Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10065@2021-12-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0721

Ikke kritik af Ingeniøren for gengivelse af oplysninger fra aktindsigt Ingeniøren bragte i september måned en række artikler om et højhusbyggeri. Artiklerne var baseret på oplysninger, som Ingeniøren havde fået aktindsigt i. Entreprenøren klagede til Pressenævnet over blandt andet vinklingen af artiklerne, og at artiklerne indeholdt en række ukorrekte påstande. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret, at oplysningerne stammede fra en troværdig kilde, og at Ingeniøren havde gengivet oplysningerne loyalt. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” , ” Svage søjler nødvendiggør ny forstærkning af skandaleramt tårn ” og ” [Klager] sælger ud af byggegrunde på Amager ”, som blev bragt henholdsvis den 10., 17. og 30. september 2021 på Ingeniørens netavis ing.dk og i den trykte udgave, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklerne er vinklet på en sådan måde, at de er sensationsprægede og bidrager til unødigt at skræmme læserne, og at artiklerne indeholder en række påstande, der er misvisende og ukorrekte. 1 Sagsfremstilling De påklagede artikler Ingeniøren bragte den 10. september 2021 artiklen ” Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” på netavisen ing.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Klager]s rådgiver vurderer, at det er nødvendigt med en seks etager høj aflastningssøjle i [Højhuset] for at dokumentere sikkerheden. Desuden halter brandsikkerheden, og adskillige søjler anbefales at få et beskyttende lag brandmaling. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Det er ikke kun fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] på Amager, der ikke kan holde uden forstærkninger. Søjlerne halter også i en grad, så der skal kompenseres for manglende bæreevne. Det fremgår af et nyt notat fra [Klager]s egen rådgiver Norconsult, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. Norconsult foreslår en stålsøjle over flere etager. »Det har ved beregningen vist sig nødvendigt med en aflastningssøjle i podiebygningen,« lyder den kortfattede konklusion. Rapporten er offentliggjort nederst i artiklen. Målinger og beregninger har slået fast, at en stor del af søjlerne ikke lever op til betonstyrkekravet i projektmaterialet på 50 mPa. Et niveau som Norconsult som rådgivningsfirma altså selv har fastlagt. Det viste sig siden, at den ansvarlige for søjlestøbningen enten så stort på eller var uvidende om dette krav. For, som Ingeniøren har afsløret, blev der bestilt beton med styrke 40 MPa. Trods bestillingen ligger søjler på flere etager alligevel et godt stykke under dette niveau. For eksempel er søjlerne på 7. etage beregnet til en styrke på cirka 25 MPa. Mente ikke at lavere styrke var et problem [Klager] og Norconsult er dog af den opfattelse, at den projekterede betonstyrke på 50 MPa, som søjlerne blev godkendt til, er kraftigt overdimensioneret, og at dermed er indlagt en større sikkerhed end nødvendigt. I projekteringen indlægger man sikkerhedsfaktorer, kaldet partialkoefficienter, for at tage højde for usikkerheder under udførelsen. Ved at tage udgangspunkt i de faktiske målte søjlestyrker på hver etage og ikke den teoretiske fra projekteringen er en del af usikkerhederne væk, og man kan reducere partialkoefficienterne i beregningerne. Men selv med denne fremgangsmåde dumper bygningen, da mindst én søjle er overbelastet, hvorfor Norconsult peger på, at det er nødvendigt med den omtalte forstærkning. Betondæk skal løftes Podiebygningen er, som nedenstående tegning viser, en form for tilbygning, der løber fra stueetagen og op til, hvad der ligner 5.-6. etage. Den omtalte aflastningssøjle monteres i det ene hjørne og skal dække samtlige etager i podiebygningen. Norconsult udlægger anlægsmetoden således: »Søjlen udføres i hele podiebygningens højde som en stålsøjle. På de øverste etager skal søjlen monteres samtidig med at dækket trykkes op således stålsøjlen på disse etager aflaster eksisterende søjler for permanente last. Når denne aflastningssøjle tages i regning, er det muligt at dokumentere brudbæreevnen for alle søjler i bygningen,« står der i rapporten. Søjler lever ikke op til brandkrav Rådgiveren kommer også frem til, at brandsikkerheden ikke er på plads. Flere søjlers beskaffenhed er for ringe til, at de kan modstå den lovpligtige varmepåvirkning. »I brandtilstanden er der flere søjler, hvor beregningerne angiver, at det er nødvendigt med supplerende brandbeskytte af søjlerne for at kunne eftervise bæreevnen for 120min standard-brand,« skriver Norconsult. I rapporten beskrives cirka 70 søjler som kritiske i forhold til brandsikkerhed. Det er cirka en sjettedel af de 424 søjler, der ligger fordelt på bygningens 24 etager. Projektholdet på [Højhuset] har allieret sig med firmaet Condor Kemi for en løsning på brandproblemet. Condor anbefaler, at man giver søjlerne et lag med en særlig brandmaling. »En brandbeskyttelse skal derfor supplere det betonlag, som dækker og beskytter hovedarmeringen, således at hovedarmeringen ikke opnår en temperatur på end max. 576 grader (indsæt celsiustegn), når søjlerne udsættes for en 120 minutters standardbrandpåvirkning,« skriver Condor Kemi i et brev til Norconsult. Afklaring til november Københavns Kommune ønsker ikke at forholde sig til forslaget om ekstra søjler i bygningen, før en endelig rapport fra [Klager] er klar. Det ventes den ifølge firmaet at være til november. [Klager] skal i rapporten aflevere et fuldt overblik over kvaliteten af søjler, dæk og vægge i bygningen samt dokumentation for sikkerheden. Det er i den proces, at Norconsult konstatere, at der bliver behov for forstærkninger. Størstedelen af prøverne er dog lavet, og juridisk direktør i [Klager], [Person 2], konstaterer, at resultaterne viser, at ’dæk, vægge og søjler ikke er i nærheden af at ligne det, vi oplevede omkring bundpladen’. »Der er afvigelser fra projektmaterialet – som ikke har overordnet betydning for bygningens sikkerhed,« skriver han i en mail, hvori han også nævner, at ’kvaliteten med en række forbedringer ikke er orden’. »Forbedringerne er meget langt hen ad vejen mindre efterbehandlinger, vi rent rutinemæssigt alligevel ville have lavet, inden byggeriet bliver afsluttet. Det har ikke betydning for tårnets sikkerhed.« Hvad betyder ny søjle for fundament? I sidste ende skal Københavns Kommune, og dens rådgivere fra Cowi og Build-instituttet på Aalborg Universitet, godkende, at højhuset lever op til sikkerhedskravene. Det slog ekspertholdet fast, at højhuset ikke gjorde tilbage i august 2020, da man opdagede, at fundamentet var fyldt med genbrugsbeton og lå langt under det påkrævede styrkeniveau. Byggeriet blev derfor standset. Siden har [Klager] fået tilladelse til at støbe et nyt fundament. Et arbejde der ventes at være færdigt i løbet af september. Ifølge [Person 2] er det nye fundament dimensioneret til Norconsults søjleforslag. Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere bekræftet, at fundamentets bæreevne skal dokumenteres på ny, hvis der bliver foretaget ændringer i resten af konstruktionen. »Hvis de forudsætninger, der ligger til grund for tilladelsen til aflastningsfundamentet, ændrer sig – f.eks. hvis bygningens nyttelast øges som følge af udbedringstiltag i det øvre hus – skal der laves nye beregninger, og det kan blive aktuelt at styrke fundamentet yderligere for at sikre, at byggeriet lever op til gældende lov,« sagde områdechef [Person 3] i februar. ” Ingeniøren bragte den 17. september 2021 artiklen ” Svage søjler nødvendiggør ny forstærkning af skandaleramt tårn ” i den trykte udgave i sektion 1, side 12. Af artiklen fremgår følgende: ”SAGAEN OM [HØJHUSET] FORTSÆTTER. DET ER IKKE KUN fundamentet under det 86 meter høje skandalebyggeri [Højhuset] på Amager, der ikke kan holde uden forstærkninger. Søjlerne halter også i en grad, så der skal kompenseres for manglende bæreevne. Det fremgår af et nyt notat fra Norconsult, der rådgiver projektets bygherre og entreprenør, [Klager]. Ingeniøren har fået aktindsigt i notatet, hvor Norconsult foreslår en stålsøjle over flere etager, fordi målinger og beregninger har slået fast, at en stor del af søjlerne ikke lever op til betonstyrkekravet i projektmaterialet på 50 MPa. Et niveau som Norconsult som rådgivningsfirma selv har fastlagt. Det viste sig siden, at den ansvarlige for søjlestøbningen enten så stort på eller var uvidende om dette krav. For, som Ingeniøren har afsløret, blev der bestilt beton med styrke 40 MPa. Trods bestillingen ligger søjler på flere etager alligevel et godt stykke under dette niveau. For eksempel er søjlerne på 7. etage beregnet til en styrke på cirka 25 MPa. [Klager] og Norconsult er dog af den opfattelse, at den projekterede betonstyrke på 50 MPa, som søjlerne blev godkendt til, er kraftigt overdimensioneret, og at der dermed er indlagt en større sikkerhed end nødvendigt. I projekteringen indlægger man sikkerhedsfaktorer, kaldet partialkoefficienter, for at tage højde for usikkerheder under udførelsen. Ved at tage udgangspunkt i de målte søjlestyrker og ikke de teoretiske fra projekteringen er en del af usikkerhederne væk, og man kan reducere partialkoefficienterne. Selv med denne fremgangsmåde dumper bygningen dog, da mindst én søjle er overbelastet, hvorfor Norconsult peger på, at det er nødvendigt med den omtalte forstærkning i den såkaldte podiebygning, der er en form for tilbygning, der løber fra stueetagen og op til, hvad der ligner 5.-6. etage. En supplerende gennemgang fra Norconsult har samtidig vist, at flere end hver femte af højhusets søjler har skader, der kræver behandling. »93 af søjlerne vurderes til at kræve en reparation for at opnå en tilfredsstillende strukturel robusthed, holdbarhed og kapacitet,« konstaterer rådgiveren i gennemgangen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. j moa. - Mange af søjlerne i [Højhuset] har skader, der kræver efterbehandling (tv.), lyder det fra rådgiveren Norconsult. Samtidig lever betonen i en stor del af søjlerne ikke op til styrkekravet, hvilket får rådgiveren til at foreslå en seks etager høj aflastningssøjle (th.) Illustrationer: Norconsult” Ingeniøren bragte den 30. september 2021 artiklen ” [Klager] sælger ud af byggegrunde på Amager ” på netavisen ing.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”Den skandaleramte entreprenørkoncern [Klager] har solgt byggeretten til fire byggefelter på Bryggens Bastion på Amager til ejendomsselskabet Domis. De fire byggefelter har et samlet areal på cirka 52.000 m2. Bryggens Bastion er berygtet for at ligge adresse til den verserende betonsaga med højhuset [Højhuset] i centrum. I områdets bygninger er der anvendt ulovlig og svag beton, og byggeriet af [Højhuset] har været indstillet i over et år, da der er tvivl om sikkerheden. [Klager], der er blevet politianmeldt i forbindelse med sagen, er i gang med at lave omfattende forstærkninger. Og nu ser det altså ud til, at [Højhuset] kan blive det sidste af [Klager]s egne byggerier på Bryggens Bastion. »Vi har arbejdet med projektet siden 2007 og har selv opført ca. 73.000 m2, så det har været vigtigt for os at finde en udvikler, der ser de samme kvaliteter i masterplanen som os,« udtaler direktør i [Klager] København, [Person 4], i en pressemeddelelse, ifølge Ejendomswatch. ” Efter offentliggørelsen [Klager] har fremlagt den korrespondance, selskabet har haft med Ingeniøren efter offentliggørelsen af artiklerne. [Klager] sendte den 5. oktober 2021 følgende mail til Ingeniøren: ”Kære [Journalisten] På vegne af [Klager] får du her forslag til rettelser og ændringer til følgende artikel https://ing.dk/artikel/dumper-brand-styrketest-svage-soejler-kraever-ny-forstaerkning-[Højhuset]-249842 Der er flere faktuelle fejl og nogle forhold, hvor formuleringerne er strammet i en grad, så det må anses for at modstride god presseskik. I den forbindelse bør du overveje om tonen bidrager til oplysning af læserne, eller reelt har til formål at opskræmme og skabe sensation.  Overskriften: Dumper i brand og styrketest. - Overskriften er misvisende. Der er ingen brandfare i bygningen. Når bygningen er færdig, er diverse tiltag udført og lavet, således at den kan overholde brandtilstanden. Bygningen er i dag hverken farlig eller dumpet. - Formuleringen kan højest være – Der skal sandsynligvis tilføjes ændringer på et endnu ukendt antal søjler, før byggeriet vil kunne godkendes, når det står endeligt færdigt.  Der er ikke tale om en seks etager høj aflastningssøjle.  Du skriver: ”Desuden halter brandsikkerheden” . Det er en misvisende formulering – der er ingen brandfare i bygningen.  Du skriver: ”For eksempel er søjlerne på 7. etage beregnet til en styrke på ca. 25 MpA. ” Det er ikke korrekt det bedes du rette eller fjerne  Du skriver ” [Klager] og Norconsult er dog af den opfattelse, at den projekterede betonstyrke på 50 Mpa, som søjlerne blev godkendt til, er kraftigt overdimensioneret, og at der dermed er indlagt større sikkerhed end nødvendigt. ” - [Klager] har ingen holdning til, om noget er overdimensioneret. Efter et omfattende prøveprogram og gennemregninger, kan det blot helt faktuelt konstateres, at når ingeniørerne regner med de faktiske styrker i byggeriet, holder det fint og sikkerheden er i orden. - Og på den lange bane er det også i orden, når der bliver udført nogle få ændringer, inden byggeriet bliver meldt færdigt, godkendt og endeligt taget i brug. - Vær igen lige opmærksom på – at byggeriet endnu ikke er færdigt, og det er helt normalt, at der sker ændringer fra start til slut i et byggeri.  Vedr. partialkoefficienter: ”Men selv med denne fremgangsmåde dumper bygningen, da mindst en søjle er overbelastet, hvorfor Norconsult peger på, at det er nødvendigt med den omtalte forstærkning” - Notatet har ikke udgangspunkt i, at man fraregner partialkoefficienter. De har vurderet, hvad det var uden på søjler som er udnyttet 100 procent, men beregningerne er ikke lavet sådan. Bedste hilsner/Kind regards [Person 1]” [Klager] sendte den 5. oktober 2021 endnu en mail til Ingeniøren: ”Kære [Journalisten] På vegne af [Klager] får du her kommentarer til følgende artikel https://ing.dk/andre-skriver/[Klager]-saelger-ud-byggegrunde-paa-amager-250629 Artiklen indeholder formuleringer og beskrivelser strammet i en grad, så det må anses for at modstride god presseskik. I den forbindelse bør du overveje om tonen bidrager til oplysning af læserne, eller reelt har til formål at opskræmme og skabe sensation. Du skriver: ” I områdets bygninger er der anvendt ulovlig og svag beton ” Sidste del giver ikke et retvisende billede af tilstanden af byggerierne ud over [Højhuset] – Man kan ikke sige, at der generelt er brugt svag beton. Alle undersøgelser viser netop at kvaliteten er i orden og alle byggerier kommer til at leve fuldt op til krav om kvalitet og sikkerhed når de er færdige og tages i brug. Der er lavet mindre justeringer i forhold til kvaliteten på den lange bane. Der skal udføres forbedringer i Tårnet – men også her viser de seneste delresultater af prøveprogrammet vel også, at udover bundpladen, er det forholdsvis beskedne ting, der skal laves. Forhold der bliver udført inden det ufærdige byggeri bliver klarmeldt, godkendt og tages i brug. Du skriver at ” [Klager] er politianmeldt i sagen ” De er korrekt anmeldt for at have overskredet en tidsfrist for indsendelse af dokumentation. Denne sammenhæng fremgår ikke af artiklen, men er væsentlig Bedste hilsner/Kind regards [Person 1]” [Klager] sendte følgende mail den 7. oktober 2021: ”Kære [Journalisten] Jeg har sendt dig to henvendelser ang. artikler du har skrevet om [Klager]. Jeg er nok nødt til at bede dig kvittere for dem, og vurdere om du vil efterkomme forholdene. Det håber jeg, du har mulighed for hurtigst muligt. God dag [Person 1]” Ingeniøren sendte den 8. oktober 2021 følgende mail: ”Hej [Person 1] Jeg har noteret jeres bemærkninger. Overordnet finder jeg, at der er dækning for indholdet i artiklerne, det gælder også rubrik og underrubrik. Men hvis der er faktuelle fejl, skal de selvfølgelig rettes. Det kræver dog, at I uddyber: - I skriver, at beskrivelsen af at søjlestyrken på 7.etage er beregnet til cirka 25 MPa er forkert. Det har jeg fra Pelcon-notat fra december, som også er omtalt i den artikel, jeg henviser til. I må uddybe, hvad fejlen består i. - Aflastningssøjlen er ikke seks etager, skriver I. Det korrekte må være syv. Vil I bekræfte? - Jeg kan ikke gennemskue, hvad I mener, der er forkert i afsnittet med partialkoefficienter. Det er et forsøg på at forklare, hvad fordelen er ved at tage udgangspunkt i de faktiske målte søjlestyrker i beregningerne og ikke projektkravet på 50 MPa. Norconsult beskriver selv, hvordan der kan bruges reduceret partialkoefficient med data fra målinger i notatet (side 5). Jeg retter, hvis der her er tale om en fejl, men det kræver en uddybning. Ud over ovenstående mulige faktuelle fejl har jeg ikke i sinde at rette artiklerne. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. oktober 2021. Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] med klagen modtaget kopi af korrespondance mellem [Klager] og Københavns Kommune vedrørende byggerierne på Bryggens Bastion samt en række prøveresultater, rapporter og delkonklusioner. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Vinkling [Klager] har anført, at Ingeniørens vinkling er skarp og ensidig, og at artiklerne alle indeholder formuleringer og beskrivelser, der er strammet i en grad, der ikke er i overensstemmelse med god presseskik. Nuancer og omstændigheder, der modsiger den ensidige kritiske vinkel på [Højhuset] og øvrige af [Klager]s byggerier, er udeladt, og artiklerne bidrager på den baggrund til unødigt at skræmme læserne og skabe sensation. Dette på trods af, at ingeniører, kommunen og uvildige eksperter har slået fast, at der ikke er grund til bekymring for sikkerheden ved og omkring tårnet. Artiklerne forsøger at drage en sammenhæng mellem problemerne med bundpladen under [Højhuset], der skyldes kriminelle handlinger foretaget af tidligere ansatte hos en underleverandør, og de justeringer, der skal foretages i de øvrige byggerier. Denne vinkel er sensationspræget, og der er grundlæggende ikke belæg for at drage den sammenhæng, at problemerne også har bredt sig til andre områder. [Klager] har i øvrigt bemærket, at det materiale, som journalisten bygger sin historie på, er en delrapport. Den endelige rapport og dermed præcis hvilke forhold, der eventuelt skal ændres eller udbedres, foreligger først i november 2021. Artiklerne ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” og ”Svage søjler nødvendiggør ny forstærkning af skandaleramt tårn” [Klager] har fremhævet en række uddrag fra artiklerne, som, de mener, er ukorrekte. Korrekt information - Aflastningssøjle [Klager] har fremhævet følgende citat, der fremgår af begge artikler: ”Det er ikke kun fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] på Amager, der ikke kan holde uden forstærkninger. Søjlerne halter også i en grad, så der skal kompenseres for manglende bæreevne” [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, da et aflastningssøjlesystem skal installeres i en tilstødende podiebygning, ikke i højhuset. - Højden på aflastningssøjlen [Klager] har anført, at der ikke er tale om en seks etager høj aflastningssøjle, som det fremgår af artiklen ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” . - Brandsikkerhed [Klager] har klaget over, at formuleringen: ”Desuden halter brandsikkerheden”, som er bragt i artiklen ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” , er misvisende, da der ingen brandfare er i bygningen. - Betonstyrke [Klager] har anført, at følgende formulering, som fremgår af begge artikler, ikke er korrekt: ”For eksempel er søjlerne på 7. etage beregnet til en styrke på ca. 25 MPa”. [Klager] har henvist til, at et tidligere notat fra Pelcon, der har taget samtlige prøver af betonen på Bryggens Bastion, viser en højere værdi. [Klager] har henvist til Norconsults rapport af 23. august 2021. [Klager] har videre anført, at følgende formulering, som ligeledes fremgår af begge artikler, ikke er korrekt: ”[Klager] og Norconsult er dog af den opfattelse, at den projekterede betonstyrke på 50 MPa, som søjlerne blev godkendt til, er kraftigt overdimensioneret, og at der dermed er indlagt større sikkerhed end nødvendigt”. [Klager] har anført, at selskabet ikke, som angivet i artiklen, har en holdning til, om betonstyrken er overdimensioneret. Efter et omfattende prøveprogram og gennemregninger kan det blot helt faktuelt konstateres, at når ingeniørerne regner med de faktiske styrker i byggeriet, holder det fint og sikkerheden er i orden. På den lange bane er det også i orden, når der bliver udført nogle få ændringer, inden byggeriet bliver meldt færdigt, godkendt og taget i brug. [Klager] har bemærket, at byggeriet endnu ikke er færdigt, og det er helt normalt, at der sker ændringer fra start til slut i et byggeri. - Partialkoefficienter [Klager] har anført, at følgende formulering, der fremgår af begge artikler, ikke er korrekt: ”Men selv med denne fremgangsmåde dumper bygningen, da mindst én søjle er overbelastet, hvorfor Norconsult peger på, at det er nødvendigt med den omtalte forstærkning. ” [Klager] har anført, at notatet ikke tager udgangspunkt i, at man fraregner partialkoefficienter. [En regnestørrelse, der anvendes ved dimensionering af bærende konstruktioner, Pressenævnet ]. Norconsult har vurderet på baggrund af søjler, der er udnyttet 100 procent, men beregningerne er ikke lavet sådan. Dette er også beskrevet i Norconsults rapport af 23. august 2021. Overskriftens dækning [Klager] har anført, at overskriften ”Dumper i brand- og styrketest” er misvisende. [Klager] har henvist til, at der ingen brandfare er i bygningen, og at der, når den er færdig, vil være udført en række tiltag, så den kan overholde brandtilstanden, og at bygningen i dag hverken er farlig eller dumpet. Derfor er der højst dækning for at skrive, at der sandsynligvis skal tilføjes ændringer på et endnu ukendt antal søjler, før byggeriet vil kunne godkendes. Artiklen ”[Klager] sælger ud af byggegrunde på Amager” [Klager] har anført, at artiklen er i strid med god presseskik og indeholder ukorrekt information. Korrekt information - Betonkvaliteten [Klager] har anført, at følgende citat ikke giver et retvisende billede af tilstanden af byggerierne omkring [Højhuset] på Bryggens Bastion: ”I områdets bygninger er der anvendt ulovlig og svag beton” Man ikke kan sige, at der generelt er brugt svag beton. Den lange række af undersøgelser viser, at betonkvaliteten lever op til holdbarhedsmæssige krav til kvalitet og sikkerhed, og fysiske prøver af betonen samt gennemgang af statik og holdbarhed, foretaget af flere forskellige ingeniører og eksperter konkluderer, at der ikke er sikkerhedsmæssig risiko ved byggerierne. Få steder er der sket ændringer og forbedringer for at sikre kvaliteten på den lange bane. Disse ændringer er sket i de områder i byggerierne, der endnu ikke var færdige og taget i brug. Det drejer sig om to byggerier ud af seks (bygning H og J), hvor der er blevet tilført henholdsvis to og en ekstra stålsøjle i parkeringskælderen. Derudover er der ikke sket ændringer eller fundet problemer. [Klager] har vedlagt Norconsults rapport vedrørende bygning H af 26. april 2021 og prøveresultater fra bygning J af 28. september 2021. [Klager] har videre anført, at der efter det omfattende prøveprogram, som er gennemført i samarbejde med Københavns Kommune og deres uvildige rådgivere fra Cowi og Statens Byggeforsknings Institut, ikke er tegn på, at der skulle være sket svindel med beton nogen andre steder, som det var tilfældet med bundpladen under [Højhuset]. Svindlen er udført at tidligere ansatte hos underleverandøren BG Beton og uden ledelsen i [Klager] vidste det. [Klager] har videre anført, at der skal udføres ændringer i tårnet, men at resultaterne af prøverne viser, at det – ud over bundpladen – er forholdsvis beskedne ting, der skal laves. Intet bliver taget i brug eller meldt færdigt, før ændringerne er lavet, og der er i øvrigt tale om ændringer i byggerier under opførelse. - Politianmeldelse [Klager] har henvist til følgende citat fra artiklen: ”[Klager] er politianmeldt i sagen” [Klager] har anført, at det giver indtryk af, at [Klager] er politianmeldt på baggrund af svindelsagen, hvilket ikke er korrekt. [Klager] blev i marts 2020 politianmeldt, men det var, fordi selskabet ikke havde overholdt en tidsfrist i forbindelse med indsendelse af dokumentationsmateriale til Københavns Kommune om, hvad der lå af dokumentation for indholdet af den omtalte bundplade under [Højhuset]. Det lykkedes ikke [Klager] via underleverandøren BG Beton at fremsende alt materialet inden for den forholdsvis korte tidsfrist, hvilket også skyldtes, at landet lige var blevet lukket ned første gang på grund af Covid-19, og at alle medarbejdere, også i BG Beton, derfor var sendt hjem. Københavns Kommune meldte herefter overskridelsen af tidsfristen til politiet. [Klager] har herefter anført, at det hele tiden har været [Klager]s forklaring, at de er blevet svindlet af en gruppe tidligere ansatte hos en underleverandør i forbindelse med betonkonstruktionen under [Højhuset]. Denne sammenhæng er væsentlig, men fremgår heller ikke af artiklen. 2.2 Ingeniørens synspunkter Vinkling Ingeniøren har anført, at avisen indtil videre har skrevet 32 artikler om [Højhuset], og at avisen har formidlet seriøs og reel oplysning til læserne, både i de pågældende artikler og i den samlede dækning af sagen. Artiklerne ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” og ”Svage søjler nødvendiggør ny forstærkning af skandaleramt tårn” Korrekt information - Aflastningssøjle Ingeniøren har anført, at [Klager]s fremstilling af podiebygningen som et særskilt byggeri er misvisende. Podiebygningen er en integreret del af [Højhuset], og det er derfor helt rimeligt at fremstille det således i artiklen. Ingeniøren har videre anført, at formuleringen ”bygningen” i bestemt form, er anvendt i rapporten fra Norconsult, som er hovedkilden til artiklen. Herudover fremgår det i artiklen helt nøjagtigt, hvor aflastningssøjlen skal placeres. Ingeniøren har desuden påpeget, at [Klager] selv har fremsendt en brandstrategi til Københavns Kommune for Bygning G ([Højhuset]), hvor podiebygningen indgår. - Højden på aflastningssøjlen Ingeniøren har anført, at det fremgår af en illustration i rapporten fra Norconsult, at der er tale om en seks etager høj aflastningssøjle, og at en anden illustration i samme rapport viser en aflastningssøjle i syv etager. Ingeniøren har vedlagt en mailkorrespondance der viser, at ingeniøren har spurgt [Klager], om søjlen er i syv etager, men at avisen ikke har modtaget svar på dette spørgsmål. - Brandsikkerhed Ingeniøren har anført, at det er [Klager]s eget rådgivningsfirma, Norconsult, der har konkluderet, at der er søjler i bygningen, der ikke lever op til brandkrav, og som derfor skal forbedres med en brandhæmmende maling, hvis bygningen skal kunne godkendes. - Betonstyrke Ingeniøren har anført, at der er dokumentation for formuleringen om, at søjlerne på 7. etage er beregnet til en styrke på ca. 25 MPa, og at der er lavet en beregning af søjlestyrken på 7. etage. Ingeniøren har herudover henvist til den mailkorrespondance, som [Klager] har vedhæftet, hvor Ingeniørens journalist forklarer, hvor oplysningen om de 25 MPa kommer fra og i den forbindelse beder om flere oplysninger. [Klager] har således har fået mulighed for at henvise til en nyere og mere retvisende beregning, hvis en sådan eksisterer, men Ingeniøren har ikke modtaget svar fra [Klager]. Ingeniøren har videre anført, at [Klager]s bemærkning om, at selskabet afviser at have en holdning til, om søjlestyrken på 50 MPa, som var kravet i projektmaterialet, er overdimensioneret, undrer avisen, da [Klager] videre i klagen skriver, at ”det blot helt faktuelt konstateres, at når ingeniørerne regner med de faktiske styrker i byggeriet, holder det fint og sikkerheden er i orden”. De faktiske målte betonstyrker i søjlerne er netop gennemgående lavere end kravet på 50 MPa. Dermed har [Klager]s ingeniører selv påvist, at kravet på 50 MPa var overdimensioneret, hvorfor denne indvending mod artiklen virker absurd. - Partialkoefficienter Ingeniøren har henvist til den korrespondance, de har haft med [Klager] efter offentliggørelsen om at uddybe, hvad der er faktuelt forkert i afsnittet om partialkoefficienter, men har oplyst, at avisen ikke har modtaget svar. Overskriftens dækning Ingeniøren har anført, at der er dækning for overskriften ”Dumper i brand og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]”. Ingeniøren har anført, at [Klager]s ingeniørfirma, Norconsult, ifølge rapporten har lavet nye beregninger, der viser, at flere af søjlerne ikke overholder brandkravene, medmindre de bliver påført en speciel brandmaling. Desuden kan kravene til bæreevne ikke dokumenteres, medmindre man etablerer en stor stålsøjle som støtte i den omtalte podiebygning. Artiklen ”[Klager] sælger ud af byggegrunde på Amager” Korrekt information - Betonkvaliteten Ingeniøren har anført, at det ikke er korrekt, at der ikke er dokumentation for påstanden om, at der i områdets bygninger er anvendt ulovlig og svag beton. Det ulovlige består i, at der er anvendt beton fra flere betonværker, der ikke har den lovpligtige certificering. Denne ulovlige beton er ikke kun brugt under byggeriet af [Højhuset], men også i andre bygninger på Bryggens Bastion på Amager. Det er også baggrunden for, at Københavns Kommune har bedt [Klager] indsende dokumentation for, at betonen i bygningerne lever op til de krav, der er forudsat i byggetilladelsen. Ingeniøren har videre anført, at der er også er dækning for beskrivelsen af betonen som svag. Ingeniøren har påpeget, at det i byggetilladelserne er forudsat, at betonen i konstruktionerne har en vis styrke (målt i megapascal - MPa). Undersøgelser har dog dokumenteret, at der er flere eksempler på, at bygningselementer ikke lever op til de styrkekrav, der er stillet. Det gælder særligt for højhuset [Højhuset], men også for andre bygninger i området. Dette nævner [Klager] også i klagen, hvor de har oplyst, at det har været nødvendigt at forstærke to andre byggerier, H og J. - Politianmeldelse Ingeniøren har anført, at udsagnet er korrekt og har henvist til, at [Klager] også selv har oplyst, at selskabet er blevet politianmeldt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Pressenævnet skal videre bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de byggetekniske konklusioner i artiklerne er faktuelt korrekte, ligesom nævnet ikke har mulighed for at sammenholde de af [Klager] fremlagte rapporter og prøveresultater med oplysningerne i artiklen. Pressenævnet har således alene taget stilling til, om god presseskik er overholdt. God presseskik Vinkling [Klager] har klaget over, at artiklerne alle er vinklet på en ensidig måde, hvor informationer og oplysninger, der modsiger Ingeniørens vinkel, er udeladt, og at artiklerne således bidrager til unødigt at skræmme læserne og skabe sensation. [Klager] har endvidere fremhævet, at det materiale, som historien bygger på, er en delrapport, og at den endelige rapport med præcis angivelse af, hvilke forhold der eventuelt skal ændres eller udbedres, først foreligger november 2021. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet har lagt til grund, at artiklerne er baseret på offentliggjorte oplysninger om byggeriet, herunder fra [Klager]s egen rådgiver, Norconsult, som avisen har fået aktindsigt i. Pressenævnet finder, at vinklingen af oplysningerne ligger inden for redaktørens redigeringsret. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklerne, hvor oplysningerne stammer fra, og at materialet vurderes at være gengivet loyalt. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at Ingeniøren undlader at omtale forhold, der for [Klager] forekommer centrale, og det er nævnets vurdering, at artiklerne iagttager de indholdsmæssige krav til den bragte information. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at [Klager] i tilstrækkeligt omfang ses at være kommet til orde i artiklerne. Artiklerne ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” og ”Svage søjler nødvendiggør ny forstærkning af skandaleramt tårn” - Korrekt information [Klager] har klaget over en række udsagn i artiklerne og har fremhævet, at de indeholder ukorrekt information. [Klager] har endvidere klaget over, at der ikke er dækning for overskriften: ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]. ” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. - Aflastningssøjle [Klager] har klaget over følgende citat, der fremgår af begge artikler, og anført, at det ikke er korrekt, da et aflastningssøjlesystem skal installeres i en tilstødende podiebygning, ikke i højhuset: ”Det er ikke kun fundamentet under det 86 meter høje [Højhuset] på Amager, der ikke kan holde uden forstærkninger. Søjlerne halter også i en grad, så der skal kompenseres for manglende bæreevne” Ingeniøren har anført, at [Klager]s fremstilling af podiebygningen som et særskilt byggeri er misvisende, da podiebygningen er en integreret del af [Højhuset]. Ingeniøren har fremhævet, at bygningen er omtalt i ental i rapporten fra Norconsult, som er hovedkilden til artiklen. Herudover fremgår det i artiklen helt nøjagtigt, hvor aflastningssøjlen skal placeres. Ingeniøren har desuden påpeget, at [Klager] selv har fremsendt en brandstrategi til Københavns Kommune for Bygning G ([Højhuset]), hvor podiebygningen indgår. Som sagen foreligger oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at den omtalte podiebygning er en bygning, der støder op til [Højhuset] og derved er en integreret del af byggeriet. Nævnet finder derfor, at Ingeniørens omtale af den som en del af ”Bygning G” ikke udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklerne, at oplysningerne om, at det ved beregningen vist sig nødvendigt med en aflastningssøjle i podiebygningen, kommer fra [Klager]s rådgivningsfirma, Norconsult. - Højden på aflastningssøjlen [Klager] har klaget over formuleringen om, at der er tale om en ”seks etager høj aflastningssøjle”, som det fremgår af artiklen ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” . Ingeniøren har oplyst, at det fremgår af en illustration i rapporten fra Norconsult, at der er tale om en seks etager høj aflastningssøjle, og at en anden illustration i samme rapport viser en aflastningssøjle i syv etager. Pressenævnet finder, at Ingeniøren ikke har tilsidesat de presseetiske regler ved i artiklen at henvise til oplysninger fra rapporten. Pressenævnet har lagt vægt på, at det er ubestridt, at der er tale om en enten seks eller syv etagers aflastningssøjle, da [Klager] ikke har oplyst andet. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ingeniøren for at omtale søjlen ud fra de oplysninger, Ingeniøren har fået aktindsigt i. - Brandsikkerhed [Klager] har klaget over, at Ingeniøren har skrevet følgende: ”Desuden halter brandsikkerheden” [Klager] har henvist til, at det er en misvisende formulering, da der ingen brandfare er i bygningen. Ingeniøren har oplyst, at det fremgår af rapporten fra Norconsult, at der er søjler i bygningen, der skal forbedres med en brandhæmmende maling, hvis bygningen skal kunne godkendes. Af artiklen ” Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” fremgår blandt andet følgende: ”[…] Søjler lever ikke op til brandkrav Rådgiveren kommer også frem til, at brandsikkerheden ikke er på plads. Flere søjlers beskaffenhed er for ringe til, at de kan modstå den lovpligtige varmepåvirkning. »I brandtilstanden er der flere søjler, hvor beregningerne angiver, at det er nødvendigt med supplerende brandbeskytte af søjlerne for at kunne eftervise bæreevnen for 120min standard-brand,« skriver Norconsult. I rapporten beskrives cirka 70 søjler som kritiske i forhold til brandsikkerhed. Det er cirka en sjettedel af de 424 søjler, der ligger fordelt på bygningens 24 etager. Projektholdet på [Højhuset] har allieret sig med firmaet Condor Kemi for en løsning på brandproblemet. Condor anbefaler, at man giver søjlerne et lag med en særlig brandmaling. »En brandbeskyttelse skal derfor supplere det betonlag, som dækker og beskytter hovedarmeringen, således at hovedarmeringen ikke opnår en temperatur på end max. 576 grader (indsæt celsiustegn), når søjlerne udsættes for en 120 minutters standardbrandpåvirkning,« skriver Condor Kemi i et brev til Norconsult. […]” Pressenævnet finder, at oplysningen om, at brandsikkerheden halter, fremstår som Ingeniørens vurdering, som har dækning i artiklens brødtekst, herunder at det i den omtalte rapport fra Norconsult beskrives, at det er nødvendigt med supplerende brandbeskyttelse af søjlerne. Nævnet udtaler ikke kritik af Ingeniøren for at bringe udsagnet. - Betonstyrke [Klager] har klaget over formuleringen: ”For eksempel er søjlerne på 7. etage beregnet til en styrke på ca. 25 MPa”. [Klager] har henvist til, at et tidligere notat fra Pelcon, der har taget samtlige prøver af betonen på Bryggens Bastion, viser en højere værdi. Ingeniøren har anført, at der er dokumentation for formuleringen om, at søjlerne på 7. etage er beregnet til en styrke på ca. 25 MPa, og at der er lavet en beregning af søjlestyrken på 7. etage. Ingeniøren har herudover henvist til den mailkorrespondance, som [Klager] har vedhæftet, hvor Ingeniørens journalist forklarer, hvor oplysningen om de 25 MPa kommer fra og i den forbindelse beder om flere oplysninger. Ingeniøren har bemærket, at [Klager] således har fået mulighed for at henvise til en nyere og mere retvisende beregning, hvis en sådan eksisterer, men Ingeniøren har ikke modtaget svar fra [Klager]. Pressenævnet finder, at Ingeniøren ikke har tilsidesat de presseetiske regler ved at bringe informationerne fra Norconsults rapport. Nævnet har lagt vægt på, at de oplysninger, som Ingeniøren har fået adgang til, stammer fra en rapport fra [Klager]s eget rådgivningsfirma, og at materialet indgår i myndighedernes håndtering af sagen. Nævnet har herudover lagt vægt på, at Ingeniøren i forbindelse med [Klager]s henvendelse har anmodet [Klager] om eventuelle nyere beregninger, men at de efter det oplyste ikke har modtaget yderligere oplysninger. Pressenævnet udtaler ikke kritik. - Partialkoefficienter [Klager] har anført, at notatet, som artiklen bygger på, ikke tager højde for, at man fraregner partialkoefficienter, og at formuleringen: ”Men selv med denne fremgangsmåde dumper bygningen, da mindst én søjle er overbelastet, hvorfor Norconsult peger på, at det er nødvendigt med den omtalte forstærkning. ” derfor ikke er korrekt. Ingeniøren har fremlagt en mailkorrespondance, der viser, at avisen har bedt [Klager] om at uddybe, hvad der er faktuelt forkert i afsnittet om partialkoefficienter. Avisen har oplyst ikke at have modtaget svar. Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt oplysningerne i den rapport, som artiklen bygger på er korrekte, men har lagt vægt på, at materialet hidrør fra [Klager]s egen rådgiver. Nævnet finder derfor, at Ingeniøren ikke har tilsidesat de presseetiske regler ved at fremlægge oplysningerne fra rapporten, som Ingeniøren i øvrigt har henvist til i artiklen. Pressenævnet bemærker, at Ingeniøren ved den efterfølgende korrespondance har anmodet [Klager] om at uddybe, hvori fejlen består, uden at have modtaget svar. Overskrifternes dækning [Klager] har klaget over overskriften: ”Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” . Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og underrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. [Klager] har anført, at overskriften er misvisende, da der ingen brandfare er i bygningen, og at bygningen, når den er færdig, vil være udført med en række tiltag, så den kan overholde brandtilstanden. Bygningen er i dag hverken farlig eller dumpet, og der er derfor højst dækning for at skrive, at der sandsynligvis skal tilføjes ændringer på et endnu ukendt antal søjler, før byggeriet vil kunne godkendes. Ingeniøren har anført, at Norconsult ifølge rapporten har lavet nye beregninger, der viser, at flere af søjlerne ikke overholder brandkravene, og at kravene til bæreevne ikke kan dokumenteres, medmindre man etablerer en stor stålsøjle som støtte i den omtalte podiebygning. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det fremgår af det materiale, som Ingeniøren har fået adgang til, at det er nødvendigt at udføre en række tiltag i bygningen. Nævnet finder derfor, at overskriften ” Dumper i brand- og styrketest: Svage søjler kræver ny forstærkning af [Højhuset]” har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, hvor der redegøres nærmere for rapportens indhold, og hvem der er afsender heraf. Pressenævnet finder endvidere, at formuleringen ”dumper” fremstår som Ingeniørens vurdering af konklusionerne i rapporten, som avisen har fået aktindsigt i. Nævnet udtaler ikke kritik. Artiklen ”[Klager] sælger ud af byggegrunde på Amager” Korrekt information - Betonkvaliteten [Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen: ”I områdets bygninger er der anvendt ulovlig og svag beton” [Klager] har anført, at der efter det omfattende prøveprogram, som er gennemført i samarbejde med Københavns Kommune og deres uvildige rådgivere fra Cowi og Statens Byggeforsknings Institut, ikke er tegn på, at der skulle være sket svindel med beton nogen andre steder, som det var tilfældet med bundpladen under [Højhuset]. Ingeniøren har anført, at det ulovlige består i, at der er anvendt beton fra flere betonværker, der ikke har den lovpligtige certificering, og at denne beton er ikke kun brugt under byggeriet af [Højhuset], men også i andre bygninger på Bryggens Bastion på Amager, hvilket også er baggrunden for, at Københavns Kommune har bedt [Klager] indsende dokumentation for, at betonen i bygningerne lever op til de krav, der er forudsat i byggetilladelsen. Som sagen foreligger oplyst, har [Klager] og Ingeniøren afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der er anvendt beton, der er ulovlig og svag. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, herunder Pressenævnets mulighed for at sammenholde de af [Klager] fremlagte rapporter og prøveresultater med oplysningerne i artiklen, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet har derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ingeniøren. - Politianmeldelse [Klager] henvist til, at følgende citat fra artiklen er misvisende: ”[Klager] er politianmeldt i sagen” [Klager] har anført, at formuleringen giver indtryk af, at [Klager] er politianmeldt på baggrund af svindelsagen med betonen, hvilket ikke er korrekt. [Klager] blev derimod i marts 2020 politianmeldt, men det var, fordi selskabet ikke havde overholdt en tidsfrist i forbindelse med indsendelse af dokumentationsmateriale til Københavns Kommune om, hvad der lå af dokumentation for indholdet af den omtalte bundplade under [Højhuset]. Ingeniøren har anført, at udsagnet er korrekt og har henvist til, at [Klager] også selv har oplyst, at selskabet er blevet politianmeldt. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er blevet politianmeldt af Københavns Kommune, og at politianmeldelsen udspringer af sagen omkring betonkvaliteten i [Højhuset]. Pressenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at omtalen i artiklen ikke er udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 14. december 2021

Versioner

1. 2021-12-16