Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - repressalier - ej medhold

GældendeVersion 2021-02-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9081@2021-02-11/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - repressalier - ej medhold

J.nr. 20-43899 En kvinde indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, som hun ikke fik medhold i. Kvinden ønskede efterfølgende sagen genoptaget, da hun mente, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse var forkert. Efter nævnets faste praksis var der ikke grundlag for at genoptage sagen, idet nævnet på tidspunktet for den første afgørelse allerede var bekendt med de forhold, som kvinden efterfølgende fremhævede. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager, der er stærkt svagsynet, indgav den 23. maj 2019 en klage til Ligebehandlingsnævnet. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med to frivillige hjælperes behandling af klager under en ferie. Klagen angik også påståede repressalier i forbindelse med det efterfølgende forløb . Ligebehandlingsnævnet traf den 3. september 2020 afgørelse i sagen. Nævnet gav ikke klager medhold i klagen. Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion: ”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Handicapdiskriminationsloven gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Klager har oplyst, at hun er stærkt svagsynet og går med blindestok. Hun har endvidere oplyst, at hun er medlem af Danske Blindesamfund. Klager har som dokumentation for sit handicap fremlagt ambulantepikrise af henholdsvis 8. marts 2016 og 30. september 2015, hvoraf det fremgår, at hun er diagnosticeret med ”Primær snævervinklet glaukom” og ”Abnorm tilstand i øje eller øjenomgivelser”, og at hun som følge heraf er svagsynet. På denne baggrund og efter oplysningerne om den hjælp, som klager har behov for, vurderer nævnet, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Klagen angår den behandling, som klager fik af to hjælpere fra den indklagede forening under en ferie i udlandet i august 2018. Klagen angår endvidere påståede repressalier i forbindelse med det efterfølgende forløb . Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Først når der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at de episoder under ferien i udlandet, som klager har beskrevet, var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Det fremgår af klagen, at den indklagede forening ændrede vilkårene for hendes deltagelse i fremtidige arrangementer, efter klager fremsatte krav om ligebehandling. Klager skulle derefter have egen hjælper med til fremtidige arrangementer, og hun blev ikke længere automatisk tilmeldt alle arrangementer, men skulle selv tilmelde sig de enkelte arrangementer. Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsættes for repressalier i form af ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at der ikke sker ulovlig forskelsbehandling. Den indklagede forening har oplyst, at de ændrede vilkår skyldtes, at foreningen – der ved arrangementer og ture alene stiller med frivillige hjælpere – ikke kunne stille den hjælp til rådighed, som klager havde tilkendegivet at have brug for. Klager havde meddelt, at hun ikke altid havde mulighed for at have egen hjælper med, hvilket foreningen havde opfattet som en tilkendegivelse af, at hun ikke længere ønskede at være automatisk tilmeldt alle arrangementer. Nævnet lægger efter oplysningerne fra den indklagede forening til grund, at foreningens retningslinjer er ens for alle medlemmer. Hvis foreningens frivillige hjælpere ikke kan levere den hjælp, som et medlem har behov for, er det således for alle medlemmer en forudsætning for at kunne deltage, at medlemmet selv har en hjælper med. I forhold til tilmelding kan alle medlemmer tilmelde sig foreningens arrangementer og ture enten ved tilmelding til de enkelte arrangementer eller ved en forhåndstilmelding til alle arrangementer. Efter en samlet vurdering lægger nævnet herefter til grund, at de ændrede vilkår for klager var begrundet i hendes behov hjælp i forbindelse med arrangementer. Foreningens ændring af klagers vilkår var således ikke begrundet i det forhold, at hun havde fremsat krav om ligebehandling. Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen. ” Klager har ved brev af 25. september 2020 til Ligebehandlingsnævnet anført, at hun er af den opfattelse, at afgørelsen af 3. september 2020 er forkert. Ligebehandlingsnævnets sekretariat sendte den 27. oktober 2020 et brev til klager, hvori sekretariatet vejledte klager om betingelserne for genoptagelse. Klager har ved brev af 8. november 2020 anmodet nævnet om at genoptage sagen. Efter indholdet af anmodningen sammenholdt med oplysningerne i sagen har Ligebehandlingsnævnet ikke foretaget høring af indklagede. Klagers bemærkninger Klager har anmodet Ligebehandlingsnævnet om at genoptage sagen. Klager har anført, at Ligebehandlingsnævnet har misforstået sagens forløb. Klager har beskrevet sagens forløb, herunder en række situationer blandt andet under ferien i Tyskland, som efter klagers opfattelse var udtryk for chikane og forskelsbehandling af hende. Klager har endvidere anført, at de ændrede vilkår for hendes tilmelding til arrangementer var udtryk for forskelsbehandling af hende, da hun var den eneste, der blev ramt af de ændrede vilkår. Yderligere har klager anført, at hun gennem en årrække blev udsat for negative ytringer fra en bestemt person, og at der gennem årene havde været flere kontroverser mellem bestemte personer i foreningen, der bundede i jalousi, sladder og ”flirt”. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse. Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages. Da nævnet den 3. september 2020 traf afgørelse i sagen, var nævnet bekendt med de ændrede vilkår for klagers deltagelse i den indklagede forenings arrangementer. Nævnet var også bekendt med klagers beskrivelser af de interne forhold mellem personer i foreningen, herunder på ferien til Tyskland. Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 10 om genoptagelse - § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, om lovens anvendelsesområde - § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling <20-43899>

Versioner

  1. 2021-02-11