Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9023@2021-01-19/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0501

DR får ikke kritik for omtale af 5G og mobilstråling I artikler bragt i november og december 2019 omtalte DR sammenhængen mellem mobilbrug og hjernekræft ud fra overordnede cancerstatistikker, herunder præsentation af holdninger i forbindelse hermed. En af de omtalte forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af den ene artikel. Forskeren klagede endvidere over, at DR ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst, at det fremgik klart af artiklens brødtekst, hvem kilderne var, og at udsagnene ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for forskeren.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” og ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” , som blev bragt henholdsvis den 24. november 2019 og den 19. december 2019 på DRs netavis dr.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Påklaget artikel 1 DR bragte den 24. november 2019 artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” på DRs netavis dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”På nettet kan jeg læse, at signalerne kan give kræft. Men kan jeg stole på det? ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”En af mine venner er bekymret. Hver aften, inden han går i seng, har han en rutine. Først slukker han sin router, så han ikke skal sove i et rum fyldt med elektromagnetiske wi-fi-signaler. Dernæst slukker han mobiltelefonen og smider den inde i stuen - så langt væk fra hovedpuden som muligt. Han er bange for, at radiobølgerne fra mobiltelefon og router skader hans helbred. At de øger hans risiko for kræft i hjernen. Nu får vi snart 5G - og kritikere hævder, at sundhedsrisikoen ved det er langt større, end hvad vi hidtil har været udsat for. Og jeg kan mærke, at hans bekymringer smitter. Er det noget, jeg skal frygte? Det har jeg sat mig for at undersøge. Sammen med min kollega [Journalist A] har jeg brugt en måned på at dykke helt ned i forskningen og snakke med verdens førende eksperter. Her er hvad vi fandt ud af. Flere og flere får kræft i hjernen Et argument, som også florerer mange steder på nettet, er, at det er veldokumenteret, at stråling fra mobiltelefoner eller mobilmaster er kræftfremkaldende. Det er især den svenske kræftlæge og professor [Professor A], der leverer ammunition til den påstand. I sin forskning kommer han igen og igen frem til, at der er en direkte sammenhæng mellem hjernekræft og mobilstråling. Kigger vi på de danske kræftstatistikker, viser de rigtig nok en stigning i de senere år i antallet af personer, der rammes af hjernekræft. Betyder det så, at han har ret, og at jeg skal slukke mobilen, så snart jeg ikke bruger den? Det spurgte jeg professor på [Institut A] på [Universitet A] [Professor B] om. Hun er epidemiolog, hvilket betyder, at hun er ekspert i at lave og fortolke sygdomsdata. Og hun mener, at der kan være mange andre forklaringer på stigningen. - Kurven for hjernetumorer har været lidt stigende over tid de sidste mange år, men de sidste ti år er der sket en dramatisk stigning her i Danmark. I Norge ser det lige sådan ud, men i Finland og Sverige ser det helt anderledes ud, siger hun. MR-scannerne vælter ind på hospitalerne For at finde ud af om [Professor B] har ret i sin tese om, at vi diagnosticerer anderledes end for 15-20 år siden, tog jeg fat i overlæge på onkologisk-neurokirurgisk afdeling på [Hospitalet] [Overlæge A]. Hun er med til at diagnosticere folk, når de kommer ind og bliver scannet for hjernekræft, så hun må om nogen vide, om de gør det anderledes i dag end for 10-20 år siden. Og ifølge hende har vi faktisk ændret på, hvordan vi diagnosticerer hjernekræft i Danmark de senere år. - I de grafer, man trækker for hjernekræft, skal man huske på, hvilke typer kræft der bliver medregnet. En af de typer, der i dag bliver lagt ind under hjernekræft, er noget, der hedder “meningiomer”. De er godartede, og tidligere, da vi ikke havde lige så mange scannere til rådighed, ville vi slet ikke have opdaget dem, siger hun. I de senere år har vi altså fået flere MR-scannere, der gør, at vi opdager flere af de her godartede knuder. Men på trods af, at de er godartede, tæller de altså stadig i statistikken, forklarer hun. De sidste par år er stigningen i hjernekræft desuden vendt til et fald, og ifølge [Professor B] kan det tyde på, at det var en såkaldt bule i statistikken. Noget, som vi typisk ser, forklarer hun, når sundhedsvæsenet begynder at screene tidligere for en sygdom. Om mus og mænd Efter jeg har snakket med de to forskere og læger, er jeg lidt mere rolig. Det tyder altså ikke på, at statistikkerne viser en sammenhæng mellem mobilstråler og kræft. Men én ting er de såkaldt observationelle studier, hvor forskerne udelukkende kigger på statistik, noget andet er eksperimentelle studier, hvor forskerne udsætter dyr eller mennesker for en påvirkning for at se, hvad der sker. I november sidste år kom resultaterne fra et kæmpeforsøg i USA, hvor forskerne i to år har bestrålet rotter og mus med samme type stråling som 3G-netværket bruger. I forsøget, der er det største dyreforsøg nogensinde, fandt forskerne øget risiko for kræft i hjertet, hjernen og binyrerne hos de rotter, der blev bestrålet med mobilstråler. Men kun hos hanrotterne. For mus og hun-rotter fandt de en meget uklar sammenhæng - en lillebitte stigning i tumorer i forhold til de dyr, der ikke var blevet bestrålet. Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige ”råd” at gøre. Men det mener [Professor C], der er professor ved [Institut B] på [Universitet A], tværtimod ikke, at forsøget gør. Han forsker til daglig i, hvordan resultater fra muse- og rotteforsøg kan overføres til mennesker. Og i mange tilfælde er det faktisk meget lidt, der kan overføres, forklarer han. - I forsøget udsættes dyrene for nogle relativt kraftige doser, og forskerne er sådan set grundige på den måde, at de bestråler dyrene meget, meget længe med de her doser. Og så finder de en overvægt af nogle tumorer. Det er jo meget interessant, men derfra og til at sige at det vil ske, når mennesker bliver udsat for det her, er der meget lang vej, siger han. Vi tror for meget på museforsøg I et enormt forskningsprojekt fra starten af 10’erne så en række amerikanske forskere på al den viden, vi har om forsøg på mus, og hvor meget resultaterne kan overføres til mennesker. De fandt ud af, at der er flere DNA-variationer mellem mus og mennesker, end vi tidligere troede. Eksempelvis viste det sig, at en række gener i musens immunforsvar, stofskifte og stress-respons, opfører sig helt anderledes end hos mennesker. Og det er netop en af grundene til, at vi bør være varsomme med at tro, at museforsøg kan forklare alt muligt om os mennesker, forklarer [Professor C]. - Der er mange tilfælde, hvor mus, rotter og mennesker ikke er sammenlignelige. I virkeligheden synes jeg, at det, der går galt, er, at man har alt for store forventninger til, hvad man kan få ud af museforsøgene. Forbehold om resultaterne sælger bare ikke særlig godt, hvis man vil have penge fra fonde eller vil have sine artikler i Nature (anerkendt akademisk tidsskrift, red.). Så skal der være slagkraft i historien, siger han. Så det amerikanske forsøg beviser altså ikke, at strålingen kan give os mennesker kræft. Men noget viser det vel? Jo, lyder det fra [Professor C], der mener, at resultatet er spændende og skal undersøges nærmere. - Det bør danne grundlag for, at man får undersøgt den her sammenhæng noget nærmere. Og lave nogle andre forsøg, så vi kan få bygget mere viden på, siger han. Ingen klare beviser for skade på cellerne Det amerikanske forsøg peger altså på, at der kan være en lille risiko, men det beviser altså ikke nogen effekt hos mennesker. Også professor [Professor D], som for de tyske myndigheder forsker i, hvordan elektromagnetisk stråling påvirker celler i dyr og mennesker, mener, der er brug for mere forskning i emnet. Hun har nemlig gennemgået al forskningen i 5G-stråling, da hun skrev et såkaldt oversigtsstudie, som udkom i september i år. 94 relevante artikler gennemgik hun, men desværre var mange af forsøgene så dårligt lavet, at de ikke har særlig stor forskningsmæssig værdi, forklarede hun mig. Hendes konklusion blev, at der ikke er noget bevis for, at celler tager skade af strålingen. - Forskningen viser ingen skadelige effekter af strålingen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, siger hun. Skruphamrende rundforvirret Nå, hvad skal jeg så tro? Der er ingen klare beviser for, at mobilstrålingen er skadelig. Der er grundige forsøg, der peger på, at det kan være skadeligt for hanrotter. Men det betyder jo ikke, at det påvirker mig. Det, jeg hører igen og igen, er, at vi mangler mere forskning på området. Alle de eksperter, jeg har snakket med, mener, at vi skal vente på mere forskning. De kan altså ikke afvise, at der er en sammenhæng - men det kan man jo stort set aldrig, når det er forskning i vores helbred. Når mikrofonen er slukket, siger de fleste alligevel, at de ikke tror, at det er farligt. Hvad du vil tro på er op til dig. Jeg vælger at tro på, at strålingen fra min mobiltelefon er uskadelig, indtil det modsatte er bevist. ” Korrespondance med mediet [Klager] var efter offentliggørelsen af artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” og forud for offentliggørelsen af artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” i korrespondance med DR via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 25. november 2019 kl. 13:43 skrev DR følgende til [Klager]: ”Hej [Klager] Jeg holder allerede fri i dag kl. 14.30, så hvis jeg skal nå at have din kommentar med i dag, må du meget gerne kontakte mig inden. Alternativt kan du emaile mig din kommentar, så skal jeg sørge for at få den lagt ind i aften. Vh [Journalist B]” Den 25. november 2019 kl. 15:07 svarede [Klager] følgende til DR: ”Hej [Journalist B] - Hermed mine kommentarer vedr. sammenhængen mellem mobilstråling og cancer, og de påstande der er i artiklen: I forhold til cancerstatistikken: WHO's cancerpanel har i 2011 klassificeret mobilstråling (fRF EMF fra ALLE kilder, heunder også WiFi og master) som muligt kræftfremkanldende, på grundlag af en sammenhæng mellem eksponering fra telefoner og forekomsten af en bestemt gruppe hjernecancer, gliomer. Mindst syv befolkningsstudier viser en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og forekomsten af gliomer (www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30196934). Det er derfor irrelevant at se på statistikken for andre og mere godartede hjernetumorer. Flere dyrestudier viser, at med hensyn til hjernecancer, er det en særligt ondartet form af gliom, som er forbundet med eksponering med stråling fra mobiltelefoner, wifi og mastestråling, nemlig glioblastom. Man skal derfor se på udviklingen i glioblastom i befolkningen. Studier fra Holland(www.ejcancer.com/article/S0959-8049%2814%2900718-7/abstract), England (www.hindawi.com/journals/jeph/2018/7910754/) og senest fra Frankrig (www.phonegatelert.org/en/press-release-brain-cancers-4-times-more-new-cases-ofglioblastoma-in-2018-according-to-public-healthfrance? fbclid=IwAR1USruuO3aKw5zIAaEhS9suVGHDF8FiaG2HR3bSQKPmRCKlp0rq5rYDY8) viser en mindst en fordobling i forekomsten af glioblastom over en periode på 20 år. Tallene for glioblastom har ikke været offentliggjort i Danmark, men i foråret kom tallene frem i et svar fra Sundhedsstyrelsen til Folketingets Sundhedsudvalg. Det viste ligeledes en fordobling i forekomsten af glioblastom i Danmark på 20 år. (se vedhæftede figur) Men endnu mere interessant var det at størstedelen af stigningen i forekomst af glioblasom (ca 70 % stigning, korrigeret ift befolkningsudvikling) er sket efter 2005, netop i den periode hvor man vil forvente at der ville ske en stigning hvis mobiltelefoni er årsagen. Med hensyn til betydning af skanning: Det er korrekt at flere godartede tumorer opdages hvis der skannes mere og bedre. Men det gælder ikke den type hjernecancer som er forbundet med mobiltelefoni, glioblastom (i både befolkningsstudier og dyrestudier)- glioblastom er så ondartet at man ville opdage det indenfor kort tid - skanning eller ej. Mere end halvdelen af de ramte personer er døde indenfor et år efter de første symptomer. Desuden stiger denne cancerform mere end de mere godartede cancerformer, hvilket modbeviser at det skyldes bedre og mere skanning. (- man ville forvente det modsatte hvis skanning var årsagen: (www.hindawi.com/journals/jeph/2018/7910754/ Med hensyn til sammenligning med Sverige og Norge: Jeg kender ikke de finske tal, men for Sverige er statistikkerne meget mangelfulde.http://www.lakartidningen.se/OldWebArticlePdf/1/11555/LKT0911s752_753. pdf https://journals.plos.org/plosone/article? id=10.1371/journal.pone. 0185461 Desuden er jeg ikke bekendt med, at der er nogle publicerede valide tal på udviklingen i netop glioblastom i de andre nordiske lande. Vedr. [Professor C]s påstand om at NTP dyrene overbestråledes ift. alm. eksponering: ”I forsøget udsættes dyrene for nogle relativt kraftige doser, og forskerne er sådan set grundige på den måde, at de bestråler dyrene meget, meget længe med de her doser. ” Man eksponerer altid højere rotterne højere end ved hverdagseksponering i rotteforsøg, når man skal fastsætte grænseværdier for miljøgifte, fordi man skal have størst mulig sikkerhed for at se en mulig effekt på relativt kort tid - rotter eksponeres ikke i årtier som mennesker, når der skal fastsættes grænseværdier. I øvrigt er der et andet stort rotteforsøg udført på det velrenommerede [Institut C] (www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935118300367), som viser at stråling i de niveuaer som er vi udsættes for i hverdagen, gav de samme cancertyper, herunder gliblastom hos rotterne. Ligesom i NTP studiet var sammenhængen med glioblastom kun signifikant hos hanrotterne. Men det betyder IKKE at det ikke er relevant for mennesker - tværtimod: Også hos mennesker er forekomsten af glioblastom omkring dobbelt så hyppigt hos hankønsvæsner (mænd) sammenlignet med forekomsten hos kvinder. Imidlertid er det HELT centrale i NTP studiet, at det uden noget tvivl beviser, at der er (multible forskellige) skadelige biologiske effekter, som IKKE skyldes opvarmningsskader: Selv om eksponeringsniveauet er højt i NTP studiet er det nemlig UNDER de gældende grænseværdier for mennesker. Dette er interessant fordi de nuværende "grænseværdier" bygger på en HYPOTESE om, at der kun kan ske skader hvis eksponeringen er høj nok til at forårsage opvarmning ved 6 minutters eksponering (dvs at opvarming er den enekse mekanisme). NTP studiet beviser altså helt entydigt, at de nuværende grænseværdier er irrelevante ved eksponering mere end 6 minutter. Vedr. påstanden om at resultater fra dyreforsøg ikke kan overføres til mennesker: ”I forsøget udsættes dyrene for nogle relativt kraftige doser, og forskerne er sådan set grundige på den måde, at de bestråler dyrene meget, meget længe med de her doser. Og så finder de en overvægt af nogle tumorer. Det er jo meget interessant, men derfra og til at sige at det vil ske, når mennesker bliver udsat for det her, er der meget lang vej, siger han. ” Idet samme celletyper (schwannske celler og gliaceller) ses påvirket i forsøgsdyr (eksponeringsstudier) og i mennesker (epidemiologi), styrkes en sammenhæng mellem NTP dyrestudiet og risiko for mennesker. Og som [Chefdesigneren] (NTP's chefdesigner) skriver i en artikel om NTP, har samtlige agenser, der kræftfremkaldende i mennesker har vist sig at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr: “The rationale for conducting carcinogenicity studies in animal models is based on experimental data showing that everyagent that is known to cause cancer in humans has been shown to becarcinogenic in animals when adequately tested. ” Kilde: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935118304973 Vedr. påstand om at ”Vi tror for meget på museforsøg”: ”De fandt ud af, at der er flere DNA-variationer mellem mus og mennesker, end vi tidligere troede. Eksempelvis viste det sig, at en række gener i musens immunforsvar, stofskifte og stressrespons, opfører sig helt anderledes end hos mennesker. Og det er netop en af grundene til, at vi bør være varsomme med at tro, at museforsøg kan forklare alt muligt om os mennesker, forklarer [Professor C]. ” - se kommentar ovenfor. Desuden: [Professor C] mener vel ikke at vi skal skrotte alle de grænseværdier vi har for miljøgifte, som er baseret på på Rotte og Museforsøg. Eksempelvis er forbuddet mod bisphenolA i sutteflasker baseret på et par små rotteforsøg. [Professor C] kan vel næppe heller mene, at variationer i DNA mellem arter er relevant for om en agens kan afstedkomme direkte skader på DNA ? Som NTP's opfølgende vævsanalyser og comet-assey's viser, har mobilstrålingen afstedkommet tydelige DNA skader: ”Results of the comet assay showed significant increases in DNA damage in the frontal cortex of male mice (both modulations), leukocytes of female mice (CDMA only), and hippocampus of male rats (CDMA only)”. Kilde: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/em. 22343 Jeg ser frem tid at modtage et artikeludkast i med nogle af ovenstående oplysninger, til godkendelse. du kan sende en sms på [Telefonnr. ], når det er parat til jeg kan se på det. Venlig hilsen, [Klager] [Rådet]” Den 26. november 2019 kl. 12:59 skrev DR videre: ”Hej [Klager] Jeg skal lige have kontakt til de tre forskere, som du kritiserer i din mail og forholde dem kritikken. Når jeg har gjort det, skal jeg nok sende en mail med et udkast til dig. Men det kan godt være, at der lige går et på dage. Vh [Journalist B]” Den 27. november 2019 kl. 14:56 svarede [Klager]: ”Hej [Journalist B] jeg synes det er urimeligt at artiklen nu har floreret i 3 dage uden forklaring på hvorfor der ikke er kommentarer fra mig. jeg er i forvejen ikke tilfreds med at der ikke er kommet en demeti af den oprindelig påstand om at jeg ikke havde villet medvirke. De kilder jeg referer var næsten alle med i de responsum jeg sendte til dig allerede som svar på din allerførste mail - du kunne have checket op på dem, og sørget for at de vigtige informationer var dækket. Når der nu har stået siden i mandags at der vil komme en opdatering med kommentarer fra mig, tror folk jo at det er mig der ikke vil kommentere. Det stiller mig urimeligt i dårligt lys, som om jeg ikke kan finde ud af at komme med kommmentarer. Jeg skal derfor bede dig om i DAG rette det, der står pt, til: At I har fået kommentarer fra mig i mandags og at artiklen vil blive opdateret, når de øvrige forskere har fået lejlighed til at kommentere på min kritik. Vh [Klager]” Den 27. november 2019 kl. 15:38 skrev DR følgende: ”Hej [Klager] Det er rettet nu, så der nederst står: De kan altså ikke afvise, at der er en sammenhæng – men det kan man jo stort set aldrig, når det er forskning i vores helbred. Når mikrofonen er slukket, siger de fleste alligevel, at de ikke tror, at det er farligt. Hvad du vil tro på er op til dig. Jeg vælger at tro på, at strålingen fra min mobiltelefon er uskadelig, indtil det modsatte er bevist. Note: Vi har fået en kommentar fra [Klager] fra [Rådet] mandag aften, og vi opdaterer artiklen, når de øvrige forskere har fået lejlighed til at kommentere på hendes kritik. ” Vi vil gerne lave en artikel, hvor vi dykker endnu længere ned i det her med statistikkerne for glioblastom – og hvor du kan komme mere i spil. Men kan du ikke sende mig to korte citater. Et til afsnittene om cancer-statistikkerne og et til dyreforsøgene, så jeg kan smide dem ind i artiklen her. Og så bruger jeg din lange mail, når jeg skriver den anden artiklen i næste uge. Ok? [Journalist B] Journalist, DR Viden” Den 29. november 2019 kl. 11:18 svarede [Klager] følgende: ”Hej [Journalist B] tak for nedenstående. Jeg går ud fra at det tager så lang tid fordi I søger efter noget/nogen der kan modsige mine kommentarer. Derfor vil jeg gerne tilføje følgende kommentar: ICNIRP forsøger at bortforklare stigningen i antal glioblastomer med ændring i WHO's klassifikation (en slags manual for hvordan man klassificerer det enkelte tilfælde). Dette er for det første usandsynligt, idet glioblastom (gliom grad IV) allerede i 2007 udgjorde 46% af alle gliomer ([Forfatter A] 2007, cancer.dk) - der er tre andre grupper af gliomer fra meget godartet (grad 1) op til grad 3. Det er usandsynligt at alle disse lige pluseligt skulle blive klassificeret som særdeles ondartede. Imidlertid er min kommentar, som jeg gerne ser citeret, hvis I nævner ICNIRPS ”forklaring”, som følger: At ændringen i WHOs klassifikation på ingen måde kan være årsagen til den observerede fordobling i incidensen fremgår af følgende: Ændringen i klassifikation består i at man har taget flere metoder ind (herunder gensequentering) til supplement for de ældre metoder. https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2019-01/v07180509_0. pdf Som det fremgår af artiklen skete dette i 2016. Det er altså først i 2016 WHO ændrede klassifikation af hjernetumorer. Det kan altså under ingen omstændigheder forklare stigningen i glioblastomer før 2016. Det er endvidere særdeles interessant, fordi 2015 faktisk er det tidspunkt der var FLEST diagnosticerede glioblastomtilfælde i DK (jvf den figur jeg sendte sammen med tidligere kommentarer). Dette betyder at det lidt lavere antal i 2016/17 kan være 1) enten tilfældig variation, som de tidligere år (der er altid lidt variation fra år til år, især for relativt sjældne lidelser) - eller 2) være forårsaget af ændring til klassifikation! Opsummering: Hvis ændringen i WHO klassifikationen har påvirket den observerede incidens af glioblastom er dette først sket i løbet af 2016, med fuld effekt i 2017. HVIS det har haft effekt på den observedere incidens, er det mest sandsynligt i form af en reduceret incidens. Klassifikationsændringen kan altså på ingen måde forklare den kraftige stigning i incidensen af glioblastom fra 2005 til 2015. Venlig hilsen, [Klager]” Den 29. november 2019 kl. 11:47 svarede DR: ”Vi søger ikke noget, der kan modsige dine kommentarer. Vi vil bare gerne til bunds i det her, fordi vi synes, det er meget interessant. Jeg vil gerne bede dig endnu en gang om to korte kommentarer til artiklen. En til påstanden om cancerrisikoen – altså de epidemiologiske forsøg. Og en til rotteforsøgene. Og så vil vi som sagt folde det mere ud i en ny artikel, der højst sandsynligt kommer i næste uge. Og til sidst lige et spørgsmål. De tal du sendte til mig – altså dem til Sundhedsudvalget. Hvor har du dem fra? For de ligger ikke på Folketingets hjemmeside som bilag til den høring, du omtaler: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/bilag/294/index.htm Der står ikke på grafen, hvilken database tallene kommer fra. Og hvorfor er de på engelsk, hvis de kommer fra Sundhedsdatastyrelsen? Vh [Journalist B]” Den 29. november 2019 kl. 12:52 svarede [Klager]: ”Hej [Journalist B] jamen det lyder da godt. Mht til svaret fra sundhedsstyrelsen, så er der tale om tal som kom frem i et af svarene på en række spørgsmål fra [Politiker A] og ([Parti A]) og [Politiker B]([Parti B]), SSU alm del spgs. 693: www.ft.dk/samling/20181/almdel/SUU/spm/693/index.htm Figuren er en jeg har lavet på grundlag af de fremkomne tal fra SST. Antal per år der divideret med befolkningstørrelsen (og omregnet til incidens dvs antal pr 100.000 indbyggere). Du kan god få figuren med beregningerne der ligger bag, så du kan checke tallene. Jeg har lavet den på engelsk for at den kan forstås internationalt, men den kan nemt laves om til dansk. De tal der er kommet fra SST er ikke fordelt på alder hvorfor det ikke er muligt at alderskorrigere før de kommer med mere detaljerede tal. - Men hvis man antager, at aldersfordelingen er den samme som i publicerede data fra andre vestlige lande, og sammenholder det med udviklingen i aldersfordeling i DK (ligger på Danmarks statistik), så kan man estimere at den alderskorrigerede stigning GB incidensen er lidt under 70% Jeg har sammenlignet perioden 2015-2017 sammenlignet med perioden til og med 2005 . Man er nødt til at sammenligne gennemsnit over to perioder, fordi der er så relativt stor variation fra år til år. Det er en almindeligt anvendt metode at afbilde dette som løbende gennemsnit. Men hvis ændringen i WHO's klassifikation er årsag til det dyk vi ser i 2016-2017, så vil denne (gennemsnits) metode faktisk underestimere den reellestigning i forekomst af glioblastom. Det kunne derfor være interessant at se om stigningen fortsætter i 2018. Jeg vender tilbage med nogle kortere citater til den første artikel. Vh [Klager]” Den 29. november 2019 kl. 14:45 skrev [Klager] videre: ”Hej [Journalist B], jeg har kogt det ned til nedenstående. Jeg er klar over det måske stadig er lidt for langt. Hvis du prøver at sætte dét ind du synes er mest relevant, hvor du synes det passer, kan jeg se på om jeg synes det er klart nok, eller om der skal tilføjes et enkelt ord eller to eller omformuleres, for forståelsen i konteksten. Vh [Klager] I forhold til cancerstatistikken: WHO's cancerpanel har i 2011 klassificeret ”mobilstråling” (radiofrekvent elektromagnetisk stråling) som muligt kræftfremkaldende, på grundlag befolkningsstudier der viser en sammenhæng med en bestemt gruppe hjernecancer, gliomer. Dette er nu underbygget af syv befolkningsstudier, og understøttes af at den samme cancertype ses hos forsøgsdyrene. Det er derfor irrelevant at se på statistikken for andre og mere godartede hjernetumorer. Det er korrekt at flere godartede tumorer opdages hvis der skannes mere og bedre, men det gælder ikke den type hjernecancer er forbundet med mobiltelefoni, glioblastom – det er så ondartet at man ville opdage det indenfor kort tid - skanning eller ej. Studier fra Holland, England og senest fra Frankrig, at forekomsten af glioblastom er fordoblet over en periode på 20 år. Nye tal viser samme tendens i Danmark – og størstedelen af stigningen er sket efter 2005, netop i den periode hvor man vil forvente at der ville ske en stigning – hvis mobiltelefoni er årsagen. Vedr. NTP studiet I relation til [Professor C]: ”I forsøget udsættes dyrene for nogle relativt kraftige doser, og forskerne er sådan set grundige på den måde, at de bestråler dyrene meget, meget længe med de her doser. ” Når man skal fastsætte grænseværdier for miljøgifte, eksponeres forsøgsdyrene altid relativt højt, for at se en mulig effekt på relativt kort tid. Selv om eksponeringsniveauet er højt i NTP studiet, er det under de gældende grænseværdier (for mennesker), og ikke urealistisk højt - og kan eksempelvis forekomme ved dårlig dækning og fordi mange udsættes for stråling fra mange devices på en gang. Grænseværdierne bygger i øvrigt på en hypotese om, at strålingen kun kan forårsage skade hvis der sker opvarmning over kort tid (6minutter), men denne hypotese modbevises af dyrestudierne. Et andet stort rotteforsøg (fra [Institut C]), anvendte mobilstråling i de niveuaer, som er vi udsættes for i hverdagen –og studiet fandt de samme cancertyper som i NTP studiet. I begge studier var sammenhængen med glioblastom kun signifikant hos hanrotterne, selv om det også sås hos de eksponerede hunrotter i lavere tal. Men det betyder IKKE, at det irrelevant for mennesker - tværtimod: Også hos mennesker ses glioblastom omkring dobbelt så hyppigt hos hankønnet som hos kvinder. Relevansen for mennesker underbygges yderligere af, at canceren ses i de samme celletyper (schwannske celler og gliaceller) i forsøgsrotterne, som i befolknings studier. [Professor C] har ret i – og det gælder alle studier - at et enkelt videnskabeligt studie ikke er bevis i sig selv. Men med hensyn til radiofrekvent elektromagnetisk stråling er vi allerede ”gået den lange vej”, dyrestudierne står langt fra alene: Der er en særdeles god sammenhæng mellem forskningsresultaterne – både på celleniveau (> 40 studier viser DNA skader), i rotter, i befolkningsstudier og forekomsten af glioblastom hos mennesker. ” Den 2. december 2019 kl. 13:31 svarede DR: ”Hej [Klager] Det er alt for langt. Jeg kan få plads til en paragraf til hvert emne på to-tre linjer. Kan du klare det? Vh [Journalist B]” Den 3. december 2019 kl. 10:10 svarede [Klager]: ”… det er svært, når der bliver sagt så meget irrelevant i artiklen. Jeg har i øvrigt også fundet en svensk artikel, som viser at stigningen i glioblastom også er sket efter 2005 i Sverige. Men her er et forsøg: I forhold til forklaringen om stigningen i hjernecancer skyldes øget skanning, så godartede tumorer (som ellers ikke ville opdages) bliver opdaget; WHO's cancerpanel har klassificeret ”mobilstråling” som muligt kræftfremkaldende, hvilket nu er underbygget af syv befolkningsstudier og understøttes af, at samme cancertype (glioblastom) ses hos forsøgsdyrene. Glioblastom er så ondartet at man altid opdager det - skanning eller ej. I forhold til cancerstatistikken - at der ikke er stigning i andre skandinaviske lande: Studier fra Holland, England og Frankrig viser, at forekomsten af glioblastom er fordoblet over en periode på 20 år, og nye tal viser samme udvikling i Danmark. Størstedelen af stigningen (DK og S) er sket efter 2005, netop som man vil forvente - hvis mobiltelefoni er årsagen. I relation til [Professor C]: ”I forsøget udsættes dyrene for nogle relativt kraftige doser, og forskerne er sådan set grundige på den måde, at de bestråler dyrene meget, meget længe med de her doser. ” Man eksponerer altid rotterne højt, når man skal undersøge miljøgifte, og eksponeringen i NTP studiet er under grænseværdierne for mennesker. I øvrigt er de samme cancertyper fundet hos rotterne i et andet stort rotteforsøg (fra [Institut C]), ved eksponering med dagligdags strålingsniveauer. I relation til [Professor C]s kommentar om at når man kun har et dyrestudie er der ”meget lang vej” Vi er allerede ”gået den lange vej”, dyrestudierne står langt fra alene: Der er en særdeles god sammenhæng mellem forskningsresultaterne – både på celleniveau (40 studier viser DNA skader), i rotter, befolkningsstudierne og forekomsten af glioblastom hos mennesker. Vh [Klager]” DR indsatte herefter den 4. december 2019 følgende note i begyndelsen af den påklagede artikel fremhævet med kursiv: ”Artiklen er den 04.12.2019 opdateret med en kommentar fra [Klager] fra [Rådet]. ” DR indsatte endvidere samme dag en faktaboks med overskriften ” [RÅDET] ER UENIGE” til venstre for brødteksten i den påklagede artikel. Af faktaboksen fremgår følgende: ”[Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], er uenig med kilderne her i artiklen. Hun er af den overbevisning, at vi allerede har masser af evidens, der peger på, at mobilstråling er farligt. - WHO's cancerpanel har klassificeret ”mobilstråling” som muligt kræftfremkaldende, hvilket nu er underbygget af syv befolkningsstudier og understøttes af, at samme cancertype (glioblastom) ses hos forsøgsdyrene. Og glioblastom er så ondartet at man altid opdager det - skanning eller ej, siger hun. Hun fremfører desuden, at forskning fra flere lande viser, at antallet af mennesker, der bliver diagnosticeret med glioblastom, er fordoblet over de seneste 20 år. - Nye tal viser desuden den samme udvikling i Danmark. Størstedelen af stigningen - i både Sverige og Danmark - er sket efter 2005, netop som man vil forvente, hvis mobiltelefoni er årsagen, siger hun. [Klager] er desuden uenig med [Professor C], når det kommer til forsøgene med mus og rotter. - Man eksponerer altid rotterne højt, når man skal undersøge miljøgifte, og eksponeringen i NTP-studiet er under grænseværdierne for mennesker. I øvrigt er de samme cancertyper fundet hos rotterne i et andet stort rotteforsøg (fra [Institut C]), hvor forskerne eksponerede med dagligdags strålingsniveauer, siger hun og fortsætter: - Og dyrestudierne står langt fra alene. Der er en særdeles god sammenhæng mellem forskningsresultaterne - både på celleniveau (40 studier viser DNA-skader), i rotter, befolkningstudierne og forekomsten af glioblastom hos mennesker, slutter hun. ” Under faktaboksen indsatte DR samme dag følgende note fremhævet med kursiv: ”Argumenterne her er udtryk for [Rådet]s fortolkning af en række forskningsartikler. Ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. DR Viden arbejder på en opfølgning omkring tallene for forekomsten af glioblastom, da tallene her i artiklen omfatter alle former for hjernekræft. ” [Klager] var herefter i videre korrespondance med DR via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 4. december 2019 kl. 14:49 skrev DR: ”Hej [Klager] Dine citater er nu lagt ind i artiklen, og den er opdateret, så der står i toppen, at de er tilføjet. https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/om-lidt-taender-de-5g-skal-jeg-vaere-bange-wifi-og-mobiltelefon-paa Jeg vil desuden bede dig om en kommentar til følgende afsnit i en artikel om 5G og påvirkning på naturen, der skal ud her i weekenden: Vildfarne trækfugle Men det er ikke kun insekterne, der bliver påvirket af mobilstrålingen, hvis du spørger 5G-skeptikerne. Også fuglene bliver ramt. [Rådet], en forening der kæmper for at bremse udrulningen af 5G, linker på deres hjemmeside til en rapport som konkluderer, at mobilstråling kan påvirke trækfugles retningssans. Men det er der ikke videnskabelig evidens for at sige, forklarer [Professor E], der er professor ved [Universitet B]i Tyskland, hvor han blandt andet forsker i, hvordan fugles retningssans fungerer. - Det er meget, meget usandsynligt, at 5G har en effekt på fuglenes retningssans. Det skal understreges, at jeg i min forskning kun har undersøgt lavere frekvenser end mobilsignaler. Men sammen med min samarbejdspartner i Oxford har vi teoretisk beregnet os frem til, om de højere frekvenser vil have en effekt på fuglenes magnetkompas – og det er der intet, der tyder på, siger han. Flere gange har 5G-skeptikere henvist til [Professor E]s forskning som et bevis på, at mobilstråler er skadeligt for fuglene. Men det viser hans forskning på ingen måde, understreger han. - Det frekvensområde, jeg har undersøgt, er mellem 100 kHz og 20 mHz. Og det er de frekvenser, vi ved, har en påvirkning på fuglene. Men mit hovedforskningsområde er ikke, hvordan menneskeskabt stråling påvirker fuglene, men hvordan fuglenes retningssans fungerer. Så der kan selvfølgelig være forskning på område, jeg ikke kender til, siger han. Vh [Journalist B]” Den 5. december 2019 kl. 11:14 svarede [Klager] følgende: ”Jeg kan ikke se et eneste af mine citater i artiklen? ? ? [Klager]” Den 5. december 2019 kl. 11:16 skrev [Klager] videre: ”Nåh, de er i en Faktaboxm , tak, [Klager]” Den 18. december 2019 kl. 07:20 skrev DR på ny: ”Hej [Klager] Her kommer endnu en 5G-artikel. Jeg nævner rådet og dig deri, så du skal lige have chancen for at tage til genmæle. Som altid skal jeg bruge korte citater. Ikke en hel smøre. Du kan måske svare på disse tre spørgsmål: 1. Tallene på incidensen for glioblastom viser ikke en stigning hos de yngre. Kun for folk over 60 år. Vil du stadig fastholde, at det skyldes mobiltelefoni? 2. Flere af forskerne siger, at de her tal i sig selv ikke kan pege på nogen årsag. Det skal der andre studier til – og stort set kun [Professor A]s studier, der lider af metodologiske problemer viser den sammenhæng. Hvad tænker I om det? 3. Stort set alle fagpersoner, jeg har snakket med kommer med den samme forklaring på stigningen: Ændret diagnostik, flere scanner og et holdningsskifte der gør, at man opererer ældre og aldre patienter. Hvad siger du til det? Artiklen skal ud i eftermiddag, så jeg skal bruge dem senest kl. 12.00. Vh [Journalist B]” Til mailen var vedhæftet følgende tekst: ”Råbt af i telefonen og svinet til på mail: Sådan gik det til, da jeg forsøgte at finde de ”rigtige tal” på mobilstråling og kræft I debatten om 5G fyger det med påstande om, at flere og flere får en bestemt form for hjernekræft, men holder tallene? Da jeg i forrige uge skrev en artikel om, hvorvidt mobilstråling - og i særdeleshed stråler fra 5G - øger risikoen for kræft, blev jeg mødt med en voldsom kritik fra [Rådet]. En person fra det såkaldte “Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails. I artiklen “Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” havde jeg fremlagt tallene for hjernekræft i Danmark, men de tal var ikke specifikke nok, lød kritikken. Helt konkret var det den ondartede hjernekræft glioblastom, jeg burde kigge på. For ifølge [Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], har den kræftform været i en voldsom stigning siden 2005, og der er syv befolkningsstudier, der forklarer stigningen med, at vi bruger mere og mere tid på vores mobiltelefon, siger hun. Men er det rigtigt, at glioblastom er i voldsom stigning? Umiddelbart tænkte jeg, den påstand ville være hurtig at faktatjekke. Men det skulle vise sig at være sværere at skaffe de tal, end jeg lige umiddelbart troede. FAKTABOKS: Om skribenten Jeg hedder [Journalist B], jeg er 33 år og arbejder for DR's videnskabsredaktion i Aalborg. Selv er jeg, som så mange andre, storforbruger af min mobil og internet. Jeg ved ikke, hvor mange gange om dagen, jeg logger på nettet, men det er stort set hele tiden. Derfor kan jeg også blive bekymret, når jeg hører, at de signaler, der sender internet ned på min telefon, kan være skadelige for mit helbred. Men nu har jeg forsøgt at finde ud af, hvad der er op og ned i den sag. På hjernekræft-afdelingen har de ikke tallene For at komme til bunds i sagen, tjekkede jeg som det første cancer-registret. Men her kan man ikke dykke dybere ned i tallene end den overordnede kategori ‘hjernekræft’ - og der findes, ifølge det britiske svar på [Organisationen] ”Cancer Research UK”, mere end 130 forskellige slags hjernetumorer. Det hjalp mig altså ikke meget videre. Derfor ringede jeg til to eksperter, der ved rigtig meget om kræft i hjernen - og som jeg også brugte i artiklen for et par uger siden. Men ingen af dem havde de specifikke tal. [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet] og er en af dem, der netop tager imod de patienter, hvor der er mistanke om en eller anden form for kræft i hjernen, havde ikke tallene. Hendes oplevelse er dog, at de på afdelingen diagnosticerer lidt flere med glioblastom end tidligere, men det er typisk mennesker over 70 år. Altså ikke dem, der bruger mobiltelefonen mest - det viser tal fra en undersøgelse som DR fik lavet tilbage i 2015. [Overlæge A] sendte mig i min jagt på tallene videre til sin chef [Overlæge B], der er leder af neuro-onkologisk afdeling på [Hospitalet]. Det var, efter eget udsagn, ham, der startede afdelingen op tilbage i starten af 90’erne. Han har altså behandlet hjernekræft længere, end det har været normalt at have en mobiltelefon. FAKTABOKS: Danskernes mobilvaner Og han oplever da også en stigning i glioblastom, men han har ikke de konkrete tal. En stigning, som han vurderer, vi ikke kender årsagen til i dag. - Jeg tror ikke, at hele forklaringen på stigningen ligger i bedre scannere og flere operationer på ældre. Men jeg tror heller ikke, det er mobiltelefonerne, der skyld i det her. Det kunne være spændende, hvis nogen fandt forklaringen, siger han og fortsætter: - I Korea og Japan er der langt færre hjernetumorer end i Vesten. Og de bruger jo ikke deres mobiltelefon mindre, end vi gør. Men når de flytter til et vestligt land, går der en generation, og så er deres risiko for hjernekræft på højde med vores. Der må altså være en eller anden miljøpåvirkning her, der er skyld i det. FAKTABOKS: Hvad er en glioblastom? En glioblastom er en slags tumor, der opstår i hjernens støtteceller - de såkaldte glia-celler. Glioblastom er den mest aggressive af de tumorer, der rammer den type celler. Mennesker, der bliver ramt af sygdommen, overlever i gennemsnit kun i 16-18 måneder, og det kun, hvis de bliver opereret, får stråling og kemoterapi. Der er ingen kur til sygdommen. I de senere år er behandlingen blevet markant bedre, og levetiden med sygdommen er derfor også steget. Kilde: [Overlæge B], leder af neuro-onkologisk afdeling på [Hospitalet] Heller intet held hos [Organisationen] [Overlæge B] fra [Hospitalet]s afdeling for hjernekræft sendte mig videre til [Organisationen], som han mente, havde tallene. Helt konkret skulle jeg have fat i [Seniorstatistikeren], der er seniorstatistiker hos organisationen, anbefalede han. Men heller ikke [Seniorstatistikeren] kunne hjælpe mig med konkrete tal. Hun havde ikke dataen og måtte heller ikke trække den ud til mig, da [Organisationen] kun har adgang til databaserne i forskningsregi. I stedet anbefalede hun mig at tage fat i Sundhedsdatastyrelsen. Indtil 1997 var det [Organisationen], som stod for den store database som cancerregistret er, men i 1997 overtog Sundhedsstyrelsen driften. Og i 2012 blev Sundhedsstyrelsens registre flyttet til Sundhedsdatastyrelsen. - Du skal have fat i forskerservice, sagde hun. De har tallene. Kun en stigning hos de ældre Mens jeg er på jagt efter tallene, sender [Klager] fra [Rådet] mig en række tal, som blev præsenteret, da der var en høring i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om stråling fra mobiltelefoni den 12. april 2018. Tallene viser, at der er sket en stor stigning i antallet af patienter, der er blevet diagnosticeret med glioblastom siden 1995. GRAF: [Klager]s tal Men ifølge [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], er tallene præsenteret på en mærkelig måde. - Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet. Og hvorfor lige året 1995? , siger hun. Også for [Professor F], der er professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], ser tallene mærkelige ud. - Det er rigtigt, vi ser en stigning i tumorformen. Men der er en stigning, der skyldes, at vi detekterer flere tumorer hos ældre mennesker. Det skjuler de her tal, hvor alle over 30 år er i samme bunke, siger han. Lang ventetid hos forskerservice Hos forskerservice hos Sundhedsdatastyrelsen kunne de godt hjælpe mig. Men jeg skulle udfylde en ansøgning om at få adgang til data hos dem, og der kunne gå uger eller måneder, før jeg fik tallene, fortalte de mig. Den tidshorisont opererer man sjældent med som journalist. I et sidste desperat forsøg ringede jeg til Sundhedsdatastyrelsens pressekontakt - og her var jeg endelig heldig. De kunne godt hive tallene ud til mig, fortalte de. Men det ville nok lige tage et par uger. Og i torsdags lå der langt om længe en mail med tallene i min indboks. Tallene viser rigtig nok en stigning, men kun hos den ældre del af befolkningen. GRAF: Incidens af glioblastom i DK Tallene skal renses, før de kan bruges Når man sammenligner det talmateriale, jeg har modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen, med [Klager]s tal, er materialet påfaldende ens. Men til forskel fra hendes tal, har jeg også modtaget data, hvor der er taget højde for, at befolkningen er vokset siden 1990’erne. Og det er vigtigt - ellers kan man ikke rigtig bruge tallene til noget, forklarer [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, og forsker i lige netop den her sammenhæng mellem cancer og stråling fra mobiltelefoner. - Når befolkningen vokser, vil der helt naturligt være flere, der bliver diagnosticeret med glioblastom, men det betyder jo ikke, at risikoen stiger. Jo ældre befolkninger bliver, desto større er risikoen for at alle former for kræft desuden. Den risiko stiger nemlig med alderen, siger hun. GRAF:Incidens af glioblastom i DK (pr. 100.000) Når jeg sammenligner de tal, hvor der er blevet korrigeret for, at befolkningen i Danmark er vokset siden 1990, med de tal, der ikke er, står en række tydelige forskelle frem. På de ikkekorrigerede tal ser aldersgruppen 60-74 år ud til at have haft en voldsom stigning, men på de korrigerede tal er det faktisk tydeligt, at det er hos danskere over 75 år, hvor stigningen har været størst. På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. Flere scannere og bedre behandling giver stigningen [Professor F], professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], tolker den stigning, som tallene trods alt viser, som en konsekvens af, at lægerne opdager flere tilfælde af glioblastom, og ikke at flere bliver ramt af sygdommen end tidligere. - Tidligere blev ældre med uspecifikke cerebrale symptomer ikke så ofte udredt, og deres hjernetumorer blev ikke fundet. Det gør de i dag. Jeg synes, det understreges af de stort set flade kurver for de øvrige aldersgrupper, siger han og fortsætter: - Vi er et af de lande i verden med allerflest scannere per indbygger. De sidste 20 år har vi fået stigende adgang til CT, MC og PET-scannere - og så er det klart, at flere tumorer bliver opdaget. Også for [Overlæge B], leder af neuro-onkologisk afdeling på [Hospitalet], afspejler tallene, at der er sket en ændring i den måde, vi i Danmark behandler sygdommen på. Et ændring der muligvis betyder, at vi diagnosticerer flere med glioblastomer. - Stigningen sker lige omkring 2005 - og det var der, vi startede på en helt ny behandling. Det år kom det nemlig frem, at hvis man kombinerer kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, så overlever patienterne længere. Siden vi er blevet opmærksomme på det, er kirurgerne begyndt at operere på ældre og ældre patienter, og så opdager de jo de her tumorer, siger han. FAKTABOKS: [Professor F] om anklager om inhabilitet Når vi tidligere på DR har brugt [Professor F] som kilde, er der blevet klaget fra 5Gskeptikere over, at vi bruger ham. Kritikerne mener, at han er inhabil, fordi han tidligere har fået penge fra teleindustrien. Klagen har været hele vejen op gennem DRs system, og det er blevet vurderet, at han er en troværdig kilde, som vi sagtens kan bruge. Forholdt kritikken siger [Professor F]: - Det er klart, at får man støtte fra industrien til at undersøge effekterne, skal alarmklokkerne ringe. Da jeg blev anklaget for at have fået penge fra [Virksomhed A] og [Virksomhed B], havde det intet med mine undersøgelser at gøre. De leverede blot navne på abonnenter, så jeg kunne identificere alle danskere med et mobilabonnement og hive deres sundhedsjournaler ud, siger han. Du får kun diagnosen, hvis du får behandling På trods af at flere og nyere scannere gør det lettere at opdage tumorer i hjernen i dag, kan glioblastom kun diagnosticeres gennem en vævsprøve. Derfor får du kun diagnosen, hvis du får tilbudt behandling, forklarer [Hjernekirurgen], der er neurokirurg med speciale i lige præcis behandling af glioblastomer. - En scanning kan vise, at det er en højgradstumor, patienten har. Men det kan både være grad tre (astrocytom) og fire (glioblastom). Nogle gange tager vi fejl. Vi tror, det er et glioblastom, men så er det en metastase, som er en helt anden cancerform. Derfor kan vi kun stille diagnosen med en vævsprøve, siger han. Men en vævsprøve fra hjernen er ikke noget, man bare lige hiver ud. Der er en stor risiko forbundet med at tage sådan en prøve - og derfor tager man den kun, hvis man alligevel vil operere, forklarer han. - Det er operation, hvor patienten er i fuld narkose. Vi borer så et hul i hovedet og henter en vævsprøve ud. Ved de her indgreb er der en risiko på fem procent for at patienten får betydelige blødninger. Og det kan føre til hjerneskade eller døden, siger han. [Hjernekirurgen] opererer patienter for glioblastom en til to gange om ugen, og det er oftere, end man gjorde tidligere, fordi behandlingsmulighederne er blevet meget bedre, forklarer han. - Vi opererer folk, der ikke tidligere ville blive tilbudt behandlinger. I dag opererer vi 80-årige. Og man skal ikke mere end 10 år tilbage, før vi ikke gjorde det, siger han. Tallene giver ingen forklaringer På trods af at tallene her giver indikationer af, at diagnostik og behandling nok er årsag til stigningen, skal vi passe på med at tro, at tallene viser sammenhænge, advarer professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, [Professor G]. - Forskning, der kigger på incidensen af bestemte sygdomme, kan ikke bevise, at der er en sammenhæng - hverken med mobiltelefoner eller bedre diagnostik. De her tal kan bruges til at sammenligne med epidemiologiske undersøgelser om eksempelvis timingen for stigningerne passer, siger hun. Epidemiologiske undersøgelser er forskning, hvor store mængder data sygdomsregistrene bliver analyseret for at forsøge at finde en årsag til, at vi bliver syge. En epidemiologisk undersøgelse på det her område kunne eksempelvis være at kigge på, om der er en sammenhæng mellem det at have et mobilabonnement og risikoen for at udvikle glioblastom. Noget som [Professor F] allerede undersøgte i det såkaldte tilbage Cosmos-studie, der udkom i 2011. Og her fandt han altså ingen sammenhæng. Den lille stigning, vi ser i tallene, fortæller altså med andre ord ikke noget om årsagen til stigningen, forklarer [Professor F]. - De tal her siger ikke noget i sig selv. Man er nødt til at finde en årsagssammenhæng, der kan forklare stigningen. Og den kender vi ikke, siger han. Spurgte de syge om deres mobilvaner En anden måde at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem mobilstråling og glioblastom er at interviewe de mennesker, der har fået diagnoser om deres vaner, inden de blev syge. En af de få forskere, der benytter sig af de såkaldte ”case-kontrol-studier” og som bliver ved med at finde en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefoni og glioblastomer, er den svenske forsker [Professor A]. Selvom både [Professor F], [Professor G] og mange andre af de forskere, jeg har talt med er meget kritiske overfor [Professor A]s forskning, har den alligevel sat sit aftryk forklarer, [Professor F]. Han satte sig derfor sammen med [Professor G] og en række andre forskere for at undersøge, om [Professor A]s påstande holdt vand. Det resulterede i det såkaldte Interphone-studie, der brugte samme metode som [Professor A]. Og de kom altså ikke frem til samme konklusioner som [Professor A]. Svenske undersøgelser fyldt med fejlkilder I det hele taget skal man være påpasselig med at bruge case-kontrol-studier for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem mobilstråler og glioblastomer, forklarer [Professor F]. - Det er et metodologisk svagt design, særligt når det kommer til hjernetumorer. Tumorer i hjernen har det med at påvirke hukommelsen - og det er netop hukommelsen, som den type undersøgelser er afhængige af. Vi kalder også det problem for recall-bias - altså at patienterne måske ikke husker rigtigt, siger han. En række svagheder som han gjorde opmærksom på i Interphone-studiet, men som [Professor A] aldrig nævner, forklarer han. Også [Professor G] er kritisk overfor [Professor A]s forskning. - [Professor A] bliver ved med at rapportere, at mennesker, der begyndte at bruge mobiltelefon før de fyldte 20 år, har den største risiko for at udvikle et gliom. De første mobiler kom i 1987, så dem der var under 20 år dengang og allerhurtigst til at få en telefon, vil maksimalt være 51 år i dag. Men vi ser altså ikke en øget risiko for den gruppe i tallene, siger hun og fortsætter: - I det hele taget blev mobiltelefoner først udbredt i slutningen af 1990’erne - kun fem procent havde en mobiltelefon i 1987. Hvis [Professor A]s tal skulle passe, ville vi have set en stigning allerede i begyndelsen af 00’erne - og det gjorde vi ikke. FAKTABOKS: [Professor A] har sået tvivl hos WHO Når de danske sundhedsmyndigheder skal vurdere, om det er kræftfremkaldende at tale i mobiltelefon, kigger de på det Internationale agentur for kræftforsknings anbefalinger (IARC der hører under WHO). Men da IARC sidste gang skulle vurdere, om der var evidens for, at stråling fra mobiltelefoner er kræftfremkaldende, fyldte [Professor A]s forskning meget i debatten. Det på trods af, at hans forskning er tvivlsom, forklarer [Professor F]. - [Professor A]s studier er den vigtigste grund til, at IARC i 2011 gav mobilstråling klassifikationen 2B. Da vi i panelet skulle stemme om, hvorvidt mobilstråling skulle i kategori 2B eller 3, var der et meget lille flertal, der stemte for at placere det i 2B. Men det, mener jeg personligt, er helt forkert, siger han. I kategori 1 er der så meget evidens for, at stoffet er skadeligt, at man ikke længere er i tvivl. I 2a er stofferne “sandsynligvis” kræftfremkaldende. I 2B er de “muligvis” kræftfremkaldende. I kategori 3 er de sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Der er altså stor forskel på, om et stof kommer i 2b eller 3. Vi ved meget lidt om glioblastom Der er altså en stigning i antallet af personer, der bliver diagnosticeret med glioblastomer her i Danmark. Men kun når vi kigger på danskere over 60 år - og i særdeleshed folk der er over 75 år. Men hvorfor den her stigning sker, er der ikke for alvor forsket i her i Danmark. Og ifølge [Professor F] ved vi faktisk meget lidt om årsagerne til den her sygdom. - Glioblastom er en af de tumorer, vi ikke ved særlig meget om. Vi kender i det hele taget ikke meget til risikofaktorerne for gliomer. Vi har lavet store internationale studier, hvor vi har ledt efter gener, der kunne være ansvarlig for sygdommen. Men vi har ikke fundet noget, siger han og fortsætter: - Det kunne jo også være noget i vores mad, noget vi bruger på markerne eller noget vi giver til vores dyr for at forebygge sygdomme. Det er jo steget lige så meget i anvendelse som mobiltelefoni. Vi kender ikke årsagen, og derfor kan vi kun spekulere. [Journalist B] Journalist, DR Viden” Den 18. december 2019 kl. 12:40 svarede [Klager] følgende: ”Hej [Journalist B], (For at forebygge misforståelse: jeg skriver i nedenstående med fed skrift for at fremhæve, og som en slags overskrifter, for at skabe overblik. Det er ikke ”råb”) Jeg protesterer hermed i første omgang mod, at du skriver ”Da jeg i forrige uge skrev en artikel om, hvorvidt mobilstråling - og i særdeleshed stråler fra 5G - øger risikoen for kræft, blev jeg mødt med en voldsom kritik fra [Rådet]. En person fra det såkaldte ”Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails. Den sidste sætning insinuerer en overreaktion, hvilket er helt forkert og æreskrænkende. Faktuelt: I første omgang protesterede jeg imod, at du havde skrevet, at jeg ikke havde villet udtale mig, simpelthen fordi det var løgn, at jeg ikke havde villet medvirke. I og med du ikke skriver, at jeg var vred over, at du løg om mig, insinuerer den nye artikel, at den vrede protest skyldtes den første artikels indhold - det er en ny løgn: Jeg var berettiget vred over, at du havde løget om mig. Jeg har ikke ”bombarderet dig med vrede mail” : Bortset fra de første mails jeg skrev d. 25 november, som reaktion på at du løg om mig, så var alle de efterfølgende mails var rent faktuel karakter og ikke ”vrede mails”. Den nye artikel er dermed ærekrænkende, hvilket jeg hermed protesterer mod. Du skal overhoved ikke skrive ”råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails. ” - i hvert fald ikke uden at skrive, hvorfor jeg var vred. Hvis du vil skrive årsagen til, at jeg var vred, kan du vende tilbage med ny formulering. Med hensyn til indholdet i din nye artikel: Man skal have tal for udvikling i aldersfordeling over tid for at kunne udtale sig om de hypotetiske årsager til stigningen i forekomst af glioblastom, du nævner i artikelen. [Overlæge A] har skrevet til mig sagt at hun UDTALER SIG SOM KLINIKER, ikke som epidemiolog Jeg ved ikke om du forstår hvad det betyder? Det betyder, at hun ikke kan sige noget om i hvilket omfang de forskellige hypotetiske forklaringer (”fornemmelser”) hun kommer med, kan forklare stigningen. Jeg vil gerne citeres for følgende: (I den første sætning refereres bla. til [Professor F]s udtalelse til Detektor for et år siden) [Professor F] har gentagne gange i en lang årrække fremført, at ”ikke var en stigning” i hjernecancer, og derfor kunne mobilstrålingen ikke være så farlig, på trods af eksempelvis dyrestudierne indikerer det. Faktuelt viser tallene, at der er en markant stigning i netop den form for hjernecancer, som flere store dyrestudier og befolkningsstudierne (herunder dem WHOs cancerpanel i 2001 fandt mest valide, samt senere studier) forbinder med mobilstråling: Glioblastom. Der er så forskellige hypoteser om at stigningen kan skyldes noget andet. Eftersom der ikke foreligger tal for aldersfordelingen over tid, er der ingen - heller ikke de to professorer - der ved, om det skyldes, at der detekteres flere tumorer hos ældre. Faktum er, at der er en stigning og at det er muligt, at det helt eller delvist skyldes mobiltelefoni. Endvidere følgende kommentarer til udtalelsen: ” Men ifølge [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], er tallene præsenteret på en mærkelig måde. - Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet. Og hvorfor lige året 1995? , siger hun. ” Min kommentar til figuren: Grafen starter ved år 1995, fordi det er fra det er de data, sundhedsstyrelsen har givet sundhedsudvalget. Professionelt arbejder jeg med epidemiologisk forskning, og det er en almindelig præsentationsmåde, at tage udgangspunkt i en ”baseline”, et udgangspunkt, og så se på en eventuel stigning i forhold hertil. Det egentlige antal (per 100.000 indbyggere) er også vist til sammenligning. Der vil altid være variation fra år til år, men i dette tilfælde, ser der ikke ud til at være nogen stigning i perioden 1997-2005, hvorfor den er valgt som ”baseline”. Der ses derfor på om der er en stigning i forhold til niveauet op til 2005. Grundet almindelig variation fra år til år, er det rimeligt grafisk at se på et såkaldt glidende gennemsnit, her et tre-års glidende gennemsnit. Hvis du vælger at bringe min figur, må det være rimeligt jeg får lov at forklare, hvorfor data er præsenteret som de gør. Ellers må du få nogen andre til at lave en ”bedre” figur - du kunne jo f.eks. spørge professoren i epidemiologi, som du havde med sidst, om hun synes den er OK, eller om hun vil lave en bedre. Venlig hilsen, [Klager]” Den 18. december 2019 kl. 14:18 skrev DR følgende: ”Hej igen Jeg har rettet nogle af formuleringerne, så de ikke krænker dig. Du skrev til mig i forrige mail: Eftersom der ikke foreligger tal for aldersfordelingen over tid, er der ingen – heller ikke de to professorer – der ved, om det skyldes, at der detekteres flere tumorer hos ældre. Faktum er, at der er en stigning og at det er muligt, at det helt eller delvist skyldes mobiltelefoni. Men det gør der faktisk. Her er en graf over de tal, jeg har fået. De er alderskorrigeret, og her kan du tydeligt se, at stigningen sker i blandt de ældste. Jeg ville lige give dig mulighed for at kommentere på tallene. Vh [Journalist B]” Den 18. december 2019 kl. 14:52 skrev [Klager]: ”Hej igen, Ok, dem har du lige fået, eftersom du ikke citerede det i artiklen? Jeg vil selvfølgelig gerne moderere mine udtalelser i forhold til dette. Men jeg er nødt til at vide: Omfatter din graf alle typer glioblastom, også glioblastoma multiforme? (bemærk at de data SST sendte til sundhedsudvalget omfatter begge typer, som begge er relevante) Vh [Klager]” Den 18. december 2019 kl. 14:59 skrev DR: ”Det stod i artiklen som grafer. Så jo, dem havde jeg også før. Men jeg fik dem i sidste uge. Og ja, det tæller de to morfologier. Vh [Journalist B]” Den 18. december 2019 kl. 16:14 svarede [Klager] følgende: ”Hej [Journalist B], jeg ser først nu den sidste del af artiklen. Så det overså jeg, beklager. Men det er meget interessant at få tallene frem. Jeg skal gøre opmærksom på, at min graf (som er baseret på svaret til Sundhedsudvalget) også er korrigeret for udvikling i befolkningsstørrelse (jvf [Professor G] kommentar). På baggrund af ovenstående vil jeg gerne dels ændre min udtalelse, dels har jeg et par kommentarer mere: 1) ”Eftersom der ikke foreligger tal for aldersfordelingen over tid, er der ingen - heller ikke de to professorer - der ved, om det skyldes, at der detekteres flere tumorer hos ældre. Faktum er, at der er en stigning og at det er muligt, at det helt eller delvist skyldes mobiltelefoni. ” ÆNDRES TIL ”Når hjernekirurgerne oplever, at de opererer flere, ved de ikke i hvilken grad det skyldes at diagnostikken er ændret, så der sættes præcis diagnose på flere ramte, eller i hvilken grad det skyldes, at der er flere tilfælde. Faktum er at der er en stigning i antal detekterede glioblastomer, og på baggrund af den omfattende øvrige evidens er det sandsynligt, at det i større eller mindre grad skyldes mobiltelefoni. ” 2) Til [Professor F]s sidste kommentar. VIGTIGT: ”For glioblastom har vi syv befolkningstudier og flere store dyrestudier fra velrenommerede institutter, som indikerer at mobiltelefoni er en risikofaktor. Mig bekendt er der ingen dyrestudier eller befolkningsstudier, der viser at faktorer som sprøjtemidler og andet som vi udsættes for, er en risikofaktor for glioblastom. ” 3) Til kritikken af case-controlstudier: ”Når man her laver case-control studier er det fordi lidelsen (glioblastom) er så sjælden, at man i cohorte-studier først ved en mangedobling af forekomsten ville kunne påvise sammenhæng med mobiltelefoni. Når case-control studier af og til kritiseres, er det fordi man i nogle studier er nødt til at bruge folks hukommelse til at vurdere, hvor meget de har brugt telefonen” 4) Det fremgår af artiklen, som om det kun er [Professor A]s studier, der ligger til grund for WHO’s vurdering, og han kritiseres. Jeg synes at det er urimeligt, at han ikke har mulighed for genmæle, så jeg har følgende kommentar: ”WHO’s cancer panel vurderede to epidemiologiske studier, som værende af høj kvalitet, herunder [Professor A]s studie. [Professor F]s cohortestudie blev derimod af WHO vurderet som ubrugeligt, fordi der var ”alvorlig klassifikations bias” - det vil sige, der ikke var grundlag for at tro, at dem som blev kaldt ”eksponeret” i virkeligheden var mere eksponeret end de, som blev kaldt ”kontrolgruppe”. Siden er der foreløbig kommet yderligere 5 befolkningsstudier, der viser en sammenhæng, herunder også et studie vedr. børn*, som viser en signifikant sammenhæng i det tilfælde (delstudie), hvor man havde reelle målinger af forbruget af mobiltelefon (De øvrige grupper var der usikkerhed om eksponerings-niveuaet)”. Ad 4: * jeg referer her til: ( [Forfatter B], et al. Mobile phone use and brain tumors in children and adolescents: a multicenter case-control study,J. Natl. Cancer Inst., 103 (16) (2011), pp. 1264-1276 [Professor F] var med til at levere data til dette, så det kan undre at han ikke nævner det. . . . Forfatterne konkluderer god nok at de ikke har fundet statistisk signifikans, men det er temmelig tendiøst, eftersom valide del af deres data viser tydelig og stærk sammenhæng. Resten er baseret på børn hukommelse af hvor meget de har brugt deres telefon år tilbage - det kan næppe regnes for særligt validt. Referencer til de 5 studier fremgår af denne:https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935118303475? via%3Dihub#bbib3 I øvrigt mener jeg ikke at [Professor F] sad i IARC i 2011 og var med til at lave klassifikationen. Det er han simpelthen ikke kvalificeret til. Så det synes jeg du skal checke, fordi det fremstår som om han var med til det. Vh [Klager]” Påklaget artikel 2 DR bragte den 19. december 2019 kl. 09:37 artiklen ”Råbt af i telefonen og svinet til på mail: Sådan gik det til, da jeg forsøgte at finde de ”rigtige tal” på mobilstråling og kræft” på DRs netavis dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”I debatten om 5G fyger det med påstande om, at flere og flere får en bestemt form for hjernekræft, men holder tallene? ” Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ”Da jeg i forrige uge skrev en artikel om, hvorvidt mobilstråling - og i særdeleshed stråler fra 5G - øger risikoen for kræft, blev jeg mødt med en voldsom kritik fra [Rådet]. En person fra det såkaldte ”Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails. I artiklen “Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” havde jeg fremlagt tallene for hjernekræft i Danmark, men de tal var ikke specifikke nok, lød kritikken. Helt konkret var det den ondartede hjernekræft glioblastom, jeg burde kigge på. For ifølge [Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], har den kræftform været i en voldsom stigning siden 2005, og der er syv befolkningsstudier, der forklarer stigningen med, at vi bruger mere og mere tid på vores mobiltelefon, siger hun. Men er det rigtigt, at glioblastom er i voldsom stigning? Umiddelbart tænkte jeg, den påstand ville være hurtig at faktatjekke. Men det skulle vise sig at være sværere at skaffe de tal, end jeg lige umiddelbart troede. På hjernekræft-afdelingen har de ikke tallene For at komme til bunds i sagen, tjekkede jeg som det første cancer-registret. Men her kan man ikke dykke dybere ned i tallene end den overordnede kategori ‘hjernekræft’ - og der findes, ifølge det britiske svar på [Organisationen] “Cancer Research UK”, mere end 130 forskellige slags hjernetumorer. Det hjalp mig altså ikke meget videre. Derfor ringede jeg til to eksperter, der ved rigtig meget om kræft i hjernen - og som jeg også brugte i artiklen for et par uger siden. Men ingen af dem havde de specifikke tal. [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet] og er en af dem, der netop tager imod de patienter, hvor der er mistanke om en eller anden form for kræft i hjernen, havde ikke tallene. Hendes oplevelse er dog, at de på afdelingen diagnosticerer lidt flere med glioblastom end tidligere, men det er typisk mennesker over 70 år. Altså ikke dem, der bruger mobiltelefonen mest - det viser tal fra en undersøgelse som DR fik lavet tilbage i 2015. [Overlæge A] sendte mig i min jagt på tallene videre til sin kollega [Overlæge B], der er leder af neuro-onkologisk afdeling på [Hospitalet]. Det var, efter eget udsagn, ham, der startede afdelingen op tilbage i starten af 90’erne. Han har altså behandlet hjernekræft længere, end det har været normalt at have en mobiltelefon. Og han oplever da også en stigning i glioblastom, men han har ikke de konkrete tal. En stigning, som han vurderer, vi ikke kender årsagen til i dag. - Jeg tror ikke, at hele forklaringen på stigningen ligger i bedre scannere og flere operationer på ældre. Men jeg tror heller ikke, det er mobiltelefonerne, der skyld i det her. Det kunne være spændende, hvis nogen fandt forklaringen, siger han og fortsætter: - I Korea og Japan er der langt færre hjernetumorer end i Vesten. Og de bruger jo ikke deres mobiltelefon mindre, end vi gør. Men når de flytter til et vestligt land, går der en generation, og så er deres risiko for hjernekræft på højde med vores. Der må altså være en eller anden miljøpåvirkning her, der er skyld i det. Heller intet held hos [Organisationen] [Overlæge B] fra [Hospitalet]s afdeling for hjernekræft sendte mig videre til [Organisationen], som han mente, havde tallene. Helt konkret skulle jeg have fat i [Seniorstatistikeren], der er seniorstatistiker hos organisationen, anbefalede han. Men heller ikke [Seniorstatistikeren] kunne hjælpe mig med konkrete tal. Hun havde ikke data og måtte heller ikke trække den ud til mig, da [Organisationen] kun har adgang til databaserne i forskningsregi. I stedet anbefalede hun mig at tage fat i Sundhedsdatastyrelsen. Indtil 1997 var det [Organisationen], som stod for den store database som cancerregistret er, men i 1997 overtog Sundhedsstyrelsen driften. Og i 2012 blev Sundhedsstyrelsens registre flyttet til Sundhedsdatastyrelsen. - Du skal have fat i forskerservice, sagde hun. De har tallene. Kun en stigning hos de ældre Mens jeg er på jagt efter tallene, sender [Klager] fra [Rådet] mig en række tal, som blev præsenteret, da der var en høring i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om stråling fra mobiltelefoni den 12. april 2018. Tallene viser, at der er sket en stor stigning i antallet af patienter, der er blevet diagnosticeret med glioblastom siden 1995. Men ifølge [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], er tallene præsenteret på en mærkelig måde. - Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet. Og hvorfor lige året 1995? , siger hun. Også for [Professor F], der er professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], ser tallene mærkelige ud. - Det er rigtigt, vi ser en stigning i tumorformen. Men der er en stigning, der skyldes, at vi detekterer flere tumorer hos ældre mennesker. Det skjuler de her tal, hvor alle over 30 år er i samme bunke, siger han. Lang ventetid hos forskerservice Hos forskerservice hos Sundhedsdatastyrelsen kunne de godt hjælpe mig. Men jeg skulle udfylde en ansøgning om at få adgang til data hos dem, og der kunne gå uger eller måneder, før jeg fik tallene, fortalte de mig. Den tidshorisont opererer man sjældent med som journalist. I et sidste desperat forsøg ringede jeg til Sundhedsdatastyrelsens pressekontakt - og her var jeg endelig heldig. De kunne godt hive tallene ud til mig, fortalte de. Men det ville nok lige tage et par uger. Og i torsdags lå der langt om længe en mail med tallene i min indboks. Tallene viser rigtig nok en stigning, men kun hos den ældre del af befolkningen. Tallene skal renses, før de kan bruges Når man sammenligner det talmateriale, jeg har modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen, med [Klager]s tal, er materialet påfaldende ens. Men til forskel fra hendes tal, har jeg også modtaget data, hvor der er taget højde for, at befolkningen er vokset siden 1990’erne. Og det er vigtigt - ellers kan man ikke bruge tallene til så meget, forklarer [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, og forsker i lige netop den her sammenhæng mellem cancer og stråling fra mobiltelefoner. - Når befolkningen vokser, vil der helt naturligt være flere, der bliver diagnosticeret med glioblastom, men det betyder jo ikke, at risikoen stiger. Jo ældre befolkningen bliver, desto større er risikoen for at alle former for kræft desuden. Den risiko stiger nemlig med alderen, siger hun. Når jeg sammenligner de tal, jeg selv har fået, hvor der er blevet korrigeret for, at befolkningen i Danmark er vokset siden 1990, med de tal, der ikke er, står der da også en række tydelige forskelle frem. På de ikke-korrigerede tal ser aldersgruppen 60-74 år ud til at have haft en voldsom stigning, men på de korrigerede tal er det faktisk tydeligt, at det er hos danskere over 75 år, hvor stigningen har været størst. På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. Flere scannere og bedre behandling giver stigningen [Professor F], professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], tolker den stigning, som tallene trods alt viser, som en konsekvens af, at lægerne opdager flere tilfælde af glioblastom, og ikke at flere bliver ramt af sygdommen end tidligere. - Tidligere blev ældre med uspecifikke cerebrale symptomer ikke så ofte udredt, og deres hjernetumorer blev ikke fundet. Det gør de i dag. Jeg synes, det understreges af de stort set flade kurver for de øvrige aldersgrupper, siger han og fortsætter: - Vi er et af de lande i verden med allerflest scannere per indbygger. De sidste 20 år har vi fået stigende adgang til CT, MR og PET-scannere - og så er det klart, at flere tumorer bliver opdaget. Også for [Overlæge B], leder af neuro-onkologisk afdeling på [Hospitalet], afspejler tallene, at der er sket en ændring i den måde, vi i Danmark behandler sygdommen på. En ændring der muligvis betyder, at vi diagnosticerer flere med glioblastomer. - Stigningen sker lige omkring 2005 - og det var der, vi startede på en helt ny behandling. Det år kom det nemlig frem, at hvis man kombinerer kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, så overlever patienterne længere. Siden vi er blevet opmærksomme på det, er kirurgerne begyndt at operere på ældre og ældre patienter, og så opdager de jo de her tumorer, siger han. Og så skal vi heller ikke glemme, at der er sket et holdningsskifte i forhold til at udrede og behandle mennesker langt op i alderen, forklarer [Overlæge A], der neurokirurg på [Hospitalet]. Tallene giver ingen forklaringer På trods af at tallene her giver indikationer af, at diagnostik og behandling nok er årsag til stigningen, skal vi passe på med at tro, at tallene viser sammenhænge, advarer professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, [Professor G]. - Forskning, der kigger på incidensen af bestemte sygdomme, kan ikke bevise, at der er en sammenhæng - hverken med mobiltelefoner eller bedre diagnostik. De her tal kan bruges til at sammenligne med epidemiologiske undersøgelser om eksempelvis timingen for stigningerne passer, siger hun. Epidemiologiske undersøgelser er forskning, hvor store mængder data fra sygdomsregistrene bliver analyseret for at forsøge at finde en årsag til, at vi bliver syge. En epidemiologisk undersøgelse på det her område kunne eksempelvis være at kigge på, om der er en sammenhæng mellem det at have et mobilabonnement og risikoen for at udvikle glioblastom. Noget som [Professor F] allerede undersøgte i et forskningsprojekt i 2012, hvor han kiggede på kræftrisikoen for flere hundrede tusinde mobilabonnenter i Norden. Og her fandt han altså ingen sammenhæng. Den lille stigning, vi ser i tallene, fortæller altså med andre ord ikke noget om årsagen til stigningen, forklarer [Professor F]. - De tal her siger ikke noget i sig selv. Man er nødt til at finde en årsagssammenhæng, der kan forklare stigningen. Og den kender vi ikke, siger han. Spurgte de syge om deres mobilvaner En anden måde at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem mobilstråling og glioblastom er at interviewe de mennesker, der har fået diagnoser om deres vaner, inden de blev syge. En af de få forskere, der benytter sig af de såkaldte “case-kontrol-studier” og som bliver ved med at finde en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefoni og glioblastomer, er den svenske forsker [Professor A]. Selvom både [Professor F], [Professor G] og mange andre af de forskere, jeg har talt med er meget kritiske overfor [Professor A]s forskning, har den alligevel sat sit aftryk forklarer, [Professor F]. Han satte sig derfor sammen med [Professor G] og en række andre forskere for at undersøge, om [Professor A]s påstande holdt vand. Det resulterede i det såkaldte Interphone-studie, der brugte samme metode som [Professor A]. Og de kom altså ikke frem til samme konklusioner som [Professor A]. Svenske undersøgelser fyldt med fejlkilder I det hele taget skal man være påpasselig med at bruge case-kontrol-studier for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem mobilstråler og glioblastomer, forklarer [Professor F]. - Det er et metodologisk svagt design, særligt når det kommer til hjernetumorer. Tumorer i hjernen har det med at påvirke hukommelsen - og det er netop hukommelsen, som den type undersøgelser er afhængige af. Vi kalder også det problem for recall-bias - altså at patienterne måske ikke husker rigtigt, siger han. En række svagheder som han gjorde opmærksom på sin forskning, men som [Professor A] aldrig nævner, forklarer han. Også [Professor G] er kritisk overfor [Professor A]s forskning. - [Professor A] bliver ved med at rapportere, at mennesker, der begyndte at bruge mobiltelefon før de fyldte 20 år, har den største risiko for at udvikle et gliom. De første mobiler kom i 1987, så dem der var under 20 år dengang og allerhurtigst til at få en telefon, vil maksimalt være 51 år i dag. Men vi ser altså ikke en øget risiko for den gruppe i tallene, siger hun og fortsætter: - I det hele taget blev mobiltelefoner først udbredt i slutningen af 1990’erne - kun fem procent havde en mobiltelefon i 1987. Hvis [Professor A]s tal skulle passe, ville vi have set en stigning allerede i begyndelsen af 00’erne - og det gjorde vi ikke. Vi ved meget lidt om glioblastom Der er altså en stigning i antallet af personer, der bliver diagnosticeret med glioblastomer her i Danmark. Men kun når vi kigger på danskere over 60 år - og i særdeleshed folk der er over 75 år. Men hvorfor den her stigning sker, er der ikke for alvor forsket i her i Danmark. Og ifølge [Professor F] ved vi faktisk meget lidt om årsagerne til den her sygdom. - Glioblastom er en af de tumorer, vi ikke ved særlig meget om. Vi kender i det hele taget ikke meget til risikofaktorerne for gliomer. Vi har lavet store internationale studier, hvor vi har ledt efter gener, der kunne være ansvarlig for sygdommen. Men vi har ikke fundet noget, siger han og fortsætter: - Det kunne jo også være noget i vores mad, noget vi bruger på markerne eller noget vi giver til vores dyr for at forebygge sygdomme. Det er jo steget lige så meget i anvendelse som mobiltelefoni. Vi kender ikke årsagen, og derfor kan vi kun spekulere. ” Til artiklen var indsat en faktaboks med overskriften ” [PROFESSOR F] OM ANKLAGER OM INHABILITET” til venstre for brødteksten i den påklagede artikel. Af faktaboksen fremgik følgende: ”Når vi tidligere på DR har brugt [Professor F] som kilde, er der blevet klaget fra 5G-skeptikere over, at vi bruger ham. Kritikerne mener, at han er inhabil, fordi han tidligere har fået penge fra teleindustrien. Klagen har været hele vejen op gennem DRs system, og det er blevet vurderet, at han er en troværdig kilde, som vi sagtens kan bruge. Forholdt kritikken siger [Professor F]: - Det er klart, at får man støtte fra industrien til at undersøge effekterne, skal alarmklokkerne ringe. Da jeg blev anklaget for at have fået penge fra [Virksomhed A] og [Virksomhed B], var de der klagede ikke opmærksomme på, at vi anvendte pengene til at finde CPR-numre på abonnenterne. Selskaberne leverede blot navne på abonnenter, så jeg kunne identificere alle danskere med et mobilabonnement, deres CPR-nummer og derefter hive deres kræftdata ud. - Dengang inviterede vi også andre forskere til at se vores tal, de såkaldte rå data, og selv analysere dem, hvis de mente, vi havde lavet en fejl. Vi inviterede også andre til at se regnskaber for undersøgelsen og sågar min egen selvangivelse, men ingen tog imod invitationen. ” Den 19. december 2019 kl. 10:56 skrev [Klager] følgende til DR: ”Hej [Journalist C]. Så er den gal igen https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/artikel-om-kraeft-og-mobilstraaling-vaekker-voldsom-kritik-saadan-gik-det-da Jeg klager hermed over at [Journalist B] i en artikel på DR.dk i dag har bragt en artikel som er æres-krænkende overfor mig og [Rådet]. Da det fremgår at det er mig der har talt med ham i forbindelse med den foregående artikel og også citeres i denne, er det også mig personligt der krænkes. Han skriver: Da jeg i forrige uge skrev en artikel om, hvorvidt mobilstråling – og i særdeleshed stråler fra 5G – øger risikoen for kræft, blev jeg mødt med en voldsom kritik fra [Rådet]. En person fra det såkaldte ”Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte ad mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails. For det første har jeg ikke ”bombarderet ham” med vrede mails. Jeg har tværtimod haft en lang mail dialog med ham, hvor jeg har bidraget med faktuelle kilder og bidraget il hans artikel med kommentarer og svaret på hans spørgsmål. jeg har ikke sendt en eneste vred mail eller skældt ham ud i telefonen over indholdet i artiklen. det er decideret løgn. I forrige artikel stod der ved publicering at jeg var blevet spurgt men ikke havde villet medvirke. Dette var løgn og krænkende, idet det fremstod som om vi ikke havde noget at komme med. Dette var også krænkende og det har jeg berettiget været vred over, Jeg har haft nedenstående korrespondance med ham, hvori han påstår at han har ændret formuleringen. Det er ikke sket, men bedes ændret øjeblikkeligt. Efterfølgende har jeg endda haft en lang mailkorrespondance med ham om faktuelle ting. Den måde at håndtere kilder på er fuldstændig uacceptabel. Venlig hilsen, [Klager]” Den 19. december 2019 kl. 11:07 skrev [Klager] følgende: ”Hej [Journalist C]. Jeg har en tilføjelse til nedenstående klage: Da det er groft insinuerende, må I bringe en berigtigelse med lige så stor synlighed, da der vil være mange der har læst artiklen allerede. En berigtigelse, foruden at retten fejlen øjeblikkeligt. Vh [Klager]” Den 19. december 2019 kl. 12:12 skrev [Klager] følgende: ”Hej, mens I er ved det: Jeg har svaret dette til [Journalist B] tidligere idag, vedr. de data der indgår i min figur: [Tallene i figuren] er ikke alderskorrigerede, for det havde jeg jo ikke tallene til. Jeg vil sætte pris på at du anfører at jeg ikke havde tallene, hvis du kritiserer det. det er klart det er relevant (betyde ca. 5% lavere tal for den samlede incidens-stigning) Men de er korrigeret for udviklingen i befolkningsstørrelse, hvilket vist var det [Professor G] hentydede til? Jeg har altså korrigeret for udvikling i befolkningsstørrelse, modsat hvad der står i artiklen lige nu. Vh [Klager]” Den 19. december 2019 kl. 13:28 skrev DR følgende: ”Hej [Klager] Jeg har spurgt [Journalist B] ind til tallene. Som vi kan udlede, så er disse tal kilden til grafen https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/693/svar/1574123/2045448.pdf Vi kan ikke se, at de er korrigerede for befolkningsudvikling. Hvordan ved du, at de er det? Mvh [Journalist C]” Den 19. december 2019 kl. 14:10 skrev [Klager] følgende: ”Hej Tallene fra https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/suu/spm/693/svar/1574123/2045448.pdf er ikke korrigeret for befolkningstal. Men tallene i grafen er korrigeret for befolkningstal. Hvis I ser på grafen er enheden antal/100.000 mennesker, hvilket er en sædvanlig enhed for angivelse af incidens. Det betyder det er korrigeret for befolkningsstørrelse. Det er mig der har lavet grafen og korrigeret for befolkningstal. Befolkningstallene for perioden 1995-2007 har jeg fra www.statistikbanken.dk (Det er faktisk min profession at lave sådan nogle ting, og har været det i 16 år). Da jeg sendte grafen til [Journalist B], skrev jeg til ham, at jeg havde lavet den, og jeg kunne sende den til ham i Excellformat, så han kunne kontrollere mine beregninger, hvis han ville. Det fandt han åbenbart ikke nødvendig den gang. Vh [Klager]” Den 19. december 2019 kl. 14:27 skrev DR følgende: ”Hej igen Du må meget gerne sende excel-arket, hvis du har mulighed for det. De to øvrige ud af dine tre punkter i forrige mail har vi kigget på og justerer efter. Punkt 1 har ingen betydning for os, rent forståelsesmæssigt ift læseren mener jeg, og punkt tre er simpelthen en tastefejl. Tak for at ud bemærkede den. Mvh [Journalist C]” Den 19. december 2019 kl. 14:58 skrev [Klager] følgende: ”Jeg har ikke excellarket på mit arbejde, men kan sende det i aften. Så er I første omgang er I nødt til at stole på mit ord, og få det rettet med det samme. - det er en fejl i artiklen, og det skal vel ikke gå ud over mig, at [Journalist B] ikke ville have Excell arket i første omgang? Vh [Klager]” Efter offentliggørelsen DR indsatte den 20. december 2019 følgende note i begyndelsen af den påklagede artikel ”Råbt af i telefonen og svinet til på mail: Sådan gik det til, da jeg forsøgte at finde de ”rigtige tal” på mobilstråling og kræft” fremhævet med kursiv: ”Vi har ændret enkelte ord i rubrik og indledning på grund af forskellige opfattelser af hændelsesforløbet i dialogen med [Rådet]. Ligeledes fremstod det oprindeligt som om, at tallene fra [Rådet] ikke var korrigeret for befolkningens udvikling, men vi har modtaget dokumentation for, at det er de. ” DR ændrede endvidere overskriften til ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” . DR foretog derudover rettelser i artiklens brødtekst, herunder blandt andet i artiklens indledning, hvor sætningen ”En person fra det såkaldte ”Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails” blev fjernet. DR tilføjede blandt andet følgende afsnit i artiklen: ”Men de argumenter køber [Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], ikke. - Når hjernekirurgerne oplever, at de opererer flere, ved de ikke, i hvilken grad det skyldes, at diagnostikken er ændret, så der sættes præcis diagnose på flere ramte, eller i hvilken grad det skyldes, at der er flere tilfælde. Faktum er, at der er en stigning i antal detekterede glioblastomer, og på baggrund af den omfattende øvrige evidens er det sandsynligt, at det i større eller mindre grad skyldes mobiltelefoni, siger hun. ” DR bragte endvidere samme dag berigtigelsen ”Flere rettelser i artikel om 5G” på DRs netavis dr.dk på siden ”Fejl og Fakta”. Berigtigelsen har følgende underrubrik: ”Beskrivelser af telefonsamtaler og tal på hjernekræft er blev revideret. ” Af berigtigelsen fremgår følgende: ”I artiklen Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene har redaktionen bag indført flere rettelser efter dialog med interesseorganisationen [Rådet]. Artiklen beskriver journalistens jagt på specifikke tal på udviklingen i forekomsten af hjernetumoren glioblastom i befolkningen. Artiklen er en opfølgning på en tidligere historie om sammenhængen mellem mobilbrug og hjernekræft ud fra overordnede cancerstatistikker. I den seneste artikel bringes en graf udarbejdet af [Rådet] på basis af tal fra Cancerregistret. I den oprindelige udgave af artiklen fremstod det som om, at grafen ikke tager højde for, at befolkningen er vokset, hvilket i princippet kunne forklare, at der er flere, som bliver diagnosticeret med glioblastom. Men mens tallene fra Cancerregistret rigtig nok ikke var korrigeret for befolkningsudviklingen, var der i udarbejdelsen af grafen foretaget en korrigering af [Rådet]. DR har modtaget og bekræftet beregningerne, hvorfor teksten er revideret. DR beklager fejlen. Vrede ændret til kritik Derudover er der foretaget rettelser i artiklens rubrik og indledning. Her står beskrevet journalistens oplevelse af henvendelser fra selv samme organisation i kølvandet på første artikel om 5G og hjernekræft. Det blev vurderet relevant for læserne at kende til, hvilke reaktioner og følelser, debatten om 5G vækker i dele af samfundet. Repræsentanter fra [Rådet] har imidlertid en anderledes opfattelse af særligt en række telefonsamtaler, som ikke er båndet. Vi har derfor ændret ordvalget. Tidligere lød rubrikken ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom vrede: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene”. Ordet vrede er nu ændret til kritik. I artiklens indledning stod der desuden, at journalisten fik vrede mails og blev råbt ad i telefonen. Dette er efterfølgende ændret til følgende: Jeg blev kimet ned på telefonen og fik omkring 20 utilfredse mails, der forlangte ændringer og tilføjelser. DR ligger naturligvis inde med den fulde mailkorrespondance samt opkaldslister, som dokumenterer denne beskrivelse af forløbet. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra DR modtaget [Rådet]s nyhedsartikel ”Mobilstråling: DR’s Detektor vildleder om forskningsresultaterne” , som blev bragt den 19. december 2018 på hjemmesiden [Hjemmesiden]. [Klager] klagede den 27. februar 2020 og den 12. marts 2020 til DR, som den 4. marts 2020 og den 17. marts 2020 afviste klagerne. [Klager]s klage over DRs afvisninger er modtaget i Pressenævnet den 26. maj 2020 og den 8. juni 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har indledningsvis oplyst, at hun er cand.med.vet. og ph.d. og har arbejdet som forsker ved anerkendte danske vidensinstitutioner i mere end 20 år og siden 2007 som forsker ved [Universitet C]. [Klager] har gennem mange år bedrevet epidemiologisk forskning og har således ekspertise i at vurdere videnskabelige studier af biologiske effekter og har endvidere dyb indsigt i mekanismer bag sygdomsudvikling. Endvidere har [Klager] i mange år siddet i ekspertpaneler og været videnskabelig rådgiver for nationale og europæiske myndigheder (primært FVST og EFSA). Siden 2011 har [Klager] tillige virket som frivillig videnskabelig rådgiver for den danske NGO [Rådet], idet hun har fulgt forskningen vedrørende effekter af radiofrekvent elektromagnetisk stråling (RF-EMR, også kaldet ”mobilstråling”) tæt siden 2010 og set et påtrængende behov for oplysning af offentligheden. [Rådet] er en NGO, der har til formål at formidle faktuel information (med link til primærkilder) om forskningen vedrørende biologiske effekter af RF-EMR, samt internationale organers og myndigheders ageren på området. [Klager] har bemærket, at DR har valgt ikke at kategorisere artiklerne som ”fagvidenskabelige artikler” eller ”kritisk journalistik”. Dette fratager ikke DR for at leve op til de presseetiske regler og i særdeleshed, da DR er et centralt public servicemedie, og artiklerne fremstår som videnskabeligt baserede med udtalelser fra ”eksperter”. Hertil kommer, at [Klager] tvivler på, at DRs læsere forstår denne distinktion. Artiklerne påstår at ville komme til bunds i, om der er grund til at frygte strålingen og artiklerne er baseret på udtalelser fra såkaldte ”eksperter” og kommer endelig med klare konklusioner om, hvorvidt der er videnskabelig evidens for skadelige effekter – både fra forskerne og som opsummering fra journalisten selv. Det vil af læserne utvivlsomt blive opfattet som videnskabeligt baserede konklusioner om, at der intet er at frygte. DR har endvidere påstået, at artiklerne har en objektiv tilgang til emnet. Det kan vel næppe kaldes objektivt, når journalisten opfinder en uenighed, som ikke eksisterer, ej heller når DR i øvrigt nægter at rette fejlen, efter hun gentagne gange redegjorde for, at der ikke eksisterede en sådan uenighed. Ensidigheden i DRs dækning i de to artikler og manglende efterlevelse af de presseetiske reglers punkt A. 1 er to centrale klagepunkter, som DR ikke har imødegået. Ud over selve ensidigheden i valg af eksperter er det påfaldende, at DR omtaler alle forskere, som ikke mener, at strålingen er et problem, som ”eksperter”, hvad enten de har faglig ekspertise i dette emne eller ej. Derimod fremstilles alle, som er skeptiske over for udrulningen af 5G, som ”skeptikere”, hvad enten de er lægfolk eller forskere. Der er som nævnt flere hundrede forskere, der er ”5G skeptikere” på grundlag af deres ekspertise og forskning. Hvis journalisten ikke opfattede [Klager] som ekspert, kunne han have valgt nogle af disse forskere i stedet. DR har i svaret til Pressenævnet henvist til en podcastserie med den påstand, at ”sagen” i serien er belyst fra alle sider og bruger dette som undskyldning for, at udvalget af eksperter i de to artikler er ensidig. [Klager] har i den forbindelse anført dels at podcasten er irrelevant i forhold til de påklagede forhold, dels er hun ikke enig i denne præmis: For det første læses artiklerne på dr.dk selvstændigt, det er formentlig de færreste læsere, der sætter sig for at høre fem timers podcast for at læse en artikel på dr.dk. Artiklerne på dr.dk skal kunne læses selvstændigt, uden læserne bliver vildledt. For det andet har den omtalte podcast på dr.dk også et i vidt omfang ensidigt udvalgt af eksperter og kommentatorer. Ud af mere en 200 internationale forskere, som har skrevet under på appeller om et moratorium for videre udbredelse af trådløs teknologi (www.emfappeal.org og www.5Gspaceappeal. org), og som tilsammen har udført mere end 2000 videnskabelige studier vedrørende skadelige effekter af strålingen på liv og helbred, har DR kun interviewet nogle enkelte. Ydermere deltager disse få forskere ikke live i studiet, men der er klippet udvalgte kommentarer ud og bragt i podcasten, hvor DRs udvalgte forskere og læger, som ikke mener strålingen er skadelig, så frit kunne kommentere og nedgøre disse udtalelser. Dette er en meget skæv dækning. I denne sammenhæng er det relevant at nævne DRs fejlagtige påstand om, at [Klager] ikke ville medvirke i den omtalte podcastserie. Dette er heller ikke korrekt. [Klager] ville meget gerne have været med i studiet, hvilket hun også gjorde klart i korrespondancen med journalisten i sensommeren 2019. Det, hun sagde nej til, var at blive interviewet til bånd, hvorfra journalisten efterfølgende kunne klippe enkeltcitater ud og bruge som beskrevet ovenfor, helt uden for hendes indflydelse. Dette havde [Klager] allerede prøvet i foråret 2019, hvor hun svarede både skriftligt og i en halv times interview på seks spørgsmål fra en DR-journalist. Et enkelt citat blev taget ud og bragt i udsendelsen på P1, hvor [Professor F] fik fri taletid til at nedgøre hendes udtalelse, løsrevet fra kontekst. Dette ønskede [Klager] selvsagt ikke gentaget. Imidlertid skrev [Klager] så sent som oktober 2019 til journalisten og spurgte, om han skulle ”bruge mere fra hende” til podcasten. Det er således uforståeligt, at dette kunne blive til, at [Klager] ”ikke ville medvirke”. Når DR beklager ”misforståelsen” om, at [Klager] ikke ville udtale sig til artiklen på dr.dk, gentager de altså endnu en misforståelse om, at hun ikke ville medvirke i podcasten. Artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” Korrekt information [Klager] har anført, at DR har bragt faktuelt forkerte oplysninger, og at DR har bragt et fejlcitat. [Klager] har henvist til, at de faktuelle fejl vedrører blandt andet, at forskernes/lægens udtalelser bringes i forkert kontekst og dermed er vildledende, og at DR har bragt et fejlcitat. [Klager] har oplyst til DR – og citeres for – at der findes syv befolkningsstudier og to meget store dyrestudier, der viser sammenhæng mellem anvendelse af mobiltelefoni og hjernekræft (gliom/glioblastom). Det er ikke en tolkning fra [Klager] eller fra [Rådet]. Det er der belæg for ved direkte at citere en række publicerede forskningsartikler i anerkendte forskningstidsskrifter, som [Klager] har refereret til. Alle forskningsartiklerne blev tilsendt DR som belæg for udsagnet. DR har modsvaret [Klager]s udsagn med følgende tekstpassage: ”Argumenterne her er udtryk for [Rådet]s fortolkning af en række forskningsartikler. Ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. ” DRs fremstilling egner sig til at give publikum indtryk af, at [Klager] og [Rådet] fejlciterer de videnskabelige artikler, og den fremstilling egner sig til at miskreditere [Klager]s faglighed og troværdighed. [Klager] har hertil bemærket, at der er tale om hendes udtalelser i faktaboksen, ikke officielle udtalelser fra [Rådet]. [Klager] har udtalt sig på baggrund af sine videnskabelige kompetencer og på baggrund af en omfattende indsigt i fagområdet, som hun har fulgt tæt næsten 10 år. Disse kompetencer er baggrunden for [Klager]s frivillige arbejde som videnskabelig rådgiver for non-profit organisationen [Rådet]. [Klager] har endvidere anført, at hun ikke fik de bragte citater til gennemsyn før offentliggørelsen af de opdaterede artikel. [Klager] har henvist til faktaboksen og et afsnit, hvor DR omtaler en nyhedsartikel fra [Rådet]s hjemmeside. I artiklen omtales en amerikansk forskningsartikel fra 2018, der konkluderer, at et dyreforsøg viste klar evidens for kræft i anvendte forsøgsrotter. DR anfører derpå følgende i en passage i artiklen: ”Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige ”råd” at gøre. ” Det er et decideret fejlcitat, som [Klager] ikke har haft til gennemsyn på trods af, at hun forud for offentliggørelsen indgik en aftale om gennemsyn af citater. [Rådet] har heller ikke fået en officiel henvendelse. Hverken [Klager] eller [Rådet] har anført det, som DR har citeret dem for i passagen. [Rådet] har derimod fremført, at flere betydelige forskere, hvoraf flere har siddet i IARCs ekspertpaneler gennem mange år, har ytret, at dyrestudiet fra amerikanske NTP styrker den samlede evidens, som danner et tilstrækkeligt grundlag for en kommende opklassificering af kræftmistanken, så klassificeringen kan løftes fra klasse 2B og til klasse 2A eller klasse 1. DRs fremstilling egner sig igen på urimelig vis til at miskreditere [Klager] og [Rådet] ved at citere dem for noget, de ikke mener. DR har derudover fremstillet [Rådet] og [Klager] som i modstrid med [Professor C], som over for DR har anført, at det amerikanske dyrestudie (NTP) ikke beviser, at mobiltelefoni giver mennesker kræft. Hverken [Klager] eller [Rådet] er uenig i [Professor C]s vurdering. Alligevel fremstår det i artiklen som en tilbagevisning af et udsagn, som skulle forestille at være [Klager]s. Det er i strid med god presseskik, fordi det ikke er korrekt, det de citeres for, og fordi fremstillingen egner sig til at ringeagte [Klager]s faglighed og troværdighed. DR har i svaret til Pressenævnet anført, at afsnittet ikke udgør et citat fra [Klager] eller [Rådet], men journalistens sammenfatning af budskabet i den en nyhedsartikel offentliggjort af [Rådet]. [Klager] har bemærket, at dette imidlertid ikke ændrer ved, at citatet er direkte forkert. Der er jo klart tale om et indirekte citat, idet det påstås af journalisten, at [Rådet] mener, at ”det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker”. Dette fremgår intetsteds i den pågældende publikation, som er et faktacheck. DR har i sin udtalelse bragt nogle løsrevne citater fra publikationen og påstår, at det viser, at [Rådet] mener, at resultaterne kan overføres til mennesker. Dette er forkert. Pressenævnet kan kun opfordres til at læse publikationen. Kildekritik [Klager] har anført, at DR ikke har tydeliggjort, hvilke eksperter, der har vurderet hendes udtalelser i artiklen. DR har i realiteten anvendt anonyme kilder, fordi det ikke fremgår, hvilke ekspertnavne, som har vurderet [Klager]s udsagn. Der er intet ved DRs fremstilling, som blotlægger, at der er foretaget en faktuel efterprøvelse af [Klager]s udsagn. [Klager] har henvist til følgende afsnit: ”Argumenterne her er udtryk for [Rådet]s fortolkning af en række forskningsartikler. Ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. DR Viden arbejder på en opfølgning omkring tallene for forekomsten af glioblastom, da tallene her i artiklen omfatter alle former for hjernekræft. ” Der citeres således unavngivne forskere, hvoraf det ikke fremgår, hvem der er tale om, og om de overhovedet har indsigt og kompetencer til at vurdere dette. [Klager] har afvist, at det må stå klart for læseren, at det er de af DR navngivne forskere, der henvises til. Dette er ingenlunde ”klart”, som DR har påstået. I artiklen fremgår ikke hvilke af de fire eksperter, der medvirker i artiklen, der ”ikke kan bekræfte Rådets udlægning”. Efter pålydende får man det indtryk, at det er alle fire forskere/læger, der medvirker i artiklen. DR har i svaret til Pressenævnet udtalt, at det kun er forskerne [Professor C] og [Professor D], hvilket understreger, at artiklen er vildledende. DR modsiger således sig selv i udtalelsen på dette punkt, hvilket antyder, at det ikke engang er klart for DR selv. Ydermere fremgår det ikke i artiklen, hvad der ligger bag udsagnet ”ikke kunne bekræfte”. For [Professor C]s vedkommende ved [Klager] fra personlig kontakt, at han ikke har læst noget af den omtalte dokumentation eller anden videnskabelig dokumentation inden for fagområdet, bortset fra NTP studiet (det store amerikanske dyrestudie). [Professor C] har således ikke ekspertise til at kunne vurdere, hvorvidt [Klager]s fremlæggelse af forskningen er korrekt, idet helbredseffekter af RF stråling ikke ligger inden for [Professor C]s fagområde. Kun det omtalte dyrestudie ligger delvist inden for [Professor C]s fagområde, og han bekræfter i artiklen, at studiet er veludført og giver evidens for, at strålingen giver cancer hos rotter. For så vidt angår [Professor D], så udtaler hun sig udelukkende om 5G-stråling. Det er derfor tvivlsomt, om [Professor D] har udtalt sig om den dokumentation, [Klager] fremlægger, som omhandler andre typer stråling. Derfor er har [Professor D] sandsynligvis kun forholdt sig til, om der er dokumentation for, at 5G forårsager cancer, hvilket ikke vedrører [Klager]s udtalelser, idet sammenhænge mellem 5G og cancer slet ikke er undersøgt. Da [Klager]s udtalelse vedrører en række videnskabelige publikationer, må kommunikationen herom være foregået skriftligt, da det ikke er muligt, at journalisten mundtligt har redegjort for [Klager]s udtalelser og referencer, endog på tysk eller engelsk. DR bør derfor fremlægge dokumentation for, at [Professor D] og [Professor C] har forholdt sig til den dokumentation og udtalelse, som [Klager] har fremlagt i faktaboksen. DR har desuden påstået, at [Klager], som ”5G skeptiker – ud over de øvrige skeptikere – står alene med sin opfattelse” og derfor ”ikke kan være overrasket over, at de af DR adspurgte forskere ikke deler hendes opfattelse. ” Dette er så underlødigt et argument, men må alligevel imødegås. For det første er det uacceptabelt, at alle, der er skeptiske overfor 5G, slås i hartkorn, men dette viser med al tydelighed DRs partiskhed. [Klager] er forsker ved danske forskningsinstitutioner gennem mange år og kommer med en videnskabelig vurdering i kraft af sine videnskabelige meritter. For det andet står [Klager] langt fra alene. Blandt andet kommer forfatterne af det videnskabelige review, som citeres i artiklen ([Forfatter C] et al), frem til samme konklusioner, herunder internationalt anerkendte forskere, som har siddet i eller rådgivet WHOs cancerpanel IARC. En række IARC-medlemmer har i øvrigt publiceret artikler med samme udlægning – at det samlede videnskabelige grundlag nu er tilstrækkeligt til at opgradere RF-strålingen til kategori 2a eller kategori 1: kræfremkaldende. Endelig er der som sagt mere end 200 forskere med videnskabelig fagekspertise, som har appelleret om et moratorium for udrulning af 5G. Det er muligvis rigtigt, at DR har valgt kun at tale med et snævert antal forskere, som ikke mener strålingen udgør en risiko, men det viser kun DRs ensidige dækning – ikke at [Klager] står alene. DR har i øvrigt brugt de danske forskere/læger som ”eksperter”, selv om de ikke har ekspertise inden for det relevante fagområde (effekter af RF stråling), og bruger deres udtalelser vedrørende deres egentlige fagområder ude af kontekst til at drage vidtrækkende konklusioner om den påståede mangel på evidens. I andre tilfælde udtaler ”eksperterne” sig uden for deres fagområde og altså ikke som eksperter. [Klager] har selv tilsvarende videnskabelig baggrund som de anvendte forskere (og tillige indsigt i det relevante videnskabelige fagområde), men DR har nægtet at nævne [Klager]s videnskabelig baggrund i artiklen (ph.d. og forsker), hvilket tjener til at svække troværdigheden af hendes udtalelser. Denne forskelsbehandling er led i en generel skævridning, hvor alle forskere, som er skeptiske over for den fortsatte udrulning af trådløs teknologi med baggrund i den videnskabelige dokumentation, blot omtales som ”5G skeptikere”, mens forskere uden egentlig indsigt i emnet fremhæves som ”eksperter”. Forelæggelse [Klager] har anført, at DR ikke har forelagt ekspertvurderingen for hende, før DR bragte en fremstilling, som er egnet til at miskreditere hende og ringeagte hendes faglighed og troværdighed. DR har således offentliggjort artiklen med de unavngivne eksperters vurdering uden at forelægge for [Klager], at disse eksperter undsiger hende. [Klager] har efterfølgende selv ved kontakt til to af de ekspertnavne, der nævnes i artiklen som helhed, fået bekræftet, at de ikke har noget kendskab til de forskningsartikler, [Klager] referer i artiklen. Dette understøtter, at DR ikke har foretaget en faktuel efterprøvelse. Genmæle [Klager] har anført, at hun bør have rimeligt krav på et dementi, der bør bringes på tilsvarende fremtrædende plads på dr.dk som den påklagede artikel. Artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” [Klager] har oplyst, at DR har bygget artiklen på en række udsagn, som hun har fremsat underbygget af dels videnskabelige referencer, dels en graf baseret på tal fra Sundhedsstyrelsen til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. [Klager] tildeles rollen som partskilde med en interesse, fordi hun repræsenterer en NGO. DR har modsvaret [Klager]s påstande ved at citere nogle kilder, som DR har klassificeret som ekspertkilder, men DR har bragt nogle problematiske udsagn, som ikke er i overensstemmelse med fakta, og derfor egner DRs ekspertvinkling sig til at miskreditere [Klager] som fagperson, og hun får ikke kritikken af hendes udsagn forelagt med mulighed for modsvar. Det har tydelig karakter af karaktermord, og metoderne til dette karaktermord er i strid med god presseskik. Det forhold, at DR har undladt [Klager] at modsige faktuelt ukorrekte oplysninger, egner sig til at volde skade på hendes professionelle anseelse, og det er tydeligvis også formålet, fordi DR fører en varig kampagne, som fra tid til anden argumenterer ensidigt for, at der ikke findes mistænkte helbredsrisici mod mobiltelefoni (eller ikke-ioniserende stråling) af nogen betydning. I en række journalistiske produktioner har DR Viden ført en gennemgående argumentation for, at der er ikke eksisterer en reel videnskabelig bekymring over anvendelse af mobiltelefoni og andre trådløse teknologier. I den sammenhæng blev DRs foretrukne ekspertkilde igennem mange år, [Professor F], citeret for, at der ikke er set nogen statistisk stigning i kræftformer, som kan kobles til brug af mobiltelefoni i den tid, hvor mobiltelefoner har været udbredt i befolkningen. Denne påstand har [Professor F] i en række tilfælde anvendt til at nedtone betydningen af en række videnskabelige studier, der giver evidens for en sådan sammenhæng. Om den observerede stigning kan forklares med mobiltelefoni, påstår [Klager] ikke. Det er et kompliceret, videnskabeligt spørgsmål, som WHOs ekspertpaneler vurderer med mange års mellemrum. Men det er uomtvisteligt, at de danske sundhedsdata har registreret en markant statistisk stigning i forekomsten af den aggressive hjernekræfttype glioblastom fra 1995 og frem. DRs reaktion på, at [Klager] påpegede den eksisterende statistik for glioblastom, var at fremstille en artikel, som med hjælp af eksperter vil sandsynliggøre, at der ikke reelt har fundet en stigning sted. Det er korrekt, at statistik kan være misvisende. Men dels baserer DR alene sin vinkel på vage vurderinger fra sine kilder, som forklarer stigningen med ændrede procedurer og diagnostik af hjernecancer hos gamle patienter, dels finder DR ingen data, der kan vise, hvor stor en andel af stigningen, som skyldes ændret diagnostik. Der er tale om en aggressiv lidelse med voldsomme symptomer, som stort set alle patienter dør af inden et år, hvis det er ubehandlet. DR kan altså ikke føre bevis for, at der ikke har fundet nogen reel stigning sted, og selv har [Klager] alene påpeget, at der rent faktisk er observeret en stigning i en relevant kræftform, selv om DRs kilde forud for artiklen påstod, at det ikke var tilfældet. DR fremstiller så en artikel, der forsøger at udstille [Klager] som fagligt inkompetent, og det er uacceptabelt. Korrekt information [Klager] har anført, at det er faktuelt forkert, at de af DR adspurgte i artiklen udtaler, at stigningen i antallet af glioblastom-tilfælde i befolkningen kan tilskrives den ændrede praksis om diagnosticering af de ældre. [Klager] har forud for artiklens tilblivelse oplyst til DR, at den aggressive hjernetumor, glioblastom, er i stærk statistisk stigning. DR modsvarer i artiklen påstanden således: ”På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. ” ”Der er altså en stigning i antallet af personer, der bliver diagnosticeret med glioblastomer her i Danmark. Men kun når vi kigger på danskere over 60 år og i særdeleshed folk der er over 75 år. ” Endvidere udlægges det i artiklen, som om årsagen til incidens-stigningen, som fremgår af [Klager]s figur, i den samlede befolkning skyldes, at de ældste over 70 år diagnosticeres hyppigere grundet en omlægning af diagnostikken i 2006. [Klager] kan dokumentere, at DRs fremstilling ikke er korrekt. For de 60-74 årige ses en stigning fra omkring 10-11 pct. i perioden fra 1990’erne til 2008. Det er en incidens på omkring 16 pct. i 2014-2016. En betydelig stigning på omkring 60 pct. For de 45-60 årige: I 1990 var incidensen af glioblastom på omkring 5 pct., mens incidensen i 2015-2016 var på næsten 7 pct. Det svarer til en stigning på ca. 40 pct. af en sygdom med næsten 100 procent dødelighed inden for kort tid. Den samlede incidensstigning i befolkningen drives primært af gruppen 60-74 årige, fordi denne gruppe er dobbelt så stor som den ældre gruppe, og stigningen i denne gruppe er jævn over hele perioden og altså ikke relateret til ændrede procedurer i 2006. Endvidere kan kun en del af stigningen hos gruppen >74 år relateret til perioden 2006-2008 tilskrives ændrede procedurer. Det er således i strid med de faktuelle tal, når DR og [Professor F] tilskriver incidens-stigningen i befolkningen de ændrede procedurer for de ældste. [Klager] har endvidere anført, at DRs konklusioner vedrørende case control-metoden er faktuelt forkerte. [Klager] har oplyst til DR, at syv forskellige epidemiologiske undersøgelser viser en statistisk sammenhæng mellem brug af mobiltelefoni og glioblastom. Det er ikke et faktum, der kan diskuteres. Alle studierne er publiceret i anerkendte tidsskrifter, og to af disse indgik i 2011 som belæg for, at WHOs kræftagentur, IARC, fandt evidens nok til at rejse en officiel kræftmistanke, som stadig er gældende i 2020. Det anvendte design til disse studier er case-control-metoden. DR konkluderer følgende om metoden baseret på udtalelse fra forsker i Senfølger efter Kræft, [Professor F]: ”En af de få forskere, der benytter sig af de såkaldte ”case-kontrol-studier” og som bliver ved med at finde en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefoni og glioblastomer, er den svenske forsker [Professor A]. […] Han satte sig derfor sammen med en række andre forskere for at undersøge, om [Professor A]s påstande holdt vand. Og det gjorde de altså ikke, viser hans forskning. ” WHOs canceragentur, IARC, kommer frem til det modsatte: I 2011 lagde de vægt på de to foreliggende case-controlstudier, som fandt sammenhæng. Der blev nedfældet en betydelig kritik af [Professor F]s eget studie, Det Danske Kohortestudie, der var delfinansieret af Danmarks største mobilselskaber med et millionbeløb, og som i høj grad misklassificerede, hvem som havde anvendt mobiltelefon, og hvem som ikke havde. Case-control er et etableret studiedesign til at undersøge sjældne lidelser som glioblastom. Af samme grund var verdens største og dyreste projekt, det WHO-arrangerede INTERPHONEstudie, et stort og tværnationalt case-controlstudie. Det fortsat igangværende storprojekt, MOBIKIDS, er ligeledes et case-controlstudie, som undersøger sammenhængen mellem hjernekræft og mobiltelefoni: Kritikken af metodevalg er ikke forankret i videnskab. Kritikken er motiveret af interesse. Kildekritik [Klager] har anført, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik over for [Professor F], som medvirker i artiklen. [Klager] har henvist til, at [Professor F]s Kohortestudie blev kritiseret af IARC i 2011, og at han derfor har en farvet interesse i artiklens indhold. Når der i artiklen refereres til ”hans forskning” er der tale om [Professor F]s danske Kohortestudie, der som IARC påpegede, led af alvorlige fejl ”severe misclassification bias”, hvilket betyder, at studiet var non-informativt, og IARC tillagde derfor ikke studiet nogen vægt. IARCs ekspertgruppe kritiserede altså [Professor F]s danske Kohortestudie, som viste et stik modsat resultat af de case-controlstudier, som IARC lagde til grund for klassifikationen i 2011. [Professor F] har dermed en tydelig interesse i at farve sine udsagn, og det har DR ikke vist den fornødne kritik over for på trods af, at DR blev gjort opmærksom på dette forhold i forbindelse med offentliggørelsen. Som mangeårig fagkonsulent på området hos Sundhedsstyrelsen har [Professor F] som ekspert heller ikke den fornødne distance til statens interesser i spørgsmålet, men må forventes at have en betydelig binding til Sundhedsstyrelsens kommunikationsstrategi på området. [Klager] har bemærket, at [Professor F] har talt decideret usandt til DR den 19. december 2019, da han påstod, at kun et meget lille flertal stemte for at vedtage en kræftmistanke i WHOs ekspertpanel i 2011. Det fremgår skriftligt af WHOs egen rapport i The Lancet Oncology samme år, at det var et stort flertal, der stemte for vedtagelsen, som gik [Professor F]s holdning imod ([Professor F] var ikke en del af ekspertgruppen). DR blev konfronteret med usandheden, men DR Viden fastholder formuleringen i artiklen fra 19. december 2019 og forklarer over for nichemediet Tabt Tråd, at fremstillingen står for [Professor F]s egen regning. [Klager] har henvist til artiklerne ”Mobilkræft: DR og ekspert vildleder om skelsættende WHO-beslutning” og ”DR-redaktør: Det står for [Professor F]s egen regning” , som blev bragt henholdsvis den 19. og 23 december 2019 på Tabt Tråds netavis tabttraad.home.blog, hvor forholdet beskrives, og hvor DR afviser at rette den faktuelle desinformation. DR er vidende om, at [Professor F] taler usandt, når han udtaler sig, og hans fremstillinger kan forklares med hans egne forskerinteresser, og alligevel fastholder DR, at hans vurderinger på området er uvildige ekspertvurderinger i oplysningens tjeneste. DR har således ikke i tilstrækkelig grad været kritisk over for sin nyhedskilde og efterprøvet kildens påstande, som alvorligt kan anfægtes, i og med at et stort flertal af WHOs ekspertgruppe i 2011 klart blåstemplede case-control-studier som valide resultater. Dels har de store internationale studier på området benyttet metoden. DR har ikke forholdt sig til, at WHOs cancerpanel IARC har forkastet [Professor F]s Kohortestudie (med opdateringer) grundet alvorlige fejlkilder i studiets design. IARC har derfor set bort fra [Professor F]s Kohortestudie og opdateringer heraf (det vil sige yderligere publikationer) i forbindelse med klassifikationen af RF-stråling som muligt kræftfremkaldende i 2011. Dette uagtet, at studiet er publiceret i ”anerkendte tidskrifter” som DR har angivet. I forbindelse med publikationen i British Medical Journal har adskillige andre førende forskere også påpeget adskillige alvorlige fejl i [Professor F]s studie. På trods heraf hviler [Professor F]s udtalelser i artiklen i vidt omfang på dette studie, og altså på fejlagtigt grundlag. DR har påstået, at studiet er bekræftet og efterprøvet i flere uafhængige studier. Dette er ikke korrekt. Der er ikke i andre lande gennemført lignende Kohortestudier. [Professor F]s egne replikationer af sit studie kan ikke betragtes som en efterprøvning af studiets resultater, idet de fejl, som kritiseres af IARC, går igen i alle opdateringerne. Det er i øvrigt et faktum (som fremgår af den første Kohortepublikation), at teleindustrien har medfinansieret studiet, og i og med teleindustrien er ansvarlig for, hvilke data [Professor F]s fik stillet til rådighed om abonnenterne, har teleindustrien haft betydelig indflydelse på studiet. DR har i øvrigt henholdt sig til, at [Professor F] er Sundhedsstyrelsens rådgiver og derfor må anses for troværdig. Det er her relevant, at [Professor F] er opsagt i denne stilling omkring årsskiftet og fratrådt sin stilling pr. 1. juni 2020. I øvrigt er denne position ikke nødvendigvis udtryk for, at [Professor F] er en pålidelig kilde: forvaltningsretsekspert [Juristen] har således udtalt: ”Så længe [Professor F] modtager honorarer fra industrien, er han efter min vurdering inhabil som rådgiver for SST (Sundhedsstyrelsen, red.) og andre offentlige myndigheder inden for opgaver, der har særlig interesse for eksempelvis teleindustrien. Hvis hans arbejde for teleindustrien er ophørt, må man vurdere konkret, om der fortsat er en interessekonflikt. ” DR har endvidere påstået at have omtalt kritikken om [Professor F]s interessekonflikter i artiklen, men i artiklen angives kun, at [Professor F] har været kritiseret, ikke på hvilket grundlag. Derimod frikender DR blankt [Professor F] for nogen form for interessekonflikt eller inhabilitet, men det fremgår ikke på hvilket grundlag en sådan frikendelse har fundet sted eller af hvem. DRs journalist kan ikke anses for kompetent til at foretage en sådan vurdering. Forelæggelse [Klager] har anført, at DR har fremsat krænkende udtalelser om hendes grafiske fremstilling af en række tal fra Sundhedsstyrelsen fremlagt i forbindelse med Sundhedsministerens svar på et § 20-spørgsmål, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af artiklen. Journalisten kontaktede [Klager] via mail kort før offentliggørelsen (fire timer og 40 minutter før planlagt offentliggørelsen den 18. december kl. 12:00), og der fulgte en længere mailkorrespondance. Grundet den meget korte svarfrist måtte [Klager] reagere hurtigt, og hendes svar kom derfor i flere tempi. I disse svar gjorde [Klager] allerede inden offentliggørelsen (udsat) opmærksom på flere af de faktuelle fejl og fremsendte dokumentation for fejlagtige udtalelser i artiklen. Også efter offentliggørelsen kom [Klager] med dokumentation for fejl i artiklen. Kun enkelte fejl blev rettet, og heraf fremgår enkelte af redaktionens berigtigelse øverst i nuværende version af artiklen. Først citerede DR [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D], for, at [Klager]s datagraf ikke var korrigeret for befolkningstilvækst. [Klager]s graf var netop korrigeret for befolkningstilvækst, og hun tilbød at sende de bagvedliggende tal, da hun fremsendte grafen. Journalisten kritiserede altså [Klager]s graf på falsk grundlag og uden at have spurgt hende, om den var korrigeret for befolkningstilvækst. [Klager] fik heller ikke kritikken forelagt, før DR bragte artiklen. [Klager] gjorde DR-redaktøren opmærksom på dette umiddelbart efter første udgivelse af artiklen, men journalisten og redaktøren ville ikke ændre det, før end hun havde fremsendt yderligere information. De foretrak at lade en æreskrænkende påstand på udokumenteret grundlag være offentliggjort på en fremtrædende plads på dr.dk i dagevis, frem for at tro [Klager] på sit ord og trække den æreskrænkende påstand tilbage til [Klager] havde mulighed for at fremsende materialet. DR citerer så [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], for at [Klager]s data er præsenteret ”på en mærkelig måde”: ”Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet. Og hvorfor lige året 1995? , siger hun. ” Der er en god forklaring på, hvorfor det er året 1995. Det er de data, som Sundhedsstyrelsen har stillet til rådighed for Sundheds- og Ældreudvalget. Det vil sige, det er de data, [Klager] havde til rådighed. Dette var journalisten bekendt med, alligevel bruger han en lægmand, en sundhedsfaglig kilde uden statistisk ekspertise, til at insinuere for læserne, at [Klager] manipulerer med tallene for at vildlede. I modsætning til [Overlæge A] er [Klager] selv fagperson på dette område. [Klager] har endvidere forklaret for journalisten, at dette er en almindelig grafisk fremstilling, som anvendes i epidemiologisk forskning, og hun har redegjort for, hvorfor hun sammenligner med perioden op til 2005. Endvidere viser figuren også angivet de observerede incidenser, ikke kun den relative stigning. Det er yderst skadevoldende for [Klager]s professionelle anseelse at påstå, at hun ”præsenterer tallene på en mærkelig måde” og ”fumler med statistik”. [Klager] fik ikke forelagt kritikken før offentliggørelse. Efter første offentliggørelse blev [Klager]s modsvar kun delvist bragt i artiklen som en undertekst til hendes graf og i meget lille skriftstørrelse, så det var egnet til at blive overset. Det er ikke en proportionel eller rimelig kompensation for DRs skadevoldende omtale. [Klager]s svar på kritikken er altså ikke bragt i direkte forbindelse med ”kritikken”, og de fleste læsere vil derfor læse ”kritikken”, uden at se hendes modsvar på lige fod. DR har påstået, at omtalen ”ikke havde til formål at stille denne eller [Klager] i et kritisk lyssandsynliggøre eller dokumentere at der ikke var sket en stigning, eller at dokumentere at der ikke er sket en stigning eller at grafen er ukorrekt” ”. Det er vanskeligt at forstå, hvordan DR kan hævde, at ovenstående udtalelse fra en af DRs ”eksperter” kan forstås anderledes end nedsættende. DR har anført, at udtalelsen ”og hvorfor lige 1995? ” fra [Overlæge A] ikke fremgår af artiklen, men denne udtalelse fremgik i den første publicerede udgave af artiklen. Endvidere har [Professor F] udtalt, at tallene i [Klager]s figur ”ser mærkelige ud”. Det fremgår ikke, hvad [Professor F] mener med dette, det er bare en uspecifik nedsættende udtalelse. Hun anerkender således, at der er en stigning, så det kan ikke være selve stigningen, der omtales som ”mærkelig”. DR har endvidere anført, at artiklen blev forelagt for [Klager] inden offentliggørelsen den 18. december 2019. Denne forelæggelse var imidlertid med meget kort varsel, idet der blev krævet svar inden kl. 12 samme dag. Dette er ikke en rimelig frist, idet det ikke var varslet, at artiklen ville blive fremsendt. [Klager] kunne meget vel slet ikke have set den. Imidlertid reagerede [Klager] prompte med indsigelser efter at have set mailen. Grundet tidspresset, og fordi artiklen var kopieret ind i en mail i uoverskuelig form, var det imidlertid ikke muligt at nå at opdage alle fejl inden den angivne frist. [Klager] fremsendte derfor flere indsigelser i løbet af dagen, som det fremgår af mailkorrespondancen. DR har derudover anført, at [Klager] havde fremsendt grafen ”uden at anføre at den var korrigeret for befolkningstilvækst”. Til dette er at sige to ting: For det første fremgår det direkte af grafen, at den er korrigeret for befolkningstilvækst, fordi forekomsten er angivet en årlig incidens (altså antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere). Desuden meddelte [Klager] ved fremsendelse af grafen, at journalisten var velkommen til at få tallene bag grafen. Dette valgte journalisten ikke at tage imod, før end efter artiklen var offentliggjort med de faktuelle fejl. Da [Klager] gjorde opmærksom på dette den 18. december 2019 lod DR alligevel påstanden om, at tallene ikke var korrigeret for befolkningstilvækst, blive stående endnu et døgn. DR havde modtaget grafen allerede den 25. november 2019 med tilbud om at få tallene bag grafen. Det er således alene DRs fejl, at de har publiceret artiklen med fejlagtige nedsættende bemærkninger om [Klager]s grafiske fremstilling. Alligevel valgte DR at lade fejlene stå i artiklen unødigt længe mens denne var publiceret på dr.dks forside. Hvis dette, som DR påstår var for at sikre ”den nødvendige kildekritik”, kunne DR bare have slettet kommentaren om, hvorvidt tallene var korrigeret for befolkningstilvækst, indtil DR havde undersøgt sagen. Fremstilling af grafiske fremstillinger data hører ind under [Klager]s ekspertise som forsker i epidemiologi ved [Universitet C] gennem mange år, og DR har tidligere publiceret adskillige af [Klager]s grafer, uden disse en eneste gang er blevet anfægtet fra nogen sider. Genmæle [Klager] har anført, at hun bør have rimeligt krav på et dementi, der bør bringes på tilsvarende fremtrædende plads på dr.dk som den påklagede artikel. [Klager] har bemærket, at de falske oplysninger om hendes graf havde en fremtrædende på forsiden af dr.dk, mens den rettede version samt DRs artikel om disse rettelser ikke havde tilsvarende fremtrædende plads. Endvidere har DR ikke foretaget nogle rettelser i forhold til den lange række af fejlagtige påstande fra [Professor F]s side som fremføres i klagen. Det er i den sammenhæng også relevant, at [Professor F] af en professor i forvaltningsret er erklæret inhabil allerede inden DR anvendte [Professor F] som ekspert. De fejlagtige påstande fra [Professor F]s side er med til at skade [Klager] og i øvrigt også vildlede befolkningen. 2.2 DRs synspunkter DR har indledningsvis oplyst, at artiklerne udspringer af og er baseret på podcastserien ”Frygten for 5G” , der blev sendt på DR P1 i november 2019, og som tager afsæt i den herskende uenighed om forskningen vedrørende 5G og mobilstråling. I podcastserien og artiklerne undersøgte DRs journalister, hvordan en række fremtrædende forskere, eksperter, interesseorganisationer og myndigheder i øvrigt forholder sig til den tilgængelige forskning. Journalisterne tog i den forbindelse udgangspunkt i vurderingerne fra de officielle myndigheder og uafhængige forskningsinstitutioner og inddrog derudover en lang række vurderinger og udtalelser fra forskere samt andre eksperter og kilder, der omfatter såvel ikke-skeptikere som skeptikere. Formålet hermed var at belyse emnet fra begge sider og tage både ikke-skeptikerenes og skeptikernes påstande alvorligt og følge deres vurderinger og argumenter til dørs. DR har bemærket, at podcastserien og artiklerne hverken var vinklet som en fagvidenskabelig undersøgelse eller som kritisk journalistik. DR forsøgte således ikke at dokumentere, hvorvidt 5G eller mobilstråling er sundhedsskadeligt, eller hvorvidt den tilgængelige forskning eller forskernes og de øvrige kilders vurderinger heraf er rigtig eller forkert. Podcastserien og artiklerne havde alene til formål at sætte fokus på 5G-debatten, præsentere de herskende holdninger i forbindelse hermed og fremlægge, hvilken forskning debattens aktører støtter op med. DRs kilder, som medvirker eller omtales, omfatter de førende danske og udenlandske forskere og praktikere inden for de relevante fagområder, herunder eksempelvis professor og overlæge [Professor F], der er ansvarlig for at rådgive Sundhedsstyrelsen omkring ikke-ioniserende stråling, [Professor G], der er professor i miljømedicin på [Institut D] i Stockholm med speciale i mobilstråling og kræft, samt en række eksperter inden for neuro-onkologien, der vurderer årsagerne bag stigningen i tilfælde af glioblastom (tumorer i hjernen). DR har desuden talt med internationale kommissioner, der af skeptikere kritiseres for ikke at være uvildige. Som eksempler kan nævnes ICNIRP, der er en non-profit-kommission med speciale i ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse, samt det Internationale agentur for kræftforskning (IARC), der er et agentur under WHO. DR har i den forbindelse talt med [Institut E] med henblik på at vurdere ICNIRPs og IARCs videnskabelige metoder. DR har derudover talt med en række 5G-skeptikere, herunder [Professor H], der er hovedforfatter til ”The Bioinitiative Report” , som opsamler al den kritiske forskning på området. DR henvendte sig også til [Klager] fra interesseorganisationen [Rådet] og spurgte, om [Klager] eller en anden repræsentant ønskede at medvirke. [Klager] ønskede ikke at medvirke, hvilket DR respekterede. Samtidig med, at DR sendte podcastserien bragte DR den 24. november 2019 artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” . DRs journalist tog i den forbindelse ikke kontakt til [Klager] på ny, idet journalisten ved en fejl havde forstået på [Klager], at hverken [Klager] eller [Rådet] ønskede at medvirke i podcastserien eller DRs øvrige omtale af emnet, herunder i artikler. Oplysningen om, at [Rådet] ikke ønskede at medvirke, fremgik også af artiklen. DR har beklaget denne misforståelse. Efter offentliggørelsen af artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” blev DRs journalist kontaktet af [Klager], der udtrykte utilfredshed med, at DR ikke havde henvendt sig til [Klager] eller [Rådet] med henblik på medvirken i artiklen. DRs journalist beklagede fejlen over for [Klager] og tilkendegav, at DR ville medtage en kommentar fra [Klager]. [Klager] sendte efterfølgende en lang række kommentarer og materiale, som hun anførte understøttede hendes kommentarer til artiklen. Grundet DRs efterprøvelse af [Klager]s påstande og dokumentation blev artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” indeholdende [Klager]s kommentarer først udgivet som opdateret den 4. december 2019. [Klager]s kommentarer til artiklen fremgår af faktaboksen med overskriften ”[Rådet] er uenige” . Den 19. december 2019 offentliggjorde DR artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” , hvori DR fulgte op på flere af [Klager]s påstande og den af [Klager] fremsendte dokumentation, som af redaktionelle grunde ikke kunne medtages i artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” . Artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” blev inden offentliggørelsen forelagt for [Klager], og DR medtog i artiklen en række citater, som [Klager] forinden havde formuleret til DRs brug. Efter offentliggørelsen af artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” kontaktede [Klager] DRs journalist og oplyste, at artiklen blandt andet indeholdt faktuelle fejl. Af artiklen fremgik det fejlagtigt, at [Klager]s graf vedrørende antallet af glioblastom-tilfælde ikke var korrigeret efter befolkningsvækst. DR rettede fejlen, da redaktionen var blevet gjort opmærksom herpå og havde indhentet den relevante dokumentation. DR opdaterede den 20. december 2019 artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” med en berigtigelse af fejlen. Samme dag bragte DR derudover en berigtigelse af fejlen på ”Fejl og Fakta”. DR har afvist at fremlægge den af [Klager] efterspurgte dokumentation, idet DR ikke er forpligtet hertil, og idet dokumentationen i øvrigt er irrelevant for artiklerne og denne klagesag. For så vidt angår [Klager]s bemærkninger vedrørende DRs podcastserie, som artiklerne er baseret på, har DR bemærket, at klagepunktet ikke er fremsat til DR inden for fristen på 12 uger efter podcastseriens offentliggørelse i henhold til medieansvarslovens § 34, stk. 3. [Klager] har i klagen til Pressenævnet adskillige gange bestridt DRs beskrivelse af faktum og artiklernes indhold, baggrund og formål, ligesom [Klager]s svar flere steder indeholder en gengivelse af faktum og artiklerne, som DR ikke kan genkende, og som må være udtryk for [Klager]s misforståelse og egen fortolkning. Hvad angår DRs misforståelse af [Klager]s ønske om at medvirke i artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” , har DR henvist til, at [Klager] ikke ønskede at medvirke i podcastserien på de af DR fastsatte vilkår. DR har i den forbindelse bemærket, at det ligger inden for DRs redigeringsret at fastsætte vilkår for en kildes medvirken, herunder om medvirken skal ske direkte eller ved forudgående interview. Artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” Korrekt information DR har for så vidt angår [Klager]s påstand om aftalt gennemsynsret henvist til en mailkorrespondance, hvori [Klager] den 25. november 2019 bad om godkendelsesret. Af mailkorrespondancen fremgår følgende: ”[…] Jeg ser frem til at modtage et artikeludkast i med nogle af ovenstående oplysninger, til godkendelse. […]” DR svarede den 26. november 2019 følgende: ”Jeg skal lige have kontakt til de tre forskere, som du kritiserer i din mail og forholde dem kritikken. Når jeg har gjort det, skal jeg nok sende en mail med et udkast til dig. Men det kan godt være, at der lige får et p[ar] dage. ” DR har i den forbindelse bemærket, at DR ikke kan give godkendelsesret til DRs kilder, da dette vil indebære en afgivelse af DRs redigeringsret. Dette er i overensstemmelse med DRs praksis og DRs øvrige korrespondance med [Klager], idet DR har bemærket, at DRs redigeringsret er afgørende for DRs uafhængighed og derfor ikke er et vilkår, som DR fraviger. Som det fremgår af DRs efterfølgende korrespondance med [Klager], der ligger i direkte forlængelse af ovenstående mails, anmodede DR flere gange om korte citater fra [Klager] til brug i artiklen. Den 27. november 2019 skrev DR blandt andet følgende til [Klager]: ”[…] Men kan du ikke sende mig to korte citater. Et til afsnittene om cancer-statistikkerne og et til dyreforsøgene, så jeg kan smide dem ind i artiklen her. Og så bruger jeg din lange mail, når jeg skriver den anden arti[kel] i næste uge. ” I mail af 29. november 2019 fremgår tilsvarende følgende: ”[…] Jeg vil gerne bede dig endnu en gang om to korte kommentarer til artiklen. En til påstanden om cancerrisikoen – altså de epidemiologiske forsøg. Og en til rotteforsøgene. […]” DR udvalgte i overensstemmelse med DRs redigeringsret en række konkrete citater fra [Klager]s mail, som indgik ordret i artiklen. DR har bemærket, at det ligger inden for DRs redaktionelle frihed at udvælge materiale og kommentarer. Det er således i overensstemmelse med DRs redigeringsret, at en kildes udtalelser udelades eller kun medbringes i begrænset omfang. DR har derudover bemærket, at idet [Klager] selv formulerede – og dermed selv godkendte – de pågældende citater, som DR måtte medtage i artiklen, og idet [Klager] allerede havde fået hele artiklen forelagt, er det DRs opfattelse, at DR ikke har været forpligtet til at sende artiklen med [Klager]s citater til hendes yderligere gennemsyn eller til godkendelse i øvrigt. Efter opdateringen af artiklen med [Klager]s kommentarer, orienterede DR den 4. december 2019 [Klager] om opdateringen med link til artiklen. [Klager] havde imidlertid ikke yderligere kommentarer til sine citater. DR har i øvrigt bemærket, at DRs brug af ordet ”fortolkning” i faktaboksen, ligger inden for DRs redigeringsret. DR valgte den pågældende formulering, idet DR af hensyn til den almindelige ikke-faglige læser fandt det relevant at sondre mellem på den ene side de medvirkende uafhængige forskningsinstitutioner – hvis vurderinger og resultater myndighederne baserer deres anbefalinger og retningslinjer på – og på den anden side interesseorganisationer, der arbejder ud fra en bestemt dagsorden. Ordet ”fortolkning” henviser dermed til de konklusioner, [Klager] drager på baggrund af de studier, som [Klager] henviser til. Idet [Klager]s påstande ikke er underbygget af officielle uafhængige undersøgelser eller af andre kilder, valgte DR at omtale [Klager]s påstand som en fortolkning af forskningsresultaterne. DR er i øvrigt ikke enig i, at DR i artiklen efterlader et indtryk af, at [Klager] og [Rådet] fejlciterer de videnskabelige artikler, eller at artiklen miskrediterer [Klager]s faglighed og troværdighed. For så vidt angår DRs omtale af [Rådet]s nyhedsartikel ”Mobilstråling: DRs Detektor vildleder om forskningsresultaterne” har [Klager] henvist til følgende afsnit: ”Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige ”råd” at gøre. ” Afsnittet udgør imidlertid ikke – sådan som [Klager] har påstået – et citat fra [Klager] eller [Rådet], men journalistens sammenfatning af budskabet i den pågældende nyhedsartikel offentliggjort af [Rådet], hvori rådet argumenterer for, at det amerikanske rotteforsøgs resultater kan overføres til mennesker. Dette er i overensstemmelse med DRs redigeringsret og almindelig journalistisk praksis. I artiklen linkes der direkte til [Rådet]s nyhedsartikel, således at læserne selv har mulighed for at nærlæse [Rådet]s argumenter og vurdere DRs sammenfatning heraf. Af [Rådet]s nyhedsartikel fremgår blandt andet følgende påstande om resultaterne fra rotteforsøget: ”Det vil have langtrækkende sundhedsmæssige samt økonomiske konsekvenser for vort samfund, når den tungtvejende videnskabelige evidens for yderst alvorlige sundhedseffekter ved anvendelse af mobiltelefon på denne måde benægtes. Især vores børn og unge bliver taberne i et systematisk internationalt spin, som dette faktatjek tilsyneladende er en del af. ” […] Påstand 1 fra Detektor: ”’Forskning: Mobiltelefoner giver kræft’ Sådan lød overskriften på en artikel, som bliver delt på sociale medier. Men det passer ikke, siger forskeren bag studiet. ” Faktatjek af påstand 1: Ikke korrekt. Citat fra NTP studiets konklusion: ”Clear evidence of tumors in the hearts of male rats. The tumors were malignant schwannomas. ” […] I forsøget blev dyrene udsat for stråling I 9 timer, i 10 min intervaller. De fleste danskere udsættes for stråling 24 timer i døgnet. Rotterne blev kun udsat for strålingen over to år. Mennesker er udsat for strålingen over årtier. ” Det fremgår dermed tydeligt af nyhedsartiklen, at [Rådet] argumenterer for, at resultaterne fra rotteforsøget kan overføres til mennesker. Dette understøttes også af [Klager]s øvrige korrespondance med DR. Det er således DRs opfattelse, at det påklagede afsnit i artiklen har dækning i [Rådet]s nyhedsartikel og den øvrige korrespondance med [Klager]. DR har i øvrigt afvist, at DR har indgået en aftale med [Klager] om gennemsyn af det pågældende afsnit, hvori DR omtaler [Rådet]s nyhedsartikel, eller at DR har været forpligtet til at orientere [Klager] om det pågældende afsnit forud for offentliggørelse. Hvad angår vurderingerne af rotteforsøget, som omtales i artiklen af henholdsvis [Rådet] og [Professor C], der er professor ved [Institut B] på [Universitet A], har DR bemærket, at artiklen ikke indeholder en påstand om, at der hersker en uenighed mellem kilderne, sådan som [Klager] har anført. I artiklen har DR fremlagt henholdsvis journalistens sammenfatning af [Rådet]s budskab vedrørende rotteforsøget og [Professor C]s vurdering af samme rotteforsøg. DRs sammenfatning af [Rådet]s budskab er baseret på [Rådet]s nyhedsartikel, hvori rådet argumenterer for, at rotteforsøgets resultater vedrørende sammenhængen mellem 5G og kræft kan overføres til mennesker, herunder: ”Det er korrekt, at ét enkelt studie ikke beviser noget i sig selv, heller ikke NTP-studiet isoleret, men et så solidt studie som NTP-studiet, er så tæt, man kan komme videnskabeligt bevis, når der også foreligger en LANG RÆKKE andre studier, som underbygger studiets resultater i form af: […]” Det er som tidligere nævnt DRs opfattelse, at det påklagede afsnit har dækning i [Rådet]s nyhedsartikel og den øvrige korrespondance med [Klager]. DR har bemærket, at [Klager] ikke har påvist konkrete faktuelle fejl i artiklen. At [Klager] mener, at DRs kilder ”fejlfortolker”, og at [Klager] er uenig med de officielle myndigheder og de af DR anvendte kilders vurderinger af det relevante materiale, som ligger til grund for artiklen, indebærer ikke, at artiklen er faktuelt forkert eller i strid med god presseskik. På baggrund af ovenstående er det DRs opfattelse, at DRs gengivelse af [Klager]s kommentarer er i overensstemmelse med god presseskik. DR har desuden afvist, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger. Kildekritik DR har bemærket, at DR har undersøgt [Klager]s påstande og dokumentation og drøftet disse med en lang række forskere, hvoraf følgende medvirker i artiklen: [Professor C], der er professor ved [Institut B] på Københavns Universitet, og [Professor D], som for de tyske myndigheder forsker i den elektromagnetiske strålings påvirkning af dyr og menneskers celler. DR har tydeligt kildeangivet disse to forskere og deklareret deres ekspertiseområde. Det er DRs opfattelse, at det må stå klart for læseren, at det er disse forskere, der henvises til med sætningen ”ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning”, ligesom det ud fra artiklens sammenhæng må stå klart for læseren, på hvilket grundlag og med hvilken faglighed de pågældende forskere medvirker og udtaler sig. DR har således ikke anvendt anonyme kilder, sådan som [Klager] har påstået. DR har desuden afvist, at det er uklart, hvem der har vurderet [Klager]s påstande og dokumentation. DR har – hvor det er relevant – efterprøvet kildernes vurderinger og konklusioner, der fremgår af artiklen, ved at forholde disse for andre fagkilder, herunder også for [Klager]. DR har ikke fremsat konklusionen, men har alene præsenteret myndighedernes og kildernes vurderinger samt journalisternes refleksioner i forbindelse hermed. Som det fremgår af artiklerne er det samlet set kildernes grundlæggende vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at 5G eller mobilstråling indebærer en væsentlig risiko for kræft. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med udtalelser fra de officielle myndigheder og institutioner, herunder Sundhedsstyrelsen, WHO og IARC. For så vidt angår [Klager]s kritik af DRs valg af kilder og dokumentation i øvrigt, har DR bemærket, at DR ikke er forpligtet til at anvende bestemte kilder eller dokumentation i sine artikler. Det ligger inden for DRs redigeringsret selv at beslutte, hvad der bringes, herunder også at undlade at omtale forhold, der for [Klager] forekommer centrale, ligesom det er op til DR selv at vælge og fravælge dokumentation og kilder. Det er DRs opfattelse, at DRs udvælgelse af kilder og dokumentation, der omtales i artiklen, er i overensstemmelse med god presseskik. DR har i artiklen åbent deklareret de medvirkende kilders faglige baggrunde og den relevante research, der ligger til grund for kildernes vurderinger. Det fremgår dermed tydeligt af artiklen, med hvilken ekspertise og på hvilket grundlag kilderne udtaler sig. Dette gælder også [Professor C]s medvirken i artiklen, hvor DR har bemærket, at det ikke – som anført af [Klager] påstås, at han er ekspert i ioniserende stråling. Han deklareres som ekspert i muse- og rotteforsøg og udtaler sig med denne faglighed om rotteforsøgets metodik og konklusion. DR har lavet deklareringen af kilderne i artiklen, herunder [Klager] og [Rådet], for at tydeliggøre for læseren, at [Klager] og [Rådet] ikke repræsenterer officielle myndigheder eller uafhængige forskningsinstitutioner, men en interesseorganisation, der arbejder ud fra en bestemt dagsorden. DRs omtale af kilder som ”eksperter” er således baseret på, at disse udtaler sig udelukkende på baggrund af deres forskning eller fagområde og uden partsinteresse i sagen. For så vidt angår [Klager]s kritik af den manglende identificering af DRs øvrige kilder og dokumentation, har DR bemærket, at DR ikke er forpligtet til at navngive eller citere samtlige kilder og materiale, som DR har anvendt som baggrund for artiklen. At DR ikke har fremlagt samtlige kilders vurderinger eller den samlede research i artiklen indebærer ikke, at artiklen er ensidig, at DR ikke har udvist den relevante kildekritik, eller at artiklen i øvrigt er i strid med god presseskik. Dette gælder også for de forskere, som DR har henvist til i artiklen med sætningen ”ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. Som tidligere nævnt henvises der med sætningen til en række af hinanden uafhængige forskere, hvoraf to af disse medvirker i artiklen, og som tydeligt deklareres som forskere. De øvrige to medvirkende kilder i artiklen, som [Klager] har henvist til, udtaler sig i kraft af deres ekspertise som praktikere. Dette fremgår klart af artiklen. DR har derudover bemærket, at [Klager] ikke har påvist, at DR har undladt at tale med relevante kilder eller har undladt at foretage de nødvendige undersøgelser. Forelæggelse DR har bemærket, at artiklen som nævnt ikke kan karakteriseres som en videnskabelig artikel, ligesom artiklen ikke er vinklet som kritisk journalistik. Artiklen tager udgangspunkt i journalisternes interesse for emnet og deres egen undren. Artiklen har en objektiv tilgang til emnet, men bærer også tydeligt præg af at indeholde journalisternes egne refleksioner over de påstande og den dokumentation, som de præsenteres for i forbindelse med deres undersøgelser og drøftelser med DRs kilder. I artiklen omtaler journalisterne de herskende påstande og argumenter for og imod 5G-netværk og præsenterer disse argumenter for andre forskere og eksperter. DR har på intet tidspunkt forsøgt at dokumentere, hvorvidt de pågældende forskere og eksperter har ret eller ej. Dette fremgår klart af artiklen. DR har endvidere bemærket, at [Klager] på tidspunktet for offentliggørelsen den 24. november 2019 hverken medvirkede eller var omtalt, idet DR ved en fejl havde forstået, at [Klager] havde afvist at medvirke. DR havde imidlertid omtalt, at [Rådet] havde afvist at udtale sig til DR. Efter [Klager]s henvendelse til DR opdaterede DR som nævnt artiklen med faktaboksen, hvori DR bragte en række af [Klager]s kommentarer til de medvirkende forskere og eksperters vurderinger. [Klager] har således på forhånd været bekendt med og haft lejlighed til at kommentere på hele artiklens indhold og de vurderinger, der fremsættes heri. For så vidt angår oplysningen ”ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning” har DR bemærket, at der er tale om en opsummerende gengivelse af forskernes faglige vurderinger. Oplysningen udgør ikke en faktuel påstand, hvis indhold kan bevises eller modbevises. At DR i artiklen har fremhævet, at en række forskere ikke kan genkende eller bekræfte [Klager]s vurdering af de pågældende forskningsresultater mv., kan efter DRs opfattelse ikke i sig selv eller ud fra sammenhængen anses for at være krænkende for [Klager] eller i øvrigt være af sådan en karakter, at DR har været forpligtet til at forelægge denne for [Klager]. DR har afvist, at DR har været forpligtet til at forelægge DRs gengivelse af [Professor C]s udtalelser om rotteforsøget for [Klager], idet gengivelsen ikke udgør faktuelle påstande, der er egnet til at være krænkende for [Klager]. DR har derudover bemærket, at [Klager]s vurderinger og påstande grundlæggende afviger fra de officielle vurderinger fra myndighederne, og at det i øvrigt fremgår af artiklen, at [Klager] som skeptiker – ud over de øvrige skeptikere – står alene med sin opfattelse. Det kan således ikke have været overraskende for [Klager], at de af DR adspurgte forskere ikke deler [Klager]s opfattelse. Det er desuden DRs opfattelse, at artiklen ikke i øvrigt miskrediterer eller krænker [Klager] eller [Klager]s faglighed og troværdighed. På den baggrund er det DRs opfattelse, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik. Genmæle DR har afvist, at [Klager] er berettiget til genmæle. DR har hertil bemærket, at artiklen ikke indeholder forkerte faktiske oplysninger, som kan være egnet til at påføre [Klager] økonomisk skade eller skade af betydning. DR har i det hele henvist til DRs gennemgang af de enkelte klagepunkter ovenfor. Artiklen ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” Korrekt information DR har bemærket, at udtalelserne udgør de af DR adspurgte forskers faglige vurderinger af tallene og metoden, som understøttes af flere af hinanden uafhængige kilder. DR har ikke fremsat konklusioner, men har loyalt gengivet de medvirkendes vurderinger og påstande. [Klager]s vurderinger og kommentarer til grafen fremgår tilsvarende loyalt af artiklen og i direkte sammenhæng med grafen. DR valgte at bringe [Klager]s kommentarer sammen med selve grafen for at gøre det lettere for læseren af relatere svaret til den og de øvrige eksperters vurderinger heraf. Dette er i overensstemmelse med DRs redigeringsret. DR har bemærket, at [Klager] ikke har påvist konkrete faktuelle fejl i artiklen. At [Klager] mener, at DRs kilder ”fejlfortolker”, og at [Klager] er uenig med de officielle myndigheder og de af DR anvendte kilders vurderinger af det relevante materiale, som ligger til grund for artiklen, indebærer ikke, at artiklen er faktuelt forkert eller i strid med god presseskik. Det er således DRs opfattelse, at artiklen ikke indeholder faktuelt forkerte oplysninger, og at DR i øvrigt har gengivet [Klager]s kommentarer loyalt. Kildekritik DR har afvist, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik over for [Professor F], som medvirker i artiklen. DR har bemærket, at [Professor F] er en af Danmarks førende eksperter i ikke-ioniserende stråling og er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at fungere som konsulent for Sundhedsstyrelsen i området elektromagnetiske felter og helbredsproblemer. På den baggrund må det anses for rimeligt at antage ham som en uafhængig kilde uden personlige interesser i emnet. DR undersøgte imidlertid, på baggrund af [Klager]s henvendelse, den pågældende kritik af [Professor F] og hans Kohortestudie, ligesom DR forholdt [Professor F] kritikken. DR har i den forbindelse bemærket, at Kohortestudiet har været offentliggjort i flere førende tidsskrifter, herunder British Medical Journal samt Journal of the National Cancer Institute, og [Professor F]s vurderinger, der medtages i artiklen, er blevet efterprøvet og bekræftet af flere af hinanden uafhængige kilder. DR har derudover bemærket, at DR tydeligt har deklareret den pågældende kritik mod [Professor F] og hans studie i artiklen, ligesom hans svar på den pågældende kritik er medtaget. På den baggrund er det DRs opfattelse, at DR har udvist den fornødne kildekritik, og at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, som DR burde have adresseret i artiklen. DR har således afvist, at DRs valg af kilder er i strid med god presseskik, eller at DR ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. DR har – hvor det er relevant – efterprøvet kildernes vurderinger og konklusioner, der fremgår af artiklen, ved at forholde disse for andre fagkilder, herunder også for [Klager]. DR har ikke fremsat konklusionen, men har alene præsenteret myndighedernes og kildernes vurderinger samt journalisternes refleksioner i forbindelse hermed. Som det fremgår af artiklerne, er det samlet set kildernes grundlæggende vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at 5G eller mobilstråling indebærer en væsentlig risiko for kræft. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med udtalelser fra de officielle myndigheder og institutioner, herunder Sundhedsstyrelsen, WHO og IARC. For så vidt angår [Klager]s kritik af DRs valg af kilder og dokumentation i øvrigt, har DR bemærket, at DR ikke er forpligtet til at anvende bestemte kilder eller dokumentation i sine artikler. Det ligger inden for DRs redigeringsret selv at beslutte, hvad der bringes, herunder også at undlade at omtale forhold, der for [Klager] forekommer centrale, ligesom det er op til DR selv at vælge og fravælge dokumentation og kilder. Det er DRs opfattelse, at DRs udvælgelse af kilder og dokumentation, der omtales i artiklen, er i overensstemmelse med god presseskik. DR har i artiklen åbent deklareret de medvirkende kilders faglige baggrunde og den relevante research, der ligger til grund for kildernes vurderinger. Det fremgår dermed tydeligt af artiklen, med hvilken ekspertise og på hvilket grundlag kilderne udtaler sig. I forhold til professor og overlæge [Professor F], der er ansvarlig for at rådgive Sundhedsstyrelsen omkring ikke-ioniserende stråling, og som medvirker i artiklen, har DR tydeligt deklareret den kritik, der er blevet fremsat mod ham og hans Kohortestudie. DR er i øvrigt ikke enig i, at den pågældende artikel fra portalen Forskning.dk, hvori der stilles spørgsmål ved [Professor F]s inhabilitet, har relevans for artiklens indhold. DR har hertil bemærket, at habilitetsspørgsmålet ikke er en del af en officiel undersøgelse, og at Sundhedsstyrelsen ikke i øvrigt har fundet grundlag for at erklære [Professor F] inhabil. DR har lavet deklareringen af kilderne i artiklen, herunder [Klager] og [Rådet], for at tydeliggøre for læseren, at [Klager] og [Rådet] ikke repræsenterer officielle myndigheder eller uafhængige forskningsinstitutioner, men en interesseorganisation, der arbejder ud fra en bestemt dagsorden. DRs omtale af kilder som ”eksperter” er således baseret på, at disse udtaler sig udelukkende på baggrund af deres forskning eller fagområde og uden partsinteresse i sagen. For så vidt angår [Klager]s kritik af den manglende identificering af DRs øvrige kilder og dokumentation, har DR bemærket, at DR ikke er forpligtet til at navngive eller citere samtlige kilder og materiale, som DR har anvendt som baggrund for artiklen. At DR ikke har fremlagt samtlige kilders vurderinger eller den samlede research i artiklen indebærer ikke, at artiklen er ensidig, at DR ikke har udvist den relevante kildekritik, eller at artiklen i øvrigt er i strid med god presseskik. DR har derudover bemærket, at [Klager] ikke har påvist, at DR har undladt at tale med relevante kilder eller har undladt at foretage de nødvendige undersøgelser. Forelæggelse DR har bemærket, at artiklen som nævnt ikke kan karakteriseres som en videnskabelig artikel, ligesom artiklen ikke er vinklet som kritisk journalistik. Artiklen tager udgangspunkt i journalisternes interesse for emnet og deres egen undren. Artiklen har en objektiv tilgang til emnet, men bærer også tydeligt præg af at indeholde journalisternes egne refleksioner over de påstande og den dokumentation, som de præsenteres for i forbindelse med deres undersøgelser og drøftelser med DRs kilder. I artiklen omtaler journalisterne de herskende påstande og argumenter for og imod 5G-netværk og præsenterer disse argumenter for andre forskere og eksperter. DR har på intet tidspunkt forsøgt at dokumentere, hvorvidt de pågældende forskere og eksperter har ret eller ej. Dette fremgår klart af artiklen. DR har forstået, at klagepunktet angår eksperternes omtale af [Klager]s grafs tal som ”mærkelige”, og omtalen af, at ”man kan fumle meget med statistik”. DR har derudover forstået, at klagepunktet også angår artiklens omtale af, at grafen ikke var korrigeret efter befolkningsvækst. For så vidt angår førstnævnte omtale fra eksperterne har [Klager] henvist til følgende afsnit i artiklen: ”Men ifølge [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], er tallene præsenteret på en mærkelig måde. - Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet, siger hun. Også for [Professor F], der er professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], ser tallene mærkelige ud. - Det er rigtigt, vi ser en stigning i tumorformen. Men der er en stigning, der skyldes, at vi detekterer flere tumorer hos ældre mennesker. Det skjuler de her tal, hvor alle over 30 år er i samme bunke, siger han. ” DR har bemærket, at omtalen af grafen ikke havde til formål at stille denne eller [Klager] i et kritisk lys, eller at sandsynliggøre eller dokumentere, at der ikke er sket en stigning, eller at grafen er ukorrekt, sådan som [Klager] har påstået. Dette fremgår tydeligt af artiklen. DR har præsenteret grafen for en række uafhængige eksperter, der omfatter både praktikere og forskere, herunder [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D] i Stockholm, og som forsker i sammenhængen mellem kræft og stråling fra mobiltelefoner. Både eksperternes vurderinger og deres faglige grundlag fremgår tydeligt af artiklen. Dette gælder også [Overlæge A], som tydeligt tilkendegiver, at hun ikke er statistiker og foretager sin vurdering som neurokirurg på [Hospitalet]. DR har derudover bemærket, at udtalelserne klart fremstår som forskernes vurderinger af tallene bag grafen, og DR har i øvrigt afvist, at udtalelserne insinuerer, at [Klager] ”manipulerer med tallene for at vildlede”, sådan som [Klager] påstår. Derudover har DR bemærket, at citatet ”Og hvorfor lige året 1995? , siger hun”, som [Klager] har henvist til, ikke fremgår af artiklen. For god ordens skyld forelagde DR imidlertid via mail den 18. december 2019 – før offentliggørelse af artiklen – hele artiklen til [Klager], hvori de medvirkendes vurderinger af grafen nævnt oven for indgik med henblik på at indhente [Klager]s eventuelle kommentarer hertil. DR modtog [Klager]s kommentarer få timer efter den af DR angivne frist. [Klager] anmodede ikke om længere svarfrist. DR har afvist [Klager]s påstand om, at hun ikke har fået en rimelig frist til at besvare DRs forelæggelse af artiklen. DR påbegyndte allerede kort efter offentliggørelsen af artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” en skriftlig dialog med [Klager] om indholdet til artiklen, hvori DR ønskede at følge op på flere af [Klager]s påstande og den af [Klager] fremsendte dokumentation, som DR af redaktionelle grunde ikke medtog i artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” . [Klager] har dermed forud for offentliggørelsen af artiklen været bekendt med, at DR arbejdede på en ny artikel, og at denne artikel ville tage udgangspunkt i [Klager]s påstande og dokumentation. For så vidt angår artiklens omtale af, at grafen ikke var korrigeret for befolkningsvæksten, har [Klager] henvist til følgende afsnit i artiklen: ”Men det er også vigtigt, at tallene bliver korrigeret for, at befolkningen er vokset siden 1990. Man kan ikke bruge de totale til noget. Når jeg sammenligner de tal, jeg selv har fået, hvor der er blevet korrigeret for, at befolkningen i Danmark er vokset siden 1990, med de tal, der ikke er, står der da også en række tydelige forskelle frem. På de ikke-korrigerede tal ser aldersgruppen 60-74 år ud til at have haft en voldsom stigning, men på de korrigerede tal er det faktisk tydeligt, at det er hos danskere over 75 år, hvor stigningen har været størst. På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. ” DR har hertil bemærket, at [Klager] den 25. november 2019 fremsendte grafen, som fremgår af artiklen. [Klager] oplyste i den forbindelse ikke, at grafen var korrigeret efter befolkningsvækst. Som nævnt ovenfor forelagde DR den 18. december 2019 hele artiklen for [Klager], som indeholdt den pågældende omtale af, at grafen ikke var korrigeret efter befolkningsvækst. DR modtog [Klager]s kommentarer til forelæggelsen samme dag. [Klager] oplyste i den forbindelse, at grafen faktisk var korrigeret efter befolkningsvækst, og at DRs omtale derfor ikke var korrekt. Idet [Klager] ikke tidligere havde oplyst DR, at grafen var korrigeret efter befolkningstal – der ifølge DRs kilder var en væsentlig forudsætning for grafens anvendelighed – ikke fremgik af grafen, og idet dette heller ikke fremgik af Sundhedsstyrelsens tal, som grafen er baseret på, bad DR samme dag [Klager] om at fremsende dokumentation for påstanden. Dette skete som led i DRs forsøg på at sikre den fornødne kildekritik, og ikke for at vildlede eller forhale sagen, sådan som [Klager] påstår. Det er DRs opfattelse, at DR handlede i god tro på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, men anerkender, at det havde været hensigtsmæssigt at præcisere artiklen, mens DR afventede [Klager]s dokumentation for påstande. Dette beklager DR. DR modtog først den efterspurgte dokumentation den 19. december 2019 – efter artiklens offentliggørelse. DR rettede som tidligere nævnt artiklen den 20. december 2019. DRs rettelse blev derudover lagt på ”Fejl og Fakta” på dr.dk. På den baggrund er det DRs opfattelse, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik, jf. Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00884. Genmæle DR har afvist, at [Klager] er berettiget til genmæle. DR har hertil bemærket, at artiklen ikke indeholder forkerte faktiske oplysninger, som kan være egnet til at påføre [Klager] økonomisk skade eller skade af betydning. DR har i det hele henvist til DRs gennemgang af de enkelte klagepunkter ovenfor. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne. Nævnet bemærker herefter, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv. Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Klager], hvorfor klagepunktet, der vedrører [Rådet], ikke behandles. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49. Det bemærkes endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [Klager] ikke har fremsendt et konkret forslag til DR, som mediet har afvist af bringe. Det bemærkes derudover, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til forskningsfaglige spørgsmål. God presseskik Påklaget artikel 1 - ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” Korrekt information [Klager] har klaget over, at DR har bragt faktuelt forkerte oplysninger, og artiklen indeholder et fejlcitat, som hun ikke har haft til gennemsyn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker herefter generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Om mus og mænd Efter jeg har snakket med de to forskere og læger, er jeg lidt mere rolig. Det tyder altså ikke på, at statistikkerne viser en sammenhæng mellem mobilstråler og kræft. Men én ting er de såkaldt observationelle studier, hvor forskerne udelukkende kigger på statistik, noget andet er eksperimentelle studier, hvor forskerne udsætter dyr eller mennesker for en påvirkning for at se, hvad der sker. I november sidste år kom resultaterne fra et kæmpeforsøg i USA, hvor forskerne i to år har bestrålet rotter og mus med samme type stråling som 3G-netværket bruger. I forsøget, der er det største dyreforsøg nogensinde, fandt forskerne øget risiko for kræft i hjertet, hjernen og binyrerne hos de rotter, der blev bestrålet med mobilstråler. Men kun hos hanrotterne. For mus og hun-rotter fandt de en meget uklar sammenhæng - en lillebitte stigning i tumorer i forhold til de dyr, der ikke var blevet bestrålet. Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige “råd” at gøre. […]” Til artiklen er blandt andet indsat en faktaboks med overskriften ” [RÅDET] ER UENIGE” til venstre for artiklens brødtekst. Af faktaboksen fremgår følgende: ”[Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], er uenig med kilderne her i artiklen. Hun er af den overbevisning, at vi allerede har masser af evidens, der peger på, at mobilstråling er farligt. - WHO's cancerpanel har klassificeret ”mobilstråling” som muligt kræftfremkaldende, hvilket nu er underbygget af syv befolkningsstudier og understøttes af, at samme cancertype (glioblastom) ses hos forsøgsdyrene. Og glioblastom er så ondartet at man altid opdager det - skanning eller ej, siger hun. Hun fremfører desuden, at forskning fra flere lande viser, at antallet af mennesker, der bliver diagnosticeret med glioblastom, er fordoblet over de seneste 20 år. - Nye tal viser desuden den samme udvikling i Danmark. Størstedelen af stigningen - i både Sverige og Danmark - er sket efter 2005, netop som man vil forvente, hvis mobiltelefoni er årsagen, siger hun. [Klager] er desuden uenig med [Professor C], når det kommer til forsøgene med mus og rotter. - Man eksponerer altid rotterne højt, når man skal undersøge miljøgifte, og eksponeringen i NTP-studiet er under grænseværdierne for mennesker. I øvrigt er de samme cancertyper fundet hos rotterne i et andet stort rotteforsøg (fra [Institut C]), hvor forskerne eksponerede med dagligdags strålingsniveauer, siger hun og fortsætter: - Og dyrestudierne står langt fra alene. Der er en særdeles god sammenhæng mellem forskningsresultaterne - både på celleniveau (40 studier viser DNA-skader), i rotter, befolkningstudierne og forekomsten af glioblastom hos mennesker, slutter hun. ” Under faktaboksen fremgår følgende note fremhævet med kursiv: ”Argumenterne her er udtryk for [Rådet]s fortolkning af en række forskningsartikler. Ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. DR Viden arbejder på en opfølgning omkring tallene for forekomsten af glioblastom, da tallene her i artiklen omfatter alle former for hjernekræft. ” Af [Rådet]s nyhedsartikel ”Mobilstråling: DR’s Detektor vildleder om forskningsresultaterne” fremgår blandt andet følgende: ”Det vil have langtrækkende sundhedsmæssige samt økonomiske konsekvenser for vort samfund, når den tungtvejende videnskabelige evidens for yderst alvorlige sundhedseffekter ved anvendelse af mobiltelefon på denne måde benægtes. Især vores børn og unge bliver taberne i et systematisk internationalt spin, som dette faktatjek tilsyneladende er en del af. ” […] Påstand 1 fra Detektor: ”’Forskning: Mobiltelefoner giver kræft’ Sådan lød overskriften på en artikel, som bliver delt på sociale medier. Men det passer ikke, siger forskeren bag studiet. ” Faktatjek af påstand 1: Ikke korrekt. Citat fra NTP studiets konklusion: ”Clear evidence of tumors in the hearts of male rats. The tumors were malignant schwannomas. ” […] I forsøget blev dyrene udsat for stråling I 9 timer, i 10 min intervaller. De fleste danskere udsættes for stråling 24 timer i døgnet. Rotterne blev kun udsat for strålingen over to år. Mennesker er udsat for strålingen over årtier. ” [Klager] har klaget over, at der ikke er tale om ikke en tolkning fra hende. [Klager] har endvidere klaget over, at afsnittet ”Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige ”råd” at gøre” er et fejlcitat, som hun ikke har haft til gennemsyn. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DR den 24. november 2019 bragte artiklen ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” , hvorefter DR blev kontaktet af [Klager], der udtrykte utilfredshed med, at DR ikke havde henvendt sig til hende eller til [Rådet], som hun er frivillig videnskabelig rådgiver for, med henblik på medvirken i artiklen. DR beklagede fejlen over for [Klager] og tilkendegav, at DR ville medtage en kommentar fra [Klager]. Det blev aftalt, at [Klager] ville få sine citater til gennemsyn. [Klager] sendte efterfølgende en lang række kommentarer og materiale til DR, som hun anførte understøttede hendes kommentarer til artiklen. DR anmodede i den forbindelse om korte citater fra [Klager]. [Klager] fik sine citater til gennemsyn og i den forbindelse fremkom hun med rettelser, som DR imødekom. DR udvalgte en række konkrete citater fra [Klager] og opdaterede herefter den 4. december 2019 artiklen med [Klager]s kommentarer. Det er ikke dokumenteret over for Pressenævnet, at parternes aftale om, at [Klager] ville få sine citater gennemsyn, ligeledes indebar en ret for [Klager] til at godkende artiklens indhold. Pressenævnet finder, at anvendelsen af ordet ”fortolkning”, som henviser til [Klager]s konklusioner om sammenhæng mellem mobilstråling og forekomsten af hjernekræft på baggrund af de omtalte befolkningsstudier og dyrestudier, er udtryk for mediets vurdering, som har som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst. Nævnet finder endvidere, at afsnittet ”Betyder det, at det amerikanske forsøg har bevist, at mobilstråling er kræftfremkaldende hos os mennesker? Det mener [Rådet], der er en uafhængig interesseorganisation og altså ikke har noget med statslige ”råd” at gøre” er udtryk for mediets sammenfattende vurdering på baggrund af [Rådet]s omtale af resultaterne fra et amerikansk rotteforsøg. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at bringe oplysningerne. Kildekritik [Klager] har klaget over, at DR ikke har tydeliggjort, hvilke eksperter, der har vurderet hendes udtalelser i artiklen, og at DR således har anvendt anonyme kilder. [Klager] har henvist til følgende afsnit: ”Argumenterne her er udtryk for [Rådet]s fortolkning af en række forskningsartikler. Ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning. DR Viden arbejder på en opfølgning omkring tallene for forekomsten af glioblastom, da tallene her i artiklen omfatter alle former for hjernekræft. ” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. I artiklen medvirker professor [Professor B], overlæge [Overlæge A], professor [Professor C] og professor [Professor D]. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår klart af artiklens brødtekst, hvem kilderne er, herunder at sætningen ”ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning” henviser til de medvirkende kilder, ligesom nævnet ikke finder, at der er tale om anonyme kilder. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at DR ikke har forelagt ekspertvurderingen for hende, før DR bragte en fremstilling, som er egnet til at miskreditere hende og ringeagte hendes faglighed og troværdighed. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Pressenævnet finder, at [Professor C]s udtalelser om det omtalte rotteforsøg og oplysningerne i sætningen ”ingen af de forskere, vi har været i kontakt med, kan bekræfte rådets udlægning” , ikke kan betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for [Klager], og nævnet udtaler ikke kritik af DR for at bringe oplysningerne uden forudgående forelæggelse for [Klager]. Påklaget artikel 2 - ”Artikel om kræft og mobilstråling vækker voldsom kritik: Sådan gik det, da jeg jagtede sandheden bag tallene” Korrekt information [Klager] har klaget over, at det er faktuelt forkert, at de af DR adspurgte i artiklen udtaler, at stigningen i antallet af glioblastom-tilfælde i befolkningen kan tilskrives den ændrede praksis om diagnosticering af de ældre. [Klager] har desuden klaget over, at DRs konklusioner vedrørende case control-metoden er faktuelt forkerte. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Tallene skal renses, før de kan bruges Når man sammenligner det talmateriale, jeg har modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen, med [Klager]s tal, er materialet påfaldende ens. Men til forskel fra hendes tal, har jeg også modtaget data, hvor der er taget højde for, at befolkningen er vokset siden 1990’erne. Og det er vigtigt - ellers kan man ikke bruge tallene til så meget, forklarer [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, og forsker i lige netop den her sammenhæng mellem cancer og stråling fra mobiltelefoner. - Når befolkningen vokser, vil der helt naturligt være flere, der bliver diagnosticeret med glioblastom, men det betyder jo ikke, at risikoen stiger. Jo ældre befolkningen bliver, desto større er risikoen for at alle former for kræft desuden. Den risiko stiger nemlig med alderen, siger hun. Når jeg sammenligner de tal, jeg selv har fået, hvor der er blevet korrigeret for, at befolkningen i Danmark er vokset siden 1990, med de tal, der ikke er, står der da også en række tydelige forskelle frem. På de ikke-korrigerede tal ser aldersgruppen 60-74 år ud til at have haft en voldsom stigning, men på de korrigerede tal er det faktisk tydeligt, at det er hos danskere over 75 år, hvor stigningen har været størst. På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. […] Spurgte de syge om deres mobilvaner En anden måde at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem mobilstråling og glioblastom er at interviewe de mennesker, der har fået diagnoser om deres vaner, inden de blev syge. En af de få forskere, der benytter sig af de såkaldte “case-kontrol-studier” og som bliver ved med at finde en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefoni og glioblastomer, er den svenske forsker [Professor A]. Selvom både [Professor F], [Professor G] og mange andre af de forskere, jeg har talt med er meget kritiske overfor [Professor A]s forskning, har den alligevel sat sit aftryk forklarer, [Professor F]. Han satte sig derfor sammen med [Professor G] og en række andre forskere for at undersøge, om [Professor A]s påstande holdt vand. Det resulterede i det såkaldte Interphone-studie, der brugte samme metode som [Professor A]. Og de kom altså ikke frem til samme konklusioner som [Professor A]. Svenske undersøgelser fyldt med fejlkilder I det hele taget skal man være påpasselig med at bruge case-kontrol-studier for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem mobilstråler og glioblastomer, forklarer [Professor F]. - Det er et metodologisk svagt design, særligt når det kommer til hjernetumorer. Tumorer i hjernen har det med at påvirke hukommelsen - og det er netop hukommelsen, som den type undersøgelser er afhængige af. Vi kalder også det problem for recall-bias - altså at patienterne måske ikke husker rigtigt, siger han. En række svagheder som han gjorde opmærksom på sin forskning, men som [Professor A] aldrig nævner, forklarer han. […] Vi ved meget lidt om glioblastom Der er altså en stigning i antallet af personer, der bliver diagnosticeret med glioblastomer her i Danmark. Men kun når vi kigger på danskere over 60 år - og i særdeleshed folk der er over 75 år. […]” [Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at den aggressive hjernetumor, glioblastom, er i stærk statistisk stigning. For de 60-74 årige ses en stigning fra omkring 10-11 pct. i perioden fra 1990’erne til 2008. Det er en incidens på omkring 16 pct. i 2014-2016. En betydelig stigning på omkring 60 pct. For de 45-60 årige: I 1990 var incidensen af glioblastom på omkring 5 pct., mens incidensen i 2015-2016 var på næsten 7 pct. Det svarer til en stigning på ca. 40 pct. af en sygdom med næsten 100 procent dødelighed inden for kort tid. [Klager] har endvidere oplyst, at syv forskellige epidemiologiske undersøgelser viser en statistisk sammenhæng mellem brug af mobiltelefoni og glioblastom. Det er ikke et faktum, der kan diskuteres. Alle studierne er publiceret i anerkendte tidsskrifter, og to af disse indgik i 2011 som belæg for, at WHOs kræftagentur, IARC, fandt evidens nok til at rejse en officiel kræftmistanke, som stadig er gældende i 2020. DR har over for Pressenævnet oplyst, at udtalelserne udgør de af DR adspurgte forskers faglige vurderinger af tallene og metoden, som understøttes af flere af hinanden uafhængige kilder. DR har ikke fremsat konklusioner, men har loyalt gengivet de medvirkendes vurderinger og påstande. DR har bemærket, at [Klager] ikke har påvist konkrete faktuelle fejl i artiklen. At [Klager] mener, at DRs kilder ”fejlfortolker”, og at [Klager] er uenig med de officielle myndigheder og de af DR anvendte kilders vurderinger af det relevante materiale, som ligger til grund for artiklen, indebærer ikke, at artiklen er faktuelt forkert eller i strid med god presseskik. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til klagepunktet, der vedrører forskningsfaglige spørgsmål. Nævnet bemærker, at udsagnene fremstår som de angivne kilders subjektive vurderinger. Nævnet udtaler ikke kritik. Kildekritik [Klager] har klaget over, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik over for [Professor F], som medvirker i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. Til artiklen var indsat en faktaboks med overskriften ” [PROFESSOR F] OM ANKLAGER OM INHABILITET” til venstre for brødteksten i den påklagede artikel. Af faktaboksen fremgik følgende: ”Når vi tidligere på DR har brugt [Professor F] som kilde, er der blevet klaget fra 5G-skeptikere over, at vi bruger ham. Kritikerne mener, at han er inhabil, fordi han tidligere har fået penge fra teleindustrien. Klagen har været hele vejen op gennem DRs system, og det er blevet vurderet, at han er en troværdig kilde, som vi sagtens kan bruge. Forholdt kritikken siger [Professor F]: - Det er klart, at får man støtte fra industrien til at undersøge effekterne, skal alarmklokkerne ringe. Da jeg blev anklaget for at have fået penge fra [Virksomhed A] og [Virksomhed B], var de der klagede ikke opmærksomme på, at vi anvendte pengene til at finde CPR-numre på abonnenterne. Selskaberne leverede blot navne på abonnenter, så jeg kunne identificere alle danskere med et mobilabonnement, deres CPR-nummer og derefter hive deres kræftdata ud. - Dengang inviterede vi også andre forskere til at se vores tal, de såkaldte rå data, og selv analysere dem, hvis de mente, vi havde lavet en fejl. Vi inviterede også andre til at se regnskaber for undersøgelsen og sågar min egen selvangivelse, men ingen tog imod invitationen. ” [Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at [Professor F]s Kohortestudie blev kritiseret af IARC i 2011, og at han derfor har en farvet interesse i artiklens indhold. IARC påpegede, at [Professor F]s led af alvorlige fejl ”severe misclassification bias”, hvilket betyder, at studiet var non-informativt, og IARC tillagde derfor ikke studiet nogen vægt. DR har over for Pressenævnet oplyst, at [Professor F]s er en af Danmarks førende eksperter i ikke-ioniserende stråling og er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at fungere som konsulent for Sundhedsstyrelsen i området elektromagnetiske felter og helbredsproblemer. På den baggrund må det anses for rimeligt at antage ham som en uafhængig kilde uden personlige interesser i emnet. DR har derudover bemærket, at DR tydeligt har deklareret den pågældende kritik mod [Professor F] og hans studie i artiklen, ligesom hans svar på den pågældende kritik er medtaget. I artiklen medvirker blandt andet [Professor F], der er professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet]. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist den fornødne kildekritik over for [Professor F]. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår klart af artiklen, hvem kilden er, og DR har indsat en faktaboks om anklagerne om [Professor F]s inhabilitet. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at DR har fremsat krænkende udtalelser om hendes grafiske fremstilling af en række tal fra Sundhedsstyrelsen fremlagt i forbindelse med Sundhedsministerens svar på et § 20-spørgsmål, og at hun ikke fik rimelig tid at besvare DRs forelæggelse af artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DR den 18. december 2019 kl. 07:20 via mail fremsendte tre spørgsmål til [Klager] og oplyste, at DR ville bringe endnu en artikel om 5G. DR havde i samme mail indsat en artikeltekst og bad [Klager] sende sit svar til DR senest samme dag kl. 12:00. Samme dag kl. 12:40 sendte [Klager] sit svar til DR med en række indsigelser til formuleringerne i artikelteksten, hvortil DR kl. 14:18 oplyste, at nogle af formuleringerne var blevet rettet. [Klager] var herefter i videre korrespondance med DR via mail. DR bragte herefter den 19. december 2019 kl. 09:37 artiklen ”Råbt af i telefonen og svinet til på mail: Sådan gik det til, da jeg forsøgte at finde de ”rigtige tal” på mobilstråling og kræft” på DRs netavis dr.dk. Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ”[…] Kun en stigning hos de ældre Mens jeg er på jagt efter tallene, sender [Klager] fra [Rådet] mig en række tal, som blev præsenteret, da der var en høring i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om stråling fra mobiltelefoni den 12. april 2018. Tallene viser, at der er sket en stor stigning i antallet af patienter, der er blevet diagnosticeret med glioblastom siden 1995. Men ifølge [Overlæge A], der er neurokirurg på [Hospitalet], er tallene præsenteret på en mærkelig måde. - Jeg er ikke statistiker, men man kan fumle meget med statistik, så meget ved jeg dog. Det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det. Så ser stigningen kraftigere ud, end hvis du ser på antallet. Og hvorfor lige året 1995? , siger hun. Også for [Professor F], der er professor i Senfølger efter Kræft på [Hospitalet], ser tallene mærkelige ud. - Det er rigtigt, vi ser en stigning i tumorformen. Men der er en stigning, der skyldes, at vi detekterer flere tumorer hos ældre mennesker. Det skjuler de her tal, hvor alle over 30 år er i samme bunke, siger han. […] Tallene skal renses, før de kan bruges Når man sammenligner det talmateriale, jeg har modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen, med [Klager]s tal, er materialet påfaldende ens. Men til forskel fra hendes tal, har jeg også modtaget data, hvor der er taget højde for, at befolkningen er vokset siden 1990’erne. Og det er vigtigt - ellers kan man ikke bruge tallene til så meget, forklarer [Professor G], der er professor i miljømedicin ved [Institut D] i Sverige, og forsker i lige netop den her sammenhæng mellem cancer og stråling fra mobiltelefoner. - Når befolkningen vokser, vil der helt naturligt være flere, der bliver diagnosticeret med glioblastom, men det betyder jo ikke, at risikoen stiger. Jo ældre befolkningen bliver, desto større er risikoen for at alle former for kræft desuden. Den risiko stiger nemlig med alderen, siger hun. Når jeg sammenligner de tal, jeg selv har fået, hvor der er blevet korrigeret for, at befolkningen i Danmark er vokset siden 1990, med de tal, der ikke er, står der da også en række tydelige forskelle frem. På de ikke-korrigerede tal ser aldersgruppen 60-74 år ud til at have haft en voldsom stigning, men på de korrigerede tal er det faktisk tydeligt, at det er hos danskere over 75 år, hvor stigningen har været størst. På de yngre grupper ligger tallene helt stabilt. […]” [Klager] var herefter i videre korrespondance med DR via mail om sine indsigelser mod omtalen. DR indsatte den 20. december 2019 følgende note i begyndelsen af den påklagede artikel ”Råbt af i telefonen og svinet til på mail: Sådan gik det til, da jeg forsøgte at finde de ”rigtige tal” på mobilstråling og kræft” fremhævet med kursiv: ”Vi har ændret enkelte ord i rubrik og indledning på grund af forskellige opfattelser af hændelsesforløbet i dialogen med [Rådet]. Ligeledes fremstod det oprindeligt som om, at tallene fra [Rådet] ikke var korrigeret for befolkningens udvikling, men vi har modtaget dokumentation for, at det er de. ” DR ændrede endvidere overskriften til ”Om lidt tænder de for 5G: Skal jeg være bange for Wifi og mobiltelefon på natbordet? ” . DR foretog derudover rettelser i artiklens brødtekst, herunder blandt andet i artiklens indledning, hvor sætningen ”En person fra det såkaldte ”Råd”, som altså ikke er nogen myndighed, men en privat forening, råbte af mig i telefonen og bombarderede mig med vrede mails” blev fjernet. DR tilføjede blandt andet følgende afsnit i artiklen: ”Men de argumenter køber [Klager], der er videnskabelig rådgiver for [Rådet], ikke. - Når hjernekirurgerne oplever, at de opererer flere, ved de ikke, i hvilken grad det skyldes, at diagnostikken er ændret, så der sættes præcis diagnose på flere ramte, eller i hvilken grad det skyldes, at der er flere tilfælde. Faktum er, at der er en stigning i antal detekterede glioblastomer, og på baggrund af den omfattende øvrige evidens er det sandsynligt, at det i større eller mindre grad skyldes mobiltelefoni, siger hun. ” DR bragte endvidere samme dag berigtigelsen ”Flere rettelser i artikel om 5G” på DRs netavis dr.dk på siden ”Fejl og Fakta”. Pressenævnet finder, at udsagnene om, at ”man kan fumle meget med statistik”, ”det er mærkeligt at tage et nulpunkt og beregne en stigning ud fra det” og ”ser tallene mærkelige ud”, som henviser til [Klager]s grafiske fremstilling, fremstår som overlæge [Overlæge A]s og professor [Professor F]s vurderinger, der ikke kan betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik af DR for at bringe udsagnene. Afgjort den 12. januar 2021

Versioner

1. 2021-01-19