Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9009@2021-01-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse - medhold

J.nr. 19-33784 En studerende med et hørehandicap klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at et universitet ikke tildelte hende de påkrævede hjælpemidler, at universitetet ikke ville tekste videomateriale, og at universitetet ikke inden for rimelig tid fik opsat funktionel lydteknologi. Den studerende kunne derfor ikke få fuldt og effektivt udbytte af undervisningen. Undervisningen blev tilrettelagt ens for alle studerende. Nævnet vurderede derfor, at den studerende havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Universitetet skulle derfor bevise, at tilrettelæggelsen af undervisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a. Nævnet vurderede indledningsvist, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a alene gjaldt for arbejdsgivere og således ikke universiteter. Det kunne dog ikke udelukkes, at der på andet grundlag kunne bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner. Under henvisning til EU-retlige forpligtelser, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention slog nævnet fast, at det skulle indgå i vurderingen om en offentlig institution havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling. Nævnet vurderede herefter, at universitetet ikke havde sørget for at etablere lydteknologi inden for rimelig tid på en tilstrækkelig effektiv måde, hvorfor den studerende fik medhold i sin klage for så vidt angik opsætningen af lydteknologi. Den studerende blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med undervisningen af klager. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at det indklagede universitet ikke i videre omfang end sket imødekom klagers ønsker til hjælpemidler og tekstet videomateriale. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke sørgede for at etablere lydteknologi inden for rimelig tid på en tilstrækkelig effektiv måde. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 50.000 kr. med procesrente fra den 7. juli 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager var studerende på det indklagede universitet. Klager har fremlagt følgende erklæring af 13. maj 2019 fra en hørekonsulent: ”… [Klager] har en middelsvær hørenedsættelse. Hun anvender høreapparater til begge ører. Den store hørenedsættelse gør, at der er mange sproglyde hun har svært ved at høre. … Uden høreapparat kan hun ikke høre de basale sproglyde i det danske sprog og hun kan fx heller ikke høre en hverdagslyd som fuglefløjt. Høreapparaterne forsøger at fremhæve sproglydene, så de atter bliver hørbare, men høreapparaterne gør ikke [klager] normalthørende! [Klager] kan godt høre, når der er ro omkring hende, og hun kan deltage i samtaler og undervisning når én person taler ad gangen. Hvis der bliver for meget baggrundsstøj, så har hun svært ved at følge med. Hun bliver let lyttetræt og skal koncentrere sig ekstra for at følge med i almindelig undervisning. [Klager] har behov for at anvende høreteknisk udstyr i form af en oplægsmikrofon (som underviseren bærer om halsen), en modtager som [klager] bærer. Udstyret gør, at [klager] lettere kan høre hvad underviseren siger, men det vil fortsat være svært for [klager] at høre tale på afstand og dermed svært at høre, når der kommer spørgsmål eller kommentarer fra de medstuderende. …” Klager og det indklagede universitet har for nævnet fremlagt en omfattende korrespondance, herunder mellem klager og universitetets studievejledning og ledelse. Den løbende korrespondance mellem parterne omhandlede klagers studieforhold. I oktober 2017 blev universitetet kontaktet af en virksomhed, der leverede høreapparatsløsninger til klager. I samarbejde med virksomheden opsatte universitetet i november 2017 et lydudtag til høreapparat i det lokale, hvor klager modtog undervisning. I januar 2018 løste universitetet opståede problemer med lav lyd. Efter det oplyste fungerede dette system i øvrigt. I september 2018 skulle klager flytte undervisningslokaler, hvorefter det indklagede universitet indkøbte høreudstyr til de nye lokaler. Udstyret blev indkøbt uden klagers medvirken. Det indkøbte høreudstyr viste sig i praksis ikke at være brugbart, og universitetet og klager aftalte derfor en anden løsning. I oktober 2018 rykkede klager universitetet for opsætning af det udstyr, der tidligere havde været brugbart i andre undervisningslokaler. Da udstyret fortsat ikke var sat op, rykkede klager igen universitetet i november 2018. I december 2018 rykkede klager endnu engang universitetet for opsætning af udstyret. Den 30. januar 2019 blev klager orienteret om, at der nu var lavet lydudtag i alle auditorier, som hun havde undervisning i. I løbet af februar 2019 havde klager og indklagede en dialog om, at udstyret fortsat ikke fungerede optimalt i alle lokalerne. I maj 2019 var alle problemerne med høreudstyret udbedret. Ved e-mail af 6. juni 2019 bad klager sin underviser om at tekste videoundervisningsmateriale samt gøre undervisningsmaterialet tilgængeligt før undervisningen. I forbindelse med tildeling af hjælpemidler til undervisningen forestår det indklagede universitet sagsbehandlingen, mens Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffer afgørelsen om tildeling af hjælpemidler. Det er således Styrelsen, der foretager den faglige vurdering af, hvilke behov den studerende har, og hvilke hjælpemidler den studerende skal bevilges. Den 7. juni 2019 modtog klager følgende mail fra studielederen på det indklagede universitet: ”… Opgaver til den enkelte kursusgang bør naturligvis altid være tilgængelige inden starten af kursusgangen. Undervisningsmateriale kan ikke forventes at ligge klar længe inden undervisningen finder sted. Underviserne bør have frihed til at tilrettelægge undervisningen fra gang til gang, så den tager hensyn til resurser og aktuelle behov. Tekstning af videomateriale ikke kan forventes, da det er meget omkostningskrævende…” I en fortsat korrespondance skrev klager den 10. juni 2019 til studielederen: ”… Jeg kan så konstatere, at de videoer [navn på underviser] benytter sig af ikke bliver lavet i sidste øjeblik, men højst sandsynligt er et par år gamle, ligesom videoerne i 4. semester kurset. Jeg anerkender, at det kan være nødvendigt med nogle justeringer eller rettelser, og det må jeg tilpasse mig. Min antagelse er derfor, at de videoer der skal benyttes til 5. semester allerede eksisterer, og dem vil jeg venligst, så vidt muligt bede om at få udleveret allerede nu eller senest før semesterstart, således også jeg kan få dem tekstet via SPS. Desværre skinner det alt for tydeligt igennem her, er at hverken I eller især [navn på underviser] på noget tidspunkt, - hverken på skrift eller ved mødet, forholder sig til min grundlæggende anke: Den faktuelle dårlige kvalitet på de benyttede podcasts. Det er ikke nogen antydning af erkendelse af dette eller undskyldning herfor, hvilket jeg stadig afventer. Vi kan kun gætte på, hvorfor I vælger ikke at tage ansvar herfor; hvorfor I vender det døve øre til. Det sørgelige er desværre, at hvis kvaliteten på disse podcasts fra en start havde været tilfredsstillede; hvis de kvalitetsmæssigt havde været fremstillet med rettidig omhu og formålet for øje: Erstatning for forelæsninger; så havde der sandsynligvis ikke været nogen sag desangående fra min side. … Da jeg allerede har sørget for at få transskriberet videoerne af skrivetolke, så er den ressourcekrævende og mest omkostningstunge del nu blevet fjernet. Jeg er ikke tidligere blevet informeret om, at der har været andre hindringer for at få sat undertekster på. Derfor har jeg vedhæftet transskriberingen til jer her, således at I hurtigst muligt vil få sat de nødvendige undertekster på podcast. …” Den 12. juni 2019 skrev studielederen følgende til klager vedrørende tekstning af videomateriale: ”… Jeg anerkender fuldt ud, at du har udfordringer med at følge undervisningen på grund af dit hørehandicap. Det er rigtig træls for dig, men vi har desværre ikke mulighed for at imødekomme dit ønske om undertekster på videoer, da det dels er en meget resursekrævende opgave at tilføje disse til ca. 20 timers video og dels er det en opgave, som underviseren selv ville skulle udføre, da de skal leve op til de kvalitetskrav, som underviseren stiller til sit materiale. Opgaven ville blandt andet indebære gennemlæsning og tilretning af teksten (fx udeladelse af fyldord, tilretning af fagtermer mm.) og sammenholdning af teksten med videoindholdet (synkronisering og varighed af visningen af underteksterne). Vi vil ganske enkelt ikke pålægge en underviser at bruge, hvad der anslås til mindst 1 uges koncentreret indsats på en sådan opgave. …” Den 12. juni 2019 svarede klager følgende til studielederen: ”… Jeg forholder mig ikke til hvilke problemer denne opgave måtte give, da det ganske enkelt ikke kommer mig ved, eller er mit problem. Jeg anerkender der skal ligges arbejde i at sætte undertekster på, det er en selvfølge. Jeres opgave er at sørge for, at jeg kan få undervisning på lige fod med de andre studerende, som du anerkender jeg ikke får. Det er et problem, der kan løses med disse undertekster, som jeg efterspørger. …” Den 13. juni 2019 skrev studielederen til klager om det påkrævede ressourceforbrug: ”… Det er vigtigt at forstå, at det videnskabelige personale på et universitet er så belastede af arbejdsopgaver, at det er umuligt at finde en uges arbejdstid til en ekstraopgave af det omfang, som vi her taler om. …” Efter at klager havde været til skriftlig eksamen i det omhandlede fag, skrev hun den 14. juni 2019 til studielederen: ”… Jeg har i går torsdag været til skriftlig eksamen i netop faget [navn på fag], og selvom jeg har gjort mit absolut bedste forsøg, så er der stor risiko for, at jeg dumper. Måske der er en minimal chance for, at jeg består med en unødvendig lav karakter, med undervisningssituationen i betragtning. Så desværre er dette sandsynligvis gået præcis som frygtet. … Som du skriver, så er det åbenbart kun er [navn på underviser] der kan lægge underteksterne på videoerne. Det er en selvfølge, at jeg har brug for disse undertekster, før jeg kan modtage undervisning på lige fod med de andre studerende. Enten undertekster, eller helt nye videoer i en sådan kvalitet at det også er muligt for en hørehæmmet som mig at kunne følge med. Fordi det er blevet mig nægtet at få forbedret undervisningsvideoer i noget omfang, da er den undervisning jeg har krav på følgelig også blevet mig nægtet. …” Den 4. juli 2019 skrev studielederen til klager: ” Kære [Klager] cc: Sekretariat og Uddannelsesjura, Studieservice Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg stor forståelse for din situation, og for at sikre, at du ikke stilles anderledes end andre studerende i samme situation på [indklagede], så har jeg sammen med [medarbejder fra studieadministrationen] og [navn] haft et møde med Sekretariat og Uddannelsesjura fra Studieservice. Fra Sekretariat og Uddannelsesjura deltog [navn] og [navn]. [Navn] og [navn] kunne bekræfte, som vi tidligere har orienteret dig om, at du har følgende muligheder for at søge støtte og hjælp i relation til dit hørehandicap: 1. Specialpædagogisk støtte (SPS) Du kan søge [specialpædagogisk] støtte til forskellige hjælpemidler eller en støtteperson. Støtten sker på baggrund af en individuel vurdering, og eventuel støtte er også individuelt målrettet. Du kan lære mere om SPS på denne hjemmeside: [link] … 2. Særlige prøvevilkår Jf. eksamensbekendtgørelsens §7 kan universitetet tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Du har mulighed for at ansøge [studienævnet] om en særlig prøveform i forbindelse med eksamen. Du skal være opmærksom på, at du ikke har ret til en anden prøveform, der kan f.eks. være praktiske/faglige forhold der gør, at en prøveform ikke kan ændres. Der er også krav om, at prøvens faglige niveau ikke må ændres, hvis der tilbydes en særlige prøveform. Ansøgning om særlige prøvevilkår skal sendes til studienævnet på: [mail] Du har under sagens forløb fremhævet følgende anmodninger i forhold til den undervisning, du har modtaget i kurset [navn på kurset], som [underviser] har afholdt i forårssemestret 2019: • Manglende undertekster på de podcasts, som [underviser] har lavet som supplerende materiale til kurset. Som du tidligere har fået besked om, har instituttet ikke ressourcer til at sætte undertekster på undervisningsmateriale, hvori der optræder tale, specifikt podcasts og videoer. Instituttet har derfor truffet beslutning om, at Instituttet ikke kan være behjælpelig med undertekster på podcastmaterialet. Instituttets beslutning er begrundet i, at det vil medføre for store omkostninger. • Underviser skal undlade at tale ind i tavlen, da du så ikke har mulighed for at mundaflæse. Instituttet sørger for, at undervisere udstyres med mikrofon, så talen forstærkes. [Underviser] er orienteret om dit ønske, og vil forsøge at være opmærksom på det, men kan ikke forventes, at han konsekvent undlader at tale i retning af de studerende. • Underviser skal undlade at tale samtidig med, at de skriver på tavlen, da lyden fra tavlen går i mikrofonen. Se svaret på foregående anmodning. • Det er universitetets pligt, at levere undervisningen på en sådan måde, at handicappede studerende kan følge undervisningen på lige fod med studerende, som ikke har et handicap. Universitetet skal sørge for undervisning i henhold til uddannelsens elementer med tilhørende læringsmål, som de er beskrevet i uddannelsens studieordning. Universiteter er derudover forpligtet til at forsøge at imødekomme studerende i særlige situation, såfremt dette ikke pålægger universitetet en uforholdsvis stor økonomisk udgift. Universitetet er forpligtet til at vejlede dig om de muligheder, der er listet øverst i denne mail. Universitetet skal behandle ansøgninger om støttemuligheder via SPS-ordningen, og studienævnet skal behandle eventuelle dispensationsansøgninger om særlige prøvevilkår. I din sag har instituttet desuden afholdt møde med dig med henblik på at afdække, om instituttet kan tilbyde dig yderligere støtte end ovenstående. Instituttet har derfor gennemgået din sag og vurderet, hvilke støttemuligheder, instituttet kan tilbyde dig inden for de økonomiske rammer, som instituttet er underlagt. Universitetet er ikke forpligtet til at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end planlagt for på at imødekomme studerende med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, men forsøger selvfølgelig altid at imødekomme ønsker, hvis det kan gøres inden for rammerne, og at dette ikke påvirker den faglige del af uddannelsen. På den baggrund er det min vurdering, at Universitetet har håndteret din sag i overensstemmelse med gældende regler og praksis for tildeling af støtte og hjælpemidler til studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. • Udlevering af undervisningsmateriale, herunder opgaver, inden undervisningen finder sted. Undervisere er ikke forpligtede til at udlevere undervisningsmateriale inden undervisningen finder sted. Undervisere skal fx have mulighed for at tilpasse undervisningen fra gang til gang efter de behov, som underviserne vurderer, at de studerende har. Instituttet har derfor besluttet, at det ikke er muligt at udlevere undervisningsmaterialet til dig inden semesterstart. Mulighed for tilskud til aflønning af en privat hjælpelærer. Såfremt du ønsker tilskud til aflønning af en privat hjælpelærer, må jeg henvise til SPS-ordningen, der kan hjælpe med at afklare dine muligheder. Instituttet tilbyder ikke mulighed for at støtte ansættelse af private hjælpelærere. Jeg vil desuden orientere dig om, at man som studerende har mulighed for at klage over undervisningen, for så vidt det vedrører det faglige udbytte. Såfremt du ønsker at klage over undervisningen, skal dette ske til studielederen. Med venlig hilsen [navn] Viceinstitutleder [studieleder]” Den 7. juli 2019 skrev klager til studielederen: ”Hej [viceinstitutleder] [studieleder] m.fl. Vi er ikke imponerede, men modsat desværre heller ikke overrasket over jeres respons. Observationer, og bemærkninger hertil: - I undviger bevidst at forholde jer til: ” Jeg mangler stadigvæk, at nogen tør udvise mod og mandshjerte til at modtage kritik og udtrykke en erkendelse af, at der er rigtig meget plads til forbedring på det omtalte undervisningsmateriale; podcast specifik, men faktisk også bogen som indeholder fejl. Denne del vælger I konsekvent ikke at forholde jer til, hvilket skinner alt for tydeligt igennem. Er det i henhold til [indklagedes] retningslinjer at i vender det døve øre til? ” - Det er bekymrende og paradoksalt, at universitetet bruger så mange ressourcer på at bortforklare at I har forpligtigelser og ansvar, samtidigt med at I mangler ressourcer til at løse problemet. Vi understreger igen, at jeg som studerende og hørehandicappet hverken skal eller vil forholde mig til manglende ressourcer eller økonomi. Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, omhandler på intet sted dette spørgsmål. - Vedr. ”for at sikre, at du ikke stilles anderledes end andre studerende i samme situation på [indklagede] Universitet” : Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, har intet at gøre med studerende i samme situation, altså hørehandicappede, den forholder sig udelukkende til forskelsbehandling overfor den generelle befolkning. Jeres melding kan tolkes i retningen af, at alle handicappede på [indklagede] skal behandles ens, - behandles lige dårligt. - SPS: Jeg har allerede været i løbende kontakt med SPS og fået bevilliget alt hvad jeg har ret til; herunder som det sidste, og som nævnt, skrivetolke, som allerede har transskriberet alle podcastene, for nuværende kursus. Dette viser sig nu desværre at være spild af SPS’s økonomi, da I grundet ressourcer har truffet beslutningen om ” at Instituttet ikke kan være behjælpeligt med undertekster på podcastmaterialet. ” , og at I ikke vil udlevere materialet, så andre kan tekste podcastene; - at underviseren er den eneste der kan dette, men ikke vil. - Særlige prøvevilkår, - det ved jeg udmærket at jeg kan søge, og jeg har søgt om at få til andre kurser. Så længe at universitetet ikke evner at tilbyde mig undervisning i omtalte kursus, så jeg kan tilegne mig stoffet og dermed opfylde studieordningen, så giver det ingen mening at gå til eksamen, og derfor aktuelt heller ingen mening at søge om særlige prøvevilkår hertil. - Vedr. ”Manglende undertekster på de podcasts, som [underviser] har lavet som supplerende materiale til kurset. ” Podcastene er reelt erstatningen for manglende forelæsninger. Jeg gentager: Jeg er overladt til selvstudie på dette kursus, på basis af lærebøger i svingende/dårlig kvalitet; lærebøger som man skal være usædvanligt godt begavet for at få tilstrækkeligt udbytte uden undervisning. - Underviser forpligter sig ikke til på nogen måde i forbindelse med kursets tilhørende opgaveregning at ville tage nogen særlig hensyn til, at der er hørehandicappede studerende til stede. (Mulighed for mundaflæsning, undlader at skrive på tavlen med kridt, samtidig med at tale.) - Vedr. ” såfremt dette ikke pålægger universitetet en uforholdsvis stor økonomisk udgift. ” ¬Gentager: Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, indbefatter på intet sted dette spørgsmål omkring økonomi. - Vedr. ”Universitetet er ikke forpligtet til at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end planlagt for på at imødekomme studerende med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, men forsøger selvfølgelig altid at imødekomme ønsker, hvis det kan gøres inden for rammerne, og at dette ikke påvirker den faglige del af uddannelsen. ” Dette er muligvis korrekt, men når undervisningen erstattes med podcast, skal [indklagede] som minimum sikre, at disse er i en sådan kvalitet (lydmæssigt, eller med undertekster), at hørehandicappede ikke udsættes for forskelsbehandling, i henhold til loven. - Modsat til hvad I tidligere har lovet, i forhold til at udlevere undervisningsmateriale og opgaver før opgaveregningen finder sted, så modsiger jer I nu på den udmelding med henvisning til: ” Undervisere er ikke forpligtede til at udlevere undervisningsmateriale inden undervisningen finder sted. ” I kan ikke først love noget, for derefter at undsige detefterfølgende. Det lugter af chikane. Konsekvenser, som [indklagede] grundet situationen har tvunget mig til: - For at tilegne mig det faglige indhold, bliver jeg nødt til, grundet manglende undervisning og for egen omkostning og med støtte af mit netværk at opsøge privat hjælpelærer til de kurser, som [underviser] via. podcast underviser i. - Sagen er allerede indklaget til ligebehandlingsnævnet. Til sidst skal jeg bede jer om at få oplyst, hvem der er studielederen, fordi [navn] underskriver sig som viceinstitutleder. Jeg er tidligere blevet oplyst om fra [medarbejder i studieadministrationen] at studielederen er [navn]. [link til retsinformation] Hilsen [Klager]” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. juli 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på minimum 100.000 kr. Den 16. september 2019 orienterede en studievejleder klager om, at hun var blevet tildelt en faglig støttelærer. Den 18. september 2019 sendte en medarbejder i studieadministrationen videomateriale til skrivetolke til tekstning med forbehold for ændringer i materialet for både forårssemesteret og efterårssemesteret 2019, idet tekstning var blevet bevilget klager af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Den 4. oktober 2019 gjorde klager studieadministrationen opmærksom på, at det fremsendte videomateriale ikke svarede til det, der blev brugt i undervisningen. Indklagede har hertil oplyst, at skrivetolkene efter det oplyste har det relevante materiale. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev forskelsbehandlet på grund af handicap, idet hun ikke blev tilbudt undervisning på samme vilkår som sine medstuderende. Klager blev forsinket på sit studie som følge af forskelsbehandlingen, og hun ønsker derfor godtgørelse for tabt arbejdsindkomst. Om undervisningsmaterialet Klager, der har et hørehandicap, kunne ikke modtage undervisning fra universitetet, da der var dårlig lydkvalitet på det udleverede undervisningsmateriale. Det udleverede undervisningsmateriale var erstatning for regulær undervisning. Videoerne var ikke et supplement til undervisningsmaterialet som påstået af indklagede, men en reel erstatning for undervisning. En lærebog er undervisningsmateriale, men ikke undervisning. Det var undervisning, som klager efterspurgte. De undervisningssessioner, som indklagede har henvist til, var opgaver og ikke egentlig undervisning. Klager modtog således ikke undervisning grundet videoernes dårlige kvalitet. Klagers gennemførelse af uddannelsen afhang af, om indklagede evnede at tilbyde hende undervisning så vidt muligt på lige vilkår med andre studerende. Klager blev mødt med afvisning af ledelsen. De videoer, som skrivetolkene modtog i september 2019, var ikke overensstemmende med de videoer, som der blev undervist i. Det var påfaldende, at indklagede først efter klagen til Ligebehandlingsnævnet magtede at sende videoerne til skrivetolkene. Indklagede vidste allerede ved første anmodning i juni 2019, at klager havde fået hjælp af skrivetolke til at tekste og transskribere videoer. Underviseren hos indklagede fortsatte – på trods af indklagedes udmelding om det modsatte – med først at gøre opgaver i undervisningen tilgængelige efter undervisningen. Klager kunne dermed ikke få noget ud af disse opgaver. Det burde ikke være et problem at sende opgaverne som e-mail før undervisningen, når underviseren kunne printe og medbringe dem til undervisningen. Indklagedes bemærkninger om økonomiske betragtninger er ikke relevante. De særlige prøvevilkår var irrelevante, idet klager ikke modtog undervisning og dermed ikke havde forudsætning for at klare en eksamen. Indklagedes henvisning til den særlige pædagogiske studiehjælp er uden betydning for sagen. Klager fik bevilget hjælp fra den særlige studiehjælp, men i praksis modtog hun ikke denne hjælp. Om undervisningsteknologien Det indklagede universitet brugte lang tid på at installere den nødvendige teknologi, så klager kunne følge med i undervisningen. Klager blev ikke spurgt til brugbarheden af høreudstyret og godkendte derfor heller ikke systemerne. Teknikken virkede først efter forårssemesteret 2019, og klager fik derfor ikke udbytte af undervisningen før dette tidspunkt. Klager risikerede også at miste efterårssemesteret 2019 grundet indklagedes langsommelige løsning af de teknologiske udfordringer. Indklagede gør gældende, at indklagede håndterede sagen i overensstemmelse med gældende regler. Klager havde mulighed for at søge specialpædagogisk støtte til forskellige hjælpemidler eller en støtteperson. Støtten bliver bevilget på individuelt grundlag og efter individuel vurdering. Klager kunne også søge dispensation til en anden prøveform. Indklagede kunne ikke træffe afgørelse om at tildele hjælpemidler til studerende. Det var Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, der havde kompetencen hertil. Indklagede kunne derfor heller ikke garantere, at klager fik de hjælpemidler, som hun ønskede. Om undervisningsmaterialet Det omtalte videomateriale udgjorde et supplement til undervisningen og ikke en erstatning herfor. Det egentlige undervisningsmateriale bestod af tekstbøger. Der blev også afholdt undervisningssessioner. Den benyttede undervisningsform betød, at den klassiske forelæsning blev erstattet af møde mellem underviseren og de studerende på baggrund af de studerendes bearbejdning af materialet. Forelæsningerne blev ikke erstattet af podcasts og videoer. Indklagede havde ikke ressourcer til at sætte undertekster på undervisningsmateriale. Indklagedes opgave er at sørge for undervisningen i henhold til uddannelsens elementer. Indklagede er også forpligtet til at imødekomme studerende i særlige situationer under hensyntagen til indklagedes økonomi. Indklagede er ikke forpligtet til at tilrettelægge undervisningen på en anden måde end planlagt, men indklagede forsøger at imødekomme ønsker, der kan lade sig gøre inden for rammerne og uden påvirkning af fagligheden. Underviseren var ikke forpligtet til at udlevere undervisningsmaterialet til klager inden undervisningen og semesterstart, idet undervisningen skulle kunne tilpasses løbende. Videomaterialet var tilgængeligt online, og materialet blev fremsendt til skrivetolkene i september 2019. Klager fik først udleveret videoerne til tekstning i september 2019, da indklagede først på dette tidspunkt blev gjort bekendt med, at hun var bevilget skrivetolke. Inden da havde klager anmodet instituttet om at tekste videoerne, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Klager havde også anmodet instituttet om at udlevere videoerne til hende. Videoerne var imidlertid til internt brug og blev derfor ikke udleveret til klager. Klager blev vejledt om muligheden for at klage over undervisningsmaterialets kvalitet til studielederen. Om undervisningsteknologien Klager blev bevilget høreudstyr, og udstyret blev installeret så hurtigt som muligt. Endvidere havde indklagede løbende dialog med klager om løsningen. Indklagede betalte også for nye løsninger, så klager kunne få det optimale ud af undervisningen. Klager ansøgte løbende om hjælp og hjælpemidler, idet hendes behov ændrede sig. Klager blev bevilget de hjælpemidler, som hun søgte om. Der blev givet positiv særbehandling til klager, idet indklagede lyttede til hendes behov og søgte løsninger herpå. Indklagede foretog betydelige investeringer i at tilrette lokalerne, så klager kunne modtage undervisning. Indklagede søgte at give positiv særbehandling ved indkøb af nyt udstyr, men indklagede erkender, at den faglige kvalitet og hastighed ikke var i top. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog forskelsbehandlingslovens § 2 a. Det fremgår af lovens § 2 a, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse, må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre studerende. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om den studerende på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Klager var studerende på det indklagede universitet. Det fremgår af hørekonsulentens udtalelse af 13. maj 2019, at klager led af en middelsvær hørenedsættelse, der medførte, at hun anvendte høreapparater til begge ører. Det fremgår tillige, at klager ikke blev normalthørende på trods af, at hun anvendte høreapparater. Klager kunne derfor ikke få fuldt og effektivt udbytte af universitetets videomateriale. For at klager kunne få fuldt og effektivt udbytte af undervisningen, skulle der være installeret særligt udstyr i undervisningslokalerne. Nævnet vurderer på denne baggrund, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun som følge af sin hørenedsættelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Faktiske omstændigheder Hjælpemidler Klager har anført, at det indklagede universitet ikke tildelte hende de hjælpemidler, som hun havde brug for til at modtage undervisning på lige vilkår med sine medstuderende. Det indklagede universitet har oplyst, at universitetet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om tildeling af hjælpemidler. Denne kompetence har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Universitetet har også oplyst, at klager løbende er blevet bevilget de hjælpemidler, som hun har søgt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om. Der er herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at det indklagede universitet har forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med tildelingen af hjælpemidler. Klager får derfor ikke medhold i klagen for så vidt angår spørgsmålet om tildeling af hjælpemidler. Tekstning af videomateriale og opsætning af lydteknologi Nævnet lægger til grund, at det indklagede universitet som udgangspunkt har tilrettelagt undervisningen ens for alle studerende. Spørgsmålet er herefter, om universitetets tilrettelæggelse af undervisningen direkte eller indirekte stillede klager ringere end andre studerende som følge af hendes hørehandicap. Klager kunne ikke fuldt og effektivt tilegne sig viden fra det utekstede videomateriale. Endvidere havde klager problemer med at tilegne sig viden fra undervisningen, idet det indklagede universitet i en længere periode ikke opsatte funktionel teknologi, så hun kunne høre underviseren. Klager rykkede ad flere omgange for opsætningen af lydteknologien. Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun ved den manglende tekstning af videomaterialet og opsætningen af lydteknologien har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at tilrettelæggelsen af undervisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a. Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Forskelsbehandlingslovens § 2 a, der implementerer artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv, omhandler – som direktivets artikel 5 – alene arbejdsgivere. Forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a og betragtningerne i præamblen til direktivet tyder ikke på, at det var hensigten, at andre pligtsubjekter skulle være omfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a og direktivets artikel 5 alene gælder for arbejdsgivere og således ikke for andre pligtsubjekter efter forskelsbehandlingsloven, herunder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, der tager sigte på lønnet beskæftigelse. Det er ikke hermed udelukket, at der på andet grundlag kan bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner. Det følger således af EU-retlige forpligtelser såvel som af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, at offentlige institutioner mere generelt skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligebehandling af personer med handicap. I overensstemmelse med formålet med forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet må det derfor indgå ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, om en offentlig institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling. I forhold til indirekte forskelsbehandling henviser nævnet til direktivets artikel 2, stk. 2, litra b. Det fremgår heraf blandt andet, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et bestemt handicap særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre 1) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller 2) arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af direktivet i medfør af national lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger i henhold til principperne i artikel 5. Spørgsmålet er herefter, om indklagede har godtgjort, at tilrettelæggelsen af undervisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap. Tekstning af videomateriale Den 6. juni 2019 anmodede klager indklagede om, at videomaterialet, der var tilgængeligt for de studerende til brug for undervisningen, blev tekstet af indklagede, således at hun kunne få udbytte heraf. Den 12. juni 2019 oplyste indklagede, at der var tale om 20 timers videomateriale, og at indklagede ikke – under henvisning til ressourceforbruget – kunne pålægge underviseren at tekste materialet. Offentlig støtte til tekstning bevilges efter det oplyste via den særlige studiestøtteordning SPS, som administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Den 7. juli 2019 oplyste klager indklagede om, at hun var i dialog med SPS, og at hun havde fået bevilget det, hun havde ”ret til”. I september 2019 sendte indklagede videomaterialet til tekstning, idet klager var blevet bevilget hjælp hertil af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at indklagede ikke har krænket ligebehandlingsprincippet ved manglende opfyldelse af klagers ønske om at tekste videomaterialet. Nævnet har herved lagt vægt på den ressourcemæssige byrde forbundet med at tekste videomaterialet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at offentlig støtte til tekstning efter det oplyste bevilges af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilket skete i september 2019, hvorefter indklagede sendte videomaterialet til tekstning. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Opsætning af lydteknologi I september 2018 blev klagers undervisning flyttet til nye undervisningslokaler. I den forbindelse indkøbte indklagede et nyt lydsystem, der skulle hjælpe klager med at høre undervisningen. Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at klager ikke blev inddraget i forbindelse med beslutningen om eller brugbarheden af det nye lydsystem. Det indkøbte lydsystem viste sig ikke at være funktionsdygtigt i praksis. Klager og indklagede aftalte derfor, at indklagede i stedet skulle etablere det lydsystem, der havde fungeret i de tidligere lokaler. Denne løsning var først fuldt funktionsdygtig i maj 2019. I perioden fra september 2018 til maj 2019 var klager derfor forhindret i fuldt og effektivt at få udbytte af undervisningen. Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har sørget for at etablere lydteknologi inden for rimelig tid på en tiltrækkelig effektiv måde. Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket for så vidt angår den del af klagen, der angår opsætning af lydteknologi. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 50.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Nævnet har herved lagt vægt på klagers oplysninger om, at hun blev forsinket i sit studie som følge af, at den opsatte lydteknologi først var funktionsdygtig i maj 2019. Indklagede skal herefter betale 50.000 kr. til klager med procesrente fra den 7. juli 2019, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 a, om tilpasning - § 3, stk. 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde <19-33784>

Versioner

1. 2021-01-13