Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10063@2021-12-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0727

Historiker får ikke slettet debatinterview med kritiske udtalelser om ham En historiker klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette en artikel bragt på berlingske.dk i december 2020. Artiklen indeholder et debatinterview med en dansk forsker. I interviewet kommer forskeren ind på en række forhold, og forskeren kritiserer bl.a. historikeren, som forskeren har haft et samarbejde med. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for historikeren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at slette artiklen ” [Professoren] beskyldt for racisme: »Alt er blevet så følsomt og ekstremt ”, bragt den 19. december 2020 på berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Berlingske bragte den 19. december 2020 artiklen ” [Professoren] beskyldt for racisme: »Alt er blevet så følsomt og ekstremt ” med underrubrikken: ”[Professoren] vil gøre op med racisme på universiteter, men han er selv blevet beskyldt for både raceforræderi og racistisk undervisning. I dag tør mange forskere ikke længere tale frit af frygt for politiserede studerende, mener han. Debatinterview om race, dødstrusler og en »sindssygt bekymrende udvikling« i den akademiske verden. ” Af artiklen, der fortsat er tilgængelig på berlingske.dk bag betalingsmur, fremgår bl.a.: ”[Professoren] havde på ingen måde regnet med at blive anklaget for racisme. I august havde han netop afsluttet sin undervisning i menneskets natur og historie i et semesterkursus på det britiske eliteuniversitet Cambridge University om menneskets naturhistorie, da kursuslederen trak ham til side med en ubehagelig besked. En studerende havde i evalueringen klaget over [Professoren]s »racistiske undertoner«. Som en af verdens førende DNA-forskere ser [Professoren], der er professor på Københavns Universitets Center for Geogenetik og tilbringer halvdelen af sin tid som underviser på Cambridge University, det som sin pligt at introducere sine studerende til forskellige teorier og forskning i genetik. Det gælder også forskning, som han selv betegner som »politisk følsom«. Den blotte omtale af visse forskningsteorier faldt en anonym studerende for brystet, og selvom racismebeskyldningerne ikke udmøntede sig i en formel klage, ser [Professoren] forløbet som et symptom på en »dybt bekymrende« udvikling, hvor »en stigende politisering« på universiteterne får ham til at overveje, om det kan betale sig helt at droppe undervisning i omstridte ideer og tanker. […] Raceregistret [Professoren] er en af Danmarks bedst kendte videnskabsmænd. Men i løbet af 2020 har han haft travlt med meget andet end sin banebrydende DNA-forskning. For den akademiske verden er blevet en kampplads, hvor voksende politiske spændinger har tvunget ham til at påtage sig rollen som frontkæmper i en serie af bitre slagsmål om racisme, videnskab og hemmelige politiske dagsordener og mørklødede vikinger [Ordene ”mørklødede vikinger” udgør et link til artiklen ”Ny viden giver vikinger sydeuropæiske gener og mørkt hår” , bragt på berlingske.dk den 16. september 2020, Pressenævnet ] med blonde slaver. […] Træl i lænker Visse kritikere er ikke i tvivl om, at [Professoren] går over grænsen. Forleden kunne Weekendavisen berette om en bitter »vikingestrid« [Ordene ”en bitter »vikingestrid«” udgør et link til artiklen ”Vikingestrid” , bragt på weekendavisen.dk den 3. december 2020, Pressenævnet ] mellem [Professoren] og den norske historiker [Klager], der siden 2011 har samarbejdet om at afdække vikingernes genetiske sammensætning. Nu er de to kolleger blevet rygende uenige om de konklusioner, der kan udledes af et mangeårigt forskningsprojekt, som de sammen med lang række andre forskere sammenfattede med artiklen »Population genomics of the Viking world« [Ordene ”»Population genomics of the Viking world«” udgør et link til en artikel med samme overskrift, bragt på nature.com den 16. september 2020, Pressenævnet ] i tidsskriftet Nature i september. »Det er fuldstændig forkert,« siger [Professoren] om [Klager]s indvendinger. »Der er intet i data, der understøtter hans fortolkning af, hvordan det sydeuropæiske genflow skulle komme fra aristokratiske familier, som vikingerne har besøgt,« siger [Professoren]. Ifølge [Klager] politiserer [Professoren], når han konkluderer, at vikingerne til dels har sydeuropæiske gener og derfor ikke lever op til vores forestillinger om rødblonde kampmaskiner med lys hud. Til gengæld mener [Professoren], at [Klager] har en tvivlsom dagsorden, fordi han har optrådt med sin kritik af [Professoren] på den britiske historiker [Historikeren]s YouTube-kanal. Ifølge [Professoren] er [Historikeren]s kanal med titlen [Historikerens YouTube-kanal] [Ordene ”[Historikerens YouTube-kanal]” udgør i artiklen et link til den omtalte YouTube-kanal af samme navn, Pressenævnet ] associeret med såkaldte »white supremacists«, altså hvide racister, der ønsker at holde fast i en forestillingen om vikingernes rene gener. Det er netop dette selvbillede, som [Professoren] bevidst har udfordret med et foto, der er tænkt som en moderne form for forskningsformidling. På et foto taget af [Designeren] poserer han som lænket træl, der er taget til fange af en mørkhåret viking, der spilles af en ph.d.-studerende, der også har deltaget i forskningsprojektet. [Professoren] erkender, at billedet kan virke provokerende. »Har jeg været med til at pushe en særlig agenda? Jo, det har jeg, og det vil jeg også godt erkende. Men den baserer sig også på data. Det er jo ikke noget, jeg hiver ned fra den blå luft. Det får selvfølgelig en offentlig bevågenhed, fordi det stiller spørgsmål til skandinavernes selvbillede,« siger [Professoren]. »Går man for langt med sådan et billede? Jeg synes jo, det er sjovt af to grunde. Vikingen er min ph.d.-studerende. Det symboliserer både den miksede viking, men også den ph.d.-studerende med en professor i lænke.« Fjende af folket At der findes personer, der mener, at [Professoren] går for langt, hersker der ikke tvivl om. Dagen efter Weekendavisens artikel modtog han en besked med et kortfattet budskab på norsk. »Du fortjener at dø,« står der i en e-mail, som Berlingske har set. »Du er en forræder og en løgner. Du er en gutt uten ære og du jobber for en ideologi som er fiende til ditt folk.«” [Klager] anmodede den 21. oktober 2021 Berlingske om at slette artiklen. Berlingske afviste den 25. oktober 2021 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over Berlingskes afslag er modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Berlingske har handlet i strid med god presseskik ved at have afvist hans anmodning om sletning af artiklen. [Klager] har oplyst, at han efter offentliggørelsen af artiklen i december 2020 ikke ønskede at tage imod Berlingskes tilbud om at skrive et debatindlæg som modsvar til den påklagede artikel. Efter klagers opfattelse ville dette have gjort konflikten mellem ham og [Professoren] større, hvorfor [Klager] foretrak, at sagen i stedet blev lukket. Dette har siden hen vist sig ikke at være muligt for ham, og [Klager] har efterfølgende indset, at han inden for medieansvarslovens klagefrist på 12 uger burde have klaget til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse er i strid med punkt A. 1, A. 2, A. 3, A. 4 og B. 1 i de presseetiske regler. [Klager] har derfor anmodet om sletning af artiklen i medfør af punkt B. 8 i de presseetiske regler, da artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger om ham, som han ikke fik lejlighed til at kommentere i forbindelse med offentliggørelsen, og som nu skaber store problemer for ham i Danmark og i Norge, herunder ved universitetet i Oslo. [Klager] har oplyst, at hans kritik mod [Professoren] hovedsageligt går på, hvordan [Professoren] har kommunikeret forskningsresultaterne i sin dialog med journalister både i Danmark og specielt til CNN, og at [Professoren] i den forbindelse særligt har fokuseret på den blonde hårfarve. Hertil har [Klager] og en anden norsk forsker påpeget, at udvalget af skeletter i Norge ikke har været repræsentativt, hvorfor [Professoren] ikke har kunnet konkludere, som han har gjort, særligt i forhold til vikingerne i Norge. [Klager] og den anden norske forsker har derfor opfattet det som deres forskningsmæssige pligt at forsvare de norske vikingers plads i historien. Herudover har [Klager] henvist til, at det i artiklen, bl.a. i følgende udsagn, urigtigt fremgår, at han er uenig med [Professoren] i selve den omtalte forskning, selvom [Klager] heller ikke har en forestilling om, at vikinger var ”rødblonde kampmaskiner med lys hud”: ”Ifølge [Klager] politiserer [Professoren], når han konkluderer, at vikingerne til dels har sydeuropæiske gener og derfor ikke lever op til vores forestillinger om rødblonde kampmaskiner med lys hud. ” [Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn, hvor [Professoren] kobler ham til hvide racister, der ønsker at holde fast i forestillingen om vikingernes rene gener. [Klager] har hertil bemærket, at det i dag fortsat er meget problematisk for ham, at nedenstående udsagn står uimodsagt i artiklen: ”Til gengæld mener [Professoren], at [Klager] har en tvivlsom dagsorden, fordi han har optrådt med sin kritik af [Professoren] på den britiske historiker [Historikeren]s YouTube-kanal. Ifølge [Professoren] er [Historikeren]s YouTube-kanal med titlen [Historikerens YouTube-kanal] associeret med såkaldte »white supremacists«, altså hvide racister, der ønsker at holde fast i en forestillingen om vikingernes rene gener. ” Endelig har [Klager] henvist til, at han burde have haft mulighed for at kommentere følgende udsagn i artiklen, som han tager stærkt afstand fra: ”Dagen efter Weekendavisens artikel modtog han en besked med et kortfattet budskab på norsk» Du fortjener at dø,« står der i en e-mail, som Berlingske har set. »Du er en forræder og en løgner. Du er en gutt uten ære og du jobber for en ideologi som er fiende til ditt folk.« [Klager] har anført, at beskyldningerne, som fremgår af artiklen, skader hans integritet, hans erhverv og hans arbejde med forskningsprojekter, hvorfor han ønsker artiklen slettet. 2.2 Berlingskes synspunkter Sletning – punkt B. 8 Berlingske har afvist, at der er grundlag for at slette den påklagede artikel. Berlingske har henvist til, at artiklen er et debatinterview med DNA-forsker [Professoren], som blev bragt i Berlingske den 19. december 2020. I artiklen omtales i en offentlig disput om forskning og racespørgsmål, som har fundet sted mellem [Professoren] og den norske historiker, [Klager]. Konflikten mellem de to handler om et forskningssamarbejde, som mundede ud i, at de to blev uenige om, hvad man kunne konkludere om vikingers genetiske arvemasse. Denne konflikt er velbeskrevet i andre medier, og Berlingske henviste i den påklagede artikel til en omfattende gennemgang i artiklen ”Vikingetid” , bragt i Weekendavisen den 3. december 2020. Berlingske har anført, at striden mellem de to fremtrædende forskere er af offentlig interesse, da den handler om kravene til evidens og anklager om politisering af forskningen. Derfor blev sagen på linje med flere andre sager bragt op i interviewet med [Professoren]. Her blev [Professoren] udfordret af kritiske spørgsmål, mens [Klager]s standpunkter blev refereret og præsenteret på fair og balanceret vis. Det er en klassisk og etisk forsvarlig fremgangsmåde for et interview. Berlingske har afvist [Klager]s anmodning om at slette artiklen, da intet taler for et så vidtgående skridt. Berlingske er samtidig af den opfattelse, at der heller ikke er grundlag for at kræve artiklen ændret, f.eks. ved anonymisering, eller afindekseret i søgemaskiner. Punkt B. 8 i de presseetiske regler blev indført for at sikre ”retten til at blive glemt” på internettet. Sigtet var at beskytte mod langvarig omtale af private eller følsomme oplysninger; for eksempel i forbindelse med retsreportager eller omtale af personlige problemer. Det har aldrig været meningen, at denne beskyttelse af privatlivet skulle udvides til væsentlige og offentligt kendte faglige debatter i universitetsverdenen. Samtidig har Berlingske bestridt, at den påklagede artikel skulle indeholde urigtige oplysninger, der burde rettes. [Klager] er i sagens natur uenig med [Professoren], men den uenighed giver ikke grundlag for at kræve noget rettet næsten et år efter artiklens offentliggørelse. Berlingske tilbød på mail den 19. december 2020 [Klager] at skrive en kommentar, så han kunne fremlægge sine synspunkter. Berlingske modtog dog aldrig noget fra ham. Tilbuddet om at skrive i avisen er gentaget i forbindelse med [Klager]s seneste henvendelse, men han har afvist at gøre brug af den mulighed, hvilket også fremgår af den korrespondance, han selv har fremsendt til Pressenævnet. Det er således ikke rigtigt, at [Klager] ikke har fået mulighed for at komme til orde hos Berlingske. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Berlingske har afvist at slette artiklen ” [Professoren] beskyldt for racisme: »Alt er blevet så følsomt og ekstremt ”, som blev bragt den 19. december 2020 på berlingske.dk. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklen i december 2020 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik. Artiklen, der er et interview med DNA-forsker [Professoren], omtaler, at [Klager] og [Professoren] er blevet uenige om konklusionerne på et fælles forskningsprojekt, hvor de og andre forskere over flere år har samarbejdet om at afdække vikingernes genetiske sammensætning. I artiklen retter [Professoren] konkret kritik af [Klager] for [Klager]s indvendinger mod forskningsprojektet, hvilke også omtales i artiklen. I artiklen spekulerer [Professoren] endvidere i, hvorfor [Klager] har optrådt med sin kritik af forskningsprojektet på en britisk YouTube-kanal, som [Professoren] beskylder for at være associeret med hvide racister. Uanset, at der i artiklen bliver rettet kritik mod [Klager], er det Pressenævnets opfattelse, at artiklen, som gengiver [Professoren]s subjektive holdning til det omtalte forskningsprojekt, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, at den omtalte uenighed mellem [Klager] og [Professoren] er af faglig karakter, ligesom [Klager]s kritik af [Professoren]s tolkning af forskningsprojektet fremgår. På den baggrund, og da nævnet samtidig finder, at omtalen fortsat har almen interesse, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at slette den påklagede artikel fra berlingske.dk. Afgjort den 14. december 2021

Versioner

1. 2021-12-16