Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9119@2021-02-23/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-9022 En kvinde klagede over badeforholdene på et værested. Værestedet havde to baderum. Det ene baderum var for mænd, mens det andet var tilgængeligt for både mænd og kvinder. Kvinden oplyste for nævnet, at det baderum, der var tilgængeligt for både mænd og kvinder ikke kunne benyttes, da der i forbindelse med en ombygning var sket byggesjusk. Byggesjusket havde medført, at vandet flød ud af baderummet og ind i fællesstuen. Værestedet gjorde gældende, at begge baderum kunne benyttes, og at fordelingen skyldtes, at der var flere mænd end kvinder, som benytter sig af muligheden for at tage et bad. Værestedet oplyste desuden, at de i forbindelse med sagen for nævnet havde ændret på reglerne, således at begge baderum fremover kan benyttes at både mænd og kvinder. Nævnet vurderede, at det var uklart, hvordan badeforholdene på værestedet var på tidspunktet for klagens indgivelse til nævnet, herunder om kvinden havde mulighed for at tage et bad. På den baggrund vurderede nævnet, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med badeforholdene på det indklagede værested. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Indklagede er et aktivitets- og samværstilbud for borgere med psykisk sårbarhed. På tidspunktet for klagens indbringelse for nævnet havde det indklagede værested et separat baderum for mænd. Indklagede har tidligere haft et tilsvarende separat baderum for kvinder. Indklagede lavede dog det separate baderum for kvinder om, fordi det blev besluttet, at baderummet skulle være handicapvenligt. Herefter var baderummet tilgængeligt for begge køn. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. februar 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 0,00 kr. Indklagede har for nævnet oplyst, at de efter klagers henvendelse til Folketingets Ombudsmand den 15. februar 2020 havde en længere dialog med klager omkring badeforholdende. Indklagede har videre oplyst, at nærværende klage til Ligebehandlingsnævnet gav indklagede anledning til at ændre på reglerne, så begge baderum fremover kan benyttes af både mænd og kvinder. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. I forbindelse med at indklagede lavede kvindernes separate baderum om, således at det blev handicapvenligt, foregik der en form for byggesjusk. Gulvet hælder således ikke nok ned mod risten, hvilket medfører, at vandet flyder ud af baderummet og ind i fællestuen/caféen. Badet kan derfor ikke benyttes. Kvinderne mistede det separate baderum. Klager har i mange år påpeget, at indklagede må gøre noget ved badeforholdene. Indklagede kunne eventuelt klage til det firma, som lavede baderummet om. Det er dog ikke lykkedes klager at komme igennem med dette budskab. Indklagede har til klager oplyst, at indklagede ikke vil ændre badeforholdene, medmindre det bliver dem pålagt. Der er åbenbart meget smitte forbundet med for meget fællesbrug af fx baderum. Klager synes derfor ikke, at det virker som en fornuftig løsning at lave baderummene fælles for mænd og kvinder. Klager ønsker, at der bliver lavet et separat baderum for kvinder på værestedet. Alt i alt mener klager, at kvinderne fik forringet bademulighederne ved at kvindernes baderum blev lavet om til et baderum for handicappede. Ombygningen resulterede i, at baderummet ikke kan benyttes af hverken mænd, kvinder eller handicappede, idet vandet løber ud af baderummet. Indklagede påstår frifindelse. Der er intet krav om, at borgerne skal have mulighed for at tage et bad på værestedet. Indklagede tilbyder udelukkende at borgerne kan tage et bad, fordi de fysiske rammer gør det muligt. Indklagede har to baderum. På tidspunktet for klagens indbringelse for nævnet kunne det ene baderum benyttes af både mænd og kvinder. Det andet var kun for mænd. Fordelingen skyldtes, at der er langt flere mænd, som benytter sig af muligheden for at tage et bad. Målestokken er cirka 1 til 15. I forbindelse med nærværende sag, har indklagede dog ændret på reglerne. Begge baderum kan således fremover benyttes af både mænd og kvinder. Indklagede håber herved, at problemet er løst. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det indklagede værested har to baderum. På tidspunktet for klagens indgivelse til nævnet, havde det indklagede værested et separat baderum for mænd. Det andet baderum var tilgængeligt for begge køn. Klager har for nævnet oplyst, at det baderum, som var tilgængeligt for begge køn, ikke var anvendeligt, idet der under ombygningen af baderummet skete byggesjusk, som førte til, at vandet løb ud af baderummet og ind i fællesstuen/caféen. Indklagede har for nævnet oplyst, at baderummet kunne benyttes. Nævnet vurderer, at det på det foreliggende grundlag er uklart, hvordan badeforholdene på værestedet var, herunder om klager, som er kvinde, havde mulighed for at tage et bad på værestedet. Nævnet vurderer på den baggrund, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde <19-9022>

Versioner

1. 2021-02-23