Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9010@2021-01-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 20-9739 En kvinde blev i 2018 ansat i et fleksjob hos en virksomhed. Kvinden var den eneste ansatte i virksomheden ud over virksomhedens ejer. Den 3. september 2019 fuldtidssygemeldte hun sig graviditetsbetinget. Den 5. september 2019 modtog hun en sms-besked, hvor hun blev afskediget med henvisning til virksomhedens dårlige økonomiske situation. Idet afskedigelsen skete mens kvinden var gravid, var det den omvendte bevisbyrde, der var gældende. Virksomheden skulle derfor bevise, at virksomheden ikke havde lagt vægt på kvindens graviditet eller graviditetsbetingede sygemelding ved afskedigelsen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at den indklagede virksomhed, uanset oplysningerne om virksomhedens økonomiske forhold, ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde blandt andet vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem afskedigelsen af kvinden og hendes graviditetsbetingede sygemelding, samt den manglende dokumentation for, at beslutningen om at afskedige hende, blev truffet forud for hendes oplysning om graviditeten og den graviditetsbetingede sygemelding. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn. Godtgørelsens størrelse blev fastsat med udgangspunkt i virksomhedens lønudgift til kvinden.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget, mens hun var gravid. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager, mens hun var gravid. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 65.000 kr. med procesrente fra den 18. februar 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev den 1. april 2018 ansat i fleksjob 10 timer ugentligt som kontor-, butik- og lagermedhjælper hos indklagede, der driver virksomhed inden for autobranchen. Klager modtog en timeløn fra indklagede og månedligt fleksløntilskud fra sin bopælskommune. I den indklagede virksomhed var klager den eneste ansatte ud over virksomhedens ejer. I 2019 blev klager gravid med termin den 19. december 2019. Klager har oplyst, at hun blev fuldtidssygemeldt den 3. september 2019 med graviditetsgener. Den 5. september 2019 modtog klager følgende sms-besked fra ejeren af den indklagede virksomhed: ”Hej [klager] Jeg er ked af du har graviditsgener, håber du får det bedre. Nej, jeg har ikke brug for yderlig dokumentation. Jeg var nok lidt ved siden af mig selv i mandags. Beklager jeg var igang med at overveje hvad jeg skulle gøre. Jeg havde trukket nøgletal ud for August måned og de peger forsat i den forkerte retning. Som du selv har set, bliver der færre kunder og de køber mindre. Det er noget Pis. Har ikke kunne finde pengene til momsbetalingen, så den er kommet på afbetaling ved skat i et par måneder. Er ikke særlig positiv om fremtiden. Ved ikke hvordan jeg skal kunne betale alle regningerne fremover. Jeg er desværre nød til som det ser ud nu, at opsige dig pr. 30. september 2019 her hos [indklagede]. Jeg er ked af det, men kan ikke se anden udvej hvis [indklagede] skal overleve. mvh [Ejeren af den indklagede virksomhed] Jeg sender en mail med din opsigelse. ” Klager modtog efterfølgende en skriftlig afskedigelse dateret den 6. september 2019. Af afskedigelsesbrevet fremgår: ”… [Indklagede] har gennem de sidste 18 måneder, oplevet et markant fald i omsætningen af reservedele og udstyr. Det er derfor med stor beklagelse, at jeg desværre må opsige dig pr. 30. september 2019, derved bliver din sidste arbejdsdag den 31. oktober 2019. Opsigelsen følger ansættelseskontrakten. …” Ved brev af 19. september 2019 anmodede klagers faglige organisation indklagede om en uddybende redegørelse for afskedigelsen. Den faglige organisation anførte i brevet bl.a., at afskedigelsen af klager fandt sted kort tid efter, at hun havde oplyst indklagede om sin graviditet, og at der således var en nær tidsmæssig sammenhæng mellem hendes graviditetsbetingede sygemelding og afskedigelsen. Den faglige organisation oplyste samtidig indklagede om, at klagers opsigelsesvarsel efter funktionærloven løb frem til ultimo december 2019. Ejeren af den indklagede virksomhed besvarede brevet med følgende mail af 26. september 2019: ”… Baggrund for opsigelse. _ [Indklagede] er et lille firma med kun mig og så [klager] som flexansat to timer om dagen. Jeg har været rigtig glad for [klager] og er rigtig ked af at jeg var nød til at opsige hende, men autobranchen er meget presset i øjeblikket og vi har som et lille uafhængig grossist firma, kunne mærke nedgangen meget tydelig. Omsætningen er faldet i 2018 (sender årsrapport år 2018 på fil) og den forsætter i år 2019 med et fald indtil nu på 15% Jeg kan endvidere fortælle at jeg har været nød til at få moms indbetaling til skat i flere rater, da der ikke har været penge i kassen. . De arbejdsopgaver som [klager] havde, er der kun en til at udføre nu og det er mig selv. Opsigelsesvarsel _ . . . Jeg bekræfter hermed at jeg vil udbetale løn til [klager] frem til udgangen af december 2019” Klagers faglige organisation besvarede indklagedes mail ved mail af 7. oktober 2019: ”… I forhold til det beskrevne fald i omsætningen i 2019, skal jeg venligst bede dig dokumentere dette. I den forbindelse ønsker jeg dokumentation for udviklingen i 2019 i forhold til omsætning og omkostninger. … Du har oplyst, at du selv overtager [klager]s arbejdsopgaver. Betyder dette, at butikken er lukket, når du fx skal levere eller afhente varer og emner? ” Ejeren af den indklagede virksomhed svarede ved mail af 14. oktober 2019: ”… - Omsætning + DB år 2019, se fil. Har i gennemsnit for kr. 65.000 i omkostninger hver mrd. … - Jeg laver selv de arbejdsopgaver som [klager] havde, det gjorde jeg også inden hun blev ansat. Ja, jeg har i nogle tilfælde lukket butikken for at leverer varer ud. - Jeg ved ikke hvorfor du/i bliver ved med at jagte mig ! ! ! Du kan jo læse tallene i regnskabet at der ikke er overskud og at jeg måtte gøre noget. ! ! ! Skulle jeg opsige mig selv eller hvad ? ? ? ? ? ? ? Jeg var rigtig glad for [klager], og hendes opsigelse kom efter længere tids overvejelser og tiltag for at rette skuden op, vi tjente jo ingen penge. Hvad skulle jeg ellers gøre ? ? ? ? ? ? …” Den 6. november 2019 sendte ejeren af indklagede følgende mail til klagers faglige organisation: ”… Har opgjort følgende årlige omkostninger i [indklagede]: Salgs omk. Lokale omk. Adm. Omk. Øvrige personale omk. Kr. 314.930,- Personale omk. Løn, pension Social sikring Kr. 507.041,- I alt. Kr. 821.971,- Gennemsnit pr. mdr. : kr. 68.497,-” Den 13. november 2019 fremsatte klagers faglige organisation over for indklagede krav om godtgørelse. Den 18. november 2019 sendte ejeren af den indklagede virksomhed følgende mail til klagers faglige organisation: ”… Jeg afviser jeres krav om godtgørelse til [klager]. Opsigelsen af [klager] er alene begrundet i min virksomheds økonomiske forhold. Det har jeg dokumenteret ved at fremsende regnskabstal for [indklagede]. Jeg anmoder om at få præciseret, hvilke yderligere dokumentation i ønsker for [indklagede]s økonomiske situation. …” Ved mail af samme dag fastholdt klagers faglige organisation kravet om godtgørelse. Den 19. november 2019 sendte indklagedes ejer følgende mail til klagers faglige organisation: ”Jeg forstår det ikke ! Jeg har hele tiden været åben over for [klager], om hvordan det gik, hun kunne se og mærke der var mindre at lave for hende og færre kunder i butikken. Hele foråret 2019 fulgte jeg måneds oms. tæt for at se om udviklingen ændrede sig. Det gjorde den ikke, du har selv set omsætningstallene. Så kom ferien i uge 29-30-31, hvor vi holdt ferielukket. Jeg bestemte mig for at jeg lige ville se oms. for august, inden jeg tog en beslutning. Det kunne jo være at udviklingen vendte. Det skete ikke. Så kom [klager] og fortalte at hun var gravid, inden jeg fik det sagt. Hvad skulle jeg gøre ? Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle have gjort. ” Ved mail af 26. november 2019 fastholdt den faglige organisation kravet om godtgørelse. En advokat hos den faglige organisation fremsatte på vegne af klager ved brev af 22. januar 2020 til indklagede krav om godtgørelse. Indklagedes ejer sendte den 30. januar 2020 følgende mail til klagers faglige organisation: ”… Jeg bestrider jeres krav jeres krav, fordi [klager] IKKE er opsagt på grund af hun var gravid. Jeg har fremsendte månedsregnskab over firmaet, der viser om et nedafgående resultat i de sidste 18 måneder. Har løbende og særligt i foråret 2019 prøvet med nye tiltag for at ændre udviklingen, men forgæves. Jeg måtte skære nogle omkostninger "opsige [klager]" hvis det ikke ændrede sig. Firmaet skulle jo overleve. Jeg besluttede mig for at jeg ville vente til efter ferien, for at se om det havde ændret sig i august måned. Men nej. Hvornår skulle jeg ellers have opsagt [klager] ? ? Jeres krav har jeg ingen muglighed for at betale og hvis jeg bliver dømt til at betale, vil mit firmaet gå konkurs. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. februar 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarede til ni måneders løn. Klager har for nævnet fremlagt indklagedes årsrapport for 2018, hvoraf det fremgår, at indklagedes årsresultat for 2018 var negativt med ca. 35.000 kr., og at årsresultatet for 2017 var positivt med ca. 30.000 kr. Klager har også fremlagt en opgørelse over bruttoavancen hos indklagede for 2019 frem til september: Periode Omsætning i år DB Omsætning s år DB 01 154.911 66.579 205.571 79.639 02 143.092 57.368 155.934 61.837 03 183.256 69.014 196.785 74.570 04 166.876 64.144 174.673 66.358 05 157.319 54.892 197.138 83.188 06 159.638 62.239 200.495 78.822 07 153.605 55.302 114.056 48.793 08 133.886 52.271 215.566 72.092 09 131.843 54.254 162.879 61.048 10 11 12 Total 1.384.429 536.067 1.623.100 626.351 Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev afskediget på grund af graviditetsbetinget sygemelding og således i strid med ligebehandlingslovens § 9. Klager blev afskediget få dage efter, at hun havde sygemeldt sig på fuld tid grundet graviditetsgener. Indklagede havde kendskab til klagers graviditet på afskedigelsestidspunktet, og indklagede har derfor bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes graviditet. Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde. Afskedigelsen af klager var direkte begrundet i hendes graviditetsbetingede sygemelding, hvilket støttes af den tidsmæssige sammenhæng mellem sygemeldingen og afskedigelsen, og indklagedes henvisning til sygemeldingen i sms-beskeden af 5. september 2019, hvorved hun blev afskediget. Der forelå ikke andre forhold, der på tidspunktet nødvendiggjorde en afskedigelse af klager. Det fremsendte regnskabsmateriale kan ikke føre til en anden vurdering, idet der også tidligere havde været underskud i den indklagede virksomhed. Bruttofortjenesten og årets resultat var nogenlunde identiske for regnskabsårene 2017 og 2018. Regnskabet for 2018 var således ikke væsentlig anderledes end tidligere. Indklagede har ikke dokumenteret, hvorfor det netop var på det pågældende tidspunkt, klager skulle afskediges. Oplysninger om bruttoavancen hos indklagede i 2019 dokumenterer ikke nødvendigheden af at afskedige klager i starten af september 2019. Den Indklagede virksomhed har meddelt Ligebehandlingsnævnet, at virksomheden ikke har yderligere bemærkninger til klagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i disse forhold. Klager har oplyst, at hun sygemeldte sig graviditetsbetinget den 3. september 2019. Indklagede har ikke bestridt denne oplysning. Klager blev afskediget ved sms-besked af 5. september 2019 fra ejeren af den indklagede virksomhed, der blev fulgt op af afskedigelsesbrev af 6. september 2019. Da afskedigelsen fandt sted under klagers graviditet, finder den omvendte bevisbyrde anvendelse. Ifølge afskedigelsesbrevet blev klager afskediget på grund af fald i den indklagede virksomheds omsætning af reservedele og udstyr de seneste 18 måneder forud for afskedigelsen. Den indklagede virksomhed har i korrespondancen med klagers faglige organisation oplyst, at afskedigelsen af klager i september 2019 beroede på underskuddet i resultatet i 2018 og i den faldende omsætning og bruttoavance i de første otte måneder af 2019. Om afskedigelsen af klager er det af indklagede oplyst, at indklagede havde økonomiske problemer allerede før sommerferien 2019, men at indklagede ønskede at afvente situationen for at se, om virksomheden i august 2019 oplevede en bedring af de økonomiske forhold. Nævnet vurderer, at indklagede, uanset oplysningerne om virksomhedens økonomiske forhold, ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditetsbetingede sygemelding ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Nævnet har herved lagt vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem afskedigelsen af klager og hendes graviditetsbetingede sygemelding. Nævnet har også lagt vægt på, at indklagede i sms-beskeden af 5. september 2019, hvorved indklagede afskedigede klager, omtalte klagers graviditetsbetingede sygefravær, og at det efter oplysningerne i sagen ikke kan anses for dokumenteret, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet forud for hendes oplysning om graviditeten og den graviditetsbetingede sygemelding. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 65.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn fra den indklagede virksomhed. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Nævnet har fastsat godtgørelsens størrelse med udgangspunkt i indklagedes lønudgift til klager. Indklagede skal herefter betale 65.000 kr. til klager med procesrente fra den 18. februar 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence - § 6, stk. 2, om principiel behandling - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling Ligebehandlingsloven - § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde - § 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov - § 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse - § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde <20-9739>

Versioner

1. 2021-01-13