Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9830@2020-11-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0439

Politiken får ikke kritik for brug af optagelser I januar måned bragte Politiken en video som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget”. I videoen, som omhandlede klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, blev der vist en række forskellige optagelser af blandt andet naturbilleder, herunder af en plantage og nogle personer, der opholdt sig på plantagen. En person klagede til Pressenævnet over, at videoen indeholdt optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over videoen ”Nytter klimakompensation noget? ” , som blev bragt den 5. januar 2020 på Politikens netavis politiken.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at videoen indeholder optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til blev bragt. 1 Sagsfremstilling Den påklagede video Politiken bragte den 5. januar 2020 videoen ”Nytter klimakompensation noget? ” på Politikens netavis politiken.dk som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget” . Videoen, som varer ca. tre minutter, har følgende omtale: ”Som det første medie har Politiken kortlagt Danmarks brug af klimakreditter. Og det viser sig, at mange af de projekter, som Danmark har investeret i, ikke holder, hvad de lovede. Se mere i denne video. ” Videoen omhandler klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, som stater, selskaber og personer kan købe som kompensation for deres CO2-udledning. I videoen fortæller speaken blandt andet, at Politiken har fulgt klimakreditterne og kan afsløre, hvordan de i stor stil er blevet misbrugt. I videoen vises der en række forskellige optagelser fra blandt andet FNs klimakonference i Kyoto i 1997 og af naturbilleder, herunder kortvarige optagelser af [Klager]s plantage og seks personer, der ses stående på plantagen, hvor en af personerne udtaler ”Thank you very much from [Selskab A] to [Selskab B]” . Der vises herefter et klip af to personer, der ses arbejde på plantagen. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. januar 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Privatlivets fred [Klager] har anført, at videoen indeholder optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til blev bragt. [Klager] har oplyst, at der en dag kom nogle personer til hans plantage med et foto af ham, som foregav være sendt af [Klager] for at tage billeder og filme hans plantage. Eftersom [Klager]s familiemedlemmer, som var på plantagen den pågældende dag, troede, at personerne var sendt af [Klager], gav de personerne adgang til plantagen. Da [Klager] kom hjem to dage senere, fandt han et visitkort fra Politiken, hvorefter han kontaktede mediet via mail af 17. december 2019 og oplyste dem om, at de under falske forudsætninger havde skaffet sig adgang til hans private grund for at foretage optagelserne. Politiken har ikke svaret på henvendelsen, men blot kvitteret for denne. 2.2 Politikens synspunkter Privatlivets fred Politiken har afvist, at den påklagede video er i strid med god presseskik. Da Politikens medarbejdere ankom til plantagen, gjorde de tydeligt opmærksom på, at de var danske journalister og fremlagde deres ærinde. Det skete på engelsk, og medarbejderne var ledsaget af en tolk, der oversatte til sproget luganda. Der var ikke tale om, at Politikens medarbejdere foregav at være sendt af [Klager] eller på anden måde gav indtryk af at have talt med ham om, at de skulle henvende sig for at få oplysninger. Politiken har bemærket, at der foreligger en lydoptagelse af, hvordan medarbejderne præsenterede sig og forklarede deres ærinde. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at videoen indeholder optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til blev bragt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Politiken kom til stede ved [Klager]s plantage uden forudgående aftale. Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager]s familiemedlemmer, som var til stede på plantagen den pågældende dag, herefter har givet samtykke til, at Politikens journalister kunne foretage optagelser på hans plantage. [Klager] og Politiken har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt Politikens journalister præsenterede sig som journalister eller foregav at være sendt af [Klager] og dermed under falske forudsætninger havde skaffet sig adgang til hans private grund for at foretage optagelserne. Pressenævnet finder, at anvendelsen af optagelserne af [Klager]s plantage og familie i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv. Nævnet har lagt vægt på, at de anvendte optagelser ikke viser forhold, der er egnede til at krænke [Klager]s privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre optagelserne. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 17. november 2020

Versioner

1. 2020-11-20