Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9360@2020-06-23/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 19-43339 En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at en kommune havde fastholdt sin afgørelse om ophør af et kursus. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med brevet, hvor kommunen besluttede at fastholde afgørelsen om at stoppe mandens kursus, blev udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at jobcentret i den indklagede kommune den 11. juni 2019 fastholdt afgørelse om ophør af kursus. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Ligebehandlingsnævnet traf den 27. april 2016 afgørelse i klagers sag med sagsnr. 2015-6811-18887 om forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Afgørelsen blev sendt til parterne den 28. april 2016. Klager gjorde i sagen gældende, at den indklagede kommune havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af religion eller tro og etnisk oprindelse, da et lægedanskkursus, som han i 2004 deltog i, blev stoppet. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle den del af klagen, der angik påstået forskelsbehandling i forbindelse med lægedanskkurset i 2004, idet et eventuelt krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven var forældet efter lov om forældelse af visse fordringer (forældelsesloven). Klager fik ikke medhold i den del af klagen, der angik påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes behandling af hans anmodning om aktindsigt i sin journal. Der var for nævnet ikke noget, der tydede på, at klagers etniske oprindelse havde betydning for indklagedes behandling af anmodningen om aktindsigt. Den indklagede kommune fastholdt den 11. juni 2019 afgørelsen om ophør af kursus i lægedansk. Det fremgår af brevet fra kommunen: ” Vi fastholder afgørelsen Til [klager] Du har i mail af 6. juni 2019 klaget over følgende: 1. At du ikke fik en klagevejledning, da kommunen traf afgørelse om at stoppe dit kursus i lægedansk. 2. Afgørelsen om ophør af kursus i lægedansk. Sagen vedrører angiveligt et kursus, der blev bragt til ophør i 2004. Spørgsmålet om ophør af kurset i lægedansk er tidligere behandlet af Ligebehandlingsnævnet. Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. april 2016. som blev fremsendt af Ankestyrelsen samme dag. Jobcenter [i den indklagede kommune] har allerede i forbindelse med denne sag oplyst, at vi ikke kan svare på klagen for så vidt angår forhold i 2004, da sagsakterne fra før kommunesammenlægningen i 2007 er kasserede efter reglerne i persondataloven. Vi har på den baggrund besluttet at fastholde afgørelsen, og vi lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er fremkommet nyt i sagen. Hvad gør vi nu? Vi videresender din klage sammen med sagens dokumenter til Ankestyrelsen, som herefter vil afgøre sagen. Du vil høre nærmere fra Ankestyrelsen. …” Klager indbragte den 2. september 2019 en klage for Ligebehandlingsnævnet over kommunen. Klager gjorde i klagen gældende, at han ved kommunens fastholdelse af afgørelsen om ophør af kursus i lægedansk blev udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Ankestyrelsen traf den 15. april 2020 afgørelse i sagen. Resultatet var, at Ankestyrelsen ikke kunne behandle sagen. Det fremgår af afgørelsen bl.a.: ”Vi har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at du har deltaget i et lægeprojektkursus i 2004, og at kurset ophørte før tid. Vi har ikke kunnet få bekræftet dine oplysninger om, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af kursus i lægedansk efter social- eller beskæftigelseslovgivningen, og at kommunen i den forbindelse ikke gav dig klagevejledning. Vi kan derfor ikke behandle din klage, idet der ikke foreligger en afgørelse om ophør af kursus efter beskæftigelseslovgivningen eller sociallovgivningen. Hvis du ønsker et nyt kursus i lægedansk, skal du rette henvendelse til din kommune herom. ” Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at kommunens beslutning om at fastholde afgørelsen om ophør af kursus i lægedansk er udtryk for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Kommunen traf oprindeligt afgørelse om at stoppe kurset, fordi klager ikke giver hånd til det modsatte køn på grund af sin religiøse overbevisning. Kommunen forhindrede dermed klager i at opkvalificere sig til det danske arbejdsmarked. Kommunens seneste afgørelse af 11. juni 2019 støtter, at kurset ophørte på grund af klagers religiøse overbevisning, og at klager dermed blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin religion. Kommunen skulle have ændret afgørelsen og tilladt klager at fortsætte kurset. Ankestyrelsen bekræfter i sin afgørelse, at klager gik på lægedanskkursus, som blev stoppet. Ligebehandlingsnævnet skal konstatere, at kommunens forhold og afgørelse er i strid med loven og i strid med artikel 3 og 4 i FN’s Flygtningekonvention fra 1951. Klager har politisk asyl i Danmark. Han kom til Danmark som kvoteflygtning efter FN’s Flygtningekonvention. Ligebehandlingsnævnet skal fastsætte en godtgørelse. Kommunen har i mange år ikke givet klager vejledning om sin ret til at klage. Dette har medvirket til at fjerne klager fra arbejdsmarkedet. Kommunen er forpligtet til at vejlede klager og give ham mulighed for at klage inden for fire uger efter afgørelsen. Det har kommunen imidlertid ikke gjort. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, og enhver, der anviser beskæftigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Klager indbragte den 6. juni 2019 en klage til den indklagede kommune over ophør af et kursus i lægedansk, som klager i 2004 deltog i. Kommunen fastholdt den 11. juni 2019 afgørelsen om ophør af kurset. Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med brevet af 11. juni 2019, hvor den indklagede kommunen besluttede at fastholde afgørelsen om at stoppe klagers kursus i lægedansk, blev udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. På denne baggrund har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede kommune. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <19-43339>

Versioner

1. 2020-06-23