Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9160@2021-03-12/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0580

DR skal ikke slette billede fra artikel DR bragte i november 2020 en artikel om brugen af minkpels i modebranchen og den fremtidige efterspørgsel på pels i lyset af smitten med coronavirus blandt minkbesætninger. En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette et billede af hende, som var indsat i artiklen. På billedet, som var taget i forbindelse med et offentligt modeshow i 2011, ses personen gående på en catwalk iført en kreation fremstillet af pels. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke kan anses for følsomt eller privat og dermed ikke særlig belastende for klageren.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist at slette et billede af hende fra artiklen ”Modeekspert: Man kan ikke dømme pelsen ude på grund af corona” , som blev bragt den 6. november 2020 på DRs netavis dr.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel DR bragte den 6. november 2020 artiklen ”Modeekspert: Man kan ikke dømme pelsen ude på grund af corona” på DRs netavis dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”- Pels er indgraveret i vores historiske forståelse af luksus, siger modeekspert [Modeeksperten]. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Alle danske mink skal aflives. Det sker, efter Statens Serum Institut har konstateret, at en mutation af coronavirusset kaldet cluster 5 har spredt sig fra mink til mennesker i Nordjylland. Det betyder både, at alle danske mink skal aflives, og at der bliver lukket ned for syv kommuner i Nordjylland til og med 3. december. Allerede før coronakrisen var større modehuse begyndt at fravælge minken. De sidste dages kæmpe tilbageslag for pelsbranchen betyder dog ikke nødvendigvis, at det er helt slut med mink på catwalken og om halsen på velhavende modeelskere. Sådan lyder vurderingen fra modeekspert og redaktør på [Mediet] [Modeeksperten]. - Hvis der fortsat er efterspørgsel, så skal man nok finde ud af det. Så jeg tror ikke, det bliver et søm i ligkisten på branchen. [Modeeksperten] har tidligere lavet programmet 'Lyst til luksus' på DR, og netop minkpels er ifølge ham "det ultimative luksusobjekt". Det er det på trods af, at produktionen af den bløde pels de senere år har befundet sig i et stadigt tiltagende stormvejr. - I flere år har det i modebranchen peget i retning af, at pels blev mere og mere umoderne. Blandt andre har Stella McCartney, Versace og Gucci meddelt, de ikke vil bruge pels nogensinde igen. […] Han tør dog ikke spå om, hvorvidt minkpels kommer til at gøre et comeback på den anden side af den igangværende coronapandemi, der altså nu har ført til aflivningen af samtlige danske mink. - Måske vil der være færre, der har lyst til at købe minkpels? Men det kan også være, der kommer mindre pels på markedet, så det bliver endnu dyrere – og mere eftertragtet for luksuskunderne, siger [Modeeksperten] og slutter: - Men man kan ikke dømme det ude på grund af corona. Pels er så indgraveret i vores historiske forståelse af luksus. ’Både mennesker og dyr skal kunne være i det’ Det er [Forskeren] enig i. Hun forsker i forandrede designpraksisser ved [Designskolen], hvor hun også leder programmet [Programtitlen], der fokuserer på design og bæredygtighed. - Jeg er ikke sikker på, om pels bliver skrevet helt ud af moden, men den skal genindtænkes i bæredygtige systemer – ligesom alt andet dyrehold. Det skal kunne sameksistere med sin omverden; både mennesker og dyr skal kunne være i det, siger hun og uddyber: - Det taler ind i en større tendens om, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi lever og arbejder. Vi kan ikke længere bare hive noget ned fra hylderne, hverken som forbrugere eller som designere, uden at tænke over, hvor tingene kommer fra, og hvilken indflydelse det har på os og vores omgivelser. Det gælder, uanset om vi taler hakket oksekød eller minkpels, vores telefon eller sko. […] En af de personer, der – indtil nu – har levet af mink, er nordjyske [Designeren]. Hun er både designer og minkavler med egen farm. Gennem sit firma, [Firmaet], laver hun smykker og boligartikler, hvor minkpels indgår. Hun står også bag en sansepude, som hun mener kan hjælpe mennesker med eksempelvis ADHD og demens med at finde fokus og ro. Nu er det tilsyneladende slut. - Jeg er ikke minkavler mere. Det sluttede i går, siger [Designeren], der nu bekymrer sig over udsigten til at skulle sige farvel til sit livsgrundlag og sin identitet. […]” Over artiklens overskrift er indsat et billede af [Klager], der ses gående på en catwalk iført en blå kreation fremstillet af pels. [Klager] er ikke nævnt ved navn i artiklen. Artiklen er ledsaget af tre øvrige billeder. På det første billede ses to mink i et bur, på det andet billede ses nogle minkjakker i en butik i Kina, og på det tredje billeder ses den italienske skuespiller Sofia Loren iført en minkjakke. Den 7. november 2020 rettede [Klager] henvendelse til DR med anmodning om sletning af billedet af hende fra artiklen. DR afviste den 9. november 2020 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 17. november 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at DR har afvist hendes anmodning om at slette et billede af hende fra den påklagede artikel. Billedet er fra 2011, hvor [Klager] var omkring 17-18 år og arbejdede som model for blandt andet Kopenhagen Fur. Som model underskriver man normalt en kontrakt på, hvor længe og hvordan modelbilleder må bruges, men at man ikke har denne mulighed ved modeshows. [Klager] har oplyst, at hun i dag er modstander af pelsproduktion og derfor finder det ubehageligt, at DR har bragt det pågældende billede uden hendes samtykke. [Klager] kan tydeligt genkendes på billedet, og flere personer har gjort hende opmærksom på billedet. Det er for [Klager] krænkende at blive sat i en sammenhæng med pelsproduktion, som hun ikke længere kan stå indenfor. Det er [Klager]s opfattelse, at billedet ikke er vigtigt for artiklen eller artiklens budskab. Der er et stort udvalg af billeder af modeller klædt i pels fra de seneste 10 år, hvorfor [Klager] ikke kan forstå, at DR har anvendt billedet af hende, når hun ønsker det fjernet. 2.2 DRs synspunkter Sletning – punkt B. 8 DR har afvist at slette billedet af [Klager] fra den påklagede artikel. DR har anført, at DR har et abonnement hos billedbureauet Scanpix, som har stillet billedet til rådighed. Det er DRs redaktionelle valg at bestemme hvilke billeder, der skal bruges på dr.dk, og at [Klager] skal kontakte Scanpix, hvis hun ønsker at undgå, at billedet bliver brugt en anden gang. DR er af den opfattelse, at billedet ikke er af følsom eller privat karakter, idet billedet er taget som led i [Klager]s arbejde som model til et offentligt tilgængeligt arrangement, hvor pressen og fotografer er til stede. Det er sædvanligt og forudsat, at der tages billeder til offentliggørelse i forskellige sammenhænge til modeshows, og en model på 17-18 år må kunne forventes at overskue konsekvenserne ved sin deltagelse. Dette gælder ikke kun omtale af det pågældende show, men også omtale af det pågældende brand Kopenhagen Fur samt modebranchen og pelsindustrien i øvrigt. DR har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00184, hvor nævnet ikke udtalte kritik af JydskeVestkysten for at offentliggøre billeder af en 17-årig undertøjsmodel taget ved et offentligt arrangement. Billedet passer til artiklens tema om brug af minkpels i modebranchen og opfattelsen af minkpels som luksusobjekt, set i lyset af den gennemførte aflivning af danske mink under covid-19 og dermed spørgsmålet om efterspørgsel af mink i fremtiden. Artiklen er desuden ledsaget af to andre billeder af pels anvendt i modebranchen. Billedet har alene til formål at illustrere brug af pels i modebranchen, og [Klager] kan ikke forveksles med personer nævnt i artiklen eller i øvrigt identificeres med synspunkter repræsenteret i artiklen. DR har hertil henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0838, hvor nævnet ikke udtalte kritik af Fyens Stiftstidende for at offentliggøre et modelbillede i forbindelse med en artikel, der omtalte tøjmærkets kunder som kriminelle og nynazister. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Mads Sandemann, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af billedet af [Klager], hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at DR har afvist hendes anmodning om at slette et billede af hende fra den påklagede artikel. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af brugen af minkpels i modebranchen og den fremtidige efterspørgsel på pels i lyset af smitten med cornavirusset blandt minkbesætninger. Artiklen indeholder endvidere et billede af [Klager], der ses gående på en catwalk iført en blå kreation fremstillet af pels. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var omkring 17-18 år, da billedet af hende blev taget i 2011, og at billedet blev taget som led i hendes erhverv som model. Da billedet er taget ved et offentligt modeshow og anvendt til at illustrere en generel omtale af minkpels i modebranchen, finder nævnet ikke, at det kan anses for følsomt eller privat, og dermed særligt belastende for [Klager]. Det forhold, at [Klager] kun var 17-18 år gammel, da billedet blev taget, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på, at hun ikke kunne overskue konsekvenserne af sin deltagelse. Hertil kommer, at billedet blev taget som led i [Klager]s erhverv som model. Nævnet bemærker, at [Klager] ikke er identificeret ved navn i artiklen. Nævnet udtaler på den anførte baggrund ikke kritik af DR for at afvise [Klager]s anmodning om sletning. Afgjort den 9. marts 2021

Versioner

1. 2021-03-12