Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9084@2021-02-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-51838 En kvinde søgte en kommune om en handicapcykel, som hun blev bevilliget. Kvinden modtog sin cykel 13 måneder efter sin ansøgning og 9 måneder efter bevillingen. I klagen rejste kvinden flere spørgsmål i relation til den indklagede kommunes håndtering og overblik over hjælpemiddelområdet. Kvinden rejste herunder spørgsmål i relation til kommunes overholdelse af notatpligten og den lange sagsbehandlingstid. Efter det, der var anført af kvinden, vedrørte klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i en anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers ansøgning om en handicapcykel. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager søgte den 18. oktober 2019 den indklagede kommune om en handicapcykel. I februar 2020 blev klager telefonisk bevilliget en handicapcykel. Efter en proces med korrespondance, møder, rykkere m.v. mellem klager og indklagede modtog klager den 12. november 2020 sin handicapcykel. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 30.000 kr. I klagen rejser klager flere spørgsmål i relation til den indklagede kommunes håndtering og overblik over hjælpemiddelområdet. Klager rejser herunder spørgsmål i relation til den indklagede kommunes overholdelse af notatpligten og den lange sagsbehandlingstid. Efter indholdet af klagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af den indklagede kommune. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet af den indklagede kommune, idet hun er afhængig af kommunens visitering og sagsbehandling for at kunne få en handicapcykel. Klager gør også gældende, at det var urimeligt og udtryk for forskelsbehandling, at hun skulle vente 13 måneder, før hun modtog en allerede bevilliget handicapcykel. Yderligere gør klager gældende, at indklagede ikke levede op til FN’s Handicapkonvention eller FN’s Verdensmål, idet klager blev stillet ringere end en borger uden handicap. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Ligebehandlingsnævnet bemærker, at handicapdiskriminationsloven efter forarbejderne til loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. For så vidt angår klager over sagsbehandling, som er foretaget af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klager har klaget over, at den indklagede kommune efter hendes opfattelse brugte urimelig lang tid på sagsbehandlingen, og at kommunen begik fejl i sagen. Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Nævnet kan bl.a. henvise til afgørelsen af 15. juni 2020 (sag nr. 19-46905), hvor nævnet vurderede, at en kommunes og Familieretshusets sagsbehandling alene angik anvendelse og fortolkning af reglerne i lovgivningen. Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til det, som klager har anført i relation til FN’s Handicapkonvention eller FN´s Verdensmål. Nævnet vedlægger en vejledning om reglerne om behandling af personoplysninger efter Persondataforordningen og Databeskyttelsesloven. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, om lovens anvendelsesområde - § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling <20-51838>

Versioner

1. 2021-02-11