Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9101@2021-02-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0516

Redox får kritik for manglede forelæggelse af krænkende udsagn I en artikel fra juni 2020 omtalte Redox en navngiven persons politiske tilhørsforhold og personens Facebook-kommentar til hærværk mod en cafe. I artiklen stod der blandt andet, at personen tilhørte den yderste højrefløj og stiftede et højreradikalt netværk i Danmark. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Redox havde bragt ukorrekte oplysninger om ham og ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet udtalte kritik af Redox for ikke at give personen mulighed for at komme med sine bemærkninger til de krænkende oplysninger.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Pegida-stifter om Nye Borgerlige-kandidats bar på [Bydel]: “Vi opretter et frivilligt vagtkorps”” bragt af Redox på hjemmesiden redox.dk den 23. juni 2020, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Redox har bragt ukorrekte oplysninger om ham og har anmodet om, at artiklen bliver fjernet fra redox.dk. 1 Sagsfremstilling Redox bragte den 23. juni 2020 artiklen ”Pegida-stifter om Nye Borgerlige-kandidats bar på [Bydel]: “Vi opretter et frivilligt vagtkorps”” på hjemmesiden redox.dk. Artiklen havde følgende underrubrik: ”For en måned siden åbnede den tidligere Nye Borgerlige-profil [Person A] en bar på [Bydel]. Det fik dansk Pegida-stifter til at love at etablere et vagtværn i bydelen. ” Af selve artiklen fremgik blandt andet: ”Som Redox tidligere har beskrevet (https://redox.dk/nyheder/konflikt-mellem-noeglefigureromkring-stram-kurs-og-nye-borgerlige-efter-afsloering-af-ny-restaurant-paa-[Bydel]/), er [Person A] en af folkene bag baren [Navnet på baren] på [Vejnavn], der åbnede for nylig. […] I forbindelsen med åbningen understregede [Person A] flere gange, at der er “intet politisk i mine motiver” og omtalte baren som en “upolitisk passion”. Hun har med egne ord meldt sig ud af Nye Borgerlige. Alligevel har hendes bar fået tilbud om et selvbestaltet vagtværn fra en kendt figur på den yderste højrefløj: [Klager]. Igennem juni er han flere gange ugentligt set på og omkring [Navnet på baren]. ” Her er i artiklen indsat et billede af [Klager] og en kvinde. Til billedet har følgende billedtekst: ”[Klager] i [En park] 1. maj, hvor han deltog i Stram Kurs’ arrangement” Artiklen fortætter således: ”VAGTVÆRN PÅ [Bydel] [Klager] har fingrene med i spillet mange steder på højrefløjen. Han er lokalbestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i [Bynavn 1] og var med til at stifte Pegida. Han deltager jævnligt i Pegida-afløseren For Friheds arrangementer og tidligere i år deltog han i Stram Kurs’ 1. maj-arrangement i [En park]. Den seneste tid har han vist sig meget hyppigt på indre [Bydel]. Det skete efter et opslag på Facebook den 19. maj, hvor [Navnet på baren]-chefen [Person A] fortalte, at nogen med en sprittusch havde skrevet ‘racist’ på et skilt uden for [Navnet på baren]. Som et svar på opslaget skrev [Klager]: “Vi opretter et frivilligt vagtkorps. ” [Person A] likede kommentaren og der gik ikke længe før [Klager] begyndte at dukke op på [Bydel] ganske ofte. De seneste uger er han flere gange om ugen blevet set, primært på cykel, på Indre [Bydel] omkring [En plads]. Typisk cykler han alene rundt i området. Ofte ses han på en stol på det lille fortovsstykke på [Vejnavn], som [Navnet på baren] har taget i brug. STIFTEDE PEGIDA I februar 2017 var [Klager], ifølge ham selv, medlem af Socialdemokratiet. På trods af det havde han allerede ved folketingsvalget i 2015 opfordret sine venner på Facebook til at stemme på DF-formanden [Person B]. I januar 2015 stiftede han det højreradikale Pegida-netværk i Danmark. Planen var at bevægelsen hver mandag skulle marchere i [Bynavn 2] efter inspiration fra den tyske Pegidabevægelse, der med stor succes havde demonstreret fast hver mandag i den tyske by Dresden. Budskabet var anti-muslimsk og marcherne i Dresden kunne på sit højeste samle mange tusinde deltagere. Den form for aktivisme skulle overføres til Danmark. ” Her er i artiklen indsat et billede, hvor en gruppe mennesker ses gå sammen. Forrest til højre i billedet holder en kvinde medlemsbladet ”For Frihed”. Billedet har følgende billedtekst: ”[Klager] (bagerst) under For Frihed-demonstration i 2015. På billedet ses to daværende medlemmer af Danskernes Parti, [Person C] (i hvid kasket) og [Person D] (stribet trøje længst til højre). Foto: Redox” Artiklen fortsætter således: ”[Klager] overlod dog allerede inden den første demonstration i januar 2015 roret i den nystartede bevægelse til den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, [Person E]. Marcherne var i starten en relativt stor succes hvis man sammenligner deltagerantallet med andre højreradikale demonstrationer eller begivenheder, men hurtigt ebbede gejsten omkring fænomenet ud og deltagerantallet faldt betragteligt. I marts 2015 skiftede Pegida navn til ”For Frihed”, der stadig findes, men har et betydeligt lavere aktivitetsniveau. MANDAGSMARCHER MED NAZISTER For Frihed forsøgte udadtil at fremstå som en bred folkebevægelse, der ville samle såkaldte ‘islamkritikere’ under en paraply af moderate paroler og et forsvar for ytringsfriheden. På trods af det har Redox gentagne gange dokumenteret, hvordan voldsparate organiserede racister og nazister også fandt vej til først Pegidas og senere For Friheds demonstrationer. I starten hævdede bevægelsen at racister og nazister ikke var velkomne, men opgav hurtigt at få dem fjernet og accepterede deres tilstedeværelse. Udover at gå ugentlige mandagsmarcher med store dele af det højreradikale spektrum i Danmark har [Klager] også gjort sig bemærket i en facebook-gruppe ved navn ”Støttegruppe for de 4 danske drenge fra [Bynavn 3]”. Gruppen havde som formål at støtte op omkring fire drenge, der i februar 2017 havde kastet en brandbombe på en afghansk flygtningedreng i [Bynavn 3]. [Klager] skrev blandt andet dengang: ”De 4 leverpostejsfarvede drenge fra det bedre borgerskab begår jo nok ikke drabsforsøg uden, at der er en grund til det…” og mente desuden, at ”… man skal løslade de 4 drenge…”. I samme opslag blev ofret desuden pålagt ansvaret for handlingen, da [Klager] mente at ofret chikanerede de lokale og var en ”problemmager”. Dengang udtalte [Klager] til Redox: “Da jeg er medlem af Socialdemokratiet, anser jeg ikke mig selv som højreorienteret. Jeg tager naturligvis afstand fra en hver form for racisme, vold og brandattentater, men når det så er sagt, synes jeg at det er synd for de fire danske drenge, der får ødelagt deres skolegang og eksamener, at de er blevet varetægtsfængslet og at man bør løslade dem nu. ” Midt i marts 2020 kunne [Bynavn 1] Bladet berette, at der havde været generalforsamling i Dansk Folkepartis lokale forening i [Bynavn 1]. I den anledning kunne bladet bringe et foto af den nye lokalbestyrelse, hvor [Klager] poserede sammen med resten af den nyvalgte bestyrelse. BAR-EJER: [Klager] ER HER SOM GÆST Redox har været i kontakt med [Person A]. Hun siger til Redox, at [Klager] ikke har oprettet et vagtværn, men kommer på [Navnet på baren] som gæst. ” Hernæst er indsat et skærmbillede fra Facebook med [Klager]s kommentar ” Vi opretter et frivilligt vagtkorps” , der ses liket af tre personer, heriblandt [Person A]. Artiklen fortsætter således: ”Forelagt at hun selv har liket [Klager]s facebookkommentar om at oprette et frivilligt vagtværn siger hun: “[Klager] han skriver mange ting. . jeg har ikke noget med det at gøre. . jeg gider faktisk ikke kommentere på det. ” Derefter afbrød hun samtalen og afviste Redox’ opfølgende opkald. Redox ringede efterfølgende til [Klager], der i første omgang afviste at have oprettet et vagtværn. Han siger til Redox, at han er kommet på [Bydel] i mange år og at han kommer meget på [Navnet på baren], fordi han godt kan lide stedet. Kort tid efter den første samtale, der varede mere end 20 minutter, ringede [Klager] tilbage til Redox. Han sagde, at bevogtning “er en politiopgave. ” Adspurgt hvorfor han så foreslog at lave et vagtværn siger han: “Det var for at skærme [Navnet på baren]. ” Pressenævnet har modtaget [Klager]s klage den 23. juni 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at Redox har bragt ukorrekte oplysninger om ham. Han har anført, at Redox’ artikel bygger på et eneste citat fra Facebook, som er taget ud af sammenhæng, og at Redox fordrejer alt. Til trods for, at han, i modsætning til mange andre, tager telefonen, når Redox ringer, og udtaler sig til Redox, ønsker Redox ikke et egentlig svar. Han har i den forbindelse anført, at Redox konsekvent er ubehagelig og negativ over for interview-personen og slet ikke ønsker at kommunikere med interview-ofret. Han mener, at Redox udråber alle til at være ekstreme eller til at være fascister. - Pegida m.v. Han har afvist at tilhøre den ”yderste højrefløj”, som Redox skriver. Dansk Folkeparti - kan under ingen omstændigheder betragtes som den yderste højrefløj. [Klager] har anført, at han hverken har opfundet, stiftet eller har været leder for Pegida, der blev stiftet af [Person E]. Han har blandt andet henvist til artiklen ”Socialdemokrat kræver Pegida-leder fyret” bragt den 27. januar 2015 på JydskeVestkystens hjemmeside jv.dk. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Han vil have Pegida-leder [Person E], der er ophavsmand til citatet, fyret fra sit job som børnepsykolog i kommunen. […]” [Klager] har derudover medsendt et skærmprint med søgeresultatet af opslaget ”leder pegidadk” på Google, hvoraf det blandt andet fremgår, at redox.dk tidligere har skrevet: ”I Danmark var For Frihed i starten samlet omkring Facebook-siden Pegidadk. [Person E], tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, tog rollen som leder og talsperson. Pegida DK havde sin første offentlige demonstration mandag den 19. januar 2015 i [Bynavn 2] […]” Videre har [Klager] anført, at [Person E] var i TV om den første Pegida-demonstration. [Klager] har understreget, at han aldrig har deltaget i en Pegida-demonstration, aldrig har holdt tale ved en Pegida-begivenhed, aldrig har deltaget i møder om Pegida eller været del af en arrangementsgruppe eller lignende for Pegida. Han har i maksimalt 14 dage tilbage i 2014 diskuteret fænomenet på Facebook. [Klager] har videre anført, at det fremgår af mange medier, at han lagde afstand til Pegida, allerede før Pegida overhovedet reelt kom i gang. Redox har aldrig spurgt ham ind til dette. Det passer heller ikke, at han for nylig skulle være set til For Frihed-arrangementer. Det er mange år siden, at han har været til et For Frihed-arrangement. Redox har ikke spurgt ind til dette forud for artiklens offentliggørelse. [Klager] har derudover anført, at ordet ”march” som betegnelse for demonstrationer er militært klingende og et forsøg på at gøre det ekstremt. Det rette ord er ”vandringer” eller ”aftenvandring”. Redox fremstiller ham som løgnagtig. Derudover sammenstilles han med nazister, selv om han aldrig har demonstreret med nazister eller haft noget med nazisme og racisme at gøre. Nazisme er bandlyst i Dansk Folkeparti, så det er lidt tosset at hænge ham ud som nazist. -Opfordring til at stemme på Dansk Folkeparti [Klager] har videre anført, at han ikke har opfordret nogen til at stemme på Dansk Folkeparti før 2018, og at Redox heller ikke forelagde ham denne oplysning. Han har givetvis liket DF-formanden [Person B] på Facebook før 2015, hvilket ikke kan sidestilles med en opfordring til at stemme på Dansk Folkeparti. [Klager] har i den anledning anført, at han var medlem af Socialdemokratiet i 2015 og ikke opfordrede nogen til at stemme på andre partier. Hans partiskifte fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti i 2018 foregik uden drama. [Klager] har også anført, at Redox betvivler, at han var medlem af Socialdemokratiet i 2017, og kalder ham derved en løgner. Redox har endvidere anvendt et gammelt foto, der blev taget, mens han var medlem af Socialdemokratiet. Han mener, at der er tale om trick-journalistik uden reelt journalistisk indhold. Endelig har han anført, at han for nylig har forfattet to kritiske læserbreve, hvor han tager afstand til Ny Borgerlige, så på den baggrund kan han ikke være mere ekstrem end Ny Borgerlige. -Oplysningerne om [Navnet på baren] og [Person A] [Klager] har desuden anført, at Redox i artiklen ukorrekt betegner det som ”Nye Borgerlige-kandidats bar”. I den anledning har [Klager] anført, at [Navnet på baren] ikke er [Person A] bar, ligesom hun ikke længere er medlem af Nye Borgerlige. Han har som dokumentation medsendt oplysninger fra Det Centrale Virksomheds Registers hjemmeside datacvr.virk.dk. -Oplysninger om vagtværn [Klager] har anført, at [Person A] affejede hans kommentar om vagtværn og til Redox har oplyst, at Redox ikke skulle tillægge hans korte Facebook-kommentar herom nogen betydning. Det er derfor også forkert, at Redox skriver, at han skulle have ”lovet” at forme et vagtkorps. Oplysningen må betragtes som fake news. På det i artiklen bragte billede sidder han ikke og holder vagt. Han sidder og oplever det eventyrlige [Bydel]-byliv. Han har været stamgæst på [Navnet på baren] og kom der første gang i 1996, da det hed [Barens tidligere navn]. Dertil cykler han tit rundt på [Bydel] og [En plads], det har intet med vagt-aktivitet at gøre. Han har opholdt sig dagligt på [En plads] i over 10 år. Endelig har [Klager] bemærket, at det i øvrigt er helt legalt at forme et vagtkorps, og at han aldrig anvender ordet ”skærme”, som er anvendt i artiklen. Under sagens behandling i Pressenævnet har [Klager] blandt andet fremsendt kopi af artiklen ” [Person A] udsat for hærværk igen – gæst smed stinkbombe i restaurant” bragt på bt.dk den 13. juli 2020. Han mener, at der er en årsagssammenhæng mellem omtale i Redox og kriminalitet begået af Redox’ følgere. Han har derudover henvist til flere af Redox’ artikler som eksempler på artikler med stærkt vinklet og konstrueret indhold, der reelt er fake news. Afslutningsvis har [Klager] anført, at han betragter Redox som et fake news-medie, og at han ikke forstår, at Redox kan være medlem af Pressenævnet. Dertil har han anmeldt Redox og [Redaktøren] til politiet for æreskrænkelse. Sletning – B. 8 [Klager] har på baggrund af ovenstående anmodet om, at artiklen slettes, da hele artiklen er i strid med god presseskik. Han har anført, at artiklen er skadelig, løgnagtig og må betragtes som fake news-propaganda, der har forårsaget kriminalitet imod [Navnet på baren]. 2.2 Redox’ synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Redox har anført, at Redox flere gange var i telefonisk kontakt med [Klager] og forelagde ham oplysninger bragt i den påklagede artikel. - Pegida m.v. Redox har anført, at [Klager] stod bag det første Pegida-Facebookevent i januar 2015, som også er beskrevet i flere medier. Redox har i den anledning anført, at der ikke i artiklen står noget om, at [Klager] skulle have deltaget i en Pegida-demonstration, afholdt tale ved en Pegida-event eller været i arrangementsgruppe eller lignende for Pegida. Redox har endvidere anført, at der er dækning for at bruge begrebet ”march” i artiklen og har henvist til, at definitionen på begrebet ”march” ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) lyder således: ”længere vandring som gennemføres af en flygtende, motionerende eller demonstrerende civil folkemængde” Endelig har Redox anført, at [Klager] jævnligt har demonstreret side om side med kendte nazister, som det også fremgår af fotodokumentationen i artiklen. -Opfordring til at stemme på Dansk Folkeparti I forhold til, om [Klager] i 2015 skulle have opfordret til at stemme på Dansk Folkeparti i 2015 har Redox henvist til, at oplysningen allerede blev bragt i Redox’ artikel ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” bragt den 7. august 2015, hvoraf det blandt andet fremgår: ”[Klager] er tidligere socialdemokrat, men er nu landet hos Dansk Folkeparti, og opfordrede på sin Facebook-profil folk til at stemme på [Person B] ved FV15. Oprindeligt var han initiativtager til den danske afdeling af Pegida. Han trak sig dog fra initiativet, før den første demonstration. Selvom han ikke organisatorisk har noget med Pegida og For Frihed at gøre, har han alligevel deltaget ved flere af demonstrationerne. [Klager] poserer også på et billede med Dan Park på sin facebookprofil. […] [Klager] […] har ikke besvaret vores henvendelser. ” Sletning – B. 8 Redox har afvist at fjerne artiklen fra hjemmesiden redox.dk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne. [Klager] er nævnt i den påklagede artikel og har derfor retlig interesse i, at sagen behandles. Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer eller selskaber. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager]. Klagepunkterne omkring [Navnet på baren]’s ejerskab og [Person A] behandles derfor ikke. God presseskik Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3. - Pegida m.v. [Klager] har klaget over, at Redox sammenstiller ham med nazister og skriver, at han tilhører den yderste højrefløj. Dertil har han klaget over, at Redox ukorrekt betegner ham som ”Pegida-stifter”. Endelig har [Klager] klaget over manglende forelæggelse. Redox har anført, at [Klager] stod bag det første Pegida-Facebookevent i januar 2015. I forhold til forelæggelse har Redox anført, at de telefonisk har forelagt [Klager] oplysningerne i artiklen. I den påklagede artikel betegnes [Klager] som ”Pegida-stifter” både i overskriften og underrubrikken. Han bliver dertil betegnet som ” en kendt figur på den yderste højrefløj: [Klager]. ” Derudover fremgår blandt andet følgende af artiklen: […] [Klager] har fingrene med i spillet mange steder på højrefløjen. Han er lokalbestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i [Bynavn 1] og var med til at stifte Pegida. Han deltager jævnligt i Pegida-afløseren For Friheds arrangementer og tidligere i år deltog han i Stram Kurs’ 1. maj-arrangement i [En park]. […] I januar 2015 stiftede han det højreradikale Pegida-netværk i Danmark. Planen var at bevægelsen hver mandag skulle marchere i [Bynavn 2] efter inspiration fra den tyske Pegidabevægelse, der med stor succes havde demonstreret fast hver mandag i den tyske by Dresden. […] [Klager] overlod dog allerede inden den første demonstration i januar 2015 roret i den nystartede bevægelse til den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, [Person E]. […] I marts 2015 skiftede Pegida navn til ”For Frihed”, der stadig findes, men har et betydeligt lavere aktivitetsniveau. For Frihed forsøgte udadtil at fremstå som en bred folkebevægelse, der ville samle såkaldte ‘islamkritikere’ under en paraply af moderate paroler og et forsvar for ytringsfriheden. På trods af det har Redox gentagne gange dokumenteret, hvordan voldsparate organiserede racister og nazister også fandt vej til først Pegidas og senere For Friheds demonstrationer. I starten hævdede bevægelsen at racister og nazister ikke var velkomne, men opgav hurtigt at få dem fjernet og accepterede deres tilstedeværelse. […]” Parterne har afgivet modstridende oplysninger om [Klager]s tilknytning til Pegida ved stiftelsen af Pegida i januar 2015. Ifølge Redox.dk stod [Klager] bag det første Pegida-Facebookevent i januar 2015, og Redox betegner ham som ” Pegida-stifter” i den påklagede artikel, men omtaler også, at han allerede før den første march i januar 2015 overlod den nystartede bevægelse til [Person E]. [Klager] bestrider enhver tilknytning til Pegida på nær lidt Facebook aktivitet i 2014, og han har anført, at [Person E] stiftede Pegida. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan nævnet ikke tage stilling til [Klager]s eventuelle tilknytning til bevægelsen Pegida, der efter det oplyste i marts 2015 ændrede navn til For Frihed. Det gælder også [Klager]s eventuelle deltagelse i For Friheds arrangementer. Nævnet finder imidlertid, at artiklen, herunder udsagn som ” Pegida-stifter ” samt oplysninger om, at [Klager] skulle tilhøre den yderste højrefløj, stiftede ” det højreradikale Pegida-netværk i Danmark ” og jævnligt deltager i For Friheds arrangementer, giver indtryk af, at [Klager] selv sympatiserer med nazisme og højreradikale synspunkter, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager]. [Klager] har anført, at Redox aldrig spurgte ind til disse oplysninger, og Redox har ikke konkretiseret eller dokumenteret, hvilke oplysninger Redox forelagde [Klager] telefonisk forud for artiklens offentliggørelse. Dertil indeholder artiklen ikke [Klager]s kommentarer til disse oplysninger. På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Redox for ikke at give [Klager] mulighed for at komme med sine bemærkninger til de krænkende oplysninger. Ud fra almindelig sprogforståelse finder nævnet ikke anledning til at kritisere anvendelsen af begrebet ”march” i sammenhængen. -Opfordring til at stemme på Dansk Folkeparti - [Klager] har klaget over, at det ukorrekt fremgår af artiklen, at han i 2015 skulle have opfordret til at stemme på DF-formanden [Person B]. [Klager] har anført, at han givetvis har liket DF-formanden på Facebook, hvilket ikke kan sidestilles med en opfordring til at stemme på Dansk Folkeparti. Han har anført, at han i 2015 var medlem af Socialdemokratiet. Han har også klaget over manglende forelæggelse. Redox har henvist til, at oplysningen allerede i august 2015 blev bragt af Redox i artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” . I artiklen fremgår det nederst, at [Klager] dengang ikke svarede på Redox’ henvendelse. Af den påklagede artikel fremgår følgende: ”[…] I februar 2017 var [Klager], ifølge ham selv, medlem af Socialdemokratiet. På trods af det havde han allerede ved folketingsvalget i 2015 opfordret sine venner på Facebook til at stemme på DF-formanden [Person B]. […] Dengang [2017, Pressenævnet ] udtalte [Klager] til Redox: “Da jeg er medlem af Socialdemokratiet, anser jeg ikke mig selv som højreorienteret. Jeg tager naturligvis afstand fra en hver form for racisme, vold og brandattentater, […]” Parterne har afgivet modstridende oplysninger, og Pressenævnet har ikke modtaget dokumentation for, om [Klager] i 2015 opfordrede til at stemme på Dansk Folkeparti. Nævnet har som sagen er oplyst ikke mulighed for at tage stilling til, om oplysningen er korrekt. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen på offentliggørelsestidspunktet ikke kan betragtes som tilstrækkelig skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], der siden 2018 har været medlem af Dansk Folkeparti. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Redox. Nævnet bemærker generelt, at den omstændighed, at et medie tidligere har forsøgt at forelægge en oplysning uden at modtage svar, ikke fritager mediet for pligten til at forelægge samme oplysning nogle år senere. -Oplysninger om vagtværn [Klager] har klaget over, at det ukorrekt fremgår af artiklen, at han skulle have ”lovet” at forme et vagtkorps. Det er heller ikke korrekt, at han på billedet sidder og holder vagt. Han har anført, at han har været stamgæst på [Navnet på baren] og gennem 10 år dagligt har opholdt sig på [En plads]. Han har desuden anført, at han heller ikke har anvendt ordet ”skærme”, som han er citeret for i artiklen. Af underrubrikken til den påklagede artikel ”Pegida-stifter om Nye Borgerlige-kandidats bar på [Bydel]: “Vi opretter et frivilligt vagtkorps”” fremgår følgende: ”Det fik dansk Pegida-stifter til at love at etablere et vagtværn i bydelen. ” Derudover fremgik følgende af artiklen: ”[…] Alligevel har hendes bar fået tilbud om et selvbestaltet vagtværn fra en kendt figur på den yderste højrefløj: [Klager]. Igennem juni er han flere gange ugentligt set på og omkring [Navnet på baren]. ” […] Den seneste tid har han vist sig meget hyppigt på indre [Bydel]. Det skete efter et opslag på Facebook den 19. maj, hvor [Navnet på baren]-chefen [Person A] fortalte, at nogen med en sprittusch havde skrevet ‘racist’ på et skilt uden for [Navnet på baren]. Som et svar på opslaget skrev [Klager]: “Vi opretter et frivilligt vagtkorps. ” [Person A] likede kommentaren, og der gik ikke længe før [Klager] begyndte at dukke op på [Bydel] ganske ofte. De seneste uger er han flere gange om ugen blevet set, primært på cykel, på Indre [Bydel] omkring [En plads]. Typisk cykler han alene rundt i området. Ofte ses han på en stol på det lille fortovsstykke på [Vejnavn], som [Navnet på baren] har taget i brug. […] Redox har været i kontakt med [Person A]. Hun siger til Redox, at [Klager] ikke har oprettet et vagtværn, men kommer på [Navnet på baren] som gæst. ” […] Redox ringede efterfølgende til [Klager], der i første omgang afviste at have oprettet et vagtværn. Han siger til Redox, at han er kommet på [Bydel] i mange år og at han kommer meget på [Navnet på baren], fordi han godt kan lide stedet. Kort tid efter den første samtale, der varede mere end 20 minutter, ringede [Klager] tilbage til Redox. Han sagde, at bevogtning “er en politiopgave. ” Adspurgt hvorfor han så foreslog at lave et vagtværn siger han: “Det var for at skærme [Navnet på baren]. ” Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] skrev sætningen “Vi opretter et frivilligt vagtkorps. ” i et svar til et Facebook-opslag fra [Person A]. Dertil fremgår af artiklen, at der ikke blev oprettet et vagtkorps, ligesom [Klager]s [Klager]s kommentarer om blandt andet, at han kommer meget på [Navnet på baren], fordi han godt kan lide stedet, er medtaget i artiklen. På denne baggrund, og fordi Pressenævnet finder, at anvendelsen af ordene ”love” og ”skærme” ligger inden for de vide rammer for redaktørens redigeringsret, udtaler nævnet ikke kritik i forhold til klagepunktet. Sletning - B. 8 [Klager] har klaget over, at Redox.dk har afvist at slette artiklen. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er Pressenævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Det er Pressenævnets opfattelse, at den af del af omtalen, som nævnet har udtalt sin kritik af, hvor Redox blandt andet omtaler [Klager] som stifter af Pegida samt hans deltagelse i For Frihed arrangementer kan anses for belastende for [Klager]. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning. Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have en vis almen interesse. Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf. Samtidig har nævnet lagt til grund, at Redox snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på redox.dk og ikke er ændret på det punkt, hvor nævnet har udtalt kritik. Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om sletning. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Redox [underrubrik] Redox får kritik for manglende forelæggelse. [brødtekst] I en artikel fra juni 2020 omtalte Redox en navngiven persons politiske tilhørsforhold og personens Facebook-kommentar til hærværk mod en cafe. I artiklen står der blandt andet, at personen tilhørte den yderste højrefløj og havde stiftet et højreradikalt netværk i Danmark. Personen klagede til Pressenævnet over, at Redox har bragt ukorrekte oplysninger om ham og ikke gav ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende udsagn, inden artiklen blev bragt. Pressenævnet kritiserer Redox for ikke at give personen mulighed for at komme med sine bemærkninger til de krænkende oplysninger. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 9. februar 2021

Versioner

1. 2021-02-16