Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10085@2021-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0701

Weekendavisen får ikke kritik for gengivelse af anonymiseret forklaring (Dissens) Weekendavisen bragte i september måned en artikel, som gengav dele af en advokatundersøgelse vedrørende anklager om seksuelle krænkelser og overgreb mod en politiker. En kvinde, som havde deltaget i undersøgelsen, klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde offentliggjort hendes forklaring fra advokatundersøgelsen, selv om hun i forbindelse med undersøgelsen var blevet oplyst om, at det alene var undersøgelsens parter, som ville få adgang til at læse den. Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt meget private oplysninger om kvinden, men at hun var blevet anonymiseret tilstrækkeligt i artiklen til, at offentliggørelsen af oplysningerne ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af hendes privatlivs fred. Et mindretal fandt, at kvinden ikke var blevet tilstrækkeligt anonymiseret i artiklen, hvorfor Weekendavisen, efter mindretallets opfattelse, havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af kvindens forklaring.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Den hemmelige rapport ”, som blev bragt af Weekendavisen online den 2. september 2021 og i den trykte avis den 3. september 2021, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Weekendavisen har offentliggjort private oplysninger, som hun har givet fortroligt i forbindelse med en advokatundersøgelse. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Weekendavisen bragte den 2. september 2021 på weekendavisen.dk og den 3. september 2021 artiklen i den trykte avis artiklen ” Den hemmelige rapport ”. Af artiklen fremgår bl.a.: ”[Politikeren]. Hvad var beslutningsgrundlaget for at afslutte en af den nyere danmarkshistories mest betydningsfulde politiske karrierer? Der er udsagn fra i alt syv kvinder. Og 17 vidner. Og det er alvorlige anklager. Da vi indledte undersøgelsen, så anklagerne alvorlige ud. Med de nye anklager er alvoren mere end bekræftet.« Sådan sagde den [Partiet] partiformand, [Partiformanden], den 17. august, da [Politikeren] blev smidt ud af partiet. Grundlaget for hans beslutning var den længe ventede Advokatundersøgelse om beskyldninger om påståede seksuelle krænkelser og overgreb. Det er disse 54 sider fra advokatfirmaet [Advokatkontoret], der blev [Politikeren]s banesår. Plus bilag. Advokaternes hemmeligholdte undersøgelse, som Weekendavisen er kommet i besiddelse af, indeholder dog ingen konklusioner. Rapporten er en gengivelse af udsagn fra de kvinder, som [Advokatkontoret] har interviewet, ledsaget af [Politikeren]s og hans advokats kommentarer til hver enkelt sag plus udsagn fra et antal »vidner«. Vidner i gåseøjne, fordi der ikke er tale om førstehåndsvidner eller det, som man i retlig forstand forstår som vidner. I rapporten er der typisk tale om veninder eller familiemedlemmer, som kvinderne efterfølgende har fortalt om episoderne. Advokatundersøgelsen blev bestilt af [Partiet], efter at fem kvinder i juli stod frem i DR - to anonymt- og berettede om overgreb. Umiddelbart efter at [Partiformanden] havde modtaget rapporten, blev [Politikeren] ekskluderet, og [Partiformanden] konstaterede samtidig, at den nyeste sag fandt sted i 2017. »Undersøgelsen har været grundig,« sagde partiformanden. »Uden at gå dybere ind i det kan jeg sige som eksempel, at de kvinder, der har sagt, at de har været i [Politikeren]s lejlighed, hus eller kontor - de er blevet bedt om at tegne, hvor de siger, de har været.« Det hører dog med til historien, at fire af de omtalte 17 vidner i undersøgelsen faktisk vidner til fordel for [Politikeren]. Ud over sagen fra 2017 omfatter undersøgelsen episoder fra 2000, 2001, 2002, 2004, 2006 og 2012. En af de fem kvinder, som oprindelig udtalte sig til DR, har efterfølgende ikke ønsket at medvirke i advokatundersøgelsen og indgår derfor ikke. Med beskyldningen i DR om, at [Politikeren] uopfordret onanerede foran hende, da de mødtes for at tale om hans seneste bog, var det ellers en af de mere alvorlige sager. Til gengæld er der kommet tre nye kvinder til. De har henvendt sig via den whistleblower-ordning, som partiet etablerede. Ingen af disse har tidligere været omtalt i pressen og optræder derfor anonymt. […] Telefonen En anden af de tre nye sager vedrører en kvinde fra [Landsdelen], som også har henvendt sig via whistleblower-ordningen, efter at de første sager blev beskrevet i DR. Hun forklarer, at hun havde læst en artikel om [Politikeren] i en avis. Man kunne sende en kommentar vedrørende artiklen, og det gjorde hun. Ifølge [Klager], som kvinden benævnes, svarede [Politikeren] tilbage på henvendelsen, og de ringede sammen med jævne mellemrum. Samtalerne var korte dialoger, hvor de snakkede om børn og den slags. Hun oplyser, at de aftalte et besøg hos hende, når han var i [Landsdelen]. Det var i marts eller april i [Årstal]: »[Klager] forklarer, hvordan [Politikeren] gik direkte gennem huset med store skridt. Kropssproget sagde det hele, og [Klager] tænkte 'uha'. [Klager] havde aldrig set en mand indtage et hus på den måde, som han gjorde. Hun pegede til ham, at han skulle gå ovenpå. Han gik ovenpå, og [Klager] husker, hvordan han åbnede dørene ind til alle værelser. Herefter gik han på toilettet og tissede med åben dør. Han tissede med den ene hånd og snakkede i telefon med den anden hånd. På det tidspunkt havde [Politikeren] snakket i telefon, siden han kom.« Ifølge hendes forklaring kom han efterfølgende ind i stuen, og hun syntes, det virkede »surrealistisk og underligt«: »Han sad i sofaen 10-30 sekunder. Han vidste, hvor soveværelset var, fordi han havde åbnet alle dørene til rummene, og sagde, at nu skulle han have masseret nakken. [Politikeren] havde tidligere i en telefonsamtale sagt til [Klager], at han gerne ville have massage, når han havde kørt så langt. Da [Politikeren] gik ind i soveværelset, tog han overdelen af og lagde sig på maven i sengen. [Politikeren] beordrede [Klager] til at massere ham. [Klager] kunne ikke lide det, og det fortalte hun [Politikeren] flere gange. [Klager] prøvede 'lidt hist og pist. Men det var et halvhjertet forsøg'. [Politikeren] tog efterfølgende sine bukser og underbukser af og blev liggende på maven.« I advokaternes gengivelse lyder det så: »[Klager] beskriver herefter, at [Politikeren] vendte sig om på ryggen og tog et kondom på. [Klager] tænkte 'så, nu vil han have sex'. [Klager] var lamslået i forvejen og blev det endnu mere af, at [Politikeren] beordrede hende til at massere hans lem. [Klager] husker ikke, hvad [Politikeren] sagde, men hun husker at [Politikeren] beordrede hende til at gøre det, og at [Klager] 'forsøgte at gøre et eller andet', fordi hun ikke turde at gøre andet. [Klager] havde absolut ikke lyst til at behage ham. Hun ville 'allerhelst have scenariet afsluttet'. [Politikeren] ordnede selv resten og onanerede til han kom. [Politikeren] måtte have taget kondomet med sig, for [Klager] har ikke fundet det efterfølgende. Da [Politikeren] var 'færdig', tog han sit tøj på og gik ud af huset i en hast. [Klager] vurderer, at besøget varede mellem 12 og 15 minutter. Inden [Politikeren] gik ud af døren, kiggede han på [Klager] og sagde 'det her må du selvfølgelig ikke sige til nogen' i et toneleje, der virkede meget vigtigt og autoritært.« Så vidt kvinden, der henviser til tre nærtstående. Over for advokaterne bekræfter de i store træk, at hun dengang har fortalt dem om forløbet på samme måde. [Politikeren] afviser blankt, at det er sket. Kvindens navn siger ham intet, og han har aldrig mødt hende: »Det er løgn. Det er helt vildt det her. Det kan jeg afvise 100%.« Dokumentation for, at de har haft kontakt, kan kvinden ikke fremlægge, fordi »hun få dage efter [Politikeren]'s besøg havde virus på sin pc«. […] Semantikken [Politikeren] sygemeldte sig med stress i april, efter at han var blevet beskyldt for have intimideret en række kritikere ved at kontakte deres arbejdsgivere eller have truet med at gøre det. Sygemeldingen gav anledning til en større offentlig debat om folketingsmedlemmer, der bare tager sygeorlov, når noget går dem imod. Af rapporten fremgår det imidlertid, at [Politikeren] under orloven er blevet opereret for et mavesår, som havde bredt sig. Han får selv det sidste ord i en længere forsvarstale, som er vedlagt rapporten: »Det er ikke nyt og bestemt ingen hemmelighed, at jeg har været sammen med mange kvinder. Jeg elsker kvinder, og jeg elsker kvindeligt selskab. Det er ikke ulovligt at være glad for kvinder og omvendt. Langt de fleste af mine kvindelige bekendtskaber har SELV henvendt sig til mig (som er tilfældet i de her sager), men jeg har ikke sagt nej til enten at mødes med eller være intim med kvinderne, også selvom jeg i flere tilfælde ikke vidste ret meget om dem,« skriver han. Og så til slut denne bemærkning: »Jeg føler mig dansk, og mine børn er kristent konfirmeret, men jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd.«” Øvrige oplysninger Weekendavisen bragte i netavisen den 2. september 2021 og i den trykte avis den 3. september 2021 endvidere lederen ”Sagen [Politikeren]” med følgende manchet: ” Leder. Sagerne om [Politikeren] befinder sig i den gråzone mellem magt og moral, hvor mange MeToo-sager befinder sig. Men advokatundersøgelsen viser, at der er svagheder i den måde, processen og domfældelsen er foregået på. ” Af lederen fremgår herudover bl.a.: ”[Politikeren] er hovedpersonen i den hidtil mest opsigtsvækkende sag om seksuelle krænkelser herhjemme. Weekendavisen bringer i denne uge en artikel om den advokatundersøgelse, der var [Partiet]s anledning til at erklære [Politikeren] uønsket som partimedlem. Det gør vi, selvom de kvinder, der har udtalt sig, har gjort det som en del af partiets whistleblowerordning og med løfte om fuld anonymitet. Den anonymitet respekterer vi selvfølgelig, men vi beskriver undersøgelsen og det endda i detaljer, der er uvant for Weekendavisen. Det er der to væsentlige grunde til. [Politikeren]s eksklusion kom – ifølge [Partiformanden] – som en uundgåelig konsekvens af advokatundersøgelsens afdækning af anklager mod [Politikeren], særligt tre nye sager. Det er i offentlighedens interesse at kende årsagen til en beslutning med så store konsekvenser. Det er den første begrundelse for at afdække undersøgelsen. Den anden er, at advokatundersøgelser er blevet en udbredt metode til at afdække anklager om seksuelle krænkelser. At [Partiet] har sat advokater til at udføre undersøgelsen, giver indtryk af juridisk proces og retssikkerhed, men det kan ikke efterprøves, idet hele processen foregår anonymt og bag lukkede døre. Undersøgelsen forbliver mørklagt, også efter at [Partiformanden] har afsagt sin dom, og kun de involverede kender baggrunden. Undersøgelsen illuderer rigtig retssag med vidner, afhøringer og gennemgang af beviser, men uden offentlig adgang til og kontrol med processen. Det er væsentligt at kaste lys på det omsiggribende retlige fænomen, som advokatundersøgelserne er. DOM over [Politikeren] fældes ikke i undersøgelsen, der er foretaget af advokatfirmaet [Advokatkontoret]. Der drages heller ingen konklusioner om sagernes alvor. Der gennemgås en række sager, hvor kvinder beskriver deres møde med [Politikeren], som har fundet sted over en årrække. […] OM [Partiet]s motiv kan man sige, at det entydigt handler om partiet selv. Undersøgelsen er foranstaltet for at beskytte partiet selv mod at blive hvirvlet ind i skandalerne. Hensynet til sagens parter fremstår mere tåget. I stedet for at gå seriøst ind i sammenhængen mellem den angivelige forbrydelse og meget håndfaste straf holder partiet en mørklagt advokatundersøgelse op foran sig. Undersøgelsen foregiver, at tingene er foregået juridisk korrekt, men det hele er blandet sammen i en pærevælling: Man har bedt advokater om at tage imod anklager om oplevede krænkelser, der i sagens natur ikke er en klar juridisk kategori. Ingen ved, hvad kriterierne har været for at tage de enkelte sager, deres dokumentation eller såkaldte vidner med i undersøgelsen. Det er helt åbenlyst, at nogle af sagerne slet ikke burde stå i en gennemgang af seksuelle krænkelser, mens advokaterne i andre sager lader væsentlig tvivl stå åbent hen. Det efterlader både flere af kvinderne og [Politikeren] i et mærkværdigt retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland. MORAL og omskiftelige kriterier for magtrelationer er et helt nyt område for stadig flere advokatundersøgelser. Normalt bruges sådanne til at undersøge et kompleks, hvor advokaterne skal påvise, om der er grundlag for at rejse en sag. Efter finanskrisen gjaldt det krakkede bankers bestyrelser. Advokater har undersøgt SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Andre advokater skal granske legaliteten i minkaflivningerne. Og det var advokater, der konkluderede, at der er juridisk grundlag for at rejse rigsretssag mod Inger Støjberg. Det giver god mening. Advokater er skolet i at undersøge, om handlinger er ansvarspådragende og strafbare. Sådan er det ikke i de fleste MeToo-sager. Her har advokaterne ingen særlige kompetencer. Undersøgelsen kunne lige så godt have været lavet af Kvinfo, journalister eller [Partiet]s egen hr-afdeling. Det sidste havde været mere troværdigt, når partiet alligevel ikke vil fortælle om processen. OG alligevel bruges advokatundersøgelserne hyppigt – også af andre store institutioner, herunder TV 2 og DR. Man ved ikke, hvem advokaterne egentlig repræsenterer, eller hvad undersøgelsernes kriterier er. Man foregiver, at der er tale om en uvildig undersøgelse, selvom det er en sandhed med store modifikationer. Og ingen ved, hvordan advokaterne efterfølgende rådgiver deres opdragsgivere, selvom man må antage, at der finder en rådgivning sted. Det har blot ikke meget med jura at gøre. Det hele er højst uklart eller hemmeligt. Men hvad gør man så? […] Men sagen viser også, hvor problematisk en sådan proces kan være. Ikke blot orkestrerer man en slags retssag bag lukkede døre. De institutioner, der bruger advokatundersøgelserne i MeToo-sager, fralægger sig ansvaret for processen og slipper for besværet med at forklare forholdet mellem skyld og straf. På længere sigt er det ikke i nogens interesse at lade en så problematisk retsnorm bide sig fast. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. september 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Privatlivets fred [Klager] har anført, at Weekendavisen har handlet i strid med god presseskik ved i artiklen at have offentliggjort strengt fortrolige oplysninger, som var udleveret af den anden part i sagen, som har været genstand for den omtalte advokatundersøgelse, [Politikeren]. [Klager] har oplyst, at hun i artiklen er omtalt som ”[Klager]”. Til Weekendavisens bemærkninger vedrørende [Klager]s påståede anonymitet i den offentliggjorte artikel har klager anført, at bekendte og arbejdskollegaer efterfølgende har spurgt hende, om hun var den kvinde, der kom fra [Landsdelen]. Dette fordi disse var vidende om, at [Klager] havde haft besøg af [Politikeren]. [Klager] havde imidlertid aldrig fortalt dem, hvordan besøget var forløbet. Uagtet Weekendavisens forsøg på anonymisering har [Klager] fastholdt, at oplysningerne, på grund af udleveringsforbuddet omkring rapporten og den vidnebeskyttelse, de medvirkende var blevet lovet, aldrig skulle have været offentliggjort. ALLE [Klagers fremhævning, Pressenævnet ] er klar over, at det handler om penge i Weekendavisens kasse, snarere end at det er i offentlighedens interesse. 2.2 Weekendavisens synspunkter God presseskik Privatlivets fred Som baggrund for artiklens offentliggørelse har Weekendavisen oplyst, at artiklen omhandler advokatundersøgelsen, som [Partiet] havde bestilt for at afdække omfanget af seksuelle krænkelser begået af [Politikeren]. Årsagen var medieomtale i foråret 2021, hvor flere kvinder fortalte, at de var blevet seksuelt krænket af [Politikeren]. Det fik [Partiet] til at få advokatfirmaet [Advokatkontoret] til at foretage en fortrolig undersøgelse, hvor kvinder med tilsvarende oplevelser med [Politikeren] kunne henvende sig. Den færdige undersøgelse fik partiformand [Partiformanden] til at erklære [Politikeren] uønsket, hvorfor [Politikeren] forlod partiet. Undersøgelsens resultater blev ikke fremlagt, men [Partiformanden] forklarede, at indholdet i undersøgelsen og en række vidner ikke blot bekræftede de allerede kendte krænkelser, men også skærpede alvoren med et antal nye tilfælde. Weekendavisen kom i besiddelse af advokatundersøgelsen, som blev beskrevet i den påklagede artikel. Artiklen gennemgår hovedsageligt de påståede krænkelser og refererer [Politikeren]s forklaringer. Artiklen beskriver de sager og forhold, der ikke allerede var kendt gennem tidligere omtale i medierne, særligt med DRs dækning. Artiklen gennemgår tre nye sager, hvor kvinderne anonymiseres. Og den gennemgår tre kendte sager, hvor undersøgelsen bringer nye detaljer frem. I de tre kendte sager er kvindernes navne nævnt, idet de allerede havde været omtalt i medierne. Weekendavisen har oplyst, at fremgangsmåden er valgt, idet det ifølge [Partiformanden] netop var de nye sager og nye forhold, der skærpede alvoren mod [Politikeren] og dermed dannede baggrund for eksklusionen af ham fra [Partiet]. Desuden forklares det i artiklen, hvordan advokatundersøgelsen er skruet sammen, at undersøgelsens vidner repræsenterer både de krænkede kvinder og [Politikeren], og at undersøgelsen hverken tager stilling til parternes påstande eller konkluderer noget om sagernes alvor. For så vidt angår artiklens omtale af [Klager] har Weekendavisen anført, at [Klager] ikke er nævnt, omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i artiklen. Hun er således ikke én af de allerede kendte sager, hvor artiklen nævner kvindernes navne. De tre nye sager, hvoraf én af disse vedrører [Klager], fremstår anonymiseret i advokatundersøgelsen, og geografiske tilhørsforhold eller jobbeskrivelse er sløret for at gøre de medvirkende kvinder yderligere uidentificerbare. Historierne angår meget private forhold, som er delt fortroligt af sårbare kilder. Weekendavisen sørger derfor i artiklen for, at de berørte kvinder under ingen omstændigheder kan identificeres. På den baggrund har Weekendavisen anført, at klager ikke har retlig interesse i sagen, hvorfor klagen må afvises. Weekendavisen har anført, at artiklens oplysninger er blevet offentliggjort, da det er i offentlighedens interesse at kende årsagen til [Partiet]s beslutning om at ekskludere [Politikeren] fra partiet. [Politikeren] er en markant politisk figur, og partiformand [Partiformanden] henviste direkte til en mørklagt undersøgelse, da han ekskluderede ham. Det er i offentlighedens interesse at kende beslutningsgrundlaget for en afgørelse med så store konsekvenser. Det er ligeledes i offentlighedens interesse at kaste lys over advokatundersøgelser som instrument i sager om seksuelle krænkelser. Sådanne undersøgelser er stadig mere udbredt, og deres indhold er skjult for offentligheden. For at kunne diskutere det omsiggribende fænomen, må offentligheden kende detaljerne; hvordan behandles parterne, vidnerne, hvordan efterprøves påstande om krænkelser og forsvaret mod påstandene? Weekendavisen ønskede med artiklen ligeledes at give debatten om advokatundersøgelser af denne karakter indholdsmæssig substans. Det forklarede Weekendavisen i lederen ”Sagen [Politikeren]” [Delvist gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] i samme udgave som den påklagede artikel. Weekendavisens synspunkt blev uddybet i den følgende uge i artiklen ”Når det mest intime er politisk” , som afstedkom artikler, debatindlæg, tv- og radioudsendelser i både landsdækkende aviser og DR om netop advokatundersøgelsernes kvalitet. Weekendavisen bragte selv en sådan artikel den 9. september 2021: ”I retfærdighedens skær” . I forhold til klagen over, at advokatundersøgelsen er ”udleveret af den anden part i sagen, [Politikeren]” , har Weekendavisen oplyst, at avisen af hensyn til almindelig kildebeskyttelse ikke på noget tidspunkt har fortalt, hvem eller hvad der er kilde til artiklen, ej heller hvordan Weekendavisen er kommet i besiddelse af undersøgelsen. Spørgsmålet herom er heller ikke relevant for sagen. Weekendavisen har refereret indholdet i undersøgelsen, fordi det efter avisens opfattelse er åbenlyst væsentligt og i offentlighedens interesse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Retlig interesse Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet af [Klager], der er omtalt i artiklen som ”[Klager]”. [Klager] har derfor retlig interesse i, at sagen behandles. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Nævnet har således ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål vedrørende lovligheden af, at Weekendavisen i første omgang fik adgang til advokatundersøgelsen om [Politikeren]. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Weekendavisen i artiklen har offentliggjort oplysninger, som hun har afgivet fortroligt under sin medvirken i den omtalte advokatundersøgelse vedrørende beskyldninger mod [Politikeren] om seksuelle krænkelser og overgreb. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Det er Pressenævnets opfattelse, at det har almen interesse at diskutere og problematisere anvendelsen af advokatundersøgelser i sager vedrørende beskyldninger om seksuelle krænkelser og overgreb, og at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik at bringe oplysninger, der stammer fra en ellers fortrolig advokatundersøgelse. Det skal imidlertid ske under iagttagelse af de vejledende regler for god presseskik. [Klager] er i artiklen omtalt som ”[Klager]”, og det fremgår herudover, at hun kommer fra [Landsdelen], og at [Politikeren] besøgte hende i foråret [Årstal]. [Klager] har i forbindelse med klagesagen oplyst over for Pressenævnet, at bekendte og arbejdskollegaer efter artiklens offentliggørelse har spurgt hende, om hun er den i artiklen omtalte kvinde fra [Landsdelen], da de pågældende var bekendt med, at [Klager] havde haft besøg af [Politikeren]. [Klager] har samtidig oplyst, at de pågældende forud for artiklen ikke vidste, hvordan hendes møde med [Politikeren] var forløbet. Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen og Ulrik Holmstrup – udtaler: Med henvisning til artiklens yderst private oplysninger om [Klager], havde det efter vores opfattelse været hensigtsmæssigt, hvis Weekendavisen havde anonymiseret hende yderligere ved ikke at angive, hvor i landet, hun bor. Vi har forståelse for, at det for [Klager] kan virke stødende, at bekendte og arbejdskollegaer har genkendt hende i artiklen. Imidlertid finder vi, at det på baggrund af artiklens få oplysninger om [Klager] alene er de personer, der allerede havde kendskab til hendes møde med [Politikeren], som kan identificere hende. På den baggrund finder vi efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at Weekendavisen har bragt oplysninger, som udgør en krænkelse af [Klager]s privatlivs fred, og vi udtaler ikke kritik. Et medlem – Marlene Borst Hansen – udtaler: Med henvisning til artiklens yderst private oplysninger om [Klager] finder jeg, at Weekendavisen ved offentliggørelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig anonymisering af hende. Da [Klager] således er blevet genkendt af bekendte og arbejdskollegaer, som med artiklen har fået kendskab til karakteren af hendes møde med [Politikeren], finder jeg grundlag for at udtale kritik af Weekendavisen for med offentliggørelsen at have krænket [Klager]s privatlivs fred. Der afsiges kendelse efter flertallet. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Weekendavisen. Afgjort den 14. december 2021

Versioner

1. 2021-12-21