Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9040@2021-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 20-6466 En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende en offentlig myndighed. Manden ønskede i februar 2020 at søge ind på en bestemt uddannelse. Ansøgning om optagelse på den pågældende uddannelse foregår via en hjemmeside tilhørende myndigheden. Myndighedens hjemmeside har ikke en indbygget højtlæsningsfunktion. Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Med handicapdiskriminationsloven bliver der ikke stillet yderligere krav til tilgængelighed end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed, må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, og en klage må derfor indgives til Digitaliseringsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden har været klageinstans i den pågældende sektor. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udformningen af en hjemmeside tilhørende den indklagede myndighed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager, der er ordblind, ønskede i februar 2020 at søge ind på en bestemt uddannelse. Ansøgning om optagelse på den pågældende uddannelse foregår via en hjemmeside tilhørende den indklagede myndighed. Ifølge klager er hjemmesiden ikke tilgængelig for personer med handicap, idet den ikke har en indbygget højtlæsningsfunktion. Den indklagede myndighed har bekræftet, at hjemmesiden ikke har en indbygget højtlæsningsfunktion. Myndigheden har oplyst, at det på hjemmesiden er muligt at anvende software i form af skærmlæsere eller oplæsningsværktøjer til oplæsning af en tekst. Klager kontaktede den 4. februar 2020 den indklagede myndighed. Den indklagede myndighed oplyste i den forbindelse klager om, at udbyderen af hjemmesiden har ansvaret for hjemmesiden. Ifølge klagers oplysninger kontaktede han herefter udbyderen af hjemmesiden, hvor han blev henvist retur til den indklagede myndighed. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. februar 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagen er behandlet sammen med to andre sager vedrørende spørgsmål om tilgængelighed af hjemmesider, der også er indgivet af klager (sag nr. 19-59728 og sag nr. 20-17595). Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017: ”… Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning. …” Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet: ”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har længe gået uden at have de samme rettigheder som alle andre. Dét at søge ind på en uddannelse er en kamp for klager. Teknologien til højtlæsning findes, men er ikke tilgængelig på den indklagede myndigheds hjemmeside. Den indklagede myndighed kunne tilbyde, at man som borger med et handicap har mulighed for at ringe ind og få hjælp til at ansøge. Da højtlæsning ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, var klager afskåret fra at søge ind på den uddannelse, som han ønskede at blive optaget på. Uddannelsen havde studiestart kort efter, at klager indgav klagen til nævnet. Klager har ikke et hjælpemiddel og kan derfor ikke ansøge om optagelse på hjemmesiden. Den indklagede myndighed bør lave et system, som er tilgængeligt for alle uanset handicap og i alle situationer. Det er essentielt, at et computerprogram er lavet til den bredest mulige vifte af mennesker, og at ordblindhed er tænkt ind i computerprogrammet. En hjemmeside bør tænke de mennesker ind, som ikke kan skrive og læse. En uddannelsesvejleder tilbød klager hjælp til at søge ind på uddannelsen. Klager afviste denne hjælp, idet han ikke bør være afhængig af hjælp, når teknologien til højtlæsning findes. Den indklagede myndighed har til sagen oplyst, at den omhandlede hjemmeside ikke har en indbygget højtlæsningsfunktion, men at det på hjemmesiden er muligt at anvende skærmlæsere eller oplæsningsværktøjer til oplæsning af en tekst. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap inden for arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven. Forbuddet mod forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven gælder tillige blandt andet enhver, der driver erhvervsmæssig vejlednings- og uddannelsesvirksomhed. Efter indholdet af den konkrete klage og oplysningerne om den indklagede myndighed er det nævnets vurdering, at klagen, der angår spørgsmål om udformningen af myndighedens hjemmeside, ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager har oplyst, at han er ordblind. Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole. Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen. Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, der trådte i kraft den 23. september 2018 (lov nr. 692 af 8. juni 2018). Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med offentlige organers overholdelse af loven. Uanset at lov om webtilgængelighed ikke fandt anvendelse i forhold til den indklagede myndigheds websteder på tidspunktet for klagers henvendelse, må en klage indgives til Digitaliseringsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden i september 2018 har været klageinstans i den pågældende sektor. Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet ikke kan behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 6, stk. 2, om behandling af principielle sager - § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, om lovens anvendelsesområde - § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling <20-6466>

Versioner

1. 2021-01-30