Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9039@2021-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

J.nr. 19-59728 En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende en offentlig myndighed. Manden klagede desuden over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med myndighedens håndtering af en telefonisk henvendelse. Myndigheden opfordrer på sin hjemmeside klagere til at benytte en digital kontaktformular ved indgivelse af klager. Manden kontaktede myndigheden telefonisk i december 2019 med henblik på at indgive en klage. Manden oplyste, at han er ordblind, og at han ikke havde mulighed for at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden. Manden blev oplyst om, at han senere ville blive ringet op af en sagsbehandler. Manden blev ringet op senere samme dag, hvor han blev tilbudt at indgive klagen mundtligt. Sagsbehandleren oplyste, at der ville blive oprettet et telefonnotat med klagen. Samtalen blev herefter afbrudt. Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Med handicapdiskriminationsloven bliver der ikke stillet yderligere krav til tilgængelighed end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed, må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, og en klage må derfor indgives til Digitaliseringsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden har været klageinstans i den pågældende sektor. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen, der angik tilgængeligheden af myndighedens hjemmeside. Vedrørende håndteringen af mandens henvendelse, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling. Nævnet lagde vægt på, at manden blev kontaktet af sagsbehandleren samme dag, som han henvendte sig, og at det var uden betydning for sagsbehandlingen, om en klage blev indgivet via kontaktformularen eller blev noteret i et telefonnotat. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udformningen af indklagedes hjemmeside og indklagedes håndtering af klagers henvendelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der angår udformningen af indklagedes hjemmeside. Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven i forbindelse med håndteringen af klagers henvendelse. Sagsfremstilling Indklagede er en offentlig myndighed, som på eget initiativ eller på baggrund af klager kan optage sager til behandling. Klager, der er ordblind, kontaktede den indklagede myndighed telefonisk den 4. december 2019 med henblik på at indgive en klage. Den indklagede myndighed opfordrer på sin hjemmeside klagere til at benytte en digital kontaktformular i forbindelse med indgivelse af klager over erhvervsdrivende. Da klager den 4. december 2019 henvendte sig telefonisk til myndigheden, blev han i første omgang henvist til at udfylde kontaktformularen på myndighedens hjemmeside. Klager oplyste i den forbindelse, at han er ordblind, og at han derfor ikke har mulighed for at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden. Klager blev herefter oplyst om, at han senere ville blive ringet op af en sagsbehandler. Klager blev senere samme dag ringet op af en sagsbehandler i den indklagede myndighed. Sagsbehandleren rejste i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt klager kunne indgive en klage skriftligt – eventuelt og hvis muligt – med bistand fra en tredjemand. Klager fastholdt under telefonsamtalen, at han havde krav på at indgive en klage mundtligt. Klager blev herefter tilbudt at indgive klagen mundtligt, og sagsbehandleren oplyste i den forbindelse klager om, at der ville blive oprettet et telefonnotat med klagen. Til brug for klagen bad sagsbehandleren i den indklagede myndighed klager om at oplyse sine kontaktoplysninger. Herefter blev forbindelsen afbrudt. Sagsbehandleren forsøgte efterfølgende forgæves at kontakte klager telefonisk. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. december 2019. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagen er behandlet sammen med to andre sager vedrørende spørgsmål om tilgængelighed af hjemmesider, der også er indgivet af klager (sag nr. 20-17595 og sag nr. 20-6466). Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017: ”… Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning. …” Specifikt om klagers læsehastighed blev i det den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet: ”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Den indklagede myndigheds hjemmeside er indrettet, således at adgang til hjemmesiden kræver, at man kan bruge en computer. Klager kan ikke få en computer bevilget som hjælpemiddel og er derfor stillet ringere end personer, der ikke er ordblinde. Den indklagede myndigheds hjemmeside er desuden baseret på, at man skal rette skriftlig henvendelse til myndigheden. Når klager trykker på ”kontakt” på myndighedens hjemmeside, kommer der ikke et telefonnummer frem. Hjemmesiden er opbygget således, at man skal igennem en masse tekst, før man kan finde et telefonnummer til myndigheden. Klager var nødt til at ringe til den presseansvarlige hos myndigheden, hvor han fik kontakt til en sekretær, der i første omgang henviste ham til at udfylde en formular på hjemmesiden. Klager måtte fortælle sekretæren, at han på grund af sin ordblindhed ikke var i stand til at udfylde en formular. Klager fik herefter at vide, at sekretæren ikke kunne tage imod hans henvendelse, og at han ville blive ringet op senere. Den indklagede myndighed bør ændre opsætningen på hjemmesiden, således at hjemmesiden kan benyttes af alle og ikke kun af personer, der kan læse og skrive. Klager vil ikke bare have at vide, at han vil blive ringet op senere. Klager ønsker ikke at indgive mundtlige klager. Klager ønsker at indgive skriftlige klager. Den indklagede myndighed skal sikre, at alle kan udfylde formularen på hjemmesiden. Det kan ikke være rigtigt, at klager skal lede efter, hvor han kan klage. Klager har krav på at få samme hjælp som andre borgere. Klager vil ikke behandles ringere af myndigheder, fordi han er ordblind. Klager oplever, at mange myndigheder diskriminerer ham. Når klager retter henvendelse til myndigheder, skal han diskutere, hvorfor han ikke har mulighed for at udfylde en formular. Det er nedværdigende for klager hele tiden at skulle oplyse, at han er ordblind. Det kan ikke være rigtigt, at den indklagede myndighed lukker funktioner på hjemmesiden af ressourcemæssige årsager. Myndigheden skal sikre tilgængelighed. Da klager kontaktede den indklagede myndighed, blev han senere samme dag ringet op af en sagsbehandler. Sagsbehandleren erkendte, at der er et problem i forhold til myndighedens hjemmeside. Sagsbehandleren oplyste også, at myndigheden vil løse problemet næste gang, der skal laves en ny opsætning af hjemmesiden. Sagsbehandleren hos myndigheden ville ikke skrive klagers henvendelse ned i det skema, som ligger på hjemmesiden. Sagsbehandleren tilbød kun at udarbejde et telefonnotat vedrørende klagers henvendelse. Sagsbehandleren sagde til klager, at han alternativt måtte få et familiemedlem til at hjælpe sig. Klager blev herved diskrimineret igen. Den indklagede myndighed har anført blandt andet, at myndigheden ikke er forpligtet til at behandle alle modtagne klager. Myndigheden opfordrer på sin hjemmeside klagere til at benytte den digitale kontaktformular, hvis klageren vil indgive en klage, idet myndigheden via formularen kan få de relevante oplysninger, herunder dokumentation for det, der klages over. Dokumentationen er som udgangspunkt afgørende for myndighedens håndhævelsesmuligheder. Det er ikke obligatorisk at benytte den digitale kontantformular på myndighedens hjemmeside. Klagere har også mulighed for at indgive en klage via e-mail eller fysisk post. Myndigheden har tidligere haft en telefonisk hotline, hvor forbrugere og erhvervsdrivende kunne få juridisk rådgivning, og hvor man også kunne indgive en mundtlig klage. Myndigheden valgte dog i 2019 at lukke denne af ressourcemæssige årsager. Selvom myndigheden ikke længere har en telefonisk hotline, er det fortsat muligt at kontakte myndigheden telefonisk, således som klager har gjort. I henhold til den nye lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer arbejder myndigheden lige nu på at opnå en endnu højere grad af tilgængelighed på hjemmesiden, fx oplæsning af tekst. Klager blev under telefonsamtalen med sagsbehandleren hos myndigheden den 4. december 2019 oplyst om, at myndigheden er opmærksom på reglerne om hjemmesiders tilgængelighed, og at myndigheden er i gang med at sikre overholdelse af reglerne. Henset til de særlige omstændigheder, og da klager fastholdt at have krav på at indgive en klage uden at skulle rette skriftlig henvendelse, blev han under samtalen tilbudt at indgive klagen mundtligt til den pågældende sagsbehandler. Klager blev desuden oplyst om, at der ville blive oprettet en sag. Sagsbehandleren hos myndigheden erindrer ikke, at klager under samtalen skulle have tilkendegivet, at han ønskede, at klagen skulle skrives i den digitale kontaktformular. Myndigheden bemærker dog, at det ikke gør nogen forskel, om klagen blev indgivet mundtligt eller via den digitale kontaktformular, da de relevante oplysninger blev noteret i telefonnotatet. Klagers henvendelse har givet myndigheden anledning til også at oplyse sit telefonnummer sammen med den fysiske adresse og e-mailadresse under ”kontaktoplysninger” på hjemmesiden. Myndigheden beklager, at klager har fået opfattelsen af, at myndigheden ikke ville hjælpe ham med at indgive en mundtlig klage. Klager er velkommen til at kontakte myndigheden telefonisk, og myndigheden vil i givet fald være behjælpelig med at modtage og oprette en klage. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager har oplyst, at han er ordblind. Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole. Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen. Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Udformningen af indklagedes hjemmeside Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, der trådte i kraft den 23. september 2018 (lov nr. 692 af 8. juni 2018). Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med offentlige organers overholdelse af loven. Uanset at lov om webtilgængelighed ikke fandt anvendelse i forhold til den indklagede myndigheds websteder på tidspunktet for klagers henvendelse, må en klage indgives til Digitaliseringsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden i september 2018 har været klageinstans i den pågældende sektor. Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet ikke kan behandle den del af klagen, der angår udformningen af indklagedes hjemmeside. Indklagedes håndtering af klagers henvendelse Den indklagede myndighed opfordrer på sin hjemmeside klagere til at benytte den digitale kontaktformular, hvis klageren vil klage over en erhvervsdrivende, idet myndigheden via formularen kan få de relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Efter oplysningerne fra myndigheden er det ikke obligatorisk at benytte den digitale kontaktformular på myndighedens hjemmeside. Klagere har således også mulighed for at indgive en klage via e-mail eller fysisk post. Klager rettede den 4. december 2019 telefonisk henvendelse til den indklagede myndighed med henblik på at indgive en klage. Hos den indklagede myndighed blev klager oplyst om, at han skulle udfylde en formular på myndighedens hjemmeside. Da klager oplyste, at han på grund af sin ordblindhed ikke er i stand til at indgive en skriftlig klage, fik han at vide, at han senere ville blive ringet op af en sagsbehandler. Klager blev kontaktet af en sagsbehandler samme dag, som han havde henvendt sig, og det må lægges til grund, at sagsbehandleren tilbød at hjælpe klager med at indgive klagen. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Under hensyn til, at klager samme dag, som han henvendte sig til den indklagede myndighed, blev kontaktet telefonisk og tilbudt hjælp med at indgive en klage, vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager ved sin henvendelse til myndigheden blev udsat for ringere behandling i handicapdiskriminationslovens forstand. Det forhold, at indklagede ikke tilbød at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden, men i stedet tilbød at tage imod klagen ved udarbejdelse af et telefonnotat, kan heller ikke føre til, at der er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager er blevet udsat for ringere behandling. Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at det er uden betydning for sagsbehandlingen, om en klage indgives via kontaktformularen eller noteres i et telefonnotat. Klager får af denne grund ikke medhold i den del af klagen, der angår indklagedes håndtering af hans henvendelse. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence - § 6, stk. 2, om behandling af principielle sager - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, om lovens anvendelsesområde - § 5, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling - § 10, om delt bevisbyrde <19-59728>

Versioner

1. 2021-01-30