Gelex

Offererstatningslovens § 6 a – nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j. nr. 20-520-08300

GældendeVersion 2021-01-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10178@2021-01-31/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 6 a – nedsættelse eller bortfald på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j. nr. 20-520-08300

De tre skadevoldere blev i retten hver især idømt 40 dages betinget fængsel for i forening at have udøvet vold imod ansøger, som skadevolderne fik væltet omkuld på jorden, hvorefter ansøger blev sparket på kroppen og i ansigtet. Ved samme dom blev ansøger dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, idet ansøger forud for overfaldet havde tildelt en af skadevolderne et knytnæveslag i ansigtet. Ved straffastsættelsen lagde retten på den ene side vægt på, at der var tale om et alvorligt overfald udført i forening, og på den anden side, at angrebet var udført umiddelbart efter, at en fra gruppen var blevet udsat for vold. Ansøger søgte om godtgørelse for svie og smerte. Nævnet fandt, at ansøger havde udvist en sådan grad af egen skyld, at godtgørelsen skulle nedsættes med 1/3. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøger havde udøvet vold mod den ene af skadevolderne, lige inden ansøger selv blev udsat for vold. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøger pådrog sig betydelige skader ved den udøvede vold samt karakteren af den udøvede vold. Nævnet lagde desuden vægt på, at volden mod ansøger blev udført af flere i forening.

Versioner

  1. 2021-01-31