Gelex

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri under arbejdet i en butik var effektivt forebygget

GældendeVersion 2021-12-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10077@2021-12-21/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri under arbejdet i en butik var effektivt forebygget

Resumé Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet i butikken på ulykkes- og tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad forebyggede risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røveri, herunder at de ansatte nattevagter ikke i tilstrækkeligt omfang udførte arbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, virksomheden havde oplært og instrueret dem i. Utilstrækkelig forebyggelse af risiko for vold og trusler, som er relateret til arbejdet, kan have indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske sundhed på kort og lang sigt. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at ansatte ved tilsynsbesøget talte penge op inde i butikken, så pengene kunne være synlige for kunder i og uden for butikken. Nævnet lagde desuden vægt på, at flere ansatte på ulykkestidspunktet ikke låste døren mellem kl. 22 og kl. 6, som de var oplært og instrueret i at gøre. Nævnet lagde endvidere vægt på, at butikken var placeret ved store indfaldsveje til Aarhus, med mulighed for flere flugtveje, hvilket øger risikoen for røveri. Nævnet lagde til grund, at der i februar 2021 var røveri i butikken, hvor en ansat blev truet med en kniv. Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Den konkrete afgørelse [Adressat udeladt] Afgørelsen er skrevet til [navn udelagt]. Afgørelsen er sendt til [navn udeladt], som repræsenterer [navn udeladt] i sagen. Afgørelse I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 26. maj 2021 om forebyggelse af vold og trusler. Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 26. oktober 2021. Resultatet er: • Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. maj 2021 med strakspåbud til jer om at sikre, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri under arbejdet i [navn udeladt] på [adresse udeladt]. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet. På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet i butikken på ulykkes- og tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderer, at de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad forebyggede risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røveri, herunder at de ansatte nattevagter ikke i tilstrækkeligt omfang udførte arbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, I havde oplært og instrueret dem i. Utilstrækkelig forebyggelse af risiko for vold og trusler, som er relateret til arbejdet, kan have indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske sundhed på kort og lang sigt. Hvad er afgørende for resultatet Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at ansatte ved tilsynsbesøget talte penge op inde i butikken, så pengene kunne være synlige for kunder i og uden for butikken, hvorved potentielle røvere kunne få en idé om, at der er let adgang til kontanter i butikken. Det var sædvanligt, at ansatte talte penge op inde i butikken. Lederen bekræftede, at pengene herved kan være synlige for kunderne udefra. Nævnet lægger desuden vægt på, at flere ansatte på ulykkestidspunktet ikke låste døren mellem kl. 22 og kl. 6, som de var oplært og instrueret i at gøre. Lederen oplyste, at han ikke tidligere havde været opmærksom herpå, da han sjældent var i butikken efter kl. 22. Nævnet lægger endvidere vægt på, at butikken er placeret ved store indfaldsveje til Aarhus, med mulighed for flere flugtveje, hvilket øger risikoen for røveri. Nævnet lægger til grund, at der i februar 2021 var røveri i butikken, hvor en ansat var blevet truet med en kniv. [Navn udeladt] har anført, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri er effektivt forebygget. [Navn udeladt] henviser til, at I har iværksat foranstaltninger tilsvarende den faktiske risiko. [Navn udeladt] finder, at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem sagens oplysninger, begrundelsen, formuleringen af påbuddet, den angivne hjemmel og vejledningen til at efterkomme påbuddet. Påbuddets indhold synes at indikere, at tilsynet ville give et påbud for effektivt tilsyn, hvilket ikke stemmer overens med påbuddets ordlyd og resterende formalia. Påbuddet er derfor mangelfuldt og må ophæves. Oplysningerne er indgået i behandlingen af sagen, men har ikke ført til et andet resultat. Der er givet et påbud om at sikre, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri under arbejdet er effektivt forebygget. Nævnet er enig i, at det ikke er tilfældet, jf. begrundelsen ovenfor. Nævnet er opmærksom på, at der er iværksat flere tiltag for at forebygge risikoen for vold og trusler. Når risikoniveauet for røveri er højt, er der behov for et højere forebyggelsesniveau. Det øgede risikoniveau blev underbygget af, at der har været røveri i butikken. Nævnet er ikke bekendt med, om I også har fået et påbud om manglende tilsyn. Uanset har I har ansvaret for, at jeres ansatte rent faktisk udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med jeres instruktion. Om reglerne Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om psykisk arbejdsmiljø, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold i arbejdet. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Afgørelsen er truffet af et enigt nævn. Oplysninger i sagen Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. Regler Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter. Love og bekendtgørelser Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020. Om arbejdets udførelse • § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020. • § 26, i bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk. Kopi er sendt til: Arbejdstilsynet, j.nr. 20210049995/4 [Navn udeladt] [Navn udeladt] Att. : Arbejdsmiljørepræsentanten/De ansatte Lovuddrag Bekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 af lov om arbejdsmiljø Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø Kapitel 3 Særlige bestemmelser om enkelte påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsrelateret vold i arbejdet § 26. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold i arbejdet.

Versioner

  1. 2021-12-21