Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9080@2021-02-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 19-54060 En mand blev afskediget fra sin stilling som omdeler med henvisning til sin adfærd over for kolleger og ledere. I afskedigelsesbrevet var der henvist til flere episoder, som forud for afskedigelsen var blevet påtalt af virksomheden. Manden havde til støtte for sin påstand om forskelsbehandling på grund af handicap gjort gældende, at samarbejdet mellem ham og virksomheden blev forværret efter, at han pådrog sig en skulderskade, og at virksomheden var utilfreds med, at han ikke kunne anvende et elektronisk system til omdeling. Nævnet lagde efter oplysningerne i sagen til grund, at virksomheden ikke stillede krav om, at manden skulle anvende det elektroniske system til omdeling, efter at virksomheden havde modtaget erklæring fra mandens praktiserende læge. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager tiltrådte den 21. september 2012 en stilling i den indklagede virksomhed med arbejde med produktomdeling. Klagers arbejde bestod i bl.a. optælling og omfordeling af aviser og magasiner samt forefaldende arbejde i forbindelse med distribution. Den 2. marts 2016 indgav klager en klage til 3F over tillidsrepræsentanten, der arbejdede som aftæller i den indklagede virksomhed (A aftæller). Ved brev af 6. april 2016 modtog klager en advarsel på baggrund af en episode mellem ham og hans kollega. Klager og hans kollega, der angiveligt havde været i slagsmål, modtog begge en advarsel. Samme dag blev klager flyttet til et andet depot, efter at A aftæller havde klaget til indklagede over, at klager havde udøvet sexchikane. Klager accepterede flytningen, men anerkendte ikke at have udøvet sexchikane. Den 29. oktober 2016 blev klager udsat for et overfald i forbindelse med sit arbejde med avisomdeling. Ved overfaldet pådrog han sig en skulderskade på højre side. På grund af overfaldet var klager sygemeldt fra den 29. oktober til den 20. november 2016 og igen fra den 21. november til den 3. december 2016. Den indklagede virksomhed, der tidligere havde arbejdet med papirbaserede adresselister, overgik i begyndelsen af 2018 til at arbejde med adresselister i en lille håndholdt computer (E-liga). Skærmen skulle placeres på omdelernes håndled. Klager har for nævnet oplyst, at han på et par vagter brugte det nye system. Klager har også oplyst, at han informerede indklagede om, at han ikke var i stand til at bruge systemet på grund af sin skulderskade, idet bekræftelse af leveringer krævede rotationer i håndled og skulder. Indklagede bad i den forbindelse klager om en lægelig udtalelse. I lægeerklæring af 23. januar 2018 konkluderede klagers praktiserende læge, at klagers skulderskade ikke tillod, at klager blev tvunget til at rotere i underarmen, hvilket ”han er nødt til pga arm monteret skærm”. Den praktiserende læge henstillede til, at klager kunne bruge papirbaserede adresselister som tidligere. Dette ville betyde, at klager ikke ville blive sygemeldt. Klager har den 15. juli 2020 for nævnet oplyst, at indklagede herefter tillod, at han kunne bruge det papirbaserede system. Klager oplyste den 29. oktober 2020, at han efter lægeerklæringen om sin skulderskade blev tvunget til at bruge det nye system. Den 25. april 2018 godkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ulykken den 29. oktober 2016 som en arbejdsskade og fastsatte klagers méngrad til 10 %. Klager havde middelsvære smerter ved belastning og nedsat bevægelighed i højre skulder. Der var konstateret muskelsvind i højre overarm. Klager klagede over afgørelsen. Den 1. juni 2018 klagede to medarbejdere i den indklagede virksomhed over klager, idet de tilkendegav, at klager havde en ”ubehagelig fremtoning”. Den 5. juni 2018 sendte klager en mail til bl.a. indklagedes distributionschef. Klager var mødt på arbejde samme morgen uden at være oplyst om, at distribution på grundlovsdag blev betragtet som søndagsdistribution. Ved brev af 7. juni 2018 blev klager afskediget fra sin stilling: ” Opsigelse Med henvisning til telefonsamtalen med Distributionschef [navn], den 06.07.2018 modtager du hermed opsigelsen af din stilling som omdeler i [den indklagede virksomhed] med 8 ugers varsel til fratræden d. 01.08.2018. Opsigelsen er begrundet i din dårlige adfærd over for kollegaer og ledere. Efter gentagne advarsler nægter du fortsat at rette dig efter de anvisninger som dine ledere giver dig. Senest om natten den 06.06.2018 hvor du ikke bare nægtede at tage mod anvisninger fra din daglige leder. Men ovenikøbet gentagne gange råbte shut up til den pågældende og havde en adfærd, som ikke kan tolereres i virksomheden, hvilket gjorde at lederen ikke så anden udvej end at bede dig om at forlade arbejdspladsen. Endvidere begrundes opsigelsen i at der tidligere har været påtaler omkring uacceptabel opførsel fra din side over for kollegaer. Som eksempel på dette er en påtale for chikane mod en af vores kvindelige ansatte. Desuden er der også blevet påtalt dårlig opførsel overfor den nuværende aftæller i lokalet på [vejnavn], ligesom du har fået en skriftlig advarsel for slagsmål med en anden omdeler i samme lokale. Virksomheden har forsøgt at tale dig til rette for at undgå en opsigelsessituation. Men efter gentagne episoder med dårlig adfærd og manglende efterlevelse af dine lederes anvisninger og senest med ovennævnte episode d.06.06.2018, der var så grov og uacceptabel at vi ikke ser anden udvej end en opsigelse af dit ansættelsesforhold. Du er fritstillet og skal derfor ikke møde i eller udføre arbejde for [indklagede]. …” Ved sin kvittering for modtagelse af afskedigelsen skrev klager, at han accepterede afskedigelsen, men at han ikke var enig i indholdet af brevet. Klager anførte, at den reelle årsag til afskedigelsen var, at han på grund af sin skulderskade ikke var i stand til at anvende den elektroniske omdelingsliste. Den 8. maj 2019 anlagde klager sag ved domstolene. Sagen angik bl.a. spørgsmålet, om afskedigelsen af klager var saglig, og spørgsmålet om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap. Under sagen for domstolene gjorde klager gældende bl.a., at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, idet han som følge af sit handicap i højre skulder ikke kunne anvende det nye elektroniske redskab i sit arbejde. Den 5. november 2019 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring klagers foreløbige tab af erhvervsevne til 20 %. Det fremgår af afgørelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tidligere havde fastsat klagers varige mén til 10 % for gener i højre skulder. I replik af 29. november 2019 fra klagers advokat blev hans påstande under retssagen mod indklagede revideret, således at klager principalt påstod betaling af i alt 325.227,76 kr., der i det væsentlige angik godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven svarende til 9 måneders løn. Klager påstod mere subsidiært betaling af 126.727,76 kr., der i det væsentlige angik godtgørelse for usaglig afskedigelse svarende til 13 ugers løn. Mest subsidiært påstod klager betaling af et af retten fastsat beløb. Ved afgørelse af 16. januar 2020 meddelte Civilstyrelsen klager fri proces til under en retssag mod indklagede at nedlægge sin mere subsidiære påstand. Civilstyrelsen imødekom ikke den del af klagers ansøgning om fri proces, der angik hans påstand om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Af Civilstyrelsens afgørelse fremgår: ”… Civilstyrelsen kan ikke imødekomme den del af din ansøgning, der vedrører påstand om betaling af 325.227,76 kr. for blandt andet godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, fordi styrelsen skønner, at du ikke har rimelig grund til at føre proces vedrørende denne påstand. Det er efter retsplejelovens § 328, stk. 1, en betingelse for at give fri proces, at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår efter retsplejelovens § 328, stk. 2, blandt andet: 1) sagens betydning for ansøgeren, 2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen, 3) sagsgenstandens størrelse, 4) størrelsen af de forventede omkostninger og 5) muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren. Det fremgår af retsplejelovens § 328, stk. 3, at i sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod. Civilstyrelsen finder, at der er omstændigheder i din sag, der klart taler imod at give dig fri proces til din principale påstand. Du har efter styrelsens opfattelse ikke udsigt til medhold i påstanden. Det fremgår af sagen, at du har været ansat hos [indklagede] som produktomdeler siden 21. september 2012. Det fremgår endvidere, at du blev opsagt her fra den 7. juni 2018. Af opsigelsen fremgår, at opsigelsen er begrundet i din dårlige adfærd over for kollegaer og ledere. Det fremgår endelig af sagen, at du har nedlagt principal påstand om, at modparten tilpligtes at betale dig 325.227,76 kr. Du har til til støtte for din principale påstand blandt andet gjort gældende, at opsigelsen er foretaget i strid med forskelsbehandlingsloven, da opsigelsen er begrundet i dit handicap, som førte til en manglende mulighed for at anvende redskabet E-liga i dit arbejde. Du gør derfor gældende, at du er berettiget til en godtgørelse herfor. Du skal for at få medhold i sagen kunne bevise, at din modpart er pligtig til at betale dig et beløb i den angivne størrelsesorden, herunder at opsigelsen af 7. juni 2018 er i strid med forskelsbehandlingsloven, samt at du er berettiget til de øvrige krav indeholdt i din principale påstand. Civilstyrelsen skønner, at du ikke kan bevise dette. Der er herved lagt vægt på, at de oplysninger, som du har forelagt, efter styrelsens vurdering ikke er tilstrækkelige til at overbevise retten. Der er navnlig lagt vægt på, at du efter Civilstyrelsens vurdering ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med opsigelsen den 7. juni 2018. Civilstyrelsen finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at se bort fra, at du ikke har udsigt til medhold i sagen for så vidt angår den principale påstand. …” Klagers advokat klagede til Procesbevillingsnævnet over Civilstyrelsens afgørelse. Ved afgørelse af 22. april 2020 meddelte Procesbevillingsnævnet afslag på fri proces. Det fremgår af afgørelsen: ”… Efter retsplejelovens § 328, stk. 1 og 2, jf. § 325, er det en betingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces. Det følger af retsplejelovens § 328, stk. 3, at i sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i § 328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod. I denne vurdering, indgår blandt andet, om der er mulighed for at få sagen behandlet ved et administrativt nævn som f.eks. Ligebehandlingsnævnet. Efter sagens oplysninger og det, der er anført ansøgningen og klagen, finder nævnet, at betingelserne for at meddele fri proces efter disse bestemmelser ikke er opfyldt. Nævnet ændrer derfor ikke Civilstyrelsens afgørelse. …” I processkrift af 30. april 2020 frafaldt klagers advokat den principale påstand om betaling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, og retssagen angik herefter alene spørgsmålet om usaglig afskedigelse. Den 14. juli 2020 afsagde byretten dom i sagen. Det fremgår af byrettens dom, at klager og indklagedes direktør havde forklaret, at klager fik lov til at bruge de papirbaserede adresselister på grund af sine skulderproblemer. Af dommens præmisser fremgår: ” Rettens begrundelse og resultat Indledningsvis skal retten bemærke, at sagsøgeren under proceduren ikke har henvist til de synspunkter, der fremgår af påstandsdokumentet s. 3, nederst, hvorfor synspunktet om en skærpet bevisbyrde for sagsøgte vedrørende afskedigelsesgrunde, må anses for frafaldet. Retten konstaterer herefter, at det i overensstemmelse med dansk rets almindelige udgangspunkt er sagsøgeren der har bevisbyrden for, at opsigelsen er sket på ikke sagligt grundlag. [Direktør] og [distributionschef] har forklaret om baggrunden for de advarsler og påtaler, som under ansættelsesforholdet er meddelt [klager], herunder at [klager] i foråret 2016 modtog to påtaler henholdsvis for slagsmål med en anden medarbejder og sexchikane i forhold til en anden medarbejder. [Klager] har ikke på daværende tidspunkt på relevant måde anfægtet grundlaget for de nævnte påtaler. Det bemærkes herved tillige, at [klager] accepterede den forflyttelse, som blev iværksat efter den seneste påtale. Efter forklaringerne [afdelingsleder] og [B aftæller] sammenholdt med det skriftlige materiale, der er udarbejdet af sagsøgte i forbindelse med dennes undersøgelse af forholdet, finder retten, at kunne lægge til grund, at [klager] den 1. juni 2018 opførte sig så ubehageligt over for [B aftæller] og en anden medarbejder, at de begge indgav klage over [klager]. At klagen var rimeligt begrundet, findes bestyrket ved [afdelingslederens] forklaring om, at han overhørte [klager] sige ”shut up” til [B aftæller], hvilket [afdelingslederen] herefter påtalte over for sagsøger. Efter forklaringerne fra [afdelingslederen], [B aftæller] og [medarbejder] er det endvidere godtgjort, at [klager] den 6. juni 2018 på ny opførte sig grænseoverskridende over [B aftæller], hvilket førte til, at han blev sendt hjem fra arbejdspladsen. Retten finder på denne baggrund, at sagsøgte har haft en rimelig grund til at opsige [klager] som sket, navnlig henset til de forudgående påtaler og advarsler samt den beskrevne uacceptable adfærd og manglende efterlevelse af lederes anvisninger henholdsvis den 1. og den 6. juni 2018. Efter den stedfundne bevisførelse er det i øvrigt ikke godtgjort, at sagsøgte i tiden efter den modtagne lægerklæring af 23. januar 2018 har krævet, at [klager] skulle anvende E-liga. Sagsøgeren har på den baggrund ikke godtgjort, at opsigelsen skulle være begrundet i dette forhold. Da opsigelsen herefter må anses for rimeligt begrundet i sagsøgerens forhold, har [klager] ikke krav på godtgørelse for usaglig opsigelse, herunder heller ikke krav på 5.000 kr. i overenskomstmæssig fratrædelsesgodtgørelse eller på kr. 1.720,00 som betaling for G-dage. Med hensyn til de af sagsøger rejste krav 1) på kr. 19.437 for manglende rutegrundbeløb og tidsforbrug og 2) på kr. 1.320,76 for kørselsgodtgørelse for mertransport finder retten, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke allerede er sket kompensation herfor ved det beløb, som efterfølgende er betalt til sagsøgeren. Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge som nedenfor bestemt. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. juli 2020. Det fremgår af en retsbog af 15. oktober 2020 fra landsretten, at klager har anket byrettens dom med påstand om, at indklagede skal betale 49.422 kr. med nærmere angivne renter. Klager har for nævnet oplyst, at påstanden angår krav for manglende rutegrundbeløb og tidsforbrug, og at ankesagen således ikke angår spørgsmålet om usaglig afskedigelsen. Klager fremsatte den 29. oktober 2020 over for nævnet krav om godtgørelse svarende til 9 til 12 måneders løn. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han blev afskediget på grund af sit handicap. Klager genoptog sit arbejde tre uger efter skulderskaden. Han opnåede imidlertid aldrig samme arbejdsniveau som før skaden, hvor han arbejdede cirka 50 timer ugentligt. På afskedigelsestidspunktet arbejdede han cirka 32 timer ugentligt. Efter overfaldet, hvorved klager pådrog sig skulderskaden, blev samarbejdet mellem klager og indklagede forværret. Klager kunne ikke bruge det nye system på grund af sit skulderhandicap. Indklagede var ikke tilfreds og skabte af og til problemer, fordi klager ikke kunne bruge det nye system. Indklagedes supervisors sagde indirekte, at det nye system var godt, og at arbejdet kunne blive udført hurtigere. Klagers adresselister blev ikke printet til tiden, så han måtte hver gang bede om at få listerne printet, hvilket krævede mere tid. Når han fik listerne, var hans produkter forsinkede. Han var derfor den sidste til at modtage produkter til levering. Han blev herved diskrimineret i forhold til andre omdelere, der fik produkter før ham. Efter introduktionen af Persondataforordningen (GDPR) i maj 2018 blev indklagede negativ og krævede, at klager enten skulle bruge det elektroniske system eller opsige sin stilling. Ledelsen begyndte at chikanere ham verbalt. Han forudså derfor, at han ville blive afskediget. Omdelernes arbejde var baseret på opgaver, og de blev aflønnet efter, hvor hurtigt og effektivt de arbejdede. Omdelerne fik løn på baggrund af vurderingen af, hvor lang tid en rute tog, uanset om omdeleren brugte mindre eller mere tid. Klager blev bebrejdet for forsinket levering, selvom hans skulderhandicap satte hans tempo ned, og selvom han fik produkterne sent. Det var svært for ham at udføre sine opgaver til tiden. Før skulderskaden var klager meget hurtig til sit arbejde. Han kunne tage 6 ruter på en nat svarende til omkring 10 til 12 timers arbejde. Efter skaden stoppede han med at tage ekstra arbejde, og han holdt sig til 3 til 4 ruter på en nat, hvilket svarede til 5 til 6 timers arbejde. I stedet for at hjælpe klager påstod indklagede, at indklagede aldrig var blevet gjort bekendt med hans skulderskade. Procesbevillingsnævnet bad klager om at kontakte Ligebehandlingsnævnet i forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling. Klager frafaldt på den baggrund påstanden om godtgørelse for forskelsbehandling ved domstolene. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Klager blev ved brev af 7. juni 2018 afskediget fra sin stilling som omdeler i den indklagede virksomhed med henvisning til sin adfærd over for kolleger og ledere. I afskedigelsesbrevet var der henvist til flere episoder, som forud for afskedigelsen var blevet påtalt af den indklagede virksomhed. Klager har til støtte for sin påstand om forskelsbehandling på grund af handicap gjort gældende, at samarbejdet mellem ham og den indklagede virksomhed blev forværret efter, at han pådrog sig skulderskaden, og at virksomheden var utilfreds med, at han ikke kunne anvende det elektroniske system til omdeling. Klager har i den forbindelse oplyst, at han modtog produkterne til levering som den sidste medarbejder, fordi han på grund af sin skulderskade ikke kunne anvende det elektroniske system, og at skulderskaden endvidere medførte, at han ikke kunne omdele lige så meget på en vagt, som før han fik skaden. Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at den indklagede virksomhed ikke stillede krav om, at klager skulle anvende det elektroniske system til omdeling, efter at virksomheden havde modtaget erklæringen af 23. januar 2018 fra klagers praktiserende læge. Der er herved lagt vægt på klagers oplysninger herom i klagen til nævnet af 15. juli 2020. Der er endvidere lagt vægt på, at klager og den indklagede virksomheds direktør under retssagen om usaglig afskedigelse har forklaret i overensstemmelse hermed. Der er ikke i klagen af 15. juli 2020 eller i klagers øvrige bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at han i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. På baggrund af oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede virksomhed. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <19-54060>

Versioner

1. 2021-02-11