Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9720@2020-10-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0493

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for manglende forelæggelse Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse. Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”1. maj: Er den venstreradikale saxofonspiller fra Fælledparken en efterlyst voldsmand? ” , som blev bragt på Frihedens Stemmes hjemmeside tv.frihedensstemme.dk den 3. maj 2020, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte oplysninger uden forinden at forelægge de skadelige oplysninger for ham. 1 Sagsfremstilling Frihedens Stemme bragte den 3. maj 2020 artiklen ”1. maj: Er den venstreradikale saxofonspiller fra Fælledparken en efterlyst voldsmand? ” på Frihedens Stemmes hjemmeside tv.frihedensstemme.dk . Af artiklen fremgår følgende: ”Der florerer i øjeblikket en video af en venstreradikal, der spiller saxofon ved Stram Kurs’ 1. maj arrangement i Fælledparken. Saxofonspilleren er [Klager] fra Nørrebro, der er med i bandet [Bandnavn]. Kendere af det venstreekstremistiske miljø mener, at [Klager] muligvis er identisk med den voldsmand, som Uriasposten omtaler i linket. Den bizarre radikale folketingspolitiker [Politikeren] har allerede været ude at hylde [Klager]s politiske chikane. [Klager] har ikke svaret på Frihedens Stemme‘s henvendelse. UPDATE [Klager] skriver i en besked på Facebook, at det ikke er ham på billederne fra Uriasposten. [Klager] har ikke svaret på opfølgende spørgsmål eller ønsket at lade sig interviewe per telefon. ” Til artiklen er der indsat en række billeder, der viser en ung, kronraget mand. På to af billederne ses han sparke ud efter andre personer, og ét af billeder er beskåret, så mandens ansigt ses tydeligt. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. maj 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger af særdeles krænkende karakter, og at han ikke blev kontaktet forud for offentliggørelsen, hvorfor han ikke fik mulighed for at forholde sig til artiklens indhold. I artiklens omtale spekuleres der i, hvorvidt [Klager] er en ”efterlyst voldsmand”. Der er desuden indsat en række billeder fra en episode, der ligger seks år tilbage i tiden. [Klager] har anført, at personen på billederne ikke er ham. [Klager] har anført, at artiklens indhold kan få store konsekvenser for ham, idet han indirekte beskyldes for at stå bag et voldeligt overfald. Dette kan påvirke hans fremtidige jobmuligheder samt almene ry. Dagen efter, at artiklen blev bragt – den 4. maj 2020 kl. 17:12 - modtog det band, [Klager] er medlem af, en besked via Facebook fra skribenten [Skribenten]. Beskeden var stilet til [Klager] og omhandlede, hvorvidt [Klager] er den person, der er afbildet i den påklagede artikel. [Klager] afkræftede dette og kommenterede ikke sagen yderligere 2.2 Frihedens Stemmes synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Frihedens Stemme har anført, at følgende hændelse fandt sted 1. maj 2020: En mand, der spillede saxofon, generede et politisk arrangement i Fælledparken i København. Manden blev vist bort af politiet og fik muligvis også en bøde af politiet for at genere arrangementet. Efterfølgende fik Frihedens Stemmes journalist et tip fra en kender af det venstreradikale miljø i Danmark om, at den saxofonspillende mand var identisk med [Klager], og at [Klager] var identisk med en voldsmand omtalt på bloggen ”Uriasposten”. Frihedens Stemmes research afslørede herefter, at [Klager] færdes i miljøet omkring den antidemokratiske og venstreradikale bevægelse ”[Bevægelsen]”, der ofte angriber politiske modstandere fysisk eller - som i [Klager]s tilfælde - med larm og generel forstyrrelse af politiske modstanderes arrangementer. Frihedens Stemme har oplyst, at mediet på dette grundlag mente, at der var basis for at gå videre med historien, og Frihedens Stemme opsporede derfor [Klager]s adresse Desværre var der ikke tilknyttet noget offentligt telefonnummer til adressen. Frihedens Stemme arbejdede ihærdigt videre for at indhente en kommentar fra [Klager], hvilket lykkedes, da journalisten sendte en besked til en Facebookside, som [Klager] er med til at administrere. [Klager] afviste, at han var identisk med den venstreradikale voldsmand, og [Klager]s kommentar fremgår af artiklen. Frihedens Stemme har således strukket sig meget langt for at indhente en kommentar fra en person, som har gjort det meget vanskeligt at komme i kontakt med ham. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne for ham. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, ligeledes bør angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 4. Af den påklagede artikel fremgår følgende: ”Der florerer i øjeblikket en video af en venstreradikal, der spiller saxofon ved Stram Kurs’ 1. maj arrangement i Fælledparken. Saxofonspilleren er [Klager] fra Nørrebro, der er med i bandet [Bandnavn]. Kendere af det venstreekstremistiske miljø mener, at [Klager] muligvis er identisk med den voldsmand, som Uriasposten omtaler i linket. Den bizarre radikale folketingspolitiker [Politikeren] har allerede været ude at hylde [Klager]s politiske chikane. [Klager] har ikke svaret på Frihedens Stemme‘s henvendelse. UPDATE [Klager] skriver i en besked på Facebook, at det ikke er ham på billederne fra Uriasposten. [Klager] har ikke svaret på opfølgende spørgsmål eller ønsket at lade sig interviewe per telefon. ” [Klager] har bestridt, at han er identisk med den person, der er afbilledet i artiklen, og som i artiklen anklages for at stå bag en voldelig hændelse. Pressenævnet finder, at den påklagede artikels formuleringer kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnene burde derfor have været forelagt [Klager] forud for artiklens offentliggørelse den 3. maj 2020, således at han havde mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s fulde navn samt navnet på det band, han spiller i, fremgår af artiklen, og at der er tale om beskyldninger om brug af vold, hvilket kan være skadeligt for [Klager] privat såvel som erhvervsmæssigt. Frihedens Stemme har oplyst, at Frihedens Stemme opsporede [Klager]s adresse , men at der ikke var tilknyttet noget offentligt telefonnummer til adressen, men at det først lykkedes at få kontakt til [Klager] via en besked på Facebook. Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at Frihedens Stemme først fik kontakt til [Klager], efter artiklen blev offentliggjort med henblik på at forelægge ham oplysningerne i artiklen. Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører. Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse. At [Klager] har bestridt at være den person, der er afbildet i artiklen og det forhold, at Frihedens Stemme efter offentliggørelsen har været i kontakt med [Klager] og opdateret artiklen med [Klager]s kommentar, kan efter en samlet vurdering ikke føre til andet resultat. Nævnet udtaler derfor kritik af Frihedens Stemme for ikke at foretage tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen. Offentliggørelse af nævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på tv.frihedensstemme.dk med følgende tekst til en illustration af nævnets logo: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme. [underrubrik] Nævnet kritiserer Frihedens Stemme for ikke at have forelagt [Klager] krænkende udsagn før offentliggørelsen. [tekst] Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleres i, hvorvidt [Klager] står bag en voldelig hændelse. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for at bringe krænkende og skadelige oplysninger om [Klager] for ikke at foretage tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at [Klager] kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk. ” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Versioner

1. 2020-10-27