Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9835@2020-11-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0513

Jyllands-Posten skal ikke slette en persons navn I en artikel bragt i 2001 omtalte Jyllands-Posten et konsulentfirma, som tilbød gratis kontorer og rådgivning til iværksættere, herunder at konsulentfirmaets direktør havde købt sig ind med en fjerdedel i et nyt firma. En person, som var medejer af det omtalte nye firma, klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra artiklen ”Iværksættere får rådgivning og tag over hovedet i Viby” , som blev bragt den 30. december 2001 på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Jyllands-Posten bragte den 30. december 2001 artiklen ”Iværksættere får rådgivning og tag over hovedet i Viby” på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Tidligere iværksætter, nu direktør og ejer af det succesrige firma [Konsulentfirmaet] i Viby, tilbyder gratis kontorer og rådgivning til iværksættere. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Udvalgte grupper af iværksættere har nu mulighed for ”gratis” husly og rådgivning hos det succesrige konsulentfirma [Konsulentfirmaet] i Viby. Bag tilbuddet står den 48-årige direktør og skaber af konsulentfirmaet, [Direktøren]. Han har en baggrund som iværksætter, da han tilbage i 1986 stiftede sit [Konsulentfirmaet], som i dag er landets førende inden for sit felt med en årsomsætning på 70 mio. kr. »Der er dog ikke tale om ren velgørenhed. Regnskabet skal gerne gå så nogenlunde lige op for mig og iværksætterne,« fortæller [Direktøren]. Han har netop købt den 15 år gamle administrationsbygning på Vestre Kongevej 4-6 i Viby, som i øvrigt har en markant hvid bagfacade mod Skanderborgvej på Ravnsbjerg Bakke. Her er der 500 kvm. lokaler, som er blevet tomme, efter at [Firma A] flyttede. Det er hér, han gerne vil give op til 25 iværksættere gratis husly. Forstået sådan, at iværksætterne får noget for noget: »Jeg tænker især på et samarbejde med iværksættere i de såkaldte ”køkkenskriver-miljøer”. Typisk enkeltpersoner, som arbejder derhjemme i ”køkkenet” for at spare 30.000-100.000 kr. i husleje. Her er det bare ikke godt for iværksætterne at være nærige. Jeg vil have dem ud af deres huse eller lejligheder. De har nemlig brug for et inspirerende miljø og for kontakten til andre iværksættere. De kan flytte ind i byens øvrige iværksætterparker, men de siger som regel fra, fordi de synes, at det er for dyrt. Hos os tilbyder vi derfor ”gratis” husleje og rådgivning. Modydelsen er, at vi køber ydelser af iværksætterne. Vi afregner så ved at udstede regninger til hinanden,« fortæller [Direktøren]. Bløde sider af IT Foruden lokaler med tilhørende tekniske faciliteter kan iværksætterne trække på [Konsulentfirmaet]s administration. Dertil kommer, at iværksætterne kan benytte firmaets afdeling på Øster Fælles Torv i København til f.eks. møder med kunder. [Direktøren] lægger også vægt på, at hans firma har en stor viden, som man vil øse af efter et årelangt kendskab til EU-systemet. På grund af princippet med noget for noget er der ikke plads til enhver type iværksætter eller freelancer hos Viby-firmaet. [Direktøren] forestiller sig folk inden for de såkaldt blødere sider af IT-området, altså ikke de udprægede EDB-nørder. Gerne enkeltpersoner inden for IT-området og grafiske designere. [Direktøren] har netop købt sig ind med en fjerdedel i et nyt firma - [Firma B] - som er flyttet ind på Vestre Kongevej, og som også vil tage sig af de kommende iværksættere. Brud med traditioner [Firma B] ejes for de øvrige tre fjerdeele af [Klager], [Person A] og [Person B], som alle for godt to måneder siden brød ud af det store århusianske reklamebureau [Reklamebureauet]. Firmaet bryder med de traditionelle tilbud fra danske web-firmaer ved at tilbyde hjemmesider, som firmaerne selv meget enkelt kan opdatere. »Vi giver magten til at styre hjemmesiderne til kunderne. Det er jo f.eks. uforskammet, som tilfældet jo er for mange private og firmaer, at de skal vente på web-firmaet for at få ting ændret,« siger [Klager]. Han påstår, at firmaets løsninger er langt billigere for kunderne at vedligeholde, selv om prisen for installering af en komplet hjemmeside på en server begynder ved 50.000 kr. Det skal, siger han, sammenlignes med, at man for de penge hos et web-firma kun får ydelser svarende til omkring 50 arbejdstimer. ” Den 10. juni 2020 rettede [Klager] henvendelse til Jyllands-Posten med anmodning om sletning af sit navn fra artiklen. Jyllands-Posten afviste den 18. juni 2020 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over Jyllands-Postens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 18. juni 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra den påklagede artikel. [Klager] har henvist til, at artiklen har påvirket hans karriere negativt flere gange, hvor mulige arbejdsgivere har troet, at han gerne vil tilbage til at have sit eget firma, hvilket han ikke ønsker. Det er således ikke relevant, at artiklen stadig ligger på internettet. [Klager] har bemærket, at det er muligt, at han ikke har rettigheder i forhold til Databeskyttelsesforordningen, som anført af Jyllands-Posten i afvisningen, men at han ønsker at blive ”glemt”. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Sletning – punkt B. 8 Jyllands-Posten har afvist at slette [Klager]s navn fra den påklagede artikel. Jyllands-Posten har henvist til, at der ikke er tale om følsomme eller private oplysninger, men tværtimod en ganske almindelig erhvervsartikel. [Klager] har i sin anmodning til Jyllands-Posten henvist til Databeskyttelsesforordningen som grundlag for sin anmodning. Jyllands-Posten citerede i sin afvisning § 2, stk. 7, i lov om behandling af personoplysninger og oplyste [Klager] om, at denne bestemmelse udelukker Databeskyttelsesforordningen som beslutningsgrundlag for hans klage. Jyllands-Posten har bemærket, at [Klager] tilsyneladende i sin klage til Pressenævnet har afstået fra at gøre Databeskyttelsesforordningen gældende, men mener, at hans navn alligevel bør fjernes, da artiklen i sin form afstedkommer betydelig ulempe for ham. Klagen skal behandles med de vejledende presseetiske reglers punkt B. 8 som beslutningsgrundlag. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence. God presseskik Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra den påklagede artikel. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af konsulentfirmaet [Konsulentfirmaet], som tilbyder gratis kontorer og rådgivning til iværksættere, herunder at konsulentfirmaets direktør har købt sig ind med en fjerdedel i firmaet [Firma B], som blandt andet [Klager] er medejer af. Af artiklen fremgår [Klager]s fulde navn. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2001 på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk med oplysninger om [Klager]s erhvervsmæssige forhold, uanset at artiklen er fra 2001 og omtaler forhold langt tilbage i tiden, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager]. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for ikke at imødekomme [Klager]s anmodning om at få slettet sit navn fra artiklen på jyllands-posten.dk. Afgjort den 17. november 2020

Versioner

1. 2020-11-21