Gelex

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud til om at sikre, at arbejdet tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at ansatte der arbejder med skæring af eksisterende rørføring isoleret med kiselgur indeholdende asbestfibre, ikke bliver udsat for asbeststøv. (Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - kiselgur - asbest - arbejde ikke udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt)

GældendeVersion 2021-03-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9141@2021-03-10/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud til om at sikre, at arbejdet tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at ansatte der arbejder med skæring af eksisterende rørføring isoleret med kiselgur indeholdende asbestfibre, ikke bliver udsat for asbeststøv. (Arbejde med kræftfremkaldende stoffer - kiselgur - asbest - arbejde ikke udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt)

Resume Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, arbejdet på arbejdsstedet ikke var tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde sikret sine ansatte i et tilstrækkeligt omfang mod at blive udsat for asbeststøv på arbejdsstedet. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at de ansatte udførte arbejde på eksisterende rørføringer på et loft, og at rørføringerne var isoleret med kiselgur indeholdende asbest fibre. Arbejdet bestod i, at rørføringen blev overskåret, hvorefter den overskårne del blev fjernet. Der, hvor virksomhedens ansatte skulle skære røret over, var kiselgur isoleringsmaterialet fjernet. Der dryssede kiselgur ned omkring arbejdsstedet, hvor de ansatte arbejdede. Nævnet lagde også vægt på, at arbejdet foregik helt tæt op ad, hvor kiselguren var blotlagt, en afstand på ca. 40 cm, og at de ansatte ikke anvendte nogen former for værnemidler. Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Den konkrete afgørelse [Adressat udeladt] I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 16. marts 2020 om at sikre at ansatte ikke udsættes for asbeststøv. Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. august 2020. Resultatet er: • Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. marts 2020 med påbud til jer om at sikre, at arbejdet på arbejdsstedet [adresse udeladt], tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at ansatte der arbejder med skæring af eksisterende rørføring isoleret med kiselgur indeholdende asbestfibre, ikke udsættes for asbeststøv. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet. På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet på arbejdsstedet [adresse udeladt], ikke var tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderer, at I ikke havde sikrede jeres ansatte i et tilstrækkeligt omfang mod at blive udsat for asbeststøv på arbejdsstedet. Hvad er afgørende for resultatet Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget den 9. marts 2020 på arbejdsstedet [adresse udeladt], konstaterede, at jeres ansatte udførte arbejde på eksisterende rørføringer på et loft, og at rørføringerne var isoleret med kiselgur indeholdende asbest fibre. Arbejdstilsynet konstaterede, at arbejdet bestod i, at rørføringen blev overskåret, hvorefter den overskårne del blev fjernet. Der, hvor jeres ansatte skulle skære røret over, var kiselgur isoleringsmaterialet fjernet. Arbejdstilsynet konstaterede også, at der tydeligt dryssede kiselgur ned omkring arbejdsstedet, hvor jeres ansatte arbejdede. Nævnet lægger også vægt på, at arbejdet foregik helt tæt op ad, hvor kiselguren var blotlagt, en afstand på ca. 40 cm, og at jeres ansatte ikke anvendte nogen former for værnemidler. Nævnet bemærker, at de optagne fotos fra tilsynsbesøget understøtter Arbejdstilsynets konstateringer. Om reglerne Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om asbest, at arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Bemærkninger til klagen I har anført, at hovedentreprenøren havde oplyst, at der kun var asbest i bøjningerne på den eksisterende rørføring og ikke på de lige rørstrækninger. I har også anført, at I har været på pladsen og set, at asbesten var fjernet, og at ender var forseglet, inden de ansatte begyndte på arbejdet. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets konstateringer under tilsynsbesøget. Konstateringerne understøttes af fotos fra besøget. Nævnet skal i øvrigt bemærke, at [navn udeladt] som arbejdsgiver har ansvaret for at sikre sig, at arbejdet er tilrettelagt og bliver udført på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at jeres ansatte ikke bliver udsat for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Afgørelsen er truffet af et enigt nævn. Oplysninger i sagen Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. Regler Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter. Love og bekendtgørelser Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020. 0m arbejdets udførelse • § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020. Om asbest • § 7, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk Kopi er sendt til: [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Lovuddrag Bekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 af lov om arbejdsmiljø Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. . . . Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest. Kapitel 3 Almindelige bestemmelser § 7. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. ….

Versioner

  1. 2021-03-10