Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9060@2021-02-09/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - medhold
J.nr. 19-30839 En mand blev i april 2019 ansat som chauffør hos en virksomhed. Manden, som oplyste for nævnet, at hans hudfarve er sort, blev kort efter ansættelsen udsat for en racistisk episode af en billist. Episoden fandt sted i forbindelse med mandens arbejde. Manden blev samme dag som episoden fandt sted kontaktet af sin kørselsleder, som oplyste, at billisten havde ringet og undskyldt for sin opførsel. Manden oplyste kørselslederen om, at han havde tænkt sig at politianmelde episoden. Dagen efter episoden blev manden kaldt til samtale hos sin kørselsleder, hvor kørselslederen gav udtryk for, at manden måske var i den forkerte branche, hvis han ikke kunne finde sig i sådanne ting og tage imod en undskyldning. Manden anmeldte episoden til politiet. Den 15. april 2019 oplyste politiet manden, at de ikke ville gøre mere i sagen. Manden oplyste herefter virksomheden om, at han var nødt til at sygemelde sig. Manden var sygemeldt i en uge, hvorefter han blev afskediget. ¬Nævnet vurderede, at manden på baggrund af forløbet omkring den racistiske episode havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at episoden og det faktum, at manden fastholdt sin politianmeldelse indgik ved beslutningen om at afskedige ham. Nævnet vurderede videre, at virksomheden, som oplyste, at afskedigelsen udelukkende skyldtes, at manden ikke var i besiddelse af de fornødne personlige kompetencer, ikke havde løftet bevisbyrden. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring seks måneders løn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som chauffør hos den indklagede virksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som chauffør hos den indklagede virksomhed. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 185.000 kr. med procesrente fra den 17. september 2019, hvor klager fremsatte en beløbsmæssig påstand om godtgørelse for nævnet. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. april 2019 ansat som chauffør hos den indklagede virksomhed. Klager blev ansat med arbejdssted tre forskellige steder. Klager har oplyst, at hans hudfarve er sort. Klager har også oplyst, at han den 10. april 2019 blev udsat for en racistisk episode. Episoden fandt sted i klagers arbejdstid. Klager skulle kl. 15.55 skifte bus med en kollega. Klager har om episoden blandt andet anført: ”… Min kollega havde ikke parkeret bussen korrekt så den spærede for mulig udkørsel og en anden kollega gør mig opmærksom på at der er en billist der gerne vil forbi bagved bussen. Jeg undrer mig over hvorfor billisten ikke vælger at køre op over en meget lav ca. 4cm kantsten for at komme forbi og da jeg spørger billisten om dette får jeg svaret; at jeg skal flytte den bus nu og ikke spille smart og dette med truende stemme og aggressivt kropssprog. Jeg siger til ham at jeg synes han skal tale pænt til mig, hvilket bare gør ham mere aggressiv og jeg vælger at trække mig og stille mig hen til min kollega og ignorerer ham. Billisten kommer derefter ud af sin bil og konfronterer mig truende og så agressiv i sin fremfærd at jeg sjældent har set nogen så aggressiv på trods af mit tidligere arbejde som dørmand. Jeg vælger nu at flytte bussen og min kollega og jeg er enige om at nu kan han sagtens komme forbi men det accepterer han ikke og nu konfronterer han mig verbalt mens han kalder mig perker og hale neger og på det tidspunkt vælger jeg at jeg vil anmelde ham for verbalt overfald og racisme og tager derfor et billede af hans bil og nummerplade…” Til stede under episoden var blandt andet klagers kollega og en passager. Både kollegaen og passageren fortalte klager, at de gerne ville vidne. Klager har oplyst, at han senere samme dag blev kontaktet af sin kørselsleder, som oplyste, at billisten havde ringet og undskyldt for sin opførsel. Klager fortalte kørselslederen, at han havde tænkt sig at politianmelde episoden. Klager har om kørselslederens reaktion anført, at han hørte kørselslederen sige "aaaaarh aaaargh! ”. Klager har videre oplyst, at han efterfølgende blev kontaktet af en anden kørselsleder, som oplyste, at billisten havde ringet og sagt undskyld, og at billisten også gerne ville ringe til klager og undskylde. Klager gjorde det klart, at han ikke ønskede at billisten kontaktede ham, og at han fortsat påtænkte at anmelde episoden. Klager har desuden oplyst, at han den 11. april 2020 blev kaldt til samtale hos en kørselsleder, som spurgte klager, om han var i den rigtige branche. Kørselslederen sagde, at klager måske var i den forkerte branche, hvis han ikke kunne finde sig i sådanne ting og tage imod en undskyldning. Klager gjorde det klart, at han ville politianmelde episoden. Kørselslederen sagde, at klager skulle gøre, hvad han ville. Den 11. april 2019 anmeldte klager hændelsen til politiet. Politiet oplyste klager om, at politiet ville kigge på sagen. Klager har oplyst, at han kontaktede politiet omkring den 15. april 2019. Politiet oplyste ham, at de ikke ville gøre mere i sagen, da billisten havde ringet og sagt undskyld. Politiet oplyste desuden, at klagers kollega ikke længere ønskede at vidne. Ifølge politiet havde kollegaen oplyst, at klager ikke havde været behjælpelig nok i situationen. Klager har oplyst, at han efter samtalen med politiet ringede til indklagede og oplyste, at han blev nødt til at gå hjem, fordi han havde det skidt og ikke magtede at fortsætte. Klager oplyste desuden til indklagede, at han blev nødt til at skaffe en advokat, fordi han ikke ville acceptere, at sagen ikke blev håndteret af politiet. Klager var sygemeldt i en uge. Den 23. april 2019 blev klager afskediget. Det fremgår af afskedigelsen: ” Opsigelse Vi beklager herved at måtte opsige dig pr. dags dato til øjeblikkelig fratræden, da du desværre ikke har de personlige kompetencer, der skal til for at bestride jobbet som chauffør hos [Indklagede]. Du bedes kvittere for modtagelsen af opsigelsen på ligelydende kopi af denne skrivelse. ¬Venlig hilsen [Indklagede]” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. juni 2019. Klager fremsatte i mail af 17. september 2019 en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr. Klager fremsatte desuden en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Af indklagedes vision fremgår blandt andet, at indklagede har følgende forventninger til alle sine ansatte: ” … HOLDINDSATS Du er en god kollega og bidrager til et godt arbejdsklima for dig selv og dine kollegaer. KONSTRUKTIVT SAMARBEJDE Du overholder alle aftaler med din kørselsleder/ leder og dine kollegaer – både i og uden for firmaet – og du arbejder på at finde fælles løsninger på problemer og udfordringer. EFFEKTIV OPGAVELØSNING Du gør en engageret indsats for at løse dine opgaver rigtigt første gang. FORSLAG OG IDEER Du bidrager med dine gode ideer og forslag til at forbedre og effektivisere både dit eget job, din afdeling og hele firmaet. PERSONLIG UDVIKLING Du har selv medansvar for, at du udvikler dig både personligt og fagligt – således at du kan påtage dig nye opgaver og udfordringer…” Klager har fremlagt en avisartikel vedrørende den racistiske episode og det efterfølgende forløb. Klager har oplyst, at der verserer en straffesag sideløbende med nærværende sag, og at episoden var omfattet af straffelovens § 119. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Efter klagers opfattelse mente kørselslederen, at det var lige hårdt nok, at klager ville politianmelde den racistiske episode. Efter samtalen med politiet omkring den 15. april 2019 brød klager grædende sammen. Klager meldte sig rask efter at have været sygemeldt i en uge. Klager meldte sig rask, selvom han ikke rigtigt følte sig klar til det. Indklagede kvitterede med en fyreseddel. Indklagede sagde, at opsigelsen ikke handlede om episoden og det efterfølgende forløb. Klager mener, at den reelle årsag til opsigelsen var den racistiske episode den 10. april 2019. Det er klagers opfattelse, at indklagede bad kollegaen om ikke at vidne. Klager har snakket med den passager, som ønskede at vidne. Passageren oplyste til klager, at det var hendes indtryk, at politiet, allerede på det tidspunkt hun talte med dem, havde besluttet ikke at lave en anmeldelse, selvom hun ønskede at vidne. Under samtalen med kørselslederen den 11. april 2019, gjorde klager det klart, at han var skuffet over den manglende opbakning fra indklagedes side. Klager er fortsat meget påvirket af episoden. Klager er fortsat sygemeldt, og der er ikke udsigt til, at han bliver i stand til at arbejde foreløbigt. Klager blev udsat for indirekte forskelsbehandling. Klager blev opsagt, fordi indklagede ikke formåede at presse klager til at undlade at politianmelde den racistiske episode og affinde sig med en undskyldning. Den nære tidsmæssige forbindelse mellem den racistiske episode og opsigelsen giver anledning til at formode, at der er tale om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Det påhviler derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagedes bemærkninger er ikke tilstrækkeligt konkrete. Bemærkningerne er desuden nedgørende. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden med deres bemærkninger. Indklagede påstår frifindelse. Indklagede kommenterer normalt ikke på personalesager. Opsigelsen af klager havde ikke nogen forbindelse til det forløb, som klager har beskrevet for nævnet. Klager forsøger også at føre en arbejdsskadesag. Klager har desuden forsøgt at føre en fagretlig sag. Det skyldes, at klager håber at blive tilkendt en eller anden form for erstatning i forbindelse med en helt ordinær opsigelse. Klager var ikke i besiddelse af de personlige kompetencer, der skulle til for at bestride jobbet som chauffør hos indklagede, jf. indklagedes vision. Opsigelsen var alene begrundet i klagers manglende personlige kompetencer. Indklagede har adskillige medarbejdere ansat, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race og etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager blev den 10. april 2019 udsat for en episode i sin arbejdstid. Klager har oplyst, at han opfattede episoden som racisme fa medtrafikantens side Efter episoden blev klager kontaktet telefonisk af indklagede, som oplyste ham, at billisten havde ringet og undskyldt for sin opførsel. Klager gjorde det klart for indklagede, at han ønskede at politianmelde episoden. Den 11. april 2019 blev klager indkaldt til en samtale med sin kørselsleder. Klager har oplyst, at kørselslederen sagde, at klager måske var i den forkerte branche, hvis han ikke kunne finde sig i sådanne ting og tage imod en undskyldning. Indklagede har ikke bestridt klagers oplysning. Klager politianmeldte episoden senere samme dag. Omkring den 15. april 2019 oplyste politiet telefonisk til klager, at politiet ikke ville gøre mere i sagen. Politiet oplyste desuden, at klagers kollega ikke længere ønskede at vidne. Efter samtalen med politiet ringede klager til indklagede og oplyste, at han blev nødt til at gå hjem, fordi han havde det skidt og ikke magtede at fortsætte. Klager oplyste desuden til indklagede, at han blev nødt til at skaffe en advokat, fordi han ikke ville acceptere, at sagen ikke blev håndteret af politiet. Klager var efterfølgende sygemeldt i en uge. Den 23. april 2019 blev klager afskediget med henvisning til manglende personlige kompetencer. Nævnet vurderer, at klager, på baggrund af forløbet omkring den racistiske episode, herunder den nære tidsmæssige sammenhæng mellem politiets afvisning af klagers anmeldelse og indklagedes opsigelse af klager, har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at episoden og det faktum, at klager efterfølgende fastholdt sin politianmeldelse, helt eller delvis indgik i indklagedes beslutning om at afskedige ham. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Indklagede har oplyst, at afskedigelsen udelukkende skyldtes, at klager ikke var i besiddelse af de fornødne personlige kompetencer men har ikke for nævnet redegjort nærmere herfor eller dokumenteret, at dette forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for klager. Nævnet vurderer, at indklagede ikke ved oplysningen om, at klager ikke var i besiddelse af de fornødne personlige kompetencer, har løftet bevisbyrden for, at beslutningen om at afskedige klager ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 185.000 kr. svarende til omkring seks måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 185.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. september 2019, hvor klager fremsatte en beløbsmæssig påstand om godtgørelse for nævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde <19-30839>