Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9834@2020-11-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0504

Redox får ikke kritik for omtale af persons politiske tilhørsforhold I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Den nazistiske bombemager fra Hundested”, som blev bragt den 28. maj 2020 på Researchkollektivet Redox’ netavis redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. [Klager] har desuden klaget over Researchkollektivet Redox’ afvisning af at slette hans navn fra artiklen. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel skrev Researchkollektivet Redox den 24. maj 2020 kl. 20:00 følgende via mail til [Klager]: ”Hej [Klager]. Vi bringer i næste uge en artikel om NMR. I den forbindelse vil jeg høre om du vil stille op til interview om dine aktiviteter i NMR og dine tidligere aktiviteter i DNF, herunder skydetræningen i Rusland? ” Den påklagede artikel Researchkollektivet Redox (herefter Redox) bragte den 28. maj 2020 artiklen ”Den nazistiske bombemager fra Hundested” på netavisen redox.dk. Artiklen har underrubrikken: ”Topnazist kortlagde LGBT-miljø, mens han byggede bombe og skydevåben. De danske nazister fra NMR har vist sig parate til at overtage den svenske moderorganisations drabelige metoder. ” Af artiklen fremgår herefter blandt andet følgende: ”[…] ”En helt almindelig sød fyr” [Person A] startede ikke ud som fuldblodsnazist. Hans ekskæreste har under et af retsmøderne forklaret, at han godt nok stemte Dansk Folkeparti, men at politik ikke fyldte meget, da de lærte hinanden at kende på VUC Hillerød i Nordsjælland i 2013. I februar samme år gjorde de forholdet officielt på Facebook. Dengang var han ‘en helt almindelig sød fyr’, forklarede hun i retten. Under bombesagen vidnede eks-kæresten, som vi i artiklen kalder [Person B], om topnazistens politiske aktiviteter. Af hensyn til hendes privatliv har vi anonymiseret hende. [Person B] er således ikke hendes rigtige navn. […] Hitlertro stormtropper NMR er den officielle svenske forkortelse for Nordiska Motståndsrörelsen, Den Nordiske Modstandsbevægelse. Organisationen blev dannet af folk fra det nazistiske netværk Vit Ariskt Motstånd, der i starten af halvfemserne stod bag blandt andet bankrøverier og våbenrøverier mod det svenske forsvar. Efter at have været inde og ude af fængslet op igennem firserne og halvfemserne dannede [Person C] det, der dengang hed Svenska Motståndsrörelsen (SMR). I mange år levede gruppen som en sekterisk, Hitler-hyldende lillebror i skyggen af større organisationer som Blood & Honour, Nationalsocialistisk Front og de ‘frie nationalister’, der var organiseret omkring hjemmesiden Info14. […] I afskedsbrevet skrev [Person A], at han ville begraves med sin aktivist-nål fra NMR og beskrev desuden en række praktiske foranstaltninger i forhold til hvilke medlemmer af organisationen, der skulle have overdraget en række genstande, blandt andet NMR’s egen talerstol. Dagen efter moderens desperate opkald til politiet blev [Person A] anholdt. Ifølge hans advokat var det Politiets Efterretningstjeneste, der fandt nazisten på Klampenborg Station, hvor han var i besiddelse af tre gram hash og et gram kokain. […] Ikke hr. hvem-som-helst ¬[Person A] involverede sig i NMR i slutningen af 2017, hvor han blandt andet distribuerede organisationens propaganda. På det tidspunkt var organisationen netop genopstået i Danmark efter at have ligget i dvale i en årrække. I begyndelsen af 2018 blev han formelt medlem og steg hurtigt i organisationens hierarki, hvor han fik titel af redeleder. I 2018 deltog han desuden i en række af NMR’s demonstrationer og torvemøder i både Danmark og Sverige. Samtidig var han en af organisationens mest ivrige propagandister på internettet, bl.a. på organisationens chatkanal på kommunikationsplatformen Discord og på det russiske sociale medie VK. Her samles mange europæiske højreradikale aktivister, fordi de ikke bliver udsat for at få slettet opslag og blive banlyst sådan som det ofte sker på for eksempel Facebook, Youtube og Twitter. […] Under bombesagen vidnede eks-kæresten [Person B] om, hvordan hun var blevet vækket klokken et om natten af bankelyde på døren. [Person A], der lå ved siden af hende, var fløjet op af sengen og hun lagde sig til at sove igen, da hun formodede, at det var en af kærestens venner. Kort efter blev hun vækket af lyset fra en lommelygte. Det var politiet. De tog hendes kæreste og hans computer med sig, da de gik. NMR-lederen blev sigtet for trusler mod justitsministeren, men der blev aldrig rejst tiltale i sagen. Sigtelsen mod [Person A] blev til slut frafaldet. PET lurer i skyggen Trusselssagen var dog ikke den eneste gang Politiets Efterretningstjeneste interesserede sig for redelederen. [Person A] forklarede under bombesagen, at PET flere gange har opsøgt ham, hvilket hans eks-kæreste bekræftede. [Person B] fortalte om en anden episode, hvor det ringede på døren. Udenfor stod to mænd med politiskilte, der ville tale med [Person A]. Hun kaldte på ham og gik selv ud i køkkenet. […] Den 14. august sidste år blev [Person A] løsladt. Det skete meget pludseligt. Dagen før nazistens varetægtsfængsling udløb og efter planen skulle forlænges i retten, blev hans advokat ringet op af politiet. [Person A] ville blive løsladt. På fri fod forsøgte han at genopbygge sin tilværelse, forklarede han i retten. Han flyttede ind i lejligheden i Hundested og fik en ny samværsaftale med sine børn. Men efter et par måneder gik det ned ad bakke for ham igen. Den 4. november ringede [Person A] til Halsnæs Kommune og brokkede sig over en regning han havde fået. Da han ikke fik den hjælp han efterspurgte blev han truende og sagde, at han ville “sende personer, der ville smadre Borgerservice med et baseballbat og sætte ild til kommunens biler”. Samme aften forsøgte han at indkassere en gæld fra nogle naboer. […] Skydevåben på stribe De fire er ikke de eneste NMR-folk med domme i bagagen. I sommeren 2019 blev naziveteranen [Person D] aktiv i NMR. Han var blandt andet med da en gruppe danske NMR-aktivister rejste til Lund i juni 2019 for at støtte deres svenske kammerater under et større uannonceret torvemøde. Torvemødet endte med at deltagerne kom i slagsmål med en gruppe moddemonstranter og flere af nazisterne herefter blev anholdt for vold. [Person D] er ikke et nyt bekendtskab i den danske nazibevægelse, hvor han har været aktiv de seneste 15 år. Det seneste årti har han været aktiv i Danmarks Nationale Front (DNF), men har nu skiftet DNF ud med Den Nordiske Modstandsbevægelse efter DNF’s aktivitet stort set er ophørt. I 2005 stod [Person D] frem som talsmand for det nynazistiske netværk Dansk Front og stod i spidsen, da netværket afholdte deres første offentligt annoncerede demonstration i Hillerød i februar 2006. Få måneder senere blev han hemmeligt varetægtsfænglet for trusler mod den daværende indenrigsminister [Politikeren]. Det skete mens [Person D] fortsat var talsmand for Dansk Front. Under ransagningen af hans bopæl fandt politiet en halvautomatisk militærriffel samt en salonriffel. Efterfølgende forklarede han, at “den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen. ” I august 2007 idømte Østre Landsret [Person D] seks måneders fængsel for at opfordre til at brænde [Politikeren]s bolig ned samt for ulovlig våbenbesiddelse. [Person D] er ikke den eneste NMR-aktivist, der har forkærlighed for skydevåben. En anden vigtig figur i organisationen er [Klager]. Ligesom [Person D] har han været en del af Danmarks Nationale Front. I 2010 rejste han med andre af organisationens medlemmer til Rusland, hvor de besøgte den russiske naziorganisation Slavisk Union. Under besøget modtog de danske nazister kamptræning, der blandt andet bestod af taktisk fremrykning og skydetræning med både pistol, riffel og pumpgun. […]” Til artiklen er blandt andet indsat en video med titlen ” [Klager] modtager våbentræning hos Slavisk Union i Rusland i 2010 ”, der viser en række personer, herunder [Klager], som er i gang med våbentræning i Rusland. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 29. maj 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Redox har tilsidesat god presseskik ved at bringe udokumenterede påstande om hans deltagelse i NMR samt ved kun at have kontaktet ham en enkelt gang pr. mail forud for offentliggørelsen, og uden at give ham tid til at kommentere på de udokumenterede påstande. Privatlivets fred [Klager] har anført, at det er uden relevans, at Redox i forbindelse med deres artikel viser en 10 år gammel video, hvori [Klager] ses affyre et håndvåben i Rusland. Denne video vurderer han kun har til formål at sværte ham til. [Klager] har endvidere anført, at det er Redox selv, der har skrevet de artikler, som de henviser til som dokumentation for, at [Klager] er medlem af NMR. Der er absolut ingen dokumentation for Redox’ påstande. Der er derimod tale om chikane. Korrekt information [Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er eller har været medlem af NMR. Det er korrekt, at han har bekendte i NMR, og at han har deltaget i forskellige events, herunder noget fysisk træning og en rejse til Italien, men dette gør ham på ingen måde til medlem. Endvidere rammer det både ham og hans familie hårdt, når han bliver nævnt i en artikel, der kæder ham sammen med en person, som er dømt for bombefremstilling. Forelæggelse [Klager] har oplyst, at han i forbindelse med udgivelsen af artiklen blev kontaktet af Redox på mail, som spurgte, om han vil stille op til et interview om sine påståede aktiviteter i NMR, tidligere aktiviteter i Danmarks Nationale Front, herunder skydetræning i Rusland. Denne henvendelse skete søndag den 24. maj 2020, hvorefter at artiklen blev bragt torsdag den 28. maj 2020. [Klager] har anført, at han ikke ønskede at deltage i et interview, men var i færd med at overveje, hvordan han skulle besvare henvendelsen, hvilket han dog ikke nåede, da artiklen fire arbejdsdage senere blev bragt, uden at han havde fået lov til at kommentere . Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Redox har afvist hans anmodning om at slette hans navn fra den påklagede artikel. 2.2 Redox’ synspunkter Redox har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik. Artiklen omhandler retssagen mod et ledende medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelses (NMR), hvor medlemmet dømmes for forsøg på bombefremstilling. I den forbindelse omtales en række medlemmer af NMR, heriblandt [Klager]. Artiklen er en del af Redox' kontinuerlige dækning af NMR. NMR var i 2019 og er i 2020 en organisation, der diskuteres i den offentlige debat, og som den danske presse undersøger grundigt. Dette er især sket efter organisationens uanmeldte demonstration i København i april 2019, anholdelsen af to NMR-medlemmer i forbindelse med antisemitiske hærværk i november 2019, hvor både den danske justits- og statsminister offentligt kommenterede sagen, samt den tidligere omtalte bombesag. Redox har anført, at de finder det yderst samfundsrelevant, at medier beskæftiger sig med afdækning af NMR og deres medlemmers forhold til vold og våben, når organisationen betegner sig som en ”revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation” og har en lang række medlemmer med voldsdomme. Privatlivets fred Redox har anført, at de fandt det relevant at omtale NMRs medlemmers erfaringer med vold og våben, herunder tidligere domme for vold og ulovlig våbenbesiddelse. Redox omtalte derfor også [Klager]s våbentræning i Rusland. Våbentræningen var en del af en rejse med organisationen Danmarks Nationale Front og har tidligere været omtalt i den danske dagspresse. Korrekt information Redox har anført, at oplysningen om, at [Klager] ikke skulle være medlem af NMR, ikke hænger sammen med de oplysninger, som Redox er i besiddelse af. Redox har i den forbindelse bemærket, at [Klager] flere gange er stået frem med billede som medlem af NMR på deres danske hjemmeside Nordfront.dk. Redox har vedlagt disse som bilag til Pressenævnet. Redox har henvist til artiklen ”Rede 2 afholdt fysisk test for aktivister” , som blev bragt den 28. maj 2019 på Nordfront.dk. Af artiklen fremgår det, at NMRs Rede 2 (lokalafdeling) i den foregående weekend havde afholdt ”obligatoriske fysiske test for aktivister i Modstandsbevægelsen”. I artiklen er der en række fotos, der viser medlemmerne af NMRs Rede 2 gennemføre de fysiske test, hvor [Klager] på det næstsidste foto ses iført en sort t-shirt og blå shorts, siddende på jorden, mens han på et andet billede ses værende i gang med at udføre fysiske test. Redox har endvidere henvist til artiklen ”Danske aktivister besøger Casa Pound” , som blev bragt den 30. juni 2019 på Nordfront.dk. Artiklen omhandler tre danske medlemmer af NMRs besøg hos den fascistiske italienske organisation Casa Pound. Artiklen er en rejsereportage med en række billeder fra Italien. På det sidste billede ses [Klager] iført en hvid t-shirt holdende NMRs flag sammen med den daværende leder af NMR i Danmark [Person E]. Ud fra disse artikler samt [Klager]s faste deltagelse i NMRs demonstrationer i ind- og udland, har Redox fundet belæg for at omtale ham som medlem af organisationen. Forelæggelse Redox har anført, at de sendte en mail til [Klager] den 24. maj kl. 20:00, men [Klager] besvarede aldrig henvendelsen på trods af, at der gik flere døgn inden publiceringen den 28. maj 2020. Artiklen omhandler en nyligt overstået retssag, og Redox vurderede, at [Klager] havde haft rigelig tid til at besvare deres henvendelse. Redox har bemærket, at de gerne opdaterer deres artikler med en kommentar fra personer, som de har forsøgt at få kommentarer fra. Sletning – punkt B. 8 Redox har afvist at slette [Klager]s navn fra artiklen. Redox har i den forbindelse anført, at de har redegjort for de faktuelle omstændigheder i sagen, herunder at NMR er en organisation, som forskere i Sverige omtaler som 'terrororganisation'. I Finland er den for nylig blevet forbudt af Højesteret. For tiden kører en sag ved Retten i Randers om omfattende antisemitisk og homofobisk hærværk. Det er således essentielt for den offentlige debat om emnet at kortlægge og granske NMR. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Redox har anvendt en flere år gammel video i artiklen, som er irrelevant for omtalen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selvom de pågældende ikke har samtykket hertil. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår. Videoen, der er offentligt tilgængelig på YouTube, viser [Klager]s deltagelse i våbentræning i Rusland. Pressenævnet finder, at anvendelsen af videoen i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv. Nævnet har i den forbindelse tillagt det vægt, at Danmarks Nationale Front selv har oplysninger om turen til Rusland i 2010 offentligt tilgængeligt på deres hjemmeside, at videoen ikke viser [Klager] i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Redox.dk for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre videoen. Nævnet udtaler ikke kritik. Korrekt information [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om, at han er medlem af NMR, samt at det er skadeligt for ham og hans familie, at han i artiklen bliver nævnt i sammenhæng med en person, som er dømt for bombefremstilling. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet finder, at emnet er af samfundsmæssig relevans. På baggrund af det af parterne oplyste – sammenholdt med de tidligere artikler fra Nordfronts hjemmeside, herunder de indeholdte billeder – har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] har deltaget i aktiviteter arrangeret af NMR. Nævnet bemærker, at [Klager] ikke har bestridt dette. På denne baggrund finder nævnet, at der er tilstrækkelig dækning for oplysningen om, at [Klager] har været medlem af NMR. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at forelæggelsen var utilstrækkelig, idet han alene modtog en enkelt mail fra Redox, som han ikke nåede at besvare, før artiklen var offentliggjort. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen om [Klager]s engagement i NMR kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet til grund, at Redox den 24. maj 2020 kl. 20:00 sendte følgende mail til [Klager]: ”Hej [Klager]. Vi bringer i næste uge en artikel om NMR. I den forbindelse vil jeg høre om du vil stille op til interview om dine aktiviteter i NMR og dine tidligere aktiviteter i DNF, herunder skydetræningen i Rusland? ” Redox bragte herefter den 28. maj 2020 artiklen ”Den nazistiske bombemager fra Hundested” . Pressenævnet finder, at Redox ved henvendelsen den 24. maj 2020 i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for [Klager]. Da [Klager] var bekendt med artiklens emne, men ikke reagerede på mediets henvendelse, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Redox har afvist at slette hans navn fra artiklen. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen ”Den nazistiske bombemager fra Hundested” indeholder oplysninger om [Klager]s virke i NMR. Af artiklen fremgår [Klager]s fulde navn, ligesom der i artiklen er indsat en video med titlen ” [Klager] modtager våbentræning hos Slavisk Union i Rusland i 2010 ”. Pressenævnet finder, at oplysninger om politisk tilhørsforhold er følsomme oplysninger, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for den omtalte person. Henset til, at [Klager] har deltaget i aktiviteter arrangeret af NMR, ligesom han har deltaget i våbentræning, finder nævnet ikke, at artiklen fra 2020 på Redox’ netavis indeholder oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning. Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse. Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at det skønnes rimeligt at fjerne [Klager]s navn fra artiklen. Pressenævnet udtaler således ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering. Afgjort den 17. november 2020

Versioner

1. 2020-11-21