Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9166@2021-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0578

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af et museums navneskift I en artikel bragt i november 2020 omtalte Århus Stiftstidende en debat om et museums navneskift foranlediget af en pressemeddelelse udsendt af museet. Debatten udspillede sig blandt andet på museets Facebook-side. Den omtalte museumsdirektør og museet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen stammede fra dels en debat på museets Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift, og at de påklagede udsagn klart fremstod som de navngivne kritikeres vurderinger, der ikke kunne betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for museumsdirektøren og museet.

[Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kampen raser: Hvorfor skal [Klager 1] have nyt navn? ” , som blev bragt den 10. november 2020 på Århus Stiftstidendes netavis stiften.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager 1] udsendte den 3. november 2020 pressemeddelelsen ”[Klager 1] skal skifte navn for bedre at afspejle museets virke – vær med i processen! ” . Pressemeddelelsen vedrørte, at museet i 2016 efter anmodning fra Slots- og Kulturstyrelsen udvidede sit ansvarsområde til at omfatte kønnenes kulturhistorie, at det bredere ansvarsområde siden skiftet har ført til udfordringer i forhold til, at museets navn og formidlingsindhold ikke stemmer overens, og at museet på den baggrund skal skifte navn. Pressemeddelelsen indeholdt endvidere en opfordring til at sende navneforslag. Århus Stiftstidende bragte den 4. november 2020 og den 5. november 2020 artiklerne ”Kom med dit bud, hvad skal [Klager 1] hedde? ” og ”[Klager 1] vil have nyt navn” på henholdsvis Århus Stiftstidendes netavis stiften.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 12. I artiklerne bragte Århus Stiftstidende oplysninger fra pressemeddelelsen, hvor bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] og museumsdirektør [Klager 2] for [Klager 1] citeres. Den påklagede artikel Århus Stiftstidende bragte den 10. november 2020 artiklen ”Kampen raser: Hvorfor skal [Klager 1] have nyt navn? ” på Århus Stiftstidendes netavis stiften.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Klager 1]s direktør og bestyrelse leder efter et nyt og mindre kønsbestemt navn til museet. Det har rejst en protestbevægelse fra feminister, der var med til at stifte museet. ” Af artiklen fremgår følgende: ”AARHUS: Det er lidt af en kamp, der er i gang om [Klager 1]s sjæl. Lige nu er det planer om at ændre museets navn, der er centrum i en kamp, der står mellem en større gruppe af de kvinder, der var med til at etablere museet i 1982, og [Klager 1]s direktør siden 2019, [Klager 2]. Kampen udspiller sig blandt andet i kommentarsporet på museets Facebook-side og på skrivunder.net, hvor 500 har skrevet under på et nej til at ændre museets navn. Kritikerne mener, at museet er på vej ud af et identitetspolitisk spor, hvor de biologiske kønsbestemmelser, mand og kvinde, udviskes til fordel for en social kønsopfattelse med vægt på hele spekteret af kønsidentiteter som for eksempel transkønnede og intetkønnede. Åbent brev til kommunen Senest har fire kvinder, der alle kalder sig medstiftere af [Klager 1], sendt et åbent brev til byrådets kulturudvalg med noget, der ligner en opfordring til, at udvalget aktivt forholder sig til, om museet skal have et nyt navn. [Klager 1] modtager årligt mere end fire mio. kr. i driftsstøtte fra Aarhus Kommune. - Kulturudvalget har allerede svaret. Det vil med henvisning til armslængdeprincippet ikke blande sig i museets navn, fortæller [Person A], der er en af afsenderne på det åbne brev. Museum på navnejagt Ingen ved, hvad [Klager 1] kommer til at hedde, men at ikke bare museumsdirektøren men også museets bestyrelse ønsker et navneskifte, har stået klart længe, og i denne måned blev det slået fast med syvtommersøm i en pressemeddelelse fra museet. Heri står der, at museets bestyrelse efter en flere måneder lang forundersøgelse har besluttet at [Klager 1] skal skifte til et navn, der afspejler, at museet i 2016 fik nye vedtægter, der siger, at dets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie. [Følgende citat er fremhævet med større skrift og kursiv i artiklen, Pressenævnet] ”Hvis nogen vil lave et museum for glidende kønsopfattelser, må de gøre det. Vi mener bare ikke, at det skal være [Klager 1]. ” - Det er derfor, vi på museet også taler om mænds kønsproblematikker og om de mange, der ikke føler sig omfavnet af de to traditionelle kønsbetegnelser, lød det fra museumsdirektør [Klager 2] i pressemeddelelsen, der opfordrede folk til at komme med forslag til et nyt navn. Museum for glidende kønsopfattelser I det åbne brev fra fire af museets stiftere, [Person A], [Person B], [Person C] og [Person D], står der, at de frygter, at et navneskifte vil usynliggøre det kvindepolitiske spor, og at ønske om et navneskifte er udtryk for den identitetspolitiske bevægelse. - Vi lavede for 38 år siden et museum, der skulle belyse kvinders usynlige historie. Nu vil de i stedet lave et [Eksemplet] og taler ikke om kvinder og mænd men om det kønnede. Det er identitetspolitik, siger [Person A] og fortsætter: - Hvis nogen vil lave et museum for glidende kønsopfattelser, må de gøre det. Vi mener bare ikke, at det skal være [Klager 1]. - Er det her udtryk for, at I gamle, der startede [Klager 1], ikke kan acceptere, at der nu kommer yngre til, der vil gøre tingene på en anden måde? - Nej, direktøren repræsenterer en ny trend, men det er ikke en generationstrend. Der er tale om et fuldstændigt genre-skifte fra kvinder og mænd til ”det kønnede”. Det er det udtryk, hun bruger. Det er vist 40 forskellige køn, man efterhånden opererer med i identitetspolitikken, hvor man er optaget af den flydende kønsidentitet, og hvor man ikke må tale om mand eller kvinde, siger [Person A] og fortsætter: - Det er ikke godt for museet, det der er ved at ske. Det er bestemt ikke godt. ” Til artiklen er indsat et billede fra [Klager 1] med museumsdirektør [Klager 2]. Billedet er ledsaget af følgende billedtekst: ”Museumsdirektør, for [Klager 1], [Klager 2], ønsker at museet skal skifte navn. Det kunne være til [Eksemplet] for eksempel. Planerne møder stor modstand blandt andet fra en del af de kvinder, der var med til at stifte museet i 1982. ” Århus Stiftstidende bragte den 10. november 2020 artiklen ”Masser af protester mod nyt navn til [Klager 1]” i den trykte udgave i sektion 1, side 10. Artiklens indhold er enslydende med indholdet af den påklagede artikel ”Kampen raser: Hvorfor skal [Klager 1] have nyt navn? ” bragt den 10. november 2020 på stiften.dk. [Klager 1]s og museumsdirektør [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. november 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1]s og museumsdirektør [Klager 2]s synspunkter Forelæggelse [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2] har anført, at den påklagede artikel er skadelig og i strid med god presseskik. Århus Stiftstidende har i artiklen ukritisk bragt en gruppe kvinders usande beskyldninger mod [Klager 1] uden at høre museets direktør [Klager 2] eller museets bestyrelse om, hvad der er op eller ned. Resultatet af artiklen er en shitstorm mod museet baseret på, at gruppens holdning til museet som et museum for flydende kønsidentiteter, hvilket museet ikke er. Artiklens indhold fremstår som sandheden, når Århus Stiftstidende via artiklen er afsender/hovedformidler i modsætning til, hvis der havde været tale om et læserbrev. [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2] har endvidere anført, at Århus Stiftstidende har bragt et billede af hende, uden hun fik mulighed for at udtale sig. 2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter Forelæggelse Århus Stiftstidende har afvist at have handlet i strid med god presseskik og har henvist til, at den påklagede artikel er en opfølgende artikel til artiklerne ”Kom med dit bud, hvad skal [Klager 1] hedde? ” og ”[Klager 1] vil have nyt navn” bragt henholdsvis den 4. november 2020 og den 5. november 2020 på Århus Stiftstidendes netavis stiften.dk og i den trykte udgave. Århus Stiftstidende talte med flere af kritikerne af ideen om museets navneskift, og artiklerne skabte voldsom debat. I den påklagede artikel er [Klager 2]s begrundelse for navneændringen, som den er bragt i pressemeddelelsen, medtaget. På intet tidspunkt i artiklen fremsættes oplysninger, som efter punkt A. 3 om forelæggelse i de presseetiske regler kan opfattes som skadelige, krænkende eller agtelsesforringende over for klagerne. Århus Stiftstidende undlod derfor at forelægge udtalelserne i artiklen. Den 12. november 2020 kontaktede [Klager 2] Århus Stiftstidende og oplyste, at hun var skuffet over ikke at være blevet kontaktet, så hun kunne forholde sig til udtalelserne i artiklen. Århus Stiftstidende tog derfor senere samme dag kontakt til [Klager 2] for at give hende mulighed for at komme med sine kommentarer, men hun havde ikke yderligere kommentarer. Århus Stiftstidende har endvidere anført, at det ikke er korrekt, at museet som følge af den påklagede artikel er ramt af en shitstorm. Langt de fleste indlæg på de sociale medier er skrevet før publiceringen af den påklagede artikel den 10. november 2020 og er således alene baseret på pressemeddelelsen, som avisen korrekt har gengivet i artiklerne bragt den 4. november 2020 og den 5. november 2020. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Forelæggelse [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. Af artiklen fremgår følgende: ”AARHUS: Det er lidt af en kamp, der er i gang om [Klager 1]s sjæl. Lige nu er det planer om at ændre museets navn, der er centrum i en kamp, der står mellem en større gruppe af de kvinder, der var med til at etablere museet i 1982, og [Klager 1]s direktør siden 2019, [Klager 2]. Kampen udspiller sig blandt andet i kommentarsporet på museets Facebook-side og på skrivunder.net, hvor 500 har skrevet under på et nej til at ændre museets navn. Kritikerne mener, at museet er på vej ud af et identitetspolitisk spor, hvor de biologiske kønsbestemmelser, mand og kvinde, udviskes til fordel for en social kønsopfattelse med vægt på hele spekteret af kønsidentiteter som for eksempel transkønnede og intetkønnede. Åbent brev til kommunen Senest har fire kvinder, der alle kalder sig medstiftere af [Klager 1], sendt et åbent brev til byrådets kulturudvalg med noget, der ligner en opfordring til, at udvalget aktivt forholder sig til, om museet skal have et nyt navn. [Klager 1] modtager årligt mere end fire mio. kr. i driftsstøtte fra Aarhus Kommune. - Kulturudvalget har allerede svaret. Det vil med henvisning til armslængdeprincippet ikke blande sig i museets navn, fortæller [Person A], der er en af afsenderne på det åbne brev. Museum på navnejagt Ingen ved, hvad [Klager 1] kommer til at hedde, men at ikke bare museumsdirektøren men også museets bestyrelse ønsker et navneskifte, har stået klart længe, og i denne måned blev det slået fast med syvtommersøm i en pressemeddelelse fra museet. Heri står der, at museets bestyrelse efter en flere måneder lang forundersøgelse har besluttet at [Klager 1] skal skifte til et navn, der afspejler, at museet i 2016 fik nye vedtægter, der siger, at dets fokusområder er kønskultur historisk og aktuelt med afsæt i kvindehistorie. [Følgende citat er fremhævet med større skrift og kursiv i artiklen, Pressenævnet] ”Hvis nogen vil lave et museum for glidende kønsopfattelser, må de gøre det. Vi mener bare ikke, at det skal være [Klager 1]. ” - Det er derfor, vi på museet også taler om mænds kønsproblematikker og om de mange, der ikke føler sig omfavnet af de to traditionelle kønsbetegnelser, lød det fra museumsdirektør [Klager 2] i pressemeddelelsen, der opfordrede folk til at komme med forslag til et nyt navn. Museum for glidende kønsopfattelser I det åbne brev fra fire af museets stiftere, [Person A], [Person B], [Person C] og [Person D], står der, at de frygter, at et navneskifte vil usynliggøre det kvindepolitiske spor, og at ønske om et navneskifte er udtryk for den identitetspolitiske bevægelse. - Vi lavede for 38 år siden et museum, der skulle belyse kvinders usynlige historie. Nu vil de i stedet lave et [Eksemplet] og taler ikke om kvinder og mænd men om det kønnede. Det er identitetspolitik, siger [Person A] og fortsætter: - Hvis nogen vil lave et museum for glidende kønsopfattelser, må de gøre det. Vi mener bare ikke, at det skal være [Klager 1]. - Er det her udtryk for, at I gamle, der startede [Klager 1], ikke kan acceptere, at der nu kommer yngre til, der vil gøre tingene på en anden måde? - Nej, direktøren repræsenterer en ny trend, men det er ikke en generationstrend. Der er tale om et fuldstændigt genre-skifte fra kvinder og mænd til ”det kønnede”. Det er det udtryk, hun bruger. Det er vist 40 forskellige køn, man efterhånden opererer med i identitetspolitikken, hvor man er optaget af den flydende kønsidentitet, og hvor man ikke må tale om mand eller kvinde, siger [Person A] og fortsætter: - Det er ikke godt for museet, det der er ved at ske. Det er bestemt ikke godt. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] den 3. november 2020 udsendte pressemeddelelsen ”[Klager 1] skal skifte navn for bedre at afspejle museets virke – vær med i processen! ” med blandt andet en opfordring til at sende navneforslag. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 2] efter offentliggørelsen den 12. november 2020 kontaktede Århus Stiftstidende, da hun ikke var blevet forelagt udtalelserne i artiklen, og at Århus Stiftstidende senere samme dag kontaktede [Klager 2] for at give hende mulighed for at komme med kommentarer til indholdet i artiklen, men hun havde ikke yderligere kommentarer. Pressenævnet finder, at Århus Stiftstidende på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklen dels stammer fra en debat på [Klager 1]s Facebook-side, dels fra et åbent brev til Kulturudvalget i Aarhus Kommune om museets ønske om navneskift. Nævnet finder endvidere, at artiklens omtale af debatten om [Klager 1]s navneskift foranlediget af museets pressemeddelelse af 3. november 2020 er et emne i offentlighedens interesse. Pressenævnet finder, at udsagnene i artiklen om, at ”museet er på vej ud af et identitetspolitisk spor”, ”de biologiske kønsbestemmelser, mand og kvinde, udviskes til fordel for en social kønsopfattelse med vægt på hele spekteret af kønsidentiteter”, ”et navneskifte er udtryk for den identitetspolitiske bevægelse”, ”et [Eksemplet]” og ”et museum for glidende kønsopfattelser” klart fremstår som blandt andet kritikerne [Person A]s, [Person B]s, [Person C]s og [Person D]s vurderinger, der ikke kan betragtes som værende skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2]. Nævnet bemærker, at museumsdirektør [Klager 2]s synspunkt, som stammer fra pressemeddelelsen, er gengivet i artiklen, herunder at museet også taler om mænds kønsproblematikker og om de mange, der ikke føler sig omfavnet af de to traditionelle kønsbetegnelser. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Århus Stiftstidende for at bringe udsagnene uden forudgående forelæggelse for [Klager 1] og museumsdirektør [Klager 2]. Afgjort den 9. marts 2021

Versioner

1. 2021-03-13