Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9151@2021-03-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 19-34549 En skolelærer, der var født og opvokset i Polen, blev afskediget fra sin stilling som skolelærer bl.a. under henvisning til sine sproglige danskkundskaber. Nævnet vurderede, at skolelæreren dermed havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Kravene til skolelærerens sprog var begrundet i læringsmæssige hensyn hos eleverne. Nævnet vurderede på den baggrund, at sprogkravet var objektivt begrundet i et sagligt formål. Endvidere var sprogkravet hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå det saglige formål. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skolens vurdering af skolelærerens sproglige kompetencer i forhold til undervisning af eleverne i 1. klasse. Skolelæreren fik derfor ikke medhold i sin klage.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med afskedigelsen af en skolelærer . Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som skolelærer. Sagsfremstilling Den 1. august 2018 tiltrådte klager en stilling som skolelærer i den indklagede kommune med arbejdssted på en bestemt skole. Klagers linjefag er matematik, natur/teknik og idræt. Den 28. september 2018 blev der afholdt en samtale mellem klager, klagers bisidder, skolens souschef og skolelederen. Følgende fremgår af referatet: ”… 1. Dette er ikke en tjenstlig samtale, men en råd og vejledningssamtale. Samtalen har fokus på arbejdsmiljø og trivsel. [Skoleleder] skitserede 3 domæner, som vi vil berøre i samtalen 1. produktionens domæne, 2. det professionelle domæne og 3. det personlige domæne. 2. … 3. [Souschef] spørger [klager] om hendes hørenedsættelse har betydning for at kunne høre alle eleverne, hvis de f.eks. spørger ind til noget de ikke forstår. [Klager] fortalte at hun var født med en hørernedsættelse, som først var blevet opdaget da hun var 20 år, og at hun nu havde avancerede høreapparater, der sikrede hendes hørelse. [Klager] oplever ikke at dette er et problem. [Skoleleder] spurgte ind til hvor følsom [klager] er overfor støj i klassen og andre steder, eller om apparaterne skruer op og ned. [Klager] siger at det ikke er problemet, alt omkring hørelsen fungerer fint. Udfordringerne er at finde den rigtige klasseledelse, der er mest effektiv. 4. [Klager] er født i Polen og har derfor lært dansk sent i livet, og indimellem er det svært for [klager] at udtale visse vokaler- ø, å og æ. Det kan eleverne nogle gange kommentere, men [klager] har talt med eleverne om det. Vi har skemalagt [klager] til at støtte en pige i 1.klasse i dansktimerne, og spørger [klager], om det er en opgave hun kan magte, da der jo er en del lydering på det klassetrin. [Klager] siger, at hun hjælper pigen med at holde fokus på opgaverne, og at skolens inklusionspædagog hjælper pigen med det mere danskfaglige. [Klager] siger dog at hun nok ville have lettere ved at støtte i matematik. 5. [Skoleleder] havde en samtale med [klager] fredag d.21.9, da der havde været en konflikt i frikvarteret mellem en dreng fra 5. klasse og en pige fra 1. klasse. Drengen sagde nogle meget grimme ting til den lille pige og til [klager]. [Klager] greb ind, men blev efterfølgende meget berørt af situationen, og talte med [skoleleder]. [Skolelederens] bekymring er, hvor hårdt det tager på [klager] med de "sammenstød", hun har haft med nogle elever. (5. klasse-elever) [Skoleleder] har tænkt på, om han skulle have tilbudt [klager] en samtale med en SOS psykolog. [Klager] syntes hun var påvirket af fredagens konflikter, men følte sig godt modtaget af [skoleleder] i fredags. Hun havde ikke brug for psykolog. [Klager] tænker, at hun skal arbejde med relationerne til børnene. De første uger prøvede 5. klasse [klager] af- også selvom [kollega] var i klassen. Nu syntes [klager] at eleverne har fået mere tillid til hende, og kommer hen til hende med faglige og mere personlige problemer. … 6. RÅD: Arbejd med klasseledelse- i klasseteamet, så der er en ensartethed. Dreng i 5. klasse bliver taget væk fra bevægelse. - En anden gang- tal med elev, der har været fræk. Byg relationen op. 7. …” Klager har for nævnet oplyst, at mange af de tiltag, der blev drøftet på ovenstående møde, ikke blev gennemført, f.eks. blev drengen i 5. klasse ikke taget væk fra bevægelse. Klager har for nævnet fremlagt et notat, udarbejdet af skolelederen, fra januar 2019, hvoraf følgende fremgår: ”… Torsdag den 10. januar: Forældrehenvendelse vedr. elev i [1. klasse] hvor [klager] er matematik- natur/teknik- idrætslærer. Eleven er blevet ked af at have især matematik, da han ikke forstår [klager]s oplæg og anvisninger pga [klager]s manglende sproglige færdigheder på dansk. Forælderen mener at elever i indskolingen skal kunne forstå deres læreres sprog og er utilfreds med situationen. [Skoleleder] anerkender klagen og lover at undersøge sagen nærmere. [Skoleleder] vælger at gennemføre en interviewrunde hvor elever kommer til orde i mindre grupper på 3. Den gennemføres onsdag den 16. januar. Noter fra Interviewrunden: Jeg arbejdede med et kort interviewskema hvor eleverne skulle vurdere nogle udsagn med smiley på en skala fra 1-5. Der blev spurgt ind til flere læreres kommunikative færdigheder: Elever i [1. klasse] sagde: [Klager] er ikke så god til dansk og engelsk som [navn] (dansklæreren) Det kan nogle gange være svært at forstå [klager], men det er jo bare fordi hun kommer fra et andet land Der er nogle lyde som [klager] ikke kan sige 19 ud af 26 elever sagde at [klager] er meget sværere at forstå end [dansklæreren] 1 engelsksproget NIK- dreng siger at det er svært at forstå [klager] på både dansk og engelsk Det er lidt lettere at forstå [klager] når hun hjælper en på tomandshånd Jeg ved ikke altid hvad jeg skal gøre når [klager] underviser, men til sidst finder vi ud af det. …” Den 29. januar 2019 blev der afholdt en tjenstlig samtale, hvor klager, klagers bisidder, skolelederen og skolens souschef deltog. Følgende fremgår af referatet: ”… Baggrunden for samtalen er at: at du har kommunikative vanskeligheder med udtalen af dansk, som betyder at eleverne har svært ved at forstå dine instruktioner at du har svært ved at klasserumslede 5. klasse, så klassen arbejder i den strukturerede ramme, som er nødvendig. Referat: … Det er [klager]s sproglige kompetencer det drejer sig om, da hun kan have svært ved at udtrykke sig helt præcist, når hun skal forklare matematik. Der har været et par forældrehenvendelser til [skoleleder], da deres børn giver udtryk for, at det er svært for deres børn at forstå matematik, når [klager] forklarer det. Et par kolleger er blevet spurgt af [skoleleder], om de skønner at eleverne kan forstå [klagers] forklaringer i matematik, og de mener ikke at eleverne altid forstår [klager]. [Skoleleder] spørger, om [klager] har noget at tilføje. [Klager] siger at [kollega] er med i en del af hendes timer, og [kollegaen] siger at det var sværere for børnene i starten, da [klager] var ny, men at det går meget bedre nu. … [Klager]s vurdering er at alle børnene, kan forstå, hvad hun siger, hvis hun er meget tydelig i sin struktur og opbygning af undervisningen. … [Skoleleder] siger, at han kan høre at [klager] reflekterer over, hvad hun kan gøre bedre, og det er fint. [Skoleleder] siger, at vi vil komme [initialer] ned i klassen i løbet af den næste måned, og kigge på og lytte til [klager]s undervisning. Vi mener, ikke at de manglende sproglige kompetencer, er foreneligt med de krav vi stiller til en lærer på [skolen]. Vi indstiller derfor til en advarsel, hvor vi giver 1 måned til at rette dit sprog, og din klasserumsledelse. ” Ved brev af 11. februar 2019 modtog klager en høringsskrivelse over en påtænkt advarsel, som følge af ovenstående tjenstlige samtale. Følgende fremgår af høringsbrevet: ” Baggrund Baggrunden for den påtænkte advarsel er følgende; D. 28. september 2018 blev der afholdt en vejledende samtale, som blandt andet omhandlede din sproglige udtale samt din relation til eleverne i 5. klasse. Du angav, at du var født i polen og havde lært dansk sent i livet, hvorfor du havde svært ved at udtale æ, ø og å. Du havde dog talt med eleverne om det. I forhold til eleverne i 5. klasse angav du, at de havde prøvet dig af de første uger, men at de nu havde fået mere tillid til dig og var opsøgende i forhold til både faglige og personlige problemer. I forbindelse med ledelsens sædvanlige observationer af undervisningen på skolen konstaterede ledelsen dog, at du fortsat havde vanskeligheder ved at klasserumslede 5. klasse. Ledelsen observerede således uro og forvirring i klassen. Derudover fik ledelsen d. 10. januar 2019 en henvendelse fra en forælder til en af dine elever i 1. klasse. Eleven var blevet ked af særligt matematik, da eleven havde svært ved forstå dine oplæg og anvisninger på grund af dine sproglige færdigheder. På baggrund af henvendelsen gennemførte ledelsen interviews med eleverne i 1.v. Eleverne tilkendegav blandt andet, at det nogle gange var svært at forstå dig og at de ikke altid vidste, hvad de skulle gøre, når du underviste, men til sidst fandt ud af det. Dine kollegaer bekræftede overfor ledelsen, at eleverne ikke altid forstod dine forklaringer i matematik. Ledelsen indkaldte dig herefter til tjenstlig samtale, der blev afholdt d. 29. januar 2019. Du angav til samtalen, at du havde været for ivrig i differentieringen af undervisningen. Det havde du arbejdet med, så du havde færre opgaver og færre instruktioner og det var din vurdering, at alle børnene kunne forstå dig, når du var tydelig i din struktur og opbygning af undervisningen. I forhold til klasserumsledelsen angav du, at du havde arbejdet meget på relationerne og du havde opbygget gode relationer til de enkelte elever i 5. klasse. Det var herefter ledelsens opfattelse, at du reflekterede over, hvordan du kunne gøre det bedre og ledelsen ville derfor observere din undervisning henover 1 måned. Som konklusion på samtalen blev du indstillet til en advarsel. Foreløbig vurdering Det er ledelsen på [skolen] og [indklagede]s foreløbige vurdering, at du ikke lever op til de forventninger, der med rette kan stilles til en lærer ansat på [skolen], da det er afgørende for undervisningens kvalitet og effekt, at læreren kan gøre sig forståelig og skabe den fornødne ro i klassen. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på forældrehenvendelsen, udtalelser fra dine elever, udtalelser fra dine kollegaer samt ledelsens egne observationer. Hvis du tildeles en advarsel, vil ledelsen stille krav om, at du fremadrettet: • Formulerer dig, så eleverne kan forstå dig, så dine sproglige kompetencer ikke bliver en selvstændig barriere for læring. • Udøver klasserumsledelse på et niveau, som skaber ro samt de fornødne og optimale rammer for læring. I gentagelsestilfælde vil det få ansættelsesretlige konsekvenser, eventuelt i form af en afsked. …” Den 19. februar 2019 besvarede klager høringen over den påtænkte advarsel: ”… Sprogkundskaber. Som udgangspunkt er det klart, at jeg som udlænding har en særlig udfordring med det danske sprog. Man vil altid kunne høre, at jeg er udlænding. Det er en udfordring, jeg er helt bevidst om. Jeg er dog lige så overbevist om, at den ikke er væsentlig og at jeg med tiden kan finde strategier, der gør den komplet ligegyldig. En proces som er i fuld gang. Min optimisme skyldes bl.a. at jeg kan konstatere, at eleverne lærer det, de skal og med den forventede hastighed eller hurtigere. Dette har ingen betvivlet, hverken kolleger, ledelse eller forældre. Der er hverken mistanke om eller dokumentation for problemer med indlæringen, og det synes jeg bør være det afgørende. Der refereres til en forældrehenvendelse om bekymring for mine sproglige færdigheder. Jeg må erkende, at den pågældende elev har været en udfordring eftersom hans indstilling til skolearbejdet længe var negativ. Fx lavede han sjældent sit hjemmearbejde. Klassen har ikke generelt haft problemer med at forstå hvilke opgaver, der skulle laves hjemme. Jeg har senere konstateret, at eleven ikke har problemer med at forstå opgaverne. Hans indstilling synes også at været forbedret. … Der refereres ligeledes til de gennemførte interviews med eleverne i [1. klasse]. For mig at se, er der ikke noget overraskende i, at børn siger, at en dansk lærer uden accent er nemmere at forstå end udenlandsk lærer med accent. Jeg kan dog også se, at eleverne siger, at tingene som regel lykkes alligevel. Det svarer helt til min erfaring. Jeg kan også konstatere, at behovet for opklaring er blevet mindre efter at jeg er begyndt at reducere mængden af opgavetyper og forskelligt undervisningsmateriale samt ambitionsniveauet mht. undervisningsdifferentiering. Det er en indsats, som anerkendes af skolen og i kommunens skrivelse, og som jeg meget gerne vil fortsætte med. Endelig oplyses det, at kolleger skal have været enige i, at eleverne kan have svært ved at forstå mig. Det oplyses ikke præcis, hvad der er blevet sagt. Ej heller oplyses det, hvad de pågældende kolleger i øvrigt mener om min undervisning, herunder om indlæringen skrider tilfredsstillende frem. Samlet set er det min opfattelse, at min accent i for høj grad er blevet et fokuspunkt. Det, som mest er ganske overkommelige begyndervanskeligheder for en ny lærer, og måske også for erfarne lærere, tilskrives i mit tilfælde min accent fordi den er både tydelig og fremmedartet. Dermed er der risiko for, at fokus og proportioner bliver skæve. Klasserumsledelse Det påpeges også i kommunens og skolens skrivelser, at min klasserumsledelse i 5. klasse skulle være utilstrækkelig. Det står mig ikke helt klart, hvad grundlaget for og indholdet af denne kritik er. Det betyder ikke, at jeg hævder at være mester i denne disciplin. Den pågældende 5. klasse er notorisk vanskelig at have med at gøre, og jeg har som enhver anden måttet prøve mig frem. Jeg er tilknyttet klassen som støttelærer, dvs. undervisningen foregår typisk sammen med en anden og mere erfaren lærer. Kun i enkelte tilfælde har jeg stået for undervisningen alene. Det betyder, at grundlaget for at bedømme min ledelse af klassen er meget beskedent. Jeg erindrer kun et enkelt tilfælde af observation af min undervisning fra ledelsens eller andres side. Den kollega, jeg har undervist sammen med, har mig bekendt set positivt på min indsats. Det er således uklart for mig, både hvad kritikken er baseret på, og hvad den går ud på. Jeg er mere end villig til at lytte og lære, men jeg har meget svært ved at forstå grundlaget for, at dette spørgsmål skal være en del af en personalesag og berettige en advarsel. Jeg har jo fulgt alle anvisninger og jeg vil med glæde modtage råd og vejledning for at blive bedre fremover. Men det forekommer mig hverken særlig præcist eller særlig nyttigt for min videre indsats at udstede et formelt påbud om, at 'niveauet' for min klasserumsledelse skal forbedres. Konklusion Jeg er som nyuddannet lærer meget opmærksom på, at jeg har meget at lære og mange erfaringer at gøre mig. Jeg er også opmærksom på, at mit sprog er en særlig udfordring for mig. På den anden side har jeg en solid erfaring fra tidligere jobs og privat med at få en familie og en tilværelse i et andet land til at fungere. Alt dette lagde jeg åbent frem i forbindelse med min ansættelse, og det glædede mig at [skolen] kunne bruge mig. Jeg føler selv, at jeg har klaret udfordringerne på mit nye arbejde godt. Ved at prøve mig frem og ved råd og vejledning overvinder jeg begyndervanskelighederne og finder strategier for kommunikere, så mit sprog ikke står i vejen for nogens forståelse, heller ikke en 1. klasses-elevs. …” Den 20. februar 2019 skrev skolelederen følgende i en e-mail til den indklagedes kommunes HR-afdeling om skolelederens input til svar på klagers indsigelse: ”… Vi fastholder vores advarsel og bekymring om [klager]s sproglige kommunikative kompetencer. Det er et ufravigeligt krav, at eleverne kan forstå læreren, og læreren er også et sprogligt forbillede i elevernes tilegnelse af det danske sprog i alle fag. … Jeg har flere forældrehenvendelser på bekymring omkring [1. klasse]'s læring. Der er tydeligvis en meget større uro og forvirring i [klager]s lektioner. Dette er både forældrene og ledelsens oplevelse. Matematikundervisningen bliver stadig mere sprogligt krævende, da man allerede på 1. klassetrin indfører mange matematiske begreber. Dette kræver en sproglig tydelighed. Undertegnede har spurgt [klager]s nærmeste kolleger om de oplever at eleverne forstår hvad [klager] siger, og de siger samstemmende at der er mange misforståelser på grund af [klager]s sproglige færdigheder. … Ved ansættelsessamtalen gjorde [klager] et godt indtryk og var meget velforberedt. Ved en ansættelsessamtale er det meget koncentreret omkring ansøgningen og de faglige kompetencer. [Klager] sagde ganske korrekt at hendes sproglige kompetencer ikke havde voldt hende problemer under uddannelsen. …” Den 20. februar 2019 skrev skolelederen også følgende i en e-mail til den indklagede kommunes HR-afdeling i en fortsat korrespondance om klager: ”Kære [specialkonsulent] Her kommer lidt mere uddybende. Jeg kan godt se at på papiret ser det måske ikke ud af så meget. Men for at være ærlig så har jeg også svært ved altid at forstå hvad [klager] siger. Hendes kolleger ligeså. De vil bare ikke sige det til hende. Der bliver sagt en masse: "Hvad siger du? " når de taler sammen. Man ender med at føle sig ret dårligt begavet, når man ikke forstår hvad en der taler lidt gebrokkent. I mange andre erhverv var det måske ok, men ikke når eleverne skal lære at bruge det danske sprog. ……… • Hvad er de konkrete problematikker ift klasseledelsen- hvilke væsentlige greb mangler hun? Ledelsen oplever at [klager] mangler væsentlige greb omkring opsætning struktur og rammer så de bliver helt tydelige for eleverne. Hvad skal en elev gøre når vedkommende er færdig med opgaven, og hvad forventes af eleven omkring at tale med andre elever, forstyrre andre, gå rundt i klassen, sidde ved sin egen plads m.m. [Klager] mangler overblikket og fordyber sig i det ene barn, og resten af børnene kan være urolige og ikke arbejdende. • Hvem (og hvornår) har ellers klaget udover den ene elevs forældre? [Klager] siger jo, at hun har fået positive tilbagemeldinger fra alle og hun er kun bekendt med den ene henvendelse, som i højere grad er begrundet i elevens eget aktivitetsniveau end hendes kompetencer. Jeg har flere forældrehenvendelser på bekymringer omkring undervisningen i [klager]s lektioner. Forældrene ønsker ikke at der bliver fokus på deres barn som et problem, og har derfor ikke konfronteret [klager] med bekymringen. Forældrene har efterfølgende forældremødet i efteråret nævnt der bekymring for om børnene kan forstå [klager]. Det er ikke klassens øvrige læreres opfattelse at de omtalte børn har udfordringer omkring det at skulle modtage undervisning, så jeg vil tilbagevise at det er elevernes egen skyld. ” Ved brev af 25. februar 2019 modtog klager en advarsel. Baggrunden var den samme som ved høringsbrevet. Indklagede svarede følgende til klagers høringssvar: ”Advarsel Den 11. februar 2019 sendte Personalejura og Forhandling dig et brev om, at Personalejura og Forhandling på vegne af ledelsen på [skolen] i Børne- og Ungdomsforvaltningen påtænkte at tildele dig en advarsel. Ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandling har på baggrund af dit høringssvar på ny vurderet din sag, og truffet endelig afgørelse om at tildele dig en advarsel. … Høringssvar … Ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandling har følgende bemærkninger til dit høringssvar: Samtalen afholdt d. 28. september 2019 handlede ikke alene om en episode med en enkelt elev, hvilket fremgår af referatet. Ligesom det fremgår, at samtalen var en råd- og vejledningssamtale. Den tjenstlige samtale samt efterfølgende indstilling til advarsel er således berettiget og sædvanlig særligt henset til din ansættelsesanciennitet. Advarslen skal ikke betragtes som et udtryk for, at du har begået en tjenesteforseelse. Forløbet og advarslen er et udtryk for, at du ikke lever op til forventningerne og nu får en sidste mulighed for at indfri forventningerne til dig. Det bemærkes i den forbindelse, at det er ledelsens vurdering, at dine vanskeligheder ikke alene kan tilskrives, at du er nyuddannet. Dine sproglige vanskeligheder er ikke udtryk for et forfejlet fokus på din accent eller en enkelt elevs egne forståelsesvanskeligheder. Det er ledelsens vurdering, at der er reelle problematikker i forhold til at forstå, hvad du siger, hvilket ledelsen selv har observeret samt modtaget flere henvendelser om. Der er således modtaget henvendelser fra flere forældre. Forældrene har ikke henvendt sig direkte til dig, da de ikke ville have, at der skulle være fokus på deres barn som et problem. Forældrene, der har henvendt sig, er [navn]s forældre og [navn]s mor. Derudover har 2 af dine kollegaer udtalt, at de oplever, at børnene ikke forstår, hvad du siger. Kollegaerne er [navn] og [navn]. Problematikkerne ved den manglende eller forsinkede forståelse af, hvad du siger er, at det unødigt optager tid, der burde være anvendt til at skabe læring samt at det er vigtigt, at du fremstår som et sprogligt forbillede i elevernes tilegnelse af det danske sprog. I forhold til din klasserumsledelse så er det ledelsens vurdering på baggrund af egne observationer, at du ikke kan opsætte struktur og rammer for eleverne, så de bliver tydelige for eleverne. Hvad skal en elev gøre, når han/hun er færdig med en opgave? Hvad forventes af eleven omkring at tale med andre elever, forstyrre andre, gå rundt i klassen, sidde ved sin egen plads m.m.? Derudover observerer ledelsen, at du savner overblik. Du fordyber dig i det enkelte barn uden at se, at resten af børnene er urolige og ikke arbejdende. Vurdering Det er ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandlings vurdering, at du ikke lever op til de forventninger, der med rette kan stilles til en lærer ansat på [skolen], da det er afgørende for undervisningens kvalitet og effekt, at læreren kan gøre sig forståelig og skabe den fornødne ro i klassen. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på forældrehenvendelsen, udtalelser fra dine elever, udtalelser fra dine kollegaer samt ledelsens egne observationer. På den baggrund tildeles du en advarsel, og ledelsen stiller således krav om, at du fremadrettet: • Formulerer dig, så eleverne kan forstå dig, så dine sproglige kompetencer ikke bliver en selvstændig barriere for læring. • Udøver klasserumsledelse på et niveau, som skaber ro samt de fornødne og optimale rammer for læring. I gentagelsestilfælde vil det få ansættelsesretlige konsekvenser, eventuelt i form af en afsked. …” Ved brev af 4. april 2019 blev klager påtænkt afskediget. Følgende fremgår af brevet: ”… Ledelsen observerede efterfølgende din undervisning i en velfungerende 1. klasse d. 27. februar 2019 samt d. 6. marts 2019. Ledelsens konklusion på observationerne d. 27. februar 2019 var, at du ikke havde forberedt dig godt nok og planen, som du havde lagt, for undervisningen var meget mangelfuld. Du manglede overblik i din ledelse af klassen og eleverne havde svært ved at forstå de mange instruktioner, både på grund af den didaktiske linje, men også på grund af din manglende tydelige instruktion på et tydeligt dansk. Alt for mange elever i klassen sad forvirrede og modløse tilbage og ledelsen fandt ikke, at din undervisning levede op til de krav, som skolen stillede. Ledelsens konklusion på observationerne d. 6. marts 2019 var, at du manglede det faglige overblik og for ofte valgte for svære opgaver. Eleverne manglede det mere rutineprægede arbejde for at få tilliden til at mestre. Eleverne havde det generelt svært ved de mange skift og de havde svært ved at forstå instruktionerne på grund af dit utydelige dansk. Du manglende overblik over klassen og hvor de var i undervisningssituationen. Klassens dobbeltlærer havde travlt med at sikre, at eleverne fik løst deres opgaver og forstod hvad de skulle. Ledelsen vurdering var således endnu en gang, at du ikke levede op til skolens krav. … Foreløbig vurdering Det er ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandlings foreløbige vurdering, at du ikke lever op til de forventninger, der med rette kan stilles til en lærer ansat på [skolen]. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på din ansættelsesanciennitet samt din manglende forbedring trods ledelsens instruktion samt advarsel. På baggrund af ovenstående påtænkes du afskediget fra din stilling. …” Ved e-mail af 29. april 2019 gjorde klagers faglige organisation indsigelse mod afskedigelsen. Ved brev af 30. april 2019 blev klager afskediget med følgende begrundelse: ” Afsked Den 4. april 2019 modtog du et brev om, at Personalejura og Forhandling på vegne af ledelsen på [skolen], påtænkte at afskedige dig fra din stilling som lærer på [skolen] i Børne- og Ungdomsforvaltningen i [den indklagede kommune]. Ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandling har på baggrund af dit og din faglige organisations høringssvar på ny vurderet din sag og truffet endelig afgørelse om, at du afskediges fra din stilling som lærer. … Baggrund … … Såfremt du ikke forbedrede dig inden for nedenstående to punkter, ville det således få ansættelsesretlige konsekvenser: • Du skulle formulere dig, så eleverne kunne forstå dig, så dine sproglige kompetencer ikke blev en selvstændig barriere for læring • Du skulle udøve klasserumsledelse på et niveau, som skabte ro samt de fornødne og optimale rammer for læring Ledelsen observerede efterfølgende din undervisning i en velfungerende 1. klasse d. 27. februar 2019 samt d. 6. marts 2019. … Ledelsen vurdering var således endnu en gang, at du ikke levede op til skolens krav. … Høringssvar Personalejura og Forhandling har den 30. april 2019 modtaget dine og din faglige organisations bemærkninger til den påtænkte afsked. Følgende fremgår af dine bemærkninger: … Din faglige organisation har bemærket følgende: • Advarslen er ikke rimeligt begrundet og dermed er afskedigelsen heller ikke rimeligt begrundet. • Advarslen er ikke rimeligt begrundet, fordi du ikke har haft tid til at rette for dig og indholdet samt antallet af forældrehenvendelserne er ikke tilstrækkelige til at tildele en advarsel. • Der er ikke taget notat af samtaler med dine kollegaer og du er for sent blevet præsenteret for notat vedr. en forældrehenvendelse. • … • Kravene stillet til dig tenderer indirekte forskelsbehandling grundet etnicitet og kravene stillet til dig er [den faglig organisation] bekendt ikke stillet til lærere med dansk oprindelse, hvilket ligeledes tenderer forskelsbehandling grundet etnicitet. Der henvises ligeledes til en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet om en arbejdsgivers undladelse for at beskytte en medarbejder med anden etnisk baggrund mod chikane. • … • … Ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandling har følgende bemærkninger til dit høringssvar: Ledelsen kan ikke genkende din eller din faglige organisations udlægning af hverken forløbet eller bevæggrunde for ledelsens ageren. … Formålet med at indlede forløbet med en vejledende samtale var at give dig tid og mulighed for at forbedre dig. Forløbet fra den vejledende samtale og frem til indstilling til afsked varede da også 6 måneder og Det kan herefter ikke anerkendes, at du ikke har haft mulighed for at forbedre dig samt at beslutningen om afskedigelse allerede var truffet i starten af 2019. Ledelsen tilkendegav endda til d. tjenstlige samtale d. 29. januar 2019, at du virkede reflekteret over, hvordan du kunne gøre det bedre og ledelsen ville herefter observere din undervisning i løbet af den følgende måned. Det følger heraf, at du udviste en forståelse for de italesatte problematikker samt hvordan de skulle løses, hvorefter det primære behov forekom at være tid, som du fik. I januar 2019 blev du indkaldt til en tjenstlig samtale på baggrund af ledelsens egne observationer efterfølgende den vejledende samtale, en forældrehenvendelse samt udtalelser fra eleverne i 1. klasse. Det er således ikke ledelsen, der alene og subjektivt har vurderet din undervisning og du er blevet informeret om de henvendelser, som ledelsen har modtaget, når ledelsen har valgt at inddrage og lægge vægt på henvendelserne. … Afskedigelsen er begrundet i, at du ikke lever op til forventningerne til stillingen både i forhold til din formuleringsevne og din klasseledelse. Afskedigelsen er ikke begrundet i din etnicitet og det må på det skarpeste afvises, at det skulle være tilfældet. Det er bestemt muligt for personer med anden etnisk baggrund end dansk at være ansat på [skolen] og sprogkrav er ikke et udtryk for det modsatte. … Ledelsen kan ikke genkende, at der skulle være positive tilbagemeldinger fra dobbeltlæreren og matematikvejlederen om dine undervisningsevner. Ledelsen har ikke fraholdt nogle fra at rette henvendelse til ledelsen, men det er nu også ledelsen vurdering og beslutning, hvorvidt du lever op til forventningerne til stillingen. Ledelsen har i den forbindelse lagt betragtelig tid og ressourcer i forløbet. Det kan herefter heller ikke anerkendes, at der er sjusk i sagen og din opfattelse er desværre båret af blandt andet en sproglig misforståelse om ordet ”gentagelse” i relation til en tjenstlig advarsel. Det bemærkes i den forbindelse, at man godt kan have og gentage en uhensigtsmæssig adfærd utilsigtet og på grund af manglende evner, hvorefter gentagelse ikke alene knytter sig til en tjenesteforseelse. Vurdering Det er ledelsen på [skolen] og Personalejura og Forhandlings vurdering, at du ikke lever op til de forventninger, der med rette kan stilles til en lærer ansat på [skolen]. Ved denne vurdering er der særligt lagt vægt på din ansættelsesanciennitet samt din manglende forbedring trods ledelsens instruktion samt advarsel. På baggrund af ovenstående afskediges du fra din stilling som lærer, så du fratræder ved udgangen af juli 2019. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. juli 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling som følge af sin accent, da hun er født i Polen. Klager gør videre gældende, at hun blev væsentligt ringere behandlet end en lærer med dansk som modersmål ville være blevet i en tilsvarende situation. Der er ikke behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer som påstået af indklagede. Det er uklart, hvilke faktuelle oplysninger, som indklagede mener, at der er behov for afklaring af ved parts- og vidneforklaringer. Afskedigelsen skyldtes en subjektiv modvilje mod klagers accent og person snarere end hensynet til elevernes læring. Skolelederen iværksatte på et tidligt tidspunkt en plan for at få klager afskediget. Klager har henvist til de svage formelle begrundelser. Skolelederen var bekymret for skolens image, hvis der var ansat en polsk lærer. Skolelederen var opsat på at positionere skolen på den bedst mulige måde i forhold til forældrene, og man kunne derfor mistænke, at han handlede på baggrund af rygter i stedet for saglighed. Skolelederen satte sig ikke ind i klagers undervisningsform, før hun blev bedømt. Indklagede interesserede sig ikke for klagers dokumentation af, at hendes elever gjorde de påkrævede fremskridt. Ved ansættelsen af klager var sproget ikke et problem. Accenten blev konstateret, men ikke problematiseret. Der var ingen kritik i hele 2018. Det var enklere og mere effektiv imagepleje at afskedige klager end at forsøge sagligt at forklare bekymrede forældre, at klagers dansk var tilstrækkeligt. Ledelsens adfærd og skrivelser syntes helt uforlignelige med en antagelse om, at der skete en fair og alsidig bedømmelse efter rimelige kriterier. Det vil sige kriterier, der ikke var åbenlyst diskriminerende over for udlændinge, skiftende over tid og opfundet til lejligheden. Kravene til klagers sprog blev formuleret således, at det var umuligt for en udlænding at være lærer på skolen. Der var efter klagers afskedigelse alene danske lærere ansat. Kollegaer gav udtryk for, at klagers sprogfærdigheder var helt tilstrækkelige. Denne vurdering blev dog ikke inddraget af indklagede. Der var heller ikke i 2018 kritik af klagers klasserumsledelse. Der var ikke nogen sammenhængende holdning til, hvad der kunne forventes på området for klasserumsledelse. Som nyuddannet lærer klarede klager sig rigtig godt. Det er klart, at klager som nyuddannet lærer havde ting at lære, f.eks. vedrørende klasseledelse. At kommunen overholdt de formelle procedurer for afskedigelse er ikke en garanti for, at afskedigelsen var baseret på saglige grunde. Indklagede gør gældende, at klagen skal afvises, da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling, og da det er åbenlyst, at klager ikke bør få medhold. Indklagede gør videre gældende, at klagen skal afvises, da der er behov for vidneforklaringer. Indklagede gør også gældende, at klager ikke skal have medhold i sin påstand og endeligt, hvis klager får medhold, at godtgørelsen skal være lavere end de krævede 12 måneders løn. Klager har betvivlet kritikken af hende som værende reel, hvilket kræver afklaring i form af parts- og vidneforklaringer. Medarbejdere fra kommunen samt forældre kan bevidne den fremsatte kritik. Den forhandlingsberettigede organisation begærede ikke forhandling eller nedsættelse af et afskedigelsesnævn, som de kunne have gjort, hvis de havde vurderet, at afskedigelsen ikke var rimeligt begrundet. Skolen er en multikulturel skole, hvor 127 ud af skolens 520 elever har et andet modersmål end dansk. Det må derfor afvises, at skolens image i forhold til forældregruppen forhindrede ansættelsen af en lærer med et modersmål, der ikke er dansk. Ledelsen havde ikke et personligt ubehag mod klager, men forsøgte med egne oplevelser at forklare og beskrive problematikkerne. Såfremt nævnet finder, at den delvise vægtning af klagers sprog i afskedigelsen er tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder, gør indklagede gældende, at ledelsen ved ansættelsen var bekendt med klagers polske accent, at den tillagte motivation for forskelsbehandlingen er uberettiget, at de sproglige vanskeligheder først blev italesat, da de udgjorde en problematik for elevernes læring, at de sproglige krav ikke var uforholdsmæssigt høje, at klager også blev afskediget grundet sin klasseledelse, at indklagede via forløb forsøgte at hjælpe klager, og at klagers afskedigelse, da der ikke skete forbedring, var hensigtsmæssig og nødvendig. Den tildelte advarsel gav klager mulighed for at forbedre sig. Kritikken af klager var ikke begrundet i hendes nationale oprindelse, men i hendes evne til klasseledelse samt kommunikative evner. Kritikken var baseret på flere interessenter, herunder forældre, kollegaer og ledelsen. Der var ikke opsat egentlige sprogkrav ved rekrutteringen, og klager blev ansat velvidende, at polsk var hendes modersmål, og at hendes danskudtale var med polsk accent. Det var først i undervisningssituationen, det viste sig, at klagers udtale blev problematisk. Eleverne var forvirrede og modløse, og skolen skulle anvende ekstra lærerressourcer på at sikre elevernes forståelse og gennemførsel af de pålagte opgaver. Klager var selv klar over sine sproglige udfordringer f.eks. i forhold til behovet for at have færre opgaver i undervisningen, så hun kunne være mere tydelig i sine instruktioner. Klagers egen opfattelse af sin forbedring er ikke understøttet af navngivne personer, tidligere ansættelsesforhold eller lang ansættelsesperiode uden kritik. Indklagede stiller væsentligt højere krav til en nyuddannet lærer, end klager gør. Klager har ikke forstået de krav, der stilles til en lærer i folkeskolen, og kan ikke erkende egne mangler i opfyldelsen heraf. Såfremt klager ikke kan indse dette, er det forståeligt, at klager anser sig som uretfærdigt behandlet. Det er alment anerkendt, at det er arbejdsgivers ret skønsmæssigt at vurdere, om en medarbejder lever op til kravene i stillingen, og at kravene til afskedigelse af en medarbejder med kort ansættelsesanciennitet er mere lempelige end kravene til afskedigelse af medarbejdere med lang anciennitet. Indklagede udviste fuldstændig åbenhed om proceduren bl.a. ved at meddele klager aktindsigt i selv intern korrespondance mellem skolen og kommunen om afskedigelsen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af sin etniske oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der kan foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige kvalifikationer. Det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk. Klager blev afskediget fra sin stilling som skolelærer blandt andet under henvisning til sine sproglige danskkundskaber. Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Herefter påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Kravene til klagers sproglige kompetencer var begrundet i læringsmæssige hensyn hos eleverne. Under hensyn til de arbejdsopgaver en skolelærer skal varetage, vurderer nævnet, at de sprogkrav, som indklagede stillede, var objektivt begrundet i et sagligt formål. På baggrund af en forældrehenvendelse igangsatte indklagede en undersøgelse af klagers undervisning. Klager underviste bl.a. en 1. klasse i matematik. Klager blev underrettet herom. Indklagede foretog observationer af klagers undervisning og foretog en interviewundersøgelse af nogle af de elever, der blev undervist af klager. Indklagede vurderede herefter, at klagers klasserumsledelse og sproglige kompetencer ikke var tilstrækkelige til at sikre elevernes læring. Klager blev derfor afskediget. Nævnet vurderer, at sprogkravet var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå det saglige formål om at sikre elevernes læring. Indklagede foretog konkrete undersøgelser af klagers sproglige kompetencer blandt andet blandt eleverne og observerede klagers undervisning. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagede vurdering af klagers sprogkundskaber i forhold til undervisningen af eleverne i 1. klasse. Det er således nævnets vurdering, at indklagede har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-03-11