Offererstatningslovens § 11 a – retskrav, nævnets j. nr. 19-520-05864
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/10182@2022-08-17/da
Indhold
Offererstatningslovens § 11 a – retskrav, nævnets j. nr. 19-520-05864
Ansøger blev forsætligt påkørt og blev ved påkørslen bragt i livsfare. Ansøger pådrog sig ved påkørslen flere alvorlige skader. Skadevolderne blev i retten dømt efter straffelovens § 245. Ansøger blev i retten tilsvarende dømt efter straffelovens § 245, da han ved hændelsen forinden påkørslen havde udøvet vold imod skadevolderne. Ansøger fremsatte i retten krav på erstatning og godtgørelse. Skadevolderne bestred kravene både hvad angik erstatningspligten og kravenes størrelse. Retten tilkendte ansøger erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med påstanden. Ansøger søgte efterfølgende erstatning ved Erstatningsnævnet. Nævnet henviste i første omgang i medfør af offererstatningslovens § 7 ansøger til at rette sit krav mod bilens lovpligtige ansvarsfor-sikringsselskab. Forsikringsselskabet tilkendte herefter ansøger erstatning, men valgte at nedsætte erstatningen med 1/3 under henvisning til, at ansøger ved hændelsen havde udvist egen skyld. Ansøger søgte herefter erstatning for den resterende 1/3 ved nævnet. Da Erstatningsnævnet jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, var bundet af rettens bestemmelse vedrørende erstatningsspørgsmålet, hvorefter der ikke skulle ske nedsættelse af erstatningen som følge af accept af risiko/egen skyld, tilkendte nævnet herefter ansøger erstatning for den resterende 1/3 af kravene.