Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10064@2021-12-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0706

Berlingske får kritik for manglende faktatjek Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over debatindlægget ” Stop med at påstå, at Taleban er mere moderate nu end for 20 år siden ”, som blev bragt på berlingske.dk den 16. september 2021, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at debatindlægget indeholder ukorrekte beskyldninger mod ham, som Berlingske ikke har efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for ham. [Klager] har også klaget over, at debatindlægget, efter det er blevet redigeret, fortsat indeholder ukorrekte beskyldninger mod ham. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Berlingske bragte den 16. september 2021, kl. 07.00 debatindlægget ”Stop med at agere nyttige idioter for Taleban herhjemme” af [Skribenten] . Debatindlægget blev på netavisen bragt under bjælken ”Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning”. Under overskriften og rubrikken står det endvidere angivet, at der er tale om en ”kommentar”. Debatindlægget blev også bragt i den trykte avis, sektion 1, ”Opinion”, s. 23, under overskriften: ”[Skribenten] til forskere: Stop med at agere nyttige idioter for Taleban”. Debatindlægget har følgende underrubrik: ”Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at to forskere i Danmark bevidst har skildret et billede af Taleban-bevægelsen som moderate og fredssøgende humanister, men jeg tror selvfølgelig ikke på, at de kan være så naive, at de har fungeret som propagandaredskab for et terrorregime, der fortsat skaber rædsler for afghanere. ” [Underrubrikken blev den 16. september 2021, kl 16:45 ændret til følgende: ”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan to forskere i Danmark overhovedet kan overveje, hvorvidt Taleban-bevægelsen er blevet mere moderat. ”, Pressenævnet ] Af artiklen fremgår følgende: ”Indtil for nylig kendte jeg ikke til [Instituttet]-forskeren, [Forskeren], eller terrorforskeren, [Klager]. Min hverdag er ret leverpostej, trods min opvækst som barn af politiske flygtninge fra Afghanistan. Men eftersom jeg ikke anede noget om førnævnte forskere, har jeg har ikke kendt til deres virke og titler, som de (ret pinligt) har haft travlt med at fremhæve som argument for, hvorfor jeg ikke er berettiget at have nogen mening om deres Taleban-analyser, som begge er blevet så stødt over, at de ovre i Twitter-land har afholdt virtuelle samtalecirkler med ligesindede om, hvor hårdt det er et være en offentlig ekspert, hvis analyser betvivles af en som mig. [Her er indsat et screenshot af et Twitteropslag, hvor [Klager] skriver: ”Samtidig vil jeg også gerne opfordre #dkmedier til at droppe debatører uden kvalifikationer til at kommentere på vigtige socio-politiske, kulturelle – what have you – begivenheder. Nogle kan bruges som erfaringskilder, men deres holdninger er mindre relevante. ” [Forskeren] har kommenteret opslaget: ”Her er en bagside ved at være ekspert i offentligheden. Får heldigvis mange henvendelser, der roser min formidling, men er også blevet mistænkeliggjort og anfægtet på min forskningsintegritet af enkelte debattører. Angreb jeg må sige klart fra overfor”] En som mig, der ifølge dem slet ikke er akademisk nok til at have ytringsfrihed om situationen i Afghanistan, hvilket er ironisk, fordi førnævnte mener, at jeg begrænser deres forskningsfrihed. Må jeg være fri. Jeg har aldrig hævdet at være en ekspert, jeg vedstår, at jeg er berørt af situationen i mit fødeland. Det vil enhver være, hvis forældre er blevet drevet på flugt som følge af en stedfortræderkrig, som afghanerne har betalt den ultimative pris for. Hjemløse, uden en identitet og hærget af årtiers krig. Men nu en måned efter Talebans overtagelse af Afghanistan, vil jeg gerne spørge, hvordan to kloge, veluddannede og anerkendte forskere kunne tage så grueligt fejl af Taleban? Da billederne af Kabul, i kølvandet på tilbagetrækningen af koalitionsstyrkerne og Talebans magtovertagelse, blev transmitteret, sad jeg klistret til skærmen og så, hvordan 20 års kamp for demokrati blev pulveriseret. Jeg har nære familiemedlemmer i min fødeby, hvis fremtid fra den ene dag til den anden blev som fortiden. Så da [Forskeren] tonede frem på skærmen, bed jeg ikke mærke i, at hun har pakistanske rødder, hvilket hun reducerer herboende danskafghaneres kritik af hende til at bunde i, men jeg noterede mig, at hun vurderede det såkaldte Taleban vol. 2 som moderate. [Det ovenfor understregede afsnit er den 16. september 2021, kl 16:45 ændret til følgende: ”Så da [Forskeren] udtalte sig til TV 2, bed jeg ikke mærke i, at hun har pakistanske rødder, hvilket hun reducerer herboende danskafghaneres kritik af hende til at bunde i, men jeg noterede mig, at hun sagde: »Hvis man ser på de signaler, der kommer fra Taleban er de relativt mere moderate.« Dog tilføjede hun senere, at» Hvorvidt det vil oversætte sig til virkeligheden på jorden, er det store spørgsmål.«”, Pressenævnet ] Forvrængning af fakta Jeg er klar over, at københavnske og kabulske forhold ikke kan sammenlignes 1:1, især for kvinders vedkommende, men skildringen af Taleban som en moderat bevægelse, som [Forskeren] har turneret rundt med i medierne, er forvrængning af fakta om, hvordan Taleban har terroriseret tilværelsen for afghanere, ikke mindst i løbet af de sidste 20 år. [Det ovenfor understregede afsnit er den 16. september 2021, kl. 16:45 ændret til følgende: ”Taleban har terroriseret afghanerne i 20 år Jeg er klar over, at københavnske og kabulske forhold ikke kan sammenlignes 1:1, især for kvinders vedkommende, men skildringen af, at Taleban har ændret sig politisk, som [Forskeren] har turneret rundt med i medierne, er forvrængning af fakta om, hvordan Taleban har terroriseret tilværelsen for afghanere, ikke mindst i løbet af de sidste 20 år. ”, Pressenævnet ] Selvmordsbombere, kidnapninger, bombninger af pigeskoler, placeringen af landminer er bare nogle eksempler på, hvordan Taleban-bevægelsen har taget afghanerne som gidsler i kampen mod Vestens tilstedeværelse i Afghanistan. Det er ikke moderat opførsel. Ligesom det ikke er moderat at kønsopdele kvinder og mænd på fakulteterne, og kræve kvindelige undervisere til kvinder, hvilket der ikke findes nok af, hvorfor det unægteligt betyder, at kvinder fratages muligheden for at studere, uddanne sig og blive økonomisk selvstændige i ligestillede professioner med mænd. Udover at unge piger nægtes skolegang. Ligesom det ikke er moderat ikke have en eneste kvindelig minister i den nydannede regering af tidligere eftersøgte terrorister, som alle har været medlemmer af Taleban i 1990erne, hvor bevægelsen begik folkedrab på hazara-folket i Afghanistan. Ligesom det ikke er moderat at nedlægge Ministeriet for Kvindelige Anliggender og oprette Ministeriet for Opretholdelse af Dyd og Moral, lig sidst Taleban var ved magten og stenede og bandlyste kvinder i det afghanske samfund. Ligesom det ikke er moderat at slå og piske kvinder til fredelige demonstrationer og nægte dem retten til at forsamle sig. Ligesom det ikke er moderat at forbyde kvindelige sportsudøvere, fordi påklædningen anses for at være uanstændig. Ligesom det ikke er moderat at tæske og anholde journalister, der bare passer deres arbejde. Akkurat som det ikke er moderat at forvalte ansvaret for landets regering ved at belejre Panjshir-provinsen, hvor knap 200.000 afghanere bor og afskære dem fra forsyninger og likvidere mennesker, der gør oprør mod Taleban. Hvilket var [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2 - at Taleban ville gøre det OK. [Det ovenfor understregede afsnit er den 16. september 2021, kl. 16:45 ændret til følgende: ”Derfor forstod jeg heller ikke [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2, om at Taleban sikkert ville »gøre det OK«”, Pressenævnet ] [Afsnittet er herefter den 22. september 2021 ændret til følgende: ”Derfor forstod jeg heller ikke [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2, om der nok ville være unge talebanere, der ville gøre “dumme ting”, men at der også ville være “mange andre områder”, hvor Taleban sikkert ville “gøre det OK. ””, Pressenævnet ] [Nedenstående underoverskrift er tilføjet den 16. september 2021, kl. 16:45, Pressenævnet :] Skaber fortsat rædsel Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at de to forskere bevidst har skildret et billede af Taleban-bevægelsen som moderate og fredssøgende humanister, men jeg tror selvfølgelig ikke på, at to individer med så stor kapacitet kan være så naive, at de har fungeret som propagandaredskab for et terrorregime, der har skabt og fortsat skaber rædsler for afghanere. Det er ikke Vestens idealer for frihed, der er problemet, men det faktum, at Taleban støttes økonomisk af Pakistan, Rusland, Kina og wahhabisme støbt i Saudi-Arabien. Se, hvis de to forskere turde at sige noget om det, ville det for alvor være banebrydende, i stedet for agere nyttige idioter for Taleban herhjemme. [Skribenten] er lærerstuderende og forfatter” Efter offentliggørelsen Nedenstående rettelse og beklagelse er den 16. september 2021, kl. 16:45 indsat i debatindlægget i den digitale version. Følgende sætning er bragt under underrubrikken: ”Denne kommentar er blevet opdateret. Se forklaring nederst” Herefter fremgår det afslutningsvist i debatindlægget: ”Denne kommentar er blevet opdateret 16. september 2021 kl. 16.45 og den 17. september 2021 kl. 15, da den tidligere indeholdt flere fejl og unøjagtigheder. Af kommentaren fremgik det oprindeligt, at [Forskeren] har kaldt Taleban for »moderat«. Det har hun ikke sagt. [Forskeren] har udtalt, at »Hvis man ser på de signaler, der kommer fra Taleban, er de relativt mere moderate.« Med tilføjelsen, at »Hvorvidt det vil oversætte sig til virkeligheden på jorden, er det store spørgsmål.« Det fremgik tillige, at [Klager] udtalte sig om Panjshir-provinsen i den omtalte Go' Aften Live-udsendelse, og at han har kaldt Talebans ageren i Panjshir-provinsen moderat. [Klager] har ikke udtalt sig om Taleban i Panjshir-provinsen eller kaldt bevægelsen moderat. I kommentaren skrev [Skribenten], at »Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at de to forskere bevidst har skildret et billede af Taleban-bevægelsen som moderat«. Hverken [Forskeren] eller [Klager] har kaldt Taleban for moderate, hvorfor »moderate« er slettet. Af samme grund er både rubrik og underrubrik rettet. Berlingske beklager” Berlingske bragte den 17. september 2021 følgende rettelse på side 2 i den trykte avis: ”Kommentaren »Stop med at agere nyttige idioter for Taleban herhjemme« bragt torsdag indeholdt flere fejl og unøjagtigheder. Af kommentaren fremgik det, at seniorforsker på [Instituttet] [Forskeren] har kaldt Taleban for »moderat«. Det har hun ikke sagt. [Forskeren] har udtalt, at »Hvis man ser på de signaler, der kommer fra Taleban, er de relativt mere moderate.« med tilføjelsen, at »Hvorvidt det vil oversætte sig til virkeligheden på jorden, er det store spørgsmål.« Det fremgik tillige, at [Klager], forsker og ph.d. i militant islamisme, i en Go’ Aften Live-udsendelse på TV 2 udtalte sig om Panjshir-provinsen, og at han har kaldt Talebans ageren i Panjshir-provinsen moderat. [Klager] har ikke udtalt sig om Taleban i Panjshir-provinsen eller kaldt bevægelsen moderat. I kommentaren skrev [Skribenten], at »Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at de to forskere bevidst har skildret et billede af Taleban-bevægelsen som moderat«. Den samme formulering gik igen i underrubrikken. Hverken [Forskeren] eller seniorforsker [Klager] har kaldt Taleban for moderate. Berlingske beklager. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. september 2021. Nedenstående rettelse og beklagelse er herefter den 22. september 2021 tilføjet rettelsen i debatindlægget i den digitale version: ”Rettelse 22. september: Det fremgik tidligere af dette debatindlæg, at [Klager] havde udtalt, at Taleban vil “gøre det OK” i Afghanistan. Citatet var dog taget ud af en kontekst, hvor [Klager] også slog fast, at det ville være unge talebanere, der vil gøre “dumme ting”, der kan give anledning til, at vi kalder dem “barbarer”. Det bragte citat var dermed misvisende, og det er derfor nu rettet. Berlingske beklager. ” Berlingske bragte den 23. september 2021 følgende rettelse i den trykte avis: ”Det fremgik af et debatindlæg bragt 16. september, at [Klager], forsker og ph.d. i militant islamisme, har udtalt, at Taleban vil “gøre det OK” i Afghanistan. Citatet var dog taget ud af en kontekst, hvor [Klager] også slog fast, at der ville være unge talebanere, der vil gøre “dumme ting”, der kan give anledning til, at vi kalder dem “barbarer”. Det bragte citat var dermed misvisende. Berlingske beklager. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Berlingske hverken har faktatjekket debatindlægget, inden det blev bragt, eller givet [Klager] eller [Forskeren] mulighed for at svare. Debatindlægget retter kritik mod [Klager] og [Forskeren], og [Klager] kontaktede derfor Berlingskes debatredaktør og blev oplyst om, at begge dele burde være sket, men at det ikke var sket på grund af travlhed. Debatredaktøren anmodede ved samme lejlighed [Klager] om at skrive de pointer, han mente var forkerte i debatindlægget. [Klager] har til dette bemærket, at han således blev bedt om at lave faktatjek for Berlingske. [Klager] har afslutningsvist anført, at debatindlægget, også i redigeret form, fortsat indeholder usandheder, herunder anklager om, at [Klager] og [Forskeren] er ”propagandaredskab” for en delvis terrororganisation. 2.2 Berlingskes synspunkter God presseskik Berlingske har indledningsvist redegjort for den proces, avisen har haft, siden debatindlægget blev bragt. Debatindlægget er blevet både rettet og beklaget, og Berlingske har anført, at det derfor ikke længere indeholder usandheder, som det er anført af [Klager]. Berlingske har herudover påpeget, at det ikke er præciseret i klagen, hvad usandhederne skulle være. Berlingske har oplyst, at [Klager] kontaktede debatredaktøren den 16. september 2021, kl. 10:30 med indsigelser imod debatindlægget. Debatredaktøren lovede, at redaktionen straks ville se nærmere på det for at vurdere, om det indeholdt fejl og i så fald rette disse. [Klager] blev opfordret til at sende sine indsigelser skriftligt til Berlingske, så Berlingske kunne komme til bunds i klagen. Debatredaktøren opfordrede herudover [Klager] til at svare på debatindlægget i form af et modindlæg, men [Klager] oplyste, at han først og fremmest var optaget af at få rettet de forkerte oplysninger i debatindlægget. Redaktionen gik herefter i gang med at se på debatindlægget, og det blev hurtigt klart, at det indeholdt påstande om udtalelser fra de to forskere, som ikke umiddelbart var dokumenterede. Kl. 14:01 modtog Berlingske en mail fra [Klager], hvori han redegjorde for sine og [Forskeren]s indsigelser. To af indsigelserne drejede sig om rimeligheden af at omtale en Twitter-diskussion mellem de to forskere og [Skribenten] samt en debat om [Forskeren]s baggrund. Her vurderede Berlingske, at det skrevne kunne blive stående, idet det ikke indeholdt faktuelle fejl. Berlingske vurderede til gengæld, at [Klager] og [Forskeren] havde god ret til at gøre indsigelser mod det af [Klager] anførte om, at hverken han eller [Forskeren] havde beskrevet Taleban som moderate muslimer, men at de derimod havde beskrevet dem som mere moderate i forhold til grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat samt udtalt, at de potentielt er i modererende udvikling i forhold til under Talebans første regeringsperiode. Herudover havde [Klager] grund til at gøre indsigelser mod påstanden om, at han skulle have udtalt sig om Talebans belejring af Panjshir. Derudover vurderede Berlingske, at formuleringen i manchetten om, at [Klager] og [Forskeren] havde skildret ”et billede af Taleban-bevægelsen som moderate og fredssøgende humanister”, uden citationstegn befandt sig i en gråzone, hvor debattøren ironiserer over andres udsagn. Sætningen har et tydeligt skær af sarkasme, men som sætningen var formuleret, og som resten af teksten stod, kunne læseren få det indtryk, at de to forskere uden forbehold havde beskrevet Taleban som ”moderate”. Berlingske rettede herudover også sætningen, der stod i forbindelse med Talebans belejring af Panjshir-dalen, hvor [Klager] skulle have udtalt, at Taleban ville ”gøre det OK”. Dette afsnit havde Berlingske før publiceringen bedt [Skribenten] om at dokumentere med et link til kilden, men redaktionen havde desværre ikke gennemset tv-indslaget før publiceringen, og Berlingske kunne efterfølgende konstatere, at [Klager], selvom han havde brugt de ord, ikke havde udtalt sig om Panjshir-dalen, men generelt om situationen i Afghanistan. Debatindlægget blev derfor opdateret med en omfattende rettelse og beklagelse den 16. september 2021, kl. 16:45. Berlingske bragte herudover den 17. september 2021 i den trykte avis på side 2 en beklagelse og rettelse. [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] Berlingske har videre oplyst, at avisen, på baggrund af endnu en gennemgang af debatindlægget den 22. september 2021, fandt yderligere behov for at præcisere formuleringen om, at [Klager] havde udtalt, at Taleban ville ”gøre det OK”, da dette kunne give et indtryk af, at han udtalte sig uden forbehold om hele Afghanistan. Derfor blev formuleringen rettet den 22. september 2021. Der blev samtidig redegjort for rettelsen digitalt samme dag, og den 23. september 2021 blev der endvidere bragt en rettelse i den trykte avis. [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] Berlingske har anført, at det er relevant at kunne føre en debat om, hvordan eksperter som [Klager] vurderer Taleban-bevægelsen, og hvordan de udtaler sig om denne og situationen i Afghanistan. Debatten foregår på mange plan, herunder i form af debatindlæg og læserbreve i skrevne medier som Berlingske. I et debatunivers kan man ikke altid forvente, at alle, der kritiseres, gives mulighed for at svare på kritikken samtidig med, at den bringes. Der er en genremæssig forskel på den skrevne debat og live-debatter i fx tv og radio, og Berlingske mener derfor, at [Klager]s klage bør afvises. Berlingske har herudover påpeget, at [Klager]s påstand om, at debatindlægget skulle indeholde en anklage om, at han er ”propagandaredskab for en delvis terrororganisation” kan afvises, idet det i debatindlægget anføres, at skribenten ikke tror på, at de to forskere ”kan være så naive, at de har fungeret som propagandaredskab for et terrorregime”. Berlingske har videre anført, at [Klager] ikke har præciseret, hvilke øvrige usandheder, debatindlægget indeholder, og at denne del af klagen derfor bør afvises. [Klager] blev orienteret om Berlingskes første rettelse af debatindlægget i en mail, men besvarede ikke denne, ligesom [Klager] heller ikke har rettet henvendelse til Berlingske for at gøre opmærksom på, hvad han yderligere mener, bør rettes. Berlingske har endvidere tilbudt [Klager] at svare igen på kritikken fra [Skribenten] i form af et debatindlæg i Berlingske, men Berlingske har ikke modtaget noget indlæg fra ham. Berlingske har afslutningsvist anført, at der bør gælde vide rammer for, hvordan debattører karakteriserer hinandens holdninger, men at der selvfølgelig ikke må fremsættes misvisende eller forkerte påstande om, hvad andre har udtalt. Derfor må man også forvente, at Berlingske faktatjekker et debatindlæg, før det bringes, hvilket desværre ikke skete tilstrækkeligt grundigt i dette tilfælde. Berlingske har imidlertid gjort sit yderste for at rette op på fejlen, herunder også af egen drift foretaget en yderligere rettelse den 22. september 2021. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Klageberettigelse Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end ham selv. Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Klager], hvorfor udsagn, der vedrører [Forskeren], ikke behandles. God presseskik [Klager] har klaget over, at Berlingske ikke har efterprøvet oplysningerne i debatindlægget inden offentliggørelsen, og at avisen ikke har givet ham mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik. [Klager] har endvidere klaget over, at debatindlægget, også efter det er blevet rettet, fortsat indeholder forkerte oplysninger, herunder, at han er propagandaredskab for en delvis terrororganisation. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 7. Det er Pressenævnets opfattelse, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Det påklagede debatindlæg er på netavisen bragt under bjælken ”Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning”. Under overskriften og rubrikken står det angivet, at der er tale om en ”kommentar”. I den trykte avis er debatindlægget bragt under ”Opinion”. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår klart, at der er tale om et debatindlæg. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog. Pressenævnet finder, at debatindlægget overordnet fremstår som skribentens subjektive holdning til blandt andre [Klager]s udlægning af situationen i Afghanistan. Af det oprindelige debatindlæg fremgik blandt andet følgende: ”Akkurat som det ikke er moderat at forvalte ansvaret for landets regering ved at belejre Panjshir-provinsen, hvor knap 200.000 afghanere bor og afskære dem fra forsyninger og likvidere mennesker, der gør oprør mod Taleban. Hvilket var [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2 - at Taleban ville gøre det OK. ” Dette afsnit blev den 16. september 2021, kl. 16:45 ændret til: ”Akkurat som det ikke er moderat at forvalte ansvaret for landets regering ved at belejre Panjshir-provinsen, hvor knap 200.000 afghanere bor og afskære dem fra forsyninger og likvidere mennesker, der gør oprør mod Taleban. Derfor forstod jeg heller ikke [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2, om at Taleban sikkert ville »gøre det OK.«” Afsnittet er herefter den 22. september 2021 ændret til: ”Akkurat som det ikke er moderat at forvalte ansvaret for landets regering ved at belejre Panjshir-provinsen, hvor knap 200.000 afghanere bor og afskære dem fra forsyninger og likvidere mennesker, der gør oprør mod Taleban. Derfor forstod jeg heller ikke [Klager]s påstand, da jeg sad overfor ham i Go' aften Live studiet på TV 2, om der nok ville være unge talebanere, der ville gøre “dumme ting”, men at der også ville være “mange andre områder”, hvor Taleban sikkert ville “gøre det OK. ”” Pressenævnet finder, at udsagnet, selv om det er bragt i et debatindlæg, hvor der må tillades videre rammer for frisprog, fremstår som en faktuel oplysning om, hvad [Klager] som forsker har udtalt i en tv-udsendelse, og nævnet finder derfor, at Berlingske burde have kontrolleret oplysningerne, før de blev offentliggjort. Pressenævnet har lagt vægt på, at debatindlægget i sin oprindelige form indeholdt en række fejlagtige oplysninger af faktisk karakter, som Berlingske har erkendt og rettet. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Berlingske for at have bragt oplysninger, uden forinden tilstrækkeligt at have kontrolleret, om oplysningerne var korrekte. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne overordnet fremstår som skribentens subjektive holdning til blandt andet [Klager]s udlægning af situationen i Afghanistan, og finder derfor ikke, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Klager] indholdet af debatindlægget før offentliggørelsen. Nævnet har lagt vægt på, at Berlingske på anden vis kunne have kontrolleret oplysningerne om, hvad [Klager] har udtalt. [Klager] har endvidere klaget over, at debatindlægget, også efter redigeringen, indeholder usandheder, herunder anklager om, at han er propagandaredskab for en delvis terrororganisation. Af debatindlægget fremgår følgende: ”Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at de to forskere bevidst har skildret et billede af Taleban-bevægelsen som nærmest fredssøgende humanister, men jeg tror selvfølgelig ikke på, at to individer med så stor kapacitet kan være så naive, at de har fungeret som propagandaredskab for et terrorregime, der har skabt og fortsat skaber rædsler for afghanere. ” Pressenævnet finder, at debatindlægget, som anført oven for, fremstår som skribentens subjektive holdning til blandt andet [Klager]s udlægning af situationen i Afghanistan. Pressenævnet finder, at formuleringen og udsagnet ikke overskrider de vide rammer for frisprog. Pressenævnet har lagt vægt på, at det er tydeligt, herunder ved skribentens brug af jeg-form, at det er hendes kommentar. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Under henvisning til sagens forløb, herunder at Berlingske har rettet og beklaget fejlene i debatindlægget – både i den digitale udgave og i den trykte avis – finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at pålægge offentliggørelse af nævnets kritik, jf. medieansvarsloven § 49. Afgjort den 14. december 2021

Versioner

1. 2021-12-16