Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9167@2021-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0512

Berlingske får ikke kritik for omtale af techvirksomhed I en forsideartikel bragt i maj 2020 omtalte Berlingske regeringens lovinitiativer på teleområdet og særligt 5G-området, herunder at lovinitiativerne er ”en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab”, hvortil en navngiven techvirksomhed blev nævnt. Den omtalte techvirksomhed klagede til Pressenævnet over, at udsagnet gav et ukorrekt indtryk af techvirksomheden som et statsejet selskab, og at udsagnet ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at anvendelsen af ordene ”dets” og ”nationale”, som henførte techvirksomheden til Kina, har dækning i de faktiske forhold, herunder at techvirksomheden blev grundlagt og har hovedsæde i Kina, og at udsagnet efter en almindelig sproglig forståelse ikke nødvendigvis indebærer, at der er tale om en statsejet virksomhed.

[Klager] ved [Rådgiveren] har klaget til Pressenævnet over forsideartiklen ”Historisk opgør med Kina” , som blev bragt den 14. maj 2020 i den trykte udgave af Berlingske, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at forsideartiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. [Klager] har desuden klaget over Berlingskes manglende berigtigelse. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Berlingske bragte den 14. maj 2020 forsideartiklen ”Historisk opgør med Kina” i den trykte udgave. Af forsideartiklen fremgår følgende: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) skærer nu igennem års politisk tøven og tvivl: Danmark vil indføre lovgivning, der gør det klart, at telekommunikation er »kritisk infrastruktur«. I praksis er det en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab, [Klager], der kæmper for at sælge 5G-netværk til Danmark. »Vi taler om at sikre os, at leverandørerne er pålidelige og ikke via et 5G netværk kan modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser,« siger statsministeren – uden direkte at nævnet Kina. Meldingen kommer samtidig med afsløring i Berlingske af, at [Klager] direkte har truet regeringen med, at fravalg af teleselskabet kan få konsekvenser for kinesiske investeringer. ” Til forsideartiklen er indsat et billede af en ejendomsfacade, hvor der på ejendommens tag ses et skilt med [Klager]s logo. Efter offentliggørelsen [Klager] var efter offentliggørelsen af den påklagede forsideartikel i korrespondance med Berlingske via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 14. maj 2020 skrev [Klager] følgende til Berlingske: ”Hi [Chefredaktøren], Hope this email finds you and your loved ones well, especially during such special times. I’m writing as a Public Affairs and Communications Director of [Klager] to kindly ask for a timely correction of a factual error on the front page of Berlingske, Thursday May 14 2020. It says (in Danish), that “…. en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab, [Klager], der kæmper for at sælge 5G netværk til Danmark” (ENG: a direct broadside/harsh criticism against China and its national telecom company, [Klager], which is fighting to sell 5G network to Denmark. ” The sentence ‘China and its national telecommunications company, [Klager]’ is strongly misleading, since it gives your wide readership the impression that [Klager] is state-owned [its = China] + [national]. The misleading denotation is especially damaging in the context of the story – the ‘Historical showdown with China’ accompanied by a picture of the [Klager] logo on the front page of Berlingske. The same factual error about [Klager]s ownership has previously been published in Berlingske, calling [Klager] a ‘state company’ (statsvirksomhed). A correction was made in the paper on October 29, 2020, when it admitted there was no documentation for the claim. [Klager] kindly ask Berlingske to, as quickly as possible, issue a correction of the error in a precise and unbiased manner, displayed in a way that is proportional to the display of the original, false claim. Please feel free to let me know if you have any questions. Thanks. Best, [Kommunikationsdirektøren] Public Affairs and Communications Department [Klager]” Den 15. maj 2020 svarede Berlingske følgende: ”Dear Ms. [Kommunikationsdirektøren] Thank you for your letter regarding the phrasing of the front page of Berlingske Thursday. The word ’national’ is commonly used in Danish to describe the origin of a company, a country where the company is based and has a dominant position, but it does not necessarily imply that it is state-owned. E. g. ”Ritzaus Bureau” is the national news agency in Denmark, but of course, Ritzau is not state-owned. You can see the definition from The Danish Dictionary here: Den Danske Ordbog national adjektiv 1 som vedrører eller omfatter et (helt) land som politisk og geografisk enhed i modsætning til andre lande eller til dele af landet 2 som vedrører eller kendetegner et folk, dets historie, kultur, traditioner m.m. 3 som udviser, vidner om eller er forbundet med varme følelser for éns fædreland But thank you for the mail. Berlingske is always interested in hearing your side of the story, and we would very much like to do an interview with [Klager], preferably your CEO, it could be in Danish, Nordic or European context. Would that be possible? Best regrards [Udlandsredaktøren] International editor. ” Øvrige oplysninger Berlingske bragte den 14. maj 2020 artiklen ”Mette Frederiksen trækker en streg i sandet” i sektion 1, side 10 i den trykte udgave. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Det handler ikke om sikkerhed. Det handler om handel. Så klar var beskeden fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da et storpolitisk stormvejr ramte Færøerne i slutningen af 2019. Fra den ene side pressede Kina på, for at øgruppen skulle skrive kontrakt med kinesiske [Klager] om at bygge fremtidens 5G-telenet på øerne. På den anden side stod USA, der advarede indtrængende om, at den kinesiske regering angiveligt kunne spionere gennem det kinesiske udstyr. Alligevel var spørgsmålet om valg af leverandør en »kommerciel beslutning, der ligger hos Færøerne«, fastslog udenrigsministeren dengang. Nu har piben fået en anden lyd. Fremtidens telenet er i den grad blevet sikkerhedspolitik, lyder det nu fra statsminister Mette Frederiksen (S). Hun siger i et interview med Berlingske, at fremtidens 5G-netværk er så samfundsvigtigt, at vi kun kan overlade det til leverandører, vi i særlig grad kan stole på. Dermed skærer den danske statsminister igennem, mens lederne af større europæiske lande som Storbritannien og Tyskland stadig vakler i spørgsmålet om [Klager]s rolle i 5G. […] I interviewet med Berlingske undgår Mette Frederiksen behændigt at nævne Kina og landets teknologiske kronjuvel [Klager] ved navn. Det er der en god grund til. Mette Frederiksens manglende lyst til at sige navne sætter nemlig en fed streg under det svære dilemma, hun befinder sig i. Danmark har et af Nordens bedste forhold til Kina modsat eksempelvis Norge og Sverige, der på det seneste er kommet i klemme på grund af sagen om den fængslede svensk-kinesiske boghandler [Boghandleren]. Kina er en vigtig handelspartner for Danmark, der som det eneste nordiske land har en strategisk partnerskabsaftale med Kina. 2020 var året, hvor Danmark og Kina skulle fejre 70-året for de diplomatiske relationer mellem landene. En stribe officielle besøg var planlagt. Men de er alle blevet udskudt på grund af coronakrisen. Og den gode feststemning mellem Danmark og Kina synes nu at være i fare. ” Berlingske bragte i samme udgave artiklen ”Nye sikkerhedspolitiske regler for 5G-netværk sender Kina ud i kulden” i sektion 1, side 10-11. Artiklen har følgende underrubrik: ”Statsminister Mette Frederiksen går om kort tid igang med et lovgivningsarbejde, der én gang for alle skal sætte nogle hegnspæle op omkring det, man kalder kritisk infrastruktur i Danmark. Og intet bliver som før, slet ikke forholdet til Kina. ” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Kina og telegiganten [Klager] bliver ikke nævnt med et eneste ord på statsminister Mette Frederiksens (S) kontor, selv om det interview, Berlingske har fået med hende, drejer sig om en af de varmeste konflikter, som Vesten i øjeblikket har med den kinesiske regering: 5G-netværket og den gigantiske kinesiske techvirksomhed [Klager]s forsøg på at erobre verdensmarkedet på telekommunikationsområdet. Nu er Mette Frederiksen igang med et større lovinitiativ, der helt sikkert vil blive set som et forsøg på at sende Kina og [Klager] ud i kulden som leverandører i Danmark. Sådan kommer det selvfølgelig ikke til at hedde sig. Men man skal være usædvanligt tonedøv for ikke at vide, hvad det drejer sig om. Mette Frederiksen siger lige ud, dog uden at nævne Kina og [Klager] direkte, at Danmark ikke skal vælge leverandører, der udgør en trussel for Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. »Vi taler om at sikre os, at leverandørerne er pålidelige og ikke via et 5Gnetværk kan modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser. Jeg taler ikke her om specifikke virksomheder eller specifikke lande«, siger hun. Telekommunikation i Danmark bliver nemlig fremover en del af den kritiske infrastruktur. Dermed vil der blive opstillet en række »objektive kriterier«, som statsministeren udtrykker det, for at kunne byde ind på 5G i hele Rigsfællesskabet - altså også Færøerne og Grønland. […] [Klager] har svaret tilbage og forsøgt gennem et markant lobbyarbejde at overbevise den danske regering om at lade dem komme ind på markedet. Det har Mette Frederiksen dog ikke en kommentar til, men nøjes med at sige: »Vi har ytringsfrihed i Danmark, og det går alle veje, uanset om man er en dansk eller en udenlandsk virksomhed, så er man i sin gode ret til at komme med alle mulige indvendinger. Men regeringen og Folketinget er så også i sin gode ret til at træffe de beslutninger, man mener, er de rigtige. Så hvis du spørger, om jeg mener, at det er forkert, at udenlandske virksomheder gør deres synspunkter gældende, så er det et nej,« siger statsministeren. ” Pressenævnet har fra [Klager] modtaget et uddrag af virksomhedens årsrapport for 2019. Af uddraget af årsrapporten fremgår blandt andet følgende: ” Who is [Klager]? Founded in 1987, [Klager] is a leading global provider of information and communications technology (ICT) infrastructure and smart devices. We are committed to bringing digital to every person, home and organization for a fully connected, intelligent world. We have more than 194,000 employees, and we operate in more than 170 countries and regions, serving more than three billion people around the world. Who owns [Klager]? [Klager] is a private company wholly owned by its employees. Through the [Holdingselskabet], we implement an Employee Shareholding Scheme involving 104,572 employees. Only [Klager] employees are eligible to participate. No government agency or outside organization holds shares in [Klager]. Who controls and manages [Klager]? [Klager] has a robust corporate governance system. Shareholding employees elect 115 representatives to form our Representatives’ Commission. This Commission then elects the Chairman of the Board and the remaining 16 board directors. The Board of Directors elects four deputy chairs and three executive directors. Three deputy chairs take turns serving as the company’s rotating chairman. The rotating chairman leads the Board of Directors and its Executive Committee while in office. The board exercises decision-making authority for corporate strategy and operations management, and is the highest body responsible for corporate strategy, operations management, and customer satisfaction. Meanwhile, the Chairman of the Board chairs the Representatives’ Commission. As [Klager]s highest decision-making body, the Commission makes decisions on major company matters, like profit distribution, capital increases, and the elections of members of the Board of Directors and the Supervisory Board. Who does [Klager] work with? Externally, we rely on our customers and partners. Customers are at the center of everything we do, and we create value for them with innovative products. Internally, we rely on our hard-working and dedicated employees. At [Klager], those who contribute more get more. We work with stakeholders including suppliers, partners, industry organizations, open source communities, standards organizations, universities, and research institutes all over the world to cultivate a broader ecosystem that thrives on shared success. In this way we can help drive advancements in technology and grow the industry as a whole. We create local employment opportunities, pay taxes, and comply with all applicable laws and regulations in the countries where we operate. We also help local industries go digital, and openly engage with governments and the media. […] Sharing Ownership & Governance Information In 2019, we opened our Shareholding Room to outside scrutiny, and invited more than 300 journalists, officials, and researchers from over 20 countries and regions to come and understand how our business is structured. We went into meticulous detail on our ownership structure, shareholding files, and registry of shareholding employees. We also held in-depth discussions on [Klager]s Employee Shareholding Scheme, the design of our governance structure, and our process for electing members for governance bodies. [Klager] was created by its employees, and is owned by its employees. Our Employee Shareholding Scheme lays the foundation for how we distribute ownership and design our governance system. This framework has helped create a system under which the company shares both value and risk with employees, which brings our people together to drive the company forward. […] Showing the real [Klager] In 2019, we made a concerted effort to enhance transparency and communicate more proactively with the world. Over the past year, we welcomed more than 4,500 journalists, more than 3,000 experts and researchers, and more than 1,000 government delegations from around the world to visit our headquarters in Shenzhen. They visited our labs, production lines, our Shareholding Room, and countless other facilities. At the same time, our executive team has continued to engage with the global community through a number of external events and speaking opportunities. We have gone into great detail with the public about our ownership and governance, subjecting our ownership structure, shareholding files, and registry of shareholding employees to outside scrutiny. We have also walked the media, academic experts, and government representatives through our Employee Shareholding Scheme, as well as our governance structure and mechanisms. […] Proportion of ownership interest 49% (2019) […] Shareholders [Holdingselskabet] is a private company wholly owned by its employees. [Klager]s shareholders are the [Holdingselskabet] (the “Union”) and Mr. [Direktøren]. Through the Union, the company implements an Employee Shareholding Scheme (the “Scheme”), which involved 104,572 employees as of December 31, 2019. The Scheme effectively aligns employee contribution and development with the company’s long-term development, fostering [Klager]s continued success. Mr. [Direktøren] is the Company’s natural person shareholder and also participates in the Scheme. As of December 31, 2019, Mr. [Direktøren]s investment accounts for nearly 1.04% of the Company’s total share capital. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. juni 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information og forelæggelse [Klager] (herefter [Klager], Pressenævnet ) har anført, at forsideartiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. [Klager] har henvist til, at udsagnet ”[…] en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab, [Klager]” er ukorrekt. Såvel ejefaldet ’dets’, henførende til Kina, såvel som ’nationale’ foran teleselskab er begge dele ukorrekt. Udsagnet er faktuelt forkert og misvisende, og det udgør en potentielt stor skade for [Klager], at Berlingske over for sine læsere hævder, at [Klager] er statsejet/national ejet og/eller kontrolleret af Kina. [Klager] er et selvstændigt og privatejet selskab. [Klager]s ejerskabsstruktur er klart kommunikeret i årsrapporten for 2019. [Klager] har endvidere anført, at Berlingske har afvist at berigtige den ukorrekte information. Ved ikke at berigtige den ukorrekte information efter [Klager]s henvendelse herom den 14. maj 2020 har Berlingske ej heller levet op til sin forpligtelse til at berigtige urigtige meddelelser, så snart mediet opnår kendskab til fejlen. Berlingskes udlandsredaktør [Udlandsredaktøren] afviste den 15. maj 2020 [Klager]s anmodning om berigtigelse med henvisning til, at det det er normalt at anvende ’national(e)’ om et selskab, der stammer fra et specifikt land, hvor det er ’baseret’ og har en dominerende position. Følger man den argumentation ville man også kunne skrive ”[…] en bredside mod Danmark og dets nationale avis, Berlingske”. Dette er naturligvis faktuelt forkert og stærkt misvisende, det faktum taget i betragtning, at Berlingske er privatejet, selv om Berlingske er fra Danmark, hvor Berlingske er baseret, og hvor Berlingske har en dominerende position. [Klager] har bemærket, at det i denne forbindelse må anses for en skærpende omstændighed, at Berlingske tidligere har måttet rette en sammenlignelig fejl. [Klager] har henvist til Berlingskes ukorrekte omtale af [Klager] som en kinesisk ”statsvirksomhed” i ”Internationale Klip” bragt den 26. oktober 2019 i den trykte udgave, Berlingskes rettelse bragt den 29. oktober 2019 i den trykte udgave og [Klager]s genmæle ”[Klager] er en uafhængig virksomhed - der er ingen, der træffer vores beslutninger for os” bragt den 31. oktober 2019 på Berlingskes netavis berlingske.dk. Berlingske har i sin svarskrivelse til Pressenævnet anført, at det ”[…] konstateres, at [Klager] også er begyndt at lægge pres på danske medier – med Pressenævnet som redskab”, og at [Klager]s klage ”[…] åbenlyst tjener til at lægge pres på Berlingske […]”. [Klager] kan kategorisk afvise at skulle have udnyttet Pressenævnet som redskab til at presse danske medier, herunder Berlingske. [Klager] har over en længere periode haft en stilfærdig og tålmodig korrespondance med Berlingske om nærværende sag samt avisens øvrige kritiske artikler om [Klager]. Påstanden om anvendelsen af Pressenævnet til at presse danske medier fremstår da også fuldstændig udokumenteret. Det er naturligvis ikke Berlingskes negative omtale af [Klager] de seneste måneder, der påklages til Pressenævnet. Uanset omfanget af og diskursen bag Berlingskes seneste omtale af [Klager] handler nærværende sag alene om Berlingskes ukorrekte omtale af [Klager] som en statsejet virksomhed. [Klager] har således heller ikke tidligere påklaget Berlingskes – eller andre mediers – omfattende og negative omtale af [Klager] til Pressenævnet. Det var således først i forbindelse med de ukorrekte oplysninger bragt på Berlingskes forside af 14. maj 2020 samt det efterfølgende afslag af 15. maj 2020 på berigtigelse af de ukorrekte oplysninger, at [Klager] valgte at påklage Berlingskes behandling og forkerte beskrivelse af [Klager] til Pressenævnet. [Klager]s klage til Pressenævnet er således alene udtryk for en udnyttelse af Pressenævnets funktion som håndhæver af de presseetiske regler. Det er bemærkelsesværdigt, at et fremtrædende medie som Berlingske anser en håndhævelse af de presseetiske regler som åbenlyst pres. Berlingske har endvidere i sin svarskrivelse til Pressenævnet henvist til, at ordet ’nationale’ på dansk bruges i mange sammenhænge, uden at der er tale om statseje. Berlingske har i den forbindelse henvist til Wikipedia, der benytter ordet i sin omtale af en række selskaber, der ikke er ejet af statslige myndigheder. Wikipedia er et online opslagsværk, der giver læserne adgang til at redigere hjemmesidens artikler. Wikipedias brug af ordet ’nationale’ under omtalen af en række ikke-statslige selskaber er således ikke udtryk for en endelig afgrænsning af den almene brug af ordet. Berlingske har derudover henvist til, at det fremgår af Den Danske Ordbog, at ordet ’nationalt’ kan bruges til at beskrive ting, som vedrører et helt land som politisk og geografisk enhed, og at det er i denne forstand, Berlingske har brugt ordet i dens omtale af [Klager]. Det faktum, at ordet ’nationalt’ isoleret set – afhængig af den kontekst, ordet optræder i – kan benyttes til beskrivelse af en flerhed af ting, anfægtes ikke. Berlingske har dog slet ikke behandlet det faktum, at det ikke er brugen af ordene ’nationale’ eller ’nationalt’ alene, men sætningen ”Kina og dets nationale selskab, [Klager]” samt den kontekst, formuleringen bringes i, der bringer læseren i den vildfarelse, at [Klager] skulle være statsejet. [Klager] har desuden bemærket, at ordet ’dets’ er bøjningen af ordet ’det’ i genitiv (ejefald). Ifølge Den Danske Ordbog bruges ’det ’, herunder ’dets ’ i genitiv, ”for at henvise til en bekendt eller netop nævnt størrelse som grammatisk er intetkøn singularis”. Ved brugen af ’dets’ i sætningen ”Kina og dets nationale selskab, [Klager]” henvises der således ikke blot til et kinesisk selskab, men til et kinesisk selskab ejet af Kina. Dertil kommer, at Berlingske i sin svarskrivelse til Pressenævnet har anført, at: ”Berlingskes afdækning har åbenbaret en tæt forbindelse mellem [Klager] og den kinesiske stat. Berlingske har kunnet dokumentere, hvordan [Klager] direkte har truet den danske regering med, at fravalget af [Klager] i forhold til 5G-netværket kan få negative konsekvenser for andre kinesiske investeringer. ” At Berlingske således helt åbenbart selv er af den opfattelse, at der i hvert fald er en meget ”tæt forbindelse med [Klager] og den kinesiske stat” understøtter, at sætningen på Berlingskes forside af 14. maj 2020 – ’Kina og dets nationale selskab, [Klager]’ – netop skulle forstås således, at [Klager] er et statsejet selskab. Det er [Klager]s opfattelse, at Berlingskes vildledende, ukorrekte og skadende oplysninger om ejerskabet af [Klager] ikke lever op til reglerne for god presseskik. Derudover er det [Klager]s opfattelse, at den manglende berigtigelse af de ukorrekte oplysninger strider mod Berlingskes forpligtelse til at berigtige urigtige meddelelser, så snart kendskab til fejlen indgår, jf. de presseetiske reglers punkt A. 7. Berlingske har i sin svarskrivelse til Pressenævnet nævnt, at koblingen mellem Kina og [Klager] er et følsomt spørgsmål for [Klager]. Det er helt korrekt, at Berlingskes negative omtale af [Klager] og selskabets påståede forbindelser til den kinesiske stat er særdeles følsomt for [Klager] og har væsentlig negativ betydning for selskabets muligheder for at skabe forretning i blandt andet Danmark. Det er netop i denne kontekst, at [Klager] har påklaget Berlingskes behandling og beskrivelse af [Klager], og det ville være bemærkelsesværdigt, hvis [Klager] ikke fremsatte indsigelser i denne forbindelse. 2.2 Berlingskes synspunkter Korrekt information og forelæggelse Berlingske har oplyst, at Berlingske over en periode har bragt adskillige artikler om, hvordan der fra kinesisk side lægges pres på vestlige lande, herunder Danmark og Færøerne, i spørgsmålet om, hvorvidt man skal lade [Klager] få adgang til at byde på kritisk infrastruktur som for eksempel fremtidens 5G-netværk. Berlingskes afdækning har åbenbaret en tæt forbindelse mellem [Klager] og den kinesiske stat. Berlingske har kunnet dokumentere, hvordan [Klager] direkte har truet den danske regering med, at fravalget af [Klager] i forhold til 5G-netværket kan få negative konsekvenser for andre kinesiske investeringer. Berlingske har henvist til artiklen ”Afsløring: Kinesisk techgigant sendte »desperate« breve til Mette Frederiksen” bragt den 13. maj 2020 på Berlingskes netavis berlingske.dk. Tidligere har Berlingske afsløret, hvordan den kinesiske ambassadør i Danmark har truet Færøernes lagmand med at droppe en frihandelsaftale, hvis ikke [Klager] fik 5G-kontrakten med Færøerne. Berlingske har henvist til artiklen ”Afsløring: Kinas ambassadør truede færøsk leder på mørklagt møde” bragt den 10. december 2019 på Berlingskes netavis berlingske.dk. Nu kan det konstateres, at [Klager] også er begyndt at lægge pres på danske medier – med Pressenævnet som redskab. Det sker med denne klage over Berlingskes brug af ordet ”nationale teleselskab” på forsiden af Berlingske den 14. maj 2020. Berlingske har afvist, at avisen har begået nogen fejl, endsige ageret i strid med god presseskik. [Klager]s påstand er, at udtrykket ”nationale teleselskab” skulle betyde, at Berlingske hermed påstår, at [Klager] skulle være ejet af den kinesiske stat. Det er, jf. ovenstående artikler, åbenlyst et følsomt spørgsmål for [Klager], der er under voldsomt pres, eftersom mange vestlige lande på grund af selskabets åbenlyse tætte forbindelser til regimet i Beijing fravælger at lade selskabet få kontrol med kritisk infrastruktur som 5G. I kølvandet på Berlingskes afdækning har også statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at det er Danmarks position ikke at overlade for eksempel 5G-netværket til [Klager]. [Klager]s klage bygger på en misforståelse, der åbenlyst tjener til at lægge pres på Berlingske efter avisens afdækninger. Brugen af ordet ’nationale’ om teleselskabet betyder ikke, at Berlingske dermed påstår, at [Klager] er statsejet. Ordet ’nationale’ bruges på dansk i talrige sammenhænge, hvor der ikke er tale om statseje, sådan som det også fremgår af Berlingskes udlandsredaktør [Udlandsredaktøren]s svar på krav om rettelse fra [Klager]s side, der blev sendt til avisen: ”The word ’national’ is commonly used in Danish to describe the origin of a company, a country where the company is based and has a dominant position, but it does not necessarily imply that it is state-owned. E. g. ”Ritzaus Bureau” is the national news agency in Denmark, but of course, Ritzau is not state-owned. ” Samme brug af ordet ’nationale’ gør sig gældende for eksempel i omtalen af ’nationale’ luftfartsselskaber, der ikke er ejet af de pågældende landes statslige myndigheder. Berlingske har henvist til omtalen af [Flyselskab A] på Wikipedia og omtalen af [Flyselskab B] (privatiseret i 1994) på Wikipedia. Det danske teleselskab [Teleselskabet] bliver også betegnet som et ’nationalt teleskab’ på Wikipedia. Ifølge Den Danske Ordbog kan ordet nationalt bruges til at beskrive ting, som vedrører et helt land som politisk og geografisk enhed – i modsætning til andre lande. Det er i den forstand, at Berlingske har brugt ordet ’nationale teleskab’ om [Klager]. I den forbindelse bør det efter Berlingskes opfattelse ikke indgå som relevant, at en Berlingske-journalist tidligere ved en fejl er kommet til at betegne [Klager] som en ’statsvirksomhed’. En fejl, der straks blev rettet, da Berlingske blev gjort opmærksom på den. Berlingske har sammenfattende bemærket, at den lille sproglige detalje ikke gør nogen forskel. Berlingske har ikke som påstået skrevet, at [Klager] er ejet af den kinesiske stat. Omvendt er det åbenlyst, at [Klager] gør sig store anstrengelser for på alle måder at lægge pres på medier, der har bedrevet kritisk journalistik om forbindelserne mellem den kinesiske IT-virksomhed og det kinesiske statsapparat på et tidspunkt, hvor diskussionen om [Klager] som leverandør af 5G-teknologi er højspændt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Mads Sandemann, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at forsideartiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen. [Klager] har desuden klaget over Berlingskes manglende berigtigelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7. Af forsideartiklen fremgår følgende: ”Statsminister Mette Frederiksen (S) skærer nu igennem års politisk tøven og tvivl: Danmark vil indføre lovgivning, der gør det klart, at telekommunikation er »kritisk infrastruktur«. I praksis er det en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab, [Klager], der kæmper for at sælge 5G-netværk til Danmark. »Vi taler om at sikre os, at leverandørerne er pålidelige og ikke via et 5G netværk kan modarbejde danske sikkerhedspolitiske interesser,« siger statsministeren – uden direkte at nævnet Kina. Meldingen kommer samtidig med afsløring i Berlingske af, at [Klager] direkte har truet regeringen med, at fravalg af teleselskabet kan få konsekvenser for kinesiske investeringer. ” [Klager] har henvist til, at udsagnet ”[…] en direkte bredside mod Kina og dets nationale teleselskab, [Klager]” er ukorrekt. [Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at [Klager] er et selvstændigt og privatejet selskab. Såvel ejefaldet ’dets’, henførende til Kina, såvel som ’nationale’ foran teleselskab er begge dele ukorrekt. Udsagnet er faktuelt forkert og misvisende, og det udgør en potentielt stor skade for [Klager], at Berlingske over for sine læsere hævder, at [Klager] er statsejet/national ejet og/eller kontrolleret af Kina. Berlingske har over for Pressenævnet oplyst, at brugen af ordet ’nationale’ om teleselskabet ikke betyder, at Berlingske dermed påstår, at [Klager] er statsejet. Ordet ’nationale’ bruges på dansk i talrige sammenhænge, hvor der ikke er tale om statseje. Berlingske har ikke over for Pressenævnet bestridt, at [Klager] ikke er statsejet. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 14. maj 2020 via mail rettede henvendelse til Berlingske med anmodning om at rette de påklagede oplysninger i udsagnet, hvilket Berlingske via mail den 15. maj 2020 afviste at imødekomme. Nævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske i en tidligere sammenhæng efter anmodning fra [Klager] berigtigede den ukorrekte omtale af [Klager] som en kinesisk ”statsvirksomhed”. Pressenævnet finder, at anvendelsen af ordene ”dets” og ”nationale”, som henfører [Klager] til Kina, har dækning i de faktiske forhold, herunder at [Klager] blev grundlagt og har hovedsæde i Kina. Nævnet finder endvidere, at udsagnet ikke kan betragtes som værende skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnet indebærer endvidere efter en almindelig sproglig forståelse ikke nødvendigvis, at der er tale om en statsejet virksomhed. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Berlingske for at bringe udsagnet uden forudgående forelæggelse for [Klager]. Afgjort den 9. marts 2021

Versioner

1. 2021-03-13