Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10074@2021-12-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0687

Medier måtte gerne omtale ”like” af opslag på privat Facebook-profil I august måned omtalte Ekstra Bladet og Berlingske, at en dommer havde ”liket” et opslag på en persons Facebook-profil. I opslaget forholdte personen bl.a. sig til en dom, som dommeren havde været retsformand i, og som var blevet afsagt dagen inden, at opslaget var blevet lagt på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet og Berlingske havde omtalt hans Facebook-opslag, da opslaget var blevet delt på hans lukkede, private Facebook-profil. Pressenævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at dommeren havde ”liket” Facebook-opslaget mindre end 24 timer efter, at den omtalte dom var blevet afsagt, hvorfor nævnet fandt, at omtalen havde offentlig interesse. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet og Berlingske for at have omtalt det ellers private Facebook-opslag.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Politiker A]-dommer sletter like: »Jeg ønsker ikke den slags misforståelser« ”, som blev bragt af Berlingske den 14. august 2021 på netavisen berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Berlingske i artiklen har gengivet et opslag fra hans private, lukkede Facebook-profil, samt at gengivelsen af opslaget er misvisende. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Berlingske bragte den 14. august 2021 artiklen ” [Politiker A]-dommer sletter like: »Jeg ønsker ikke den slags misforståelser« ” på netavisen berlingske.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Retsformand i [Politiker A]-sagen likede et Facebook-opslag om manglende ære i politik, hvor [Politiker A]s politiske virke blev nævnt som eksempel. Nu er det slettet. ” Af artiklen fremgår følgende: ”I går stod retsformand [Dommeren] i retten og bekendtgjorde, at [Politiker A] skulle idømmes seks måneders betinget fængsel for svig med EU-støtte. Mindre end et døgn efter likede selvsamme retsformand et opslag på [Klager]s private Facebook-profil, hvor den tidligere minister ifølge Ekstra Bladet skriver, at »Ære spiller ikke længere en rolle i politik. Eller i samfundet«, og hvori [Klager] blandt andet er kritisk over for, at »[Politiker A] fortsætter som [Partiet]-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf«. Det skriver Ekstra Bladet. [Politiker A] blev fredag kendt skyldig i svig med EU-midler. Han ankede på stedet, og [Partiet]s formand, [Politiker B], gav efter dommen udtryk for, at [Politiker A] kan fortsætte sit politiske arbejde i [Partiet], indtil landsretten har vurderet sagen. Det vækker opsigt, at en retsformand ikke blot holder sig til juraen i en sag, men tilsyneladende også giver udtryk for sin personlige holdning i forbindelse med en sag, hvor han selv har været dommer. Partifællerne [Politiker C] og [Politiker D] undrer sig, og [Politiker D] kalder det »uværdigt«. Liket fra [Dommeren] er slettet efter Ekstra Bladets henvendelse. Retsformanden ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til Ekstra Bladet: »Jeg bifaldt opslagets generelle budskab, ikke den specifikke del, som du refererer til,« og uddyber: »Jeg ønsker ikke den slags misforståelser, hvorfor jeg har fjernet dette 'like' igen. Tak for at gøre mig opmærksom på forholdet,« skriver retsformanden. Tydelig dommer Berlingske har dækket hele retssagen og beskrev denne uge, hvordan retsformand [Dommeren] var en meget tydelig dommer, der ikke var bleg for at træde i karakter over for både vidner, anklager og forsvarer. Som da [Politiker A] på et tidspunkt forsøgte at undskylde sig med, at han jo var politiker og vant til at svare lidt udenom: »Vi har syv dage, hvor politikere har fire år,« lød [Dommeren]s respons til den kommentar. [Klager] har skrevet til chefredaktør [Chefredaktøren], at han ønsker artiklen fjernet og allerede har klaget til pressenævnet over, at Ekstra Bladet har skrevet en historie på baggrund af det private Facebook-opslag på hans lukkede profil. [Partiet]s pressetjeneste oplyser til Berlingske, at [Politiker A] ikke ønsker at kommentere retsformandens Facebook-aktivitet. (Berlingske har opdateret artiklen klokken 20.34, blandt andet med et tweet fra partifæller fra [Partiet])” Til artiklen er indsat et skærmprint af [Politiker C]s opslag på Twitter. Af opslaget fremgår følgende: ”Det lader til, at retsformanden i [Politiker A]-sagen, dommer [Dommeren] er inhabil. Jeg er jo ikke jurist, men er der ikke noget med, at sagen som en selvfølge så skal gå om? Det ville i hvert fald være betryggende for [Politiker A] at få en neutral retsformand. ” [Politiker C] re-tweeter i sit opslag [Politiker D]s opslag på Twitter. Af opslaget fremgår følgende: ”Hvad! En dommer der slet ikke er neutral? Man tænker jo, at han har haft et horn i siden på [Politiker A] under hele sagen, og muligvis derfor har givet så hård en dom? Mistanken er der. Dommerstanden burde tage kraftig afstand fra dette. Uværdigt! ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af et skærmbillede af hans Facebook-opslag, som er genstand for omtale i ovenstående artikler. Af opslaget fremgår: ”Ære spiller ikke længere en rolle i politik. Eller i samfundet. [Politiker E] gik på talerstolen i Folketinget ift. sin egen rigsretssag. [Politiker F] holdt sig væk. [Politiker A] fortsætter som [Partiet]-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf. [Politiker G] gik af som [Partibogstav]-næstformand, fordi der var en sag mod hendes mand(! ). Førhen gik regeringen af, hvis den kom i mindretal ([Politiker H] der gled i smørret) – i dag er det en absurd tanke, kun et decideret mistillidsvotum bringer sagen derhen. En sygeplejerskeformand der taber to afstemninger om en overenskomst og alligevel frejdigt og uden blusel fører an i strejken. Trump der insisterer på, han blev snydt ved et helt legitimt valg. Bush den ældre der værdigt takkede af og efterlod sin efterfølger, Clinton, det fineste håndskrevne brev i skrivebordsskuffen i det hvide hus. Det er en blandet fornøjelse at leve i en æreløs tid. Kan nogen se og huske flere eksempler, hører jeg dem gerne. Overvejer at skrive om det interessante kulturelle fænomen. Update: Det slår mig også ved gennemlæsningen af aviserne. Her er ingen forventninger til folk andet end, at de står det igennem. Denne beundring for det taktiske – at man klarer den, står op – uagtet hvad man måtte have gjort. Det er noget forstemmende, synes jeg. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. august 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Berlingske har handlet i strid med god presseskik ved i artiklen at have gengivet indhold fra hans private, lukkede Facebook-profil, gengivet opslagets indhold misvisende og herudover at have udhængt en person, der havde tilladt sig at udtrykke et såkaldt ”like” til opslaget generelt. Som dokumentation for, at Berlingskes gengivelse af Facebook-opslaget både er misvisende og sensationspræget, har [Klager] fremsendt en kopi af det konkrete opslag, der er omtalt i artiklen [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]. [Klager] har endvidere anført, at han ikke længere er i politik. [Klager] har en lukket Facebook-profil, hvor han flere gange over årene har udtrykt, at den er privat, og at der ikke må citeres derfra. Samtidig har [Klager] en åben Facebook-profil, hvor der i modsætning til den private er rigeligt for medierne at plukke fra. [Klager] har oplyst, at han med henvisning til sine synspunkter i nærværende klage har anmodet Berlingskes chefredaktør om at nedtage artiklen, hvilket chefredaktøren har afvist. Ifølge [Klager] er det en skærpende omstændighed, at Berlingske – efter at være blevet gjort opmærksom på, at klager ikke vil have sin private profil brugt kun med den hensigt at generere clicks, sensation og profit – stadig fastholder artiklen. Hertil har [Klager] bemærket, at der er en grund til, at Pressenævnet har valgt at beskytte private profiler på de sociale medier. Alle grundene er at finde den adfærd, Berlingske viser i denne sag. Til Berlingskes bemærkninger under sagen for Pressenævnet har [Klager] henvist til, at Berlingske har gjort gældende, at årsagen til offentliggørelsen af Facebook-opslaget fra hans private profil var, at offentliggørelsen havde samfundsmæssig interesse. Hertil har [Klager] anført, at dette i givet fald kun er indtrådt efter offentliggørelsen, ikke før. Det er afgørende for nævnets behandling, om medier kan hævde offentlig interesse ved at bryde ind i lukkede profiler og selv skabe en sag. I så fald kan alt hævdes at være af offentlig interesse. Og dermed bliver beskyttelsen af privatlivet i en sådan profil illusorisk. [Klager] deler ikke Berlingskes opfattelse af hans Facebook-opslag, og avisens fremstilling er efter klagers opfattelse dybt misvisende. For en i øvrigt generelt forstandig fremstilling og gennemgang af sagen som sådan har [Klager] henvist til kommentaren ”[Journalisten]: [Politiker A]s mediesejr” , som blev bragt på pov.international den 23. august 2021: Af kommentaren fremgår bl.a.: ”[…] Men overskred [Dommeren] en grænse i retsplejelovens forstand? Professor i strafferet [Professor A] forklarer til Politiken: ”Som udgangspunkt er det tilladeligt for en dommer at give udtryk for sin generelle mening om forskellige samfundsrelevante spørgsmål. Højesteret har tidligere fastslået. at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed. Men en udtalelse om hvordan en konkret sag skal afgøres, vil selvsagt gøre en dommer inhabil. Det er der imidlertid slet ikke tale om her«. [Professor A] tror ikke, at sagen kommer til at gå om, og mener heller ikke, der er sandsynligt, at klageretten vil udtale misbilligelse: ”Sagen er lidt usædvanlig, så det er nok en anelse usikkert. Det tvivler jeg på, for det er ikke usædvanligt, at dommere dømmer tiltalte, som de ikke har større sympati for. Det bliver dommere ikke inhabile af”. […]” [Klager] har herefter henvist til, at Berlingske i sine bemærkninger til Pressenævnet har omtalt en lang række opslag, der stammer fra offentligt tilgængelige Facebook-sider. På den baggrund har [Klager] anført, at det er mærkværdigt, hvis man kan påstå væsentlig offentlig interesse i forhold til et opslag på en lukket, privat profil, hvis det samme formål kan opnås ved at anvende offentlige profilers opslag. Afslutningsvist har [Klager] understreget, at det er flere år siden, han forlod dansk politik, og at der ingen særlig offentlig interesse er i hans gøren og laden. [Klager] har ingen magtposition i Danmark – den forlod han selvvalgt bl.a. på grund af mediernes optræden. [Klager]s private Facebook-profil har bevidst været holdt på maksimalt 500 personer. Klager har oplyst, at der på tidspunktet for hans bemærkninger til Pressenævnet herom var 491 personer. Klager har mødt dem alle, talt med dem alle, og han har understreget, i adskillige opslag i den tid, profilen har eksisteret, at den netop er privat, og at der ikke må citeres eller gengives fra denne. 2.2 Berlingskes synspunkter God presseskik Berlingske har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel. Den påklagede artikel refererer til historien, som i første omgang blev omtalt i artiklen ”[Politiker A]-dommer kvajer sig” , bragt i Ekstra Bladets netavis den 14. august 2021 [[Klager]s klage over Ekstra Bladets artikel er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0686, Pressenævnet ]. I Berlingskes artikel er historien blevet udbygget med flere kommentarer fra bl.a. [Partiet]s [Politiker C] og [Politiker D], der giver udtryk for kritik af dommer [Dommeren] og stiller spørgsmål ved dennes habilitet i [Politiker A]-sagen, hvor der dagen før artiklens offentliggørelse var faldet dom. En dom, der kan blive afgørende for [Politiker A]s politiske fremtid. Berlingske har anført, at det er korrekt, som ligeledes anført af [Klager], at medier normalt skal indhente samtykke, hvis de refererer fra lukkede, private Facebook-profiler. Dette fremgår bl.a., som [Klager] også selv har refereret til, af Pressenævnets Årsberetning fra 2009. Det fremgår dog samme sted i årsberetningen, at hensynet til den individuelle persons ret til beskyttelse af oplysninger fra vedkommendes private profil kan tilsidesættes, hvis det har en almen interesse: ”Offentliggørelse af materiale hentet fra lukkede profiler kræver derfor som udgangspunkt samtykke, medmindre materialet har en sådan almen interesse, at denne overstiger hensynet til individet. ” Hertil har Berlingske anført, at den oplysning, at dommer [Dommeren] dagen efter at have været retsformand ved en domfældelse af en dansk politiker, der blev idømt seks måneders betinget fængsel, på Facebook med sit like giver udtryk for en personlig holdning til den dømtes ære, har en klar og åbenlys almen interesse for offentligheden. Derfor kan hensynet til [Klager]s private profil tilsidesættes, da hensynet til den almene interesse i denne sag klart overstiger hensynet til individet. Berlingske har henvist til, at dette like alene afstedkom, at [Politiker A] efterfølgende besluttede at klage over dommeren til Den Særlige Klageret. I forlængelse heraf har Berlingske anført, at det er indlysende, at det skal være muligt for medierne at oplyse borgerne om sådan en udvikling i en højt profileret retssag, hvor en folkevalgt politiker er blevet idømt betinget fængsel. Siden er det kommet frem, at dommeren også i en lang række andre tilfælde tidligere, altså inden retssagen, har liket eller kommenteret på opslag, der typisk var kritiske over for [Partiet], over for [Politiker A] – eller hvor der blev givet udtryk for holdninger til Meld & Feld-sagen. Dette skrev Berlingske også om, i lighed med en lang række andre medier, der nu var begyndt at interessere sig for sagens nye udvikling, ligesom medier har skrevet lederartikler om det principielle i sagen – nemlig hvor langt dommere kan tillade sig at gå i samfundsdebatten uden at risikere inhabilitet i konkrete sager. Som eksempel på omtalen har Berlingske fremsendt links til fire artikler, som er blevet bragt på henholdsvis berlingske.dk, dr.dk, politiken.dk og jyllands-posten.dk. Berlingske har oplyst, at avisen har foreholdt professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet [Professor B] dommer [Dommeren]s likes og kommentarer, og [Professor B]s vurdering var, at ”det her rejser spørgsmålet, om dommeren er inhabil. Det kan der ikke være nogen tvivl om” . Sagen har åbnet for en debat om dommeres adfærd, ikke mindst på sociale medier. Formand for dommerforeningen [Formanden] har i en efterfølgende artikel på berlingske.dk om sagen givet udtryk for, at repræsentanter for den dømmende magt skal tænke sig om, når de manøvrerer i det digitale debatunivers. I artiklen har [Formanden] udtalt: ”Folk skal vide, at vi tilgår sagerne upartisk og ikke har nogen forudindtagede holdninger. Den risiko løber man, når man går ind og kommenterer debatindlæg. ” På baggrund af ovenstående er det for Berlingske indlysende, at hensynet til den offentlige, almene interesse vejer så tungt, at [Klager]s klage over brugen af oplysninger fra hans private Facebook-profil bør afvises af Pressenævnet. Det er afgørende, at medierne kan rejse debatter som disse om borgernes retssikkerhed. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Klageberettigelse Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv. Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Klager], hvorfor udsagn, der vedrører [Dommeren], ikke behandles. God presseskik [Klager] har klaget over, at Berlingske i artiklen har gengivet et opslag, som han har delt på sin lukkede, private Facebook-profil, samt at Berlingskes gengivelse af opslaget er misvisende. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt A. 1 og B. 1. Pressenævnet har lagt til grund, at omtalen bygger på følgende opslag fra [Klager]s private Facebook-profil: ”Ære spiller ikke længere en rolle i politik. Eller i samfundet. [Politiker E] gik på talerstolen i Folketinget ift. sin egen rigsretssag. [Politiker F] holdt sig væk. [Politiker A] fortsætter som [Partiet]-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf. [Politiker G] gik af som [Partibogstav]-næstformand, fordi der var en sag mod hendes mand(! ). Førhen gik regeringen af, hvis den kom i mindretal ([Politiker H] der gled i smørret) – i dag er det en absurd tanke, kun et decideret mistillidsvotum bringer sagen derhen. En sygeplejerskeformand der taber to afstemninger om en overenskomst og alligevel frejdigt og uden blusel fører an i strejken. Trump der insisterer på, han blev snydt ved et helt legitimt valg. Bush den ældre der værdigt takkede af og efterlod sin efterfølger, Clinton, det fineste håndskrevne brev i skrivebordsskuffen i det hvide hus. Det er en blandet fornøjelse at leve i en æreløs tid. Kan nogen se og huske flere eksempler, hører jeg dem gerne. Overvejer at skrive om det interessante kulturelle fænomen. Update: Det slår mig også ved gennemlæsningen af aviserne. Her er ingen forventninger til folk andet end, at de står det igennem. Denne beundring for det taktiske – at man klarer den, står op – uagtet hvad man måtte have gjort. Det er noget forstemmende, synes jeg. ” Af den påklagede artikel, ” [Politiker A]-dommer sletter like: »Jeg ønsker ikke den slags misforståelser« ”, fremgår bl.a.: ”I går stod retsformand [Dommeren] i retten og bekendtgjorde, at [Politiker A] skulle idømmes seks måneders betinget fængsel for svig med EU-støtte. Mindre end et døgn efter likede selvsamme retsformand et opslag på [Klager]s private Facebook-profil, hvor den tidligere minister ifølge Ekstra Bladet skriver, at »Ære spiller ikke længere en rolle i politik. Eller i samfundet«, og hvori [Klager] blandt andet er kritisk over for, at »[Politiker A] fortsætter som [Partiet]-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf«. Det skriver Ekstra Bladet. […]” Uanset, at Berlingske alene har gengivet et kort uddrag af [Klager]s Facebook-opslag, finder Pressenævnet, at avisens gengivelse har tilstrækkelig dækning i selve opslaget. Det fremgår således tydeligt af artiklen, at Facebook-opslagets omtale af [Politiker A] kun er nævnt som ét af flere eksempler på, hvorfor det er [Klager]s opfattelse, at ære ikke længere spiller en rolle i politik eller i samfundet. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Berlingske for måden, hvorpå opslaget er gengivet. Det er ubestridt, at det Facebook-opslag, der ligger til grund for omtalen, ikke var offentligt tilgængeligt, men delt fra [Klager]s private profil og dermed kun var tilgængeligt for hans ”Facebook-venner” på den konkrete profil. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet fra den lukkede profil, medmindre dette har en sådan samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen og de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Pressenævnet finder, at det har klar offentlig interesse, at dommer [Dommeren] har givet et like til et Facebook-opslag, der bl.a. forholder sig negativt til, at [Politiker A] fortsætter som næstformand i [Partiet] på trods af, at han er idømt en betinget fængselsstraf. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng, hvor der gik under 24 timer fra den afsagte dom mod [Politiker A], hvor [Dommeren] var retsformand, til dommerens like af [Klager]s Facebook-opslag. Idet nævnet samtidig ikke finder, at det omtalte Facebook-opslag indeholder oplysninger, som i presseetisk forstand kan betragtes som værende private, følsomme eller krænkende for [Klager], finder nævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for avisens omtale af [Klager]s Facebook-opslag i sammenhæng med omtalen af dommer [Dommeren]s like af opslaget. Afgjort den 14. december 2021

Versioner

1. 2021-12-18