Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10052@2021-12-16/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

J.nr. 21-765 En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, fordi han skulle ansøge om Civilstyrelsens tilladelse til erhvervelse af sekundærbolig i Danmark. Civilstyrelsen oplyste, at manden ved at anvende den korrekte erklæring over for Tinglysningsretten ikke ville have behov for tilladelse fra styrelsen for at kunne erhverve en sekundærbolig i Danmark. Civilstyrelsen oplyste endvidere, at manden havde været i kontakt med en medarbejder fra Civilstyrelsen, og at han havde aftalt med denne, at sagen hos styrelsen kunne lukkes. Nævnet vurderede på den baggrund, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager ansøgte den 24. december 2020 om tilladelse til erhvervelse af sekundærbolig i Danmark. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. december 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Civilstyrelsen har oplyst, at de kontaktede klager telefonisk den 4. januar 2021. Efter det oplyste vejledte Civilstyrelsen klager om, hvornår en dansk statsborger skal have tilladelse til at erhverve sommerhus i Danmark. Civilstyrelsen henviste klager til, at han skulle rette henvendelse til Tinglysningsretten, idet han havde boet i Danmark i mere end 5 år. Dette betød, at klager ved brug af korrekt erklæring over for Tinglysningsretten ikke havde behov for en tilladelse fra styrelsen. Civilstyrelsen har oplyst, at medarbejderen hos Civilstyrelsen og klager aftalte, at sagen i styrelsen kunne lukkes. Civilstyrelsen sendte herefter underretning til klager om styrelsens behandling af personoplysninger. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for racisme og forskelsbehandling. Klager ønskede at købe et hus i Danmark. Klager har opholdt sig i Danmark i 35 år. Klager rejste på ferie, og skulle herefter søge om tilladelse til at købe et hus i Danmark. Det skal andre danskere ikke spilde op til 10 ugers ventetid på. Ventetiden ville medføre, at klager ville gå glip af indtjening. Det ville andre danskere ikke gå glip af. Den tid, det ville tage at behandle sagen, ville passe med den tid, hvori klager ville miste indtjening i form af indtægter fra udlejning. Det er en årlig indtjening på cirka 100.000 kr. Civilstyrelsen gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling. Civilstyrelsen forstår klagen således, at det er reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark, der af klager anses for at udgøre forskelsbehandling. Reglerne skelner ikke mellem danske statsborgere og andre landes statsborgere, men er alene knyttet til bopæl i Danmark. Personer, der har bopæl i erhvervelseslovens forstand eller har haft bopæl i Danmark i mindst fem år, kan frit erhverve fast ejendom i Danmark. Personer, der ikke opfylder dette krav, skal som udgangspunkt have tilladelse til erhvervelse fra Civilstyrelsen. Tilladelsen er en betingelse for at få tinglyst adkomst på ejendommen. Danmark har i medfør af sommerhusprotokollen, der er en undtagelse til EU’s traktatgrundlag, mulighed for at opretholde den lovgivning om udlændinges køb af sommerhus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-traktaten trådte i kraft. Danmark har herved fastholdt at stille krav til ansøgeres tilknytning til Danmark i forbindelse med meddelelse af tilladelse til at erhverve sekundærbolig i Danmark. Civilstyrelsens sagsbehandling af disse sager er omfattende, hvorfor der er en sagsbehandlingstid på op til 10 uger. Styrelsen modtog ikke efter den 4. januar 2021 henvendelser fra klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Civilstyrelsen har anført, at klager ved brug af korrekt erklæring over for Tinglysningsretten ikke ville have behov for tilladelse fra styrelsen for at kunne erhverve fast ejendom i Danmark, herunder sekundærbolig. Civilstyrelsen har desuden oplyst, at klager aftalte med en medarbejder fra styrelsen, at sagen hos Civilstyrelsen kunne lukkes. På den baggrund vurderer nævnet, at det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-12-16