiklen fejlagtig anført, at selskabet [Klager 1] og dets direktør, [Klager 2], har været involveret i ulovlige aktiviteter i forbindelse med den såkaldte Operation Greed. Dette er ikke korrekt og TV2 beklager fejlen. ” Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre op-lysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at [Klager 1] og [Klager 2]s genmæletekst i det væsentlige indeholder vurderinger og kommentarer til de af TV 2 offentliggjorte oplysninger, og at teksten ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Allerede derfor finder Pressenævnet, at TV 2 var berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter medieansvarslovens regler. [Klager 1] og [Klager 2] er herefter ikke berettiget til at få bragt genmælet. Afgjort den 21. april 2020