Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9366@2020-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0464

Fyens Stiftstidende får kritik for artikel om svømmeklub Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel om forholdene i en svømmeklub, herunder kritik af svømmeklubbens formand. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt den kritik, som var rettet mod ham i artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at udtale sig i sammenhængen. Nævnet fandt, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for formanden og udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Fyens Stiftstidende to dage efter havde bragt et interview med formanden, idet han skulle have haft mulighed for at besvare kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen: ” Balladen i [Svømmeklub 1]: Eks-direktør kalder miljøet usundt” bragt på Fyens Stiftstidendes netavis Fyens.dk den 9. februar 2020, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over artiklens vinkling og manglende forelæggelse. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Fyens Stiftstidende bragte den 19. januar 2020 artiklen ”Svømmeflagskib siger farvel til direktør” på netavisen fyens.dk. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] SVØMNING: Det odenseanske svømme-flagskib [Svømmeklub 1] står midt i en turbulent tid, hvor diskussioner om trænerens fremtid hele året har præget atmosfæren, og nu har bestyrelsen valgt at stoppe samarbejdet med direktør [Person A]. I foråret valgte den daværende bestyrelse at meddele træner [Person B], at hendes kontrakt, der udløb med udgangen af juni, ikke ville blive forlænget. Det fik en række medlemmer til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev stillet mistillidsvotum til den daværende formand og et andet bestyrelsesmedlem. Da det mistillidsvotum blev vedtaget, valgte den samlede bestyrelse at gå af. Den førende kritiker [Klager] blev indvalgt i en ny bestyrelse, der dog ikke var fuldtallig. [Klager], der oprindelig var suppleant til bestyrelsen, blev ny formand. […] - Den gamle bestyrelse havde en række påstande, der nok var skubbet på af tv-udsendelserne om "svømmelivet under overfladen", der gik tæt på de generelle metoder og livet for elitesvømmere. Den udsendelse vakte stor opsigt og handlede dybest set og kort fortalt om, hvor meget det var rimeligt at presse unge svømmere og deres liv i og uden for bassinet, og der blev nævnt en række eksempler på mistrivsel. Den nye [Svømmeklub 1]-formand tilføjer, at klubben nu arbejder på at detaljere målsætningen og strategien på en række områder. - Vi arbejder tæt sammen med kommunen på, hvordan vi kan fremme stærke synergier mellem vores svømmeskole og overgangen til elitetræning. Og i efteråret har vi i samarbejde med Dansk Svømme Union og [Kommunen] gennemført en undersøgelse med eksterne eksperter, som også viste, at de påstande som den tidligere bestyrelse havde mod [Person B] omkring spiseforstyrrelser og mistrivsel ikke var rigtige. Undersøgelsen inkluderer både nuværende og tidligere svømmere. [Person B] blev i øvrigt kåret som året træner i Danmark i 2018. - Og vi har nu en samarbejdsaftale mellem kommunen og svømmeunionen om, hvordan vi skal nå dertil, så vi får styrket elitemiljøet, siger [Klager], hvis klub løbende og aktuelt har cirka 1500-1600 medlemmer og dermed har en markant medlemsmasse og ditto kontingent-volumen. ¬[…] Sport Fyn kan forstå, at I har afskediget direktøren? - Vi har brugt tid på at vurdere, hvordan vi når frem til vores mål. Og ja, det er ikke den nye bestyrelse, der har ansat direktøren. Skal I have en ny direktør? - Lige nu har vi sat os sammen i ledelsen for at vurdere, hvordan vi bedst når vores mål, og hvad jobbet skal indeholde, og det er vores intention at ansætte en ny direktør, siger [Klager], hvis klub har så markant en omsætning, at den også har råd til at have en ansat på kontoret i [Kontoret] på [Vejnavn], hvor [Person C] styrer kontoret og er talentansvarlig. [Svømmeklub 1], der altså er en forening og én klub, har snart igen årsmøde, hvor medlemmerne og bestyrelsen kan gøre status. - Ja, vi har den ordinære generalforsamling her i foråret, siger formanden. Tilbage står, at bestyrelsen valgte at genansætte [Person B], mens man har valgt at stoppe samarbejdet med direktør [Person A]. Sport Fyn forsøgte søndag forgæves at få en kommentar fra [Person A]. […]” Den påklagede artikel Fyens Stiftstidende bragte den 9. februar 2020 artiklen ”Balladen i [Svømmeklub 1]: Eks-direktør kalder miljøet usundt” på netavisen Fyens.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”I midten af januar valgte svømmeklubben [Svømmeklub 1] og direktør [Person A] at gå hver til sit. Det sker i en turbulent tid for klubben, hvor diskussioner om trænerens fremtid hele 2019 har præget atmosfæren. Sport Fyn har snakket med direktøren om, hvorfor han og klubben valgte at stoppe samarbejdet. - Du er ikke længere direktør i [Svømmeklub 1]. Hvordan ser du på det, der er sket? - Jeg var enig med dem om, at vi skulle stoppe vores samarbejde, så jeg skal finde noget andet at lave. Jeg var ansat af den tidligere bestyrelse, og jeg har ikke noget kendskab til den nye bestyrelse, der kom ind, men jeg var til stede til den ekstraordinære generalforsamling. Jeg kunne godt mærke, at mine værdier ikke passer sammen med den nye formands værdier. Jeg var ansat for at udvikle [Svømmeklub 1], og jeg var villig til at gøre mit bedste for, at det kunne lykkes, men der var ikke noget samarbejde mellem mig og den nye formand. Der er nogle særlige ting, som jeg ikke kan snakke om, men min fornemmelse, min oplevelse til den ekstraordinære generalforsamling har desværre ikke ændret noget værdimæssigt, så vi arbejder ikke længere sammen. Den nuværende bestyrelse skal bare finde deres egen mand, som de har tillid til, og som de har ansat. Det skal de have lov til. - Vil det sige, at hvis den tidligere bestyrelse var fortsat, så havde du også været ansat endnu? - Ja, absolut. Altså da jeg blev ansat, brugte jeg tid med den daværende bestyrelse på at drøfte værdier, hvor vi skulle hen, og hvordan vi skulle arbejde sammen. Så jeg var klar over, at vi kunne lave en masse gode ting sammen, men som jeg siger, så var der ikke noget samarbejde mellem mig og den nye bestyrelse. Og sådan er det. - Var du med det samme klar over, at du ikke kunne samarbejde med den nye bestyrelse? - Jeg kunne godt mærke, at de ikke havde fuld tillid til mig fra den første dag. Men jeg tror da stadigvæk, at de har god erfaring med at arbejde idrætsforeninger og med frivillige mennesker - men jo det var ubehageligt at lytte til [Person A] ([Klager], ny bestyrelsesformand, red. ) på den første generalforsamling - og jeg troede stadigvæk på mig selv og projektet, og at vi kunne lave noget sammen. Men jeg har aldrig oplevet noget ligesom det, jeg har oplevet her i de sidste ni måneder i [Svømmeklub 1]. Og det er derfor, at jeg besluttede med mig selv inden jul, at nu skal jeg finde noget andet, fordi det har været pissehårdt for mig at arbejde i det miljø, der har været i klubben, så det var fint, at vi stoppede vores samarbejde, og de kan bare finde deres egen, som har de samme værdier og whatever. Det har jeg ikke brug for at tænke over længere. - Men er du frustreret over, at du blev nødt til at stoppe samarbejdet med dem? - Nej, jeg er ikke frustreret over det. Jeg prøver stadigvæk at forstå nogle ting, der er sket i klubben. Deres motivation, hvorfor de sidder i bestyrelsen, og hvorfor de har gjort mange af de ting, som de har gjort. Jeg prøver stadig at forstå det, men det betyder faktisk ikke noget, om jeg forstår det. For det første fordi jeg ikke længere er i klubben, men også fordi jeg aldrig kommer til at forstå præcist, hvad det er, som de vil, eller hvad deres motivation er. Men det er derfor også vigtigt for dem, at de finder deres egen mand, som har de samme visioner og metoder for at arbejde. Fordi deres metoder er ikke de samme som mine. Så jeg har ikke noget problem med, at jeg ikke længere er i klubben. Det er lidt kedeligt, at jeg ikke kunne hjælpe klubben med at opnå deres mål. Det er dog ikke usædvanligt, at en ny bestyrelse vil ansætte deres egne folk. Jeg kan bare ikke forstå deres måde at arbejde på, og det kommer jeg nok aldrig til. - Du siger selv, at du havde brug for noget nyt, og at I ikke havde de samme værdier, men har du hørt deres begrundelse for at stoppe samarbejdet? - Altså selvfølgelig var der en kort forklaring fra deres side, der også handlede om samarbejde. Men det er ligegyldigt, tænker jeg. Jeg tror, at de også var klar over, at vi i samarbejde ikke kunne opnå klubbens fælles mål i fremtiden, fordi vi var uenige om nogle vigtige ting, og det vil jeg ikke stå i spidsen for. Hvis jeg er direktøren, og jeg skal tage ansvar, så skal det ikke bare være det, som bestyrelsen synes er vigtigt. Vi skal blive enige om det hele, om de vigtige ting, og det var vi ikke. - Hvad skal der ske fra nu af. Fortsætter du i svømmemiljøet? - Muligvis. Jeg er i gang med at finde et nyt job, og det kunne sagtens være i svømmemiljøet. Jeg kunne også undervise på gymnasieniveau, jeg har lærebevis på gymnasieniveau, så det er en mulighed. Jeg har også arbejdet i industri tidligere, så det kunne også være en mulighed. Så jeg skal lige kigge rundt og finde ud af, hvad jeg vil lave. Og så skal jeg reflektere lidt over de sidste ni måneder. Det har været hårdt for mig, jeg har aldrig været i et toxic (forgiftet, red.) miljø, som jeg har været her. Så det skal jeg lige ryste ud af min krop. Det var ikke et sundt miljø. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg være stoppet i maj, hvor jeg første gang oplevede, at vi ikke delte de samme værdier, eller jeg havde stoppet tidligere, fordi jeg synes, at værdimæssigt, er der nogle ting, som ikke kan ændre sig. Jeg har mine værdier, og dem havde jeg med, da jeg blev ansat, men de havde ikke de samme. De har fuld rettighed til at vælge en anden direktør eller leder, som de kan arbejde med. - Fortryder du, at du kom til [Svømmeklub 1]? - Nej, sådan er det. Det var ikke noget, jeg havde forventet, da jeg skrev under på kontrakten, men det er noget jeg skal lære fra. Jeg tænker nok, at jeg kan lære noget fra de sidste ni måneder. ” I artiklen er indsat en fakta-boks med [Person A]s CV, hvoraf fremgår følgende: ”[Person A]s blå bog [Person A], født [Årstal] i [Land 1]. Bachelorgrad i psykologi og sociologi. 1988-1991: Træner i [Svømmeklub 3] i [Land 1]. 1991-1996: Først træner og siden cheftræner for [Svømmeklub 4] i [Land 1]. 1996-2003: Cheftræner for [Svømmeklub 5] på [Land 2]. 1998-2002: Landstræner for [Land 2]. 2003-2005: Cheftræner for [Svømmeklub 6] i [Bynavn]. 2005-2008: Direktør og landstræner for [Land 2]s svømmeunion” Artiklen fortsætter: ” Svømmesagen kort fortalt I foråret 2019 meddelte den daværende bestyrelse, at træner [Person B] ikke ville få forlænget sin kontrakt. Det fik en række medlemmer til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev stillet mistillidsvotum til den daværende formand og et andet bestyrelsesmedlem. Det blev vedtaget, og så valgte den samlede bestyrelse at gå af. Den førende kritiker [Klager] blev indvalgt i en ny bestyrelse, der dog ikke var fuldtallig. [Klager], der oprindelig var suppleant til bestyrelsen, blev ny formand. Efter en ny ekstraordinær generalforsamling blev bestyrelsen fuldtallig. Den nye bestyrelse valgte at opslå cheftræner-stillingen, og her besluttede ansættelsesudvalget, at [Person B] var den bedst egnede af de seks ansøgere. Dermed blev hun genansat som træner. Den nye formand [Klager] benægter ikke, at den tidligere bestyrelse havde en række påstande mod [Person B], der gik på spiseforstyrrelser og mistrivsel blandt svømmerne, men ifølge [Klager] viste en ekstern undersøgelse i efteråret, at disse påstande ikke var rigtige. I midten af januar valgte den nye bestyrelse så at gå hver til sit med direktør [Person A], der i marts 2019 var blevet ansat af den daværende bestyrelse. I løbet af foråret 2020 skal [Svømmeklub 1] igen samles til generalforsamling. [Person B], træner [Svømmeklub 1] [Nationalitet] [Person B] blev i [Årstal] hædret som årets træner af Dansk Svømmeunion. Det skete som følge af gode resultater i svømmeklubben [Svømmeklub 1]. Hun giftede sig i 1981 med nu afdøde [Person D], tidligere dansk svømme-landstræner. Hun har været træner for [Svømmeklub 2] og senere [Svømmeklub 1] siden august 2014. I en mail til Fyens Stiftstidende 29. januar skriver hun:- Jeg bliver nødt til at afslå et interview, da jeg på nuværende tidspunkt arbejder sammen med bestyrelsen om at udvikle nye initiativer for [Svømmeklub 1]s fremtid. - [Klager]s udtalelser i Fyens Stiftstidende giver et godt billede af, hvor vi står lige nu. Hun henviser til den nye bestyrelsesformands udtalelser, der blev bragt i avisen 20. januar• [Person A], tidligere direktør i svømmeklubben [Svømmeklub 1], har stoppet samarbejdet med klubbens nye bestyrelse, da de ikke havde de samme værdier. ” Efter offentliggørelsen Fyens Stiftstidende bragte den 11. februar 2020 artiklen ” Svømmeformand forstår ikke kritikken” på netavisen fyens.dk. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Bestyrelsen og direktøren i [Svømmeklub 1] valgte i januar at stoppe samarbejdet. Mandag kaldte nu eks-direktøren klubbens miljø for usundt. Bestyrelsesformand [Klager] forstår ikke kritikken. - Hvad siger du til eks-direktør [Person A]s udtalelser? - Det undrer mig. Jeg kan ikke forstå den kritik. Jeg er jo selvfølgelig godt klar over, at han er utilfreds med mig, men jeg kan ikke forstå, at der skulle være stor divergens i forhold til vores værdiopfattelse, for vi har ikke diskuteret værdier på noget tidspunkt. Bestyrelsen har truffet afgørelse om, at vi har været utilfredse med den fremdrift, der har været med de tiltag, vi har aftalt med [Person A], og som han selv var med til at foreslå. I og med at der ikke sker levering på de ting, stiller vi nogle krav til ham. Og så bliver vi nødt til at handle på det. Så jeg har et helt andet billede end hans. - Han kalder klubbens miljø for forgiftet og usundt. Kan du genkende det? - Nej, det kan jeg jo ikke. Det er jo det, jeg ikke kan forstå. Det er ikke særlig konkret. Det er klart, at det har været en anspændt og problematisk situation siden den ekstraordinære generalforsamling i maj sidste år. Der rejste vi jo mistillid til to tidligere bestyrelsesmedlemmer. Dels på grund af afskedigelsen af cheftræner [Person B], som vi stillede os uforstående overfor. Dels personalemæssige håndteringer af andre trænere. - Som du selv siger, fremsatte I det her mistillidsvotum til den tidligere formand og et andet tidligere medlem af bestyrelsen. Så helt sundt kan det jo ikke have været? - Nej, ikke tidligere. Men det har vi jo så forsøgt at rette op på med den nye bestyrelse, efter den tidligere bestyrelse gik af. Vi har forsøgt at rette op på det fremadrettet, og på hvordan man håndterer personalepolitikken overfor trænerne. I samarbejde med Dansk Svømmeunion og [Kommunen] har vi gennemført en undersøgelse med eksterne eksperter, der viser, at der ikke er et usundt miljø. - Hvis vi vender tilbage til eks-direktøren, så siger du, at I ikke snakkede om værdier. Men hvorfor stoppede I samarbejdet med ham? - Vi synes ikke, at der skete fremdrift på de ting, som vi ellers var enige om, at der skulle. Derudover manglende kommunikation på medlemmernes henvendelser. Det havde vi så nogle drøftelser med [Person A] omkring, og når der så ikke skete ændringer på de ting, måtte vi tage konsekvensen og afskedige direktøren, selvom det var en svær beslutning. ¬[…]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. februar 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information - vinkling [Klager] har anført, at artiklen i strid med god presseskik, idet den tegner et entydigt negativt billede bestyrelsen i svømmeklubben [Svømmeklub 1], og særligt [Klager] som formand. Der er i artiklen tale om en række stærkt kritiske udtalelser fra den tidligere direktør, som blev fyret og fritstillet med øjeblikkelig virkning, og artiklen giver et indtryk af, at den tidligere direktør selv valgte at afbryde samarbejdet med bestyrelsen. Den tidligere direktørs CV er gengivet ganske detaljeret i artiklen, mens svømmetræner [Person B]s CV kun er meget sparsomt omtalt. [Klager] har henvist til, at [Person B] har et meget langt svømme-cv, herunder blandt andet 40 år som træner, tidligere OL-svømmer, første kvindelige træner, der blev udtaget til en landsholdstrup, samt at kåret til årets træner og årets ungdomstræner i de relativt få år, hun har været i Danmark Forelæggelse – angreb og svar [Klager] har anført, at han på intet tidspunkt blev forelagt kritikken eller fik mulighed for at udtale sig inden artiklens offentliggørelse. Det er kritisabelt, at journalisten fra Fyens Stiftstidende ikke forsøgte at indhente kommentarer til så stærke udtalelser omkring bestyrelsen, som der lægges frem i artiklen. [Klager] har bemærket, at det er korrekt, at der den 19. januar 2020 blev bragt en artikel om svømmeklubben [Svømmeklub 1] på Fyens.dk, hvor han var interviewet omkring klubbens udvikling gennem det senest år. Denne artikel omhandlede ikke nogen konflikt mellem klubben og den afgående direktør, idet [Klager] blot nævnte i interviewet, at samarbejdet var blevet afbrudt. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at hvis bestyrelsen havde fået mulighed for at besvare kritikken, havde vinklingen i artiklen været anderledes, idet den tidligere direktør har været illoyal, blandt andet ved at udtale sig negativt om den nye bestyrelse og fortsætte kontakt med den tidligere bestyrelse. Dette var ting, som den nuværende bestyrelse grundlæggende ikke mente skulle frem i pressen af hensyn til den tidligere direktør, fordi de ikke ville stå i vejen for, at han får et nyt job. [Klager] har bemærket, at han ikke bestrider, at han efter offentliggørelsen af den påklagede artikel fik forelagt kritikken, idet Fyens Stiftstidende interviewede ham til den artikel, der blev bragt den 11. februar 2020. [Klager] har imidlertid anført, at kronologien er i strid med god presseskik, idet han ikke fik mulighed for, i sammenhæng med det interviewet af den tidligere direktør, at forholde sig til de kritiske udtalelser. Fyens Stiftstidende gav ham først mulighed for at kommentere på kritikken efter, at han havde klaget til Pressenævnet, og Fyens Stiftstidende fik viden herom. 2.2 Fyens Stifttidendes synspunkter God presseskik Korrekt information - vinkling Fyens Stiftstidende har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik. Fyens Stiftstidende har anført, at den fyrede direktørs vurdering af miljøet i svømmeklubben [Svømmeklub 1] er af offentlig interesse. Detaljegraden i fakta-boksene, der blev bragt sammen med interviewet, skævvrider ikke dækningen. Fyens Stiftstidende har bemærket, at det er relevant at bringe et fyldigt CV på hovedpersonen i en artikel. Forelæggelse - angreb og svar Fyens Stiftstidende har anført, at interviewet, der giver anledning til klagen fra [Klager], skal ses som en del af en længerevarende dækning af en omskiftelig periode for ledelsen i svømmeklubben [Svømmeklub 1]. Fyens Stiftstidende har henvist til, at der blev bragt artikler om emnet både før og efter offentliggørelsen af den påklagede artikel, hvor [Klager] blev interviewet om forholdene i klubben, og hvor han fik mulighed for at redegøre for bruddet med den tidligere direktør. Fyens Stiftstidende har anført, at udtalelserne fra den tidligere direktør er ikke skadelige, krænkende eller egnede til at virke agtelsesforringende for [Klager]. Fyens Stiftstidende har i forlængelse heraf anført, at der er tale om udtalelser, som var egnede til at blive kommenteret på i den opfølgende artikel med interview af [Klager], som blev bragt to dage senere. Fyens Stiftstidende fandt derfor ikke grund til, at artiklen skulle forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Korrekt information - vinkling [Klager] har klaget over, at artiklen er ensidigt vinklet, herunder at Fyens Stiftstidende har gengivet den tidligere direktørs CV detaljeret, mens svømmetræner [Person B]s CV ikke er beskrevet tilstrækkeligt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. I artiklen er indsat en fakta-boks med følgende indhold: ”[Person A]s blå bog [Person A], født [Årstal] i [Land 1]. Bachelorgrad i psykologi og sociologi. 1988-1991: Træner i [Svømmeklub 3] i [Land 1]. 1991-1996: Først træner og siden cheftræner for [Svømmeklub 4] i [Land 1]. 1996-2003: Cheftræner for [Svømmeklub 5] på [Land 2]. 1998-2002: Landstræner for [Land 2]. 2003-2005: Cheftræner for [Svømmeklub 6] i [Bynavn]. 2005-2008: Direktør og landstræner for [Land 2]s svømmeunion” Af artiklen fremgår endvidere blandt andet følgende: ”Svømmesagen kort fortalt I foråret 2019 meddelte den daværende bestyrelse, at træner [Person B] ikke ville få forlænget sin kontrakt. Det fik en række medlemmer til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev stillet mistillidsvotum til den daværende formand og et andet bestyrelsesmedlem. Det blev vedtaget, og så valgte den samlede bestyrelse at gå af. Den førende kritiker [Klager] blev indvalgt i en ny bestyrelse, der dog ikke var fuldtallig. [Klager], der oprindelig var suppleant til bestyrelsen, blev ny formand. Efter en ny ekstraordinær generalforsamling blev bestyrelsen fuldtallig. Den nye bestyrelse valgte at opslå cheftræner-stillingen, og her besluttede ansættelsesudvalget, at [Person B] var den bedst egnede af de seks ansøgere. Dermed blev hun genansat som træner. Den nye formand [Klager] benægter ikke, at den tidligere bestyrelse havde en række påstande mod [Person B], der gik på spiseforstyrrelser og mistrivsel blandt svømmerne, men ifølge [Klager] viste en ekstern undersøgelse i efteråret, at disse påstande ikke var rigtige. I midten af januar valgte den nye bestyrelse så at gå hver til sit med direktør [Person A], der i marts 2019 var blevet ansat af den daværende bestyrelse. I løbet af foråret 2020 skal [Svømmeklub 1] igen samles til generalforsamling. [Person B], træner [Svømmeklub 1] [Nationalitet] [Person B] blev i 2018 hædret som årets træner af Dansk Svømmeunion. Det skete som følge af gode resultater i svømmeklubben [Svømmeklub 1]. Hun giftede sig i 1981 med nu afdøde [Person D], tidligere dansk svømme-landstræner. Hun har været træner for [Svømmeklub 2] og senere [Svømmeklub 1] siden august 2014. I en mail til Fyens Stiftstidende 29. januar skriver hun:- Jeg bliver nødt til at afslå et interview, da jeg på nuværende tidspunkt arbejder sammen med bestyrelsen om at udvikle nye initiativer for [Svømmeklub 1]s fremtid. - [Klager]s udtalelser i Fyens Stiftstidende giver et godt billede af, hvor vi står lige nu. Hun henviser til den nye bestyrelsesformands udtalelser, der blev bragt i avisen 20. januar• [Person A], tidligere direktør i svømmeklubben [Svømmeklub 1], har stoppet samarbejdet med klubbens nye bestyrelse, da de ikke havde de samme værdier. ” Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Fyens Stiftstidende ikke har beskrevet [Person B]s CV mere uddybende, end det er tilfældet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger. Nævnet udtaler ikke kritik af Fyens Stiftstidende for den valgte vinkling. Forelæggelse - angreb og svar [Klager] har klaget over, at han ikke blev forelagt de kritiske udtalelser fra den tidligere direktør, samt at han ikke fik mulighed for at svare på kritikken i sammenhæng med, at den blev fremlagt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det følger videre, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] - Du er ikke længere direktør i [Svømmeklub 1]. Hvordan ser du på det, der er sket? - Jeg var enig med dem om, at vi skulle stoppe vores samarbejde, så jeg skal finde noget andet at lave. Jeg var ansat af den tidligere bestyrelse, og jeg har ikke noget kendskab til den nye bestyrelse, der kom ind, men jeg var til stede til den ekstraordinære generalforsamling. Jeg kunne godt mærke, at mine værdier ikke passer sammen med den nye formands værdier. Jeg var ansat for at udvikle [Svømmeklub 1], og jeg var villig til at gøre mit bedste for, at det kunne lykkes, men der var ikke noget samarbejde mellem mig og den nye formand. Der er nogle særlige ting, som jeg ikke kan snakke om, men min fornemmelse, min oplevelse til den ekstraordinære generalforsamling har desværre ikke ændret noget værdimæssigt, så vi arbejder ikke længere sammen. Den nuværende bestyrelse skal bare finde deres egen mand, som de har tillid til, og som de har ansat. Det skal de have lov til. - Vil det sige, at hvis den tidligere bestyrelse var fortsat, så havde du også været ansat endnu? - Ja, absolut. Altså da jeg blev ansat, brugte jeg tid med den daværende bestyrelse på at drøfte værdier, hvor vi skulle hen, og hvordan vi skulle arbejde sammen. Så jeg var klar over, at vi kunne lave en masse gode ting sammen, men som jeg siger, så var der ikke noget samarbejde mellem mig og den nye bestyrelse. Og sådan er det. - Var du med det samme klar over, at du ikke kunne samarbejde med den nye bestyrelse? - Jeg kunne godt mærke, at de ikke havde fuld tillid til mig fra den første dag. Men jeg tror da stadigvæk, at de har god erfaring med at arbejde idrætsforeninger og med frivillige mennesker - men jo det var ubehageligt at lytte til [Person A] ([Klager], ny bestyrelsesformand, red.) på den første generalforsamling - og jeg troede stadigvæk på mig selv og projektet, og at vi kunne lave noget sammen. Men jeg har aldrig oplevet noget ligesom det, jeg har oplevet her i de sidste ni måneder i [Svømmeklub 1]. Og det er derfor, at jeg besluttede med mig selv inden jul, at nu skal jeg finde noget andet, fordi det har været pissehårdt for mig at arbejde i det miljø, der har været i klubben, så det var fint, at vi stoppede vores samarbejde, og de kan bare finde deres egen, som har de samme værdier og whatever. Det har jeg ikke brug for at tænke over længere. - Men er du frustreret over, at du blev nødt til at stoppe samarbejdet med dem? - Nej, jeg er ikke frustreret over det. Jeg prøver stadigvæk at forstå nogle ting, der er sket i klubben. Deres motivation, hvorfor de sidder i bestyrelsen, og hvorfor de har gjort mange af de ting, som de har gjort. Jeg prøver stadig at forstå det, men det betyder faktisk ikke noget, om jeg forstår det. For det første fordi jeg ikke længere er i klubben, men også fordi jeg aldrig kommer til at forstå præcist, hvad det er, som de vil, eller hvad deres motivation er. Men det er derfor også vigtigt for dem, at de finder deres egen mand, som har de samme visioner og metoder for at arbejde. Fordi deres metoder er ikke de samme som mine. Så jeg har ikke noget problem med, at jeg ikke længere er i klubben. […]” Pressenævnet finder, at udsagnene i den påklagede artikel fremstår som den tidligere direktørs subjektive vurdering af forløbet og stemningen i svømmeklubben [Svømmeklub 1], og nævnet finder, at Fyens Stiftstidende har gjort det klart for læseren, hvem de kritiske udsagn stammer fra. Nævnet finder imidlertid, at oplysningerne kan være skadelige for [Klager] og svømmeklubben [Svømmeklub 1]. [Klager] skulle derfor have haft mulighed for at svare på kritikken i sammenhæng med, at den blev fremsat. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende ikke gjorde noget for at forelægge de kritiske udsagn i den påklagede artikel for [Klager] forud for offentliggørelsen. Nævnet udtaler herefter kritik af Fyens Stiftstidende for at have bragt de påklagede udsagn uden forudgående forelæggelse for [Klager]. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at der tidligere har været bragt artikler om emnet, og at [Klager] fik mulighed for at kommentere på udsagnene i det interview, der blev bragt to dage efter offentliggørelsen. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens Stiftstidende at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Fyens Stiftstidende [underrubrik] Fyens Stiftstidende får kritik for manglende forelæggelse i en artikel vedrørende forholdene i svømmeklubben [Svømmeklub 1]. [tekst] Fyens Stiftstidende bragte i februar 2020 en artikel med omtale af forholdene i svømmeklubben [Svømmeklub 1], herunder kritik af [Klager], der er formand i svømmeklubben. Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager]. Pressenævnet har udtalt kritik af Fyens Stiftstidende for at bringe oplysningerne uden at give [Klager] mulighed for, at forholde sig til de kritiske udsagn. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 18. juni 2020

Versioner

1. 2020-06-26