Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9172@2021-03-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0533

Aviser havde ikke gjort nok for at forelægge og får kritik Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen: ” Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022 er godt på vej ”, som blev bragt den 28. maj 2020 i Randers Amtsavis, 1. sektion, s. 13, og på avisens netavis, amtsavisen.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Sagen er behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 2020-80-0534, [Klager] mod Fyns Amts Avis, sag nr. 2020-80-0535, [Foreningen] mod Fyns Amts Avis og sag nr. 2020-80-0536, [Klager] mod Mariager Avis. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Den 21. maj 2020 bragte Fyns Amts Avis artiklen ”EU-folkemøde får 100.000 på tvivlsom baggrund” . Af artiklen fremgår blandt andet: ”Coach og virksomhedsejer [Klager], [Øen], har netop modtaget tilsagn om 100.000 kroner fra LAG SØM til branding, PR og visuel identitet af et europæisk folkemøde i [By 2]. LAG SØM står for den lokale aktionsgruppe for Syd - Øst og Midtfyn, og uddeler midler fra EU og Erhvervsministeriet til projekter i Landdistrikterne. […] Også [Kommune 1] i Nordjylland er i gang med et såkaldt forprojekt til et Europæisk Folkemøde i [By 1]. [Klager] har indtil februar været ansat i [Kommune 1] som konsulent og var med til at få for-projektet, som [Kommune 1] har bevilget 500.000 kroner og Region Nordjylland 200.000 kroner til, sat i gang. Hun og [Kommune 1] blev dog uenige og samarbejdet ophørte i februar. […] Lukket projekt På LAG SØM's forespørgsel har [Klager] fortalt, at det europæiske folkemøde i [Kommune 1] er lukket og opgivet. Fyns Amts Avis har interviewet [Klager] flere gange, og første gang, avisen snakker med hende, siger hun: - [Folkemødekonceptet] i [Kommune 1] er opgivet - de har ikke plads nok. Borgmesteren har sagt på et borgermøde, at det ikke bliver til noget. [Folkemødekonceptet] er min ide, og den har jeg taget med mig, siger hun. […] I et senere interview med Fyns Amts Avis afviser [Klager], at hun har fortalt LAG SØM, at projektet i [Kommune 1] var lukket. - Det har jeg ikke sagt. Jeg har sagt, at der ikke er noget projekt til et Europæisk Folkemøde nu, og det er jo fakta. - Der er ikke noget projekt til et folkemøde i [By 1], der er en forundersøgelse, siger hun. […]” Den påklagede artikel Randers Amtsavis bragte den 28. maj 2020 artiklen ” Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022 er godt på vej ” på netavisen, amtsavisen.dk, og i den trykte avis. Øverst i artiklen er der under overskriften indsat et billede af [Person A]. Billedet er ledsaget af følgende tekst: ”- Selvfølgelig er der plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Ellers havde vi aldrig præsenteret byrådet for idéen og gået i gang med forundersøgelsen, siger [Byrådsmedlemmet], medlem af Det Europæiske Folkemødes styregruppe samt [Kommune 1]s byråd for [Partiet]. ” Herefter fremgår underrubrikken: ” En af initiativtagerne til Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022, [Klager], har forladt projektet og forsøger at rejse penge til et lignende i [By 2] ved blandt andet at sige, at borgmester [Borgmester A] har givet udtryk for, at folkemødet i [By 1] ikke bliver til noget. - Det er det rene vrøvl, det har jeg aldrig sagt, siger han. ” Af selve artiklen fremgår: ”[By 1]: [Kommune 1] og Region Nordjylland har bevilget henholdsvis 500.000 og 200.000 kroner i en forundersøgelse, der har til opgave at finde ud af, om det er muligt at holde et europæisk folkemøde i [By 1] i 2022. Et folkemøde, der minder om Folkemødet på Bornholm, men i et europæisk perspektiv og med europæere som deltagere. Blandt projektets initiativtagere er [Byrådsmedlemmet], der udover at være [Fra by 1] også er medlem af folkemødets styregruppe. - Det Europæiske Folkemøde i [By 1] står, hvor det altid har stået, hvilket vil sige, at vi er godt i gang med forundersøgelsen, der skal danne grundlag for, at vi kan etablere et folkemøde, lyder meldingen fra [Byrådsmedlemmet]. Han tilføjer, at arbejdet i forundersøgelsen med projektleder [Person A] i front er kommet langt, og at resultatet som planlagt vil blive præsenteret til august. - Det er op til politikerne at tage stilling til, hvad der skal ske, når vi har afleveret vores rapport i august. Men jeg synes, mulighederne ser rigtig fornuftige ud i forhold til at holde et europæisk folkemøde i [By 1] i 2022, siger [Person A]. - Fra hele holdet i [By 1] med blandt andet de frivillige foreninger, er der god opbakning, fortsætter han. ” I artiklen fremgår her et billede af [Borgmester A], som er ledsaget af følgende billedtekst. ”- Det er det rene vrøvl, det har jeg aldrig sagt, siger [Borgmester A], borgmester i [Kommune 1], om [Klager]s påstand om, at han på et borgermøde har sagt, at der ikke kommer et europæisk folkemøde i [By 1] 2022. ” Artiklen fortsætter: ”Et spørgsmål om plads En af de andre oprindelige initiativtagere til folkemødet i [By 1], [Klager], forsøger nu at udfordre folkemøde-drømmen i [By 1]. I februar forlod hun projektet, og 21. maj fortalte hun i Fyns Amts Avis, at hun vil skabe et europæisk folkemøde i [By 2] - også i 2022. Et projekt, hun foreløbig har fået 100.000 kroner til fra den sydfynske fond LAG-SØM. Penge, hun vil bruge til at lave PR og branding i forhold til det sydfynske europæiske folkemøde. Af artiklen i Fyns Amts Avis fremgår det, at [Klager] afbrød samarbejdet med projektet i [By 1] på grund af det, hun kalder 'uenigheder'. Både [Byrådsmedlemmet] og [Person A] siger, at det er korrekt, at samarbejdet er ophørt. Men ingen af dem ønsker at sige, hvad uenigheden gik på eller har en holdning til, om der overhovedet skulle være uenigheder. [Klager] løfter selv for en lille flig af uenigheden ved at fortælle, at hun ikke mener, at der er plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Den påstand er [Byrådsmedlemmet] og [Person A] uenig i. - Selvfølgelig er der plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Ellers havde vi aldrig præsenteret byrådet for idéen og gået i gang med forundersøgelsen, siger [Byrådsmedlemmet]. Han fortæller, at selv om det ligger på en ø, så har folkemødet på Bornholm dagligt 25.000-30.000 gæster. - I [By 1] har vi en god infrastruktur med en motorvej og en lufthavn tæt på. Så når det kommer til overnatningsmuligheder, har vi ingen begrænsninger i form af et hav. Så vi har ingen pladsproblemer, understreger han. Der var ingen forening Udover sig selv anfører [Klager] overfor Fyns Amts Avis, at hun også har trukket [Foreningen] ud af projektet i [By 1]. Også dette stiller [Byrådsmedlemmet] og [Person A] sig uforstående overfor. - Vi har fortsat de partnere, vi hele tiden har arbejdet sammen med, siger [Person A]. Af cvr-registret fremgår det, at [Foreningen] først blev dannet 29. marts i år, og at den hører til på [Klager]s privatadresse. - Så der har ikke været nogen forening, hun har kunnet trække ud af vores europæiske folkemøde, siger [Byrådsmedlemmet]. Han tilføjer, at konstruktionen af, hvordan folkemødet skal komme videre, netop er en af de ting, der arbejdes på i forundersøgelsen. Om det skal være i form af en forening, og hvordan den i givet fald skal udformes. ” I artiklen er der her indsat et billede af [Person A], som er ledsaget af billedteksten: ” Helt ærligt. I stedet for at kommentere på, hvad [Klager] laver på Sydfyn, vil jeg hellere koncentrere mig om Det Europæiske Folkemøde her i [By 1] og det bliver skidegodt", siger [Person A], projektchef for Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022. ” Artiklen fortsætter: ”Det rene vrøvl I Fyns Amts Avis’ artikel fremgår det, at [Klager] i sin ansøgning om økonomisk støtte fra LAG-SØM har fremhævet, at borgmester i [Kommune 1], [Borgmester A], på et borgermøde på Landgangen i [By 1] 30. januar skulle have sagt, at der ikke bliver noget folkemøde i [By 1] i 2022. Til det siger [Borgmester A]: - Det er det rene vrøvl. Det har jeg aldrig sagt, og det burde [Klager] kunne huske, for hun var der selv. Jeg var tværtimod inviteret til borgermødet for som en introduktion at fortælle om den forundersøgelse, der var sat i gang med henblik på at holde et europæisk folkemøde i [By 1] i 2022. Skulle jeg så som det første have sagt, at det ikke blev til noget? Nej, det giver ingen mening, siger han. [Person A] var også til stede ved borgermødet, og han stiller sig uforstående overfor, hvorfor [Klager] er kommet med den påstand. - Men helt ærligt. I stedet for at kommentere på, hvad [Klager] laver på Sydfyn, vil jeg hellere koncentrere mig om Det Europæiske Folkemøde her i [By 1], og det bliver skidegodt, siger han. ” I den trykte udgave af artiklen fremgik de omtalte billeder af [Person A] og [Byrådsmedlemmet] samt ledsagende billedtekster midt i artiklen, mens billedet af [Borgmester A] og den tilhørende tekst fremgik i det øverste højre hjørne. Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af en side i et tekstdokument, som øverst i højre hjørne er påført et logo med teksten ”[Kommune 1]” . Af bilaget, som efter det oplyste er et uddrag af en budgettekst fra [Kommune 1], fremgår: ”[…] Forprojekt vedrørende eventuelt europæisk folkemøde i [By 1] Der er overvejelser om at afholde et europæisk folkemøde i [By 1]. I første omgang vil der være behov for at gennemføre et forprojekt. Forprojektet har to hovedformål. Først og fremmest skal der udarbejdes en gennemgående analyse af det europæiske folkemøde, hvor der skabes klarhed over finansieringsbehovet, samt de offentlige (primært kommunens) direkte og indirekte omkostninger ved at afholde en tilbagevendende international event i [By 1]. Det andet formål er at undersøge muligheden for ekstern økonomisk opbakning til folkemødet samt skabe grundlag for, at det vil kunne fortsætte videre ind i næste fase. Byrådet i [Kommune 1] ser gerne, at det bliver et fælles projekt og ønsker derfor, at en eller flere regioner engagerer sig i arbejdet. I første omgang i form af medfinansiering til forprojektet. Aftaleparterne er indstillet på at medfinansiere forprojektet med 0,5 mio. kr. Det forventes, at Region Nordjylland vil bidrage økonomisk til forprojektet. Da der også vil være et væsentligt perspektiv i et europæisk folkemøde i [By 1] for Region Midtjylland, vil der også blive søgt støtte i Region Midtjylland til gennemførsel af forprojektet. Det samlede budget til forprojektet forventes at udgøre ca. 1,0 mio. kr. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. august 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende. Artiklens hovedformål synes at være at bringe agtelsesforringende oplysninger om [Klager], hvorfor Randers Amtsavis burde have forelagt artiklens oplysninger for hende inden offentliggørelsen. Dette skete imidlertid ikke, og [Klager] har, med henvisning til en oversigt over indkomne opkald på hendes telefon, afvist Randers Amtsavis’ oplysning under Pressenævnssagen om, at avisen fire gange forsøgte at ringe til hende for at forelægge oplysningerne. Hertil har [Klager] bemærket, at avisen i øvrigt kunne have forsøgt at kontakte hende via mail, hvilket heller ikke skete. De forkerte oplysninger og den forvrængede fremstilling, der i artiklen, i strid med punkt A. 5 i de presseetiske regler, bliver udlagt som fakta, har skadet [Klager] i overordentlig grad. Mange har taget afstand fra [Klager] med direkte henvisning til artiklen, hvilket har haft store personlige konsekvenser for hende. Yderligere har ærekrænkelsen af [Klager]s person skadet hendes selvstændige virksomhed, som lever af hendes gode navn og rygte, hvilket har forårsaget et indtægtstab på den anden side af 100.000 kr. Hertil kommer, at ærekrænkelsen af [Foreningen], hvor [Klager] er formand, og de andre frivillige i projektet også har skadet deres muligheder for at søge støttemidler til demokratiarbejdet og i betydelig grad vanskeliggjort det arbejde, der skal komme alle til gavn i Europa og i Danmark. Som genoprejsning ønsker [Klager], at Randers Amtsavis bringer en ny artikel, med samme placering og synlighed som den påklagede, som fremstiller den korrekte historie, og hvori det tydeliggøres, at der tidligere har været en forkert fremstilling af sagen. Denne artikel ønsker [Klager] til gennemsyn og godkendelse inden offentliggørelse – eller også ønsker [Klager] at få mulighed for selv at skrive den. [Klager] har anført, at følgende otte udsagn indeholder ukorrekte oplysninger: 1) Udsagn om, at [Klager] skulle have modtaget 100.000 kr. fra LAG SØM I den påklagede artikel fremgår følgende: ”I februar forlod hun projektet, og 21. maj fortalte hun i Fyns Amts Avis, at hun vil skabe et europæisk folkemøde i [By 2] - også i 2022. Et projekt, hun foreløbig har fået 100.000 kroner til fra den sydfynske fond LAG-SØM. Penge, hun vil bruge til at lave PR og branding i forhold til det sydfynske europæiske folkemøde. ” Hertil har [Klager] anført, at der i artiklen henvises til en artikel i Fyns Amts Avis, som hun også har klaget over [Klagen er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2020-80-0534, [Klager] mod Fyns Amts Avis]. I artiklen i Fyns Amts Avis fremgår det, i modstrid med sandheden, at [Klager] personligt har modtaget 100.000 kr. fra LAG SØM. Faktum er, at [Foreningen] har søgt om at få dækket 50 % af budgettet til PR-arbejde på Sydfyn for demokratiarbejdet og for at hente borgerstøtte til projektet i nærområdet på Sydfyn. Det er foreningen blevet indstillet til. Hele budgettet skal finansieres af foreningen og 50% heraf vil eventuelt blive erstattet om et års tid af LAG SØM. På nuværende tidspunkt har foreningen ikke selv nogen finansielle midler, hvilket vil sige, at [Klager] personligt lægger finansieringen ud for foreningen og muligvis også står med restfinansieringen på de resterende 100.000 kr. Det er dermed ukorrekt at skrive, at [Klager] har fået 100.000 kr., når hun i virkeligheden finansierer 200.000 kr. for fællesskabet ud af egen lomme. Det er ikke desto mindre denne forvrængede fremstilling fra Fyns Amts Avis, som Randers Amtsavis nu videregiver. Randers Amtsavis har under Pressenævnssagen henvist til formand for LAG SØM, [Formanden]s bemærkninger i artiklen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020, hvor han angiveligt skulle have sagt, at [Klager] ikke har informeret LAG SØM om forundersøgelsen i [By 1]. Det kan [Klager] ikke forestille sig, at [Formanden] har udtalt, da hun i en mail af 4. maj 2020 skrev følgende til LAG SØM, som i øvrigt var helt i tråd med budgetteksten og de virkelige hændelser i [Kommune 1]: ”De (kommunen) har opsagt samarbejdet med [Folkemødekonceptet]”……”pågår der en forundersøgelse af mulighederne for, om det overhovedet ville kunne lade sig gøre at gennemføre et event i den størrelsesorden i [By 1] - på det praktiske plan: kan byen (2500 indbyggere) overhovedet bære besøg af mange mennesker. Hvis der kommer noget positivt ud af undersøgelserne kan de stadig bruge det til koncerter, festivals mv.” 2) Udsagn om, at [Klager] skulle have udtalt, at borgmesteren i [Kommune 1] har sagt, at et folkemødeprojekt i [By 1] ikke bliver til noget Udsagnet fremgår i artiklens underrubrik: ”En af initiativtagerne til Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022, [Klager], har forladt projektet og forsøger at rejse penge til et lignende i [By 2] ved blandt andet at sige, at borgmester [Borgmester A] har givet udtryk for, at folkemødet i [By 1] ikke bliver til noget. […] ” [Klager] har anført, at udsagnet ikke er korrekt, da hverken borgmester [Borgmester A] eller hun har udtalt ovenstående. Det er derfor klart, at [Borgmester A] i artiklen må tage afstand fra det forvanskede citat fra [Klager]. Faktum er, at [Borgmester A] på et borgermøde præciserede kommunens budgettekst [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] og fortalte, at der var tale om et feasibility study og ikke et projekt til et folkemøde, samt at man ikke skulle have for høje forventninger til, at et egentligt projekt til et folkemøde ville blive vedtaget i efteråret 2020. Under Pressenævnssagen har Randers Amtsavis henvist til artiklen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020, hvor Fyns Amts Avis postulerer, at [Klager] har citeret borgmester [Borgmester A] forkert, når faktum således er, at det er Fyns Amts Avis, der i det konkrete citat har citeret [Klager] forkert. Det er endvidere ikke korrekt, at [Klager] forsøger at rejse penge til et ”lignende” projekt. [Foreningen] og støtterne bag har haft et demokratiprojekt siden april 2019, der skal munde ud i et [Folkemødekonceptet] i Danmark, som man på nuværende tidspunkt arbejder på at placere i [By 2]. [Kommune 1] arbejdede i deres forundersøgelse selvklart ikke for at skabe et europæisk folkemøde, da dette ville have været i strid med byrådets beslutning. Projektet i [By 1] og [Klager]s projekt kan dermed ikke betegnes som ”lignende”, da [Kommune 1] udfærdiger økonomisk data til en rapport, mens [Foreningen] arbejder for demokratiet og for at manifestere det fysisk på et stort europæisk folkemøde – projekterne arbejder dermed mod to forskellige slutprodukter. I øvrigt er det, i modsætning til Randers Amtsavis’ bemærkninger under Pressenævnssagen, [Klager]s indtryk, at langt de fleste forundersøgelser aldrig resulterer i et egentligt projekt. Dette indtryk stammer blandt andet fra borgmesteren i [Kommune 1], [Borgmester A], som på et byrådsmøde i september 2019 sagde: ”Vi kan altid lave en forundersøgelse – det gør vi faktisk hele tiden” . At kommunen efterfølgende afbrød samarbejdet med [Foreningen] understøtter netop det indtryk, at de ikke ønskede et demokratiprojekt til et [Folkemødekonceptet]. Endvidere beviser Randers Amtsavis’ oplysning om, at [Kommune 1] den 27. august 2020 har besluttet at starte et folkemødeprojekt, at et sådant projekt ikke eksisterede før denne beslutning og dermed ikke på artiklens offentliggørelsestidspunkt. Omtalen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020 samt nærværende påklagede artikel og en identisk artikel bragt i Mariager Avis den 22. maj 2020 [En klage over denne artikel er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2020-80-0536, [Klager] mod Mariager Avis, Pressenævnet ] har imidlertid været en væsentlig faktor frem mod [Kommune 1]s beslutning den 27. august 2020. I en mail den 31. juli 2020 til [Foreningen] begrundede borgmester i [Kommune 2], [Borgmester B], således direkte hans beslutning om at give [Kommune 1] forrang til projektet om et europæisk folkemøde med artiklen i Randers Amtsavis. Samme dag havde borgmesteren i en anden mail tilkendegivet, at han gerne så projektet tage fysisk form i [By 2], hvilket i øvrigt er en holdning, der bliver bakket op af et flertal i [Kommune 2]. Det er derfor alene de påklagede artiklers urigtige fremstilling og ærekrænkelse af [Klager]s person, der danner grundlag for, at [Kommune 1] nu bliver givet mulighed for at kopiere [Foreningen]s projekt. 3) Udsagn om, at [Klager] skulle udfordre et projekt i [By 1] [Klager] har henvist til følgende i artiklen: ”Et spørgsmål om plads En af de andre oprindelige initiativtagere til folkemødet i [By 1], [Klager], forsøger nu at udfordre folkemøde-drømmen i [By 1]. ” og anført, at hun ikke udfordrer nogen forundersøgelse, som er det, [Kommune 1] har igangsat. NGO’en [NGO’en], som i foråret 2020 blev oprettet som en forening, har siden april 2019 arbejdet på et demokrati- og folkemødeprojekt. I den periode har [Klager] arbejdet mellem 30 og 50 timer om ugen på projektet med udarbejdelse af alt skriftligt materiale, ansøgninger, koncept mv. Hverken idé, koncept eller arbejde har dermed nogen forbindelse til [Kommune 1], og det må i sagens natur derfor være det nye kopiprojekt i [By 1] – som ikke eksisterede på tidspunktet for artiklens offentliggørelse – der er udfordreren. Med henvisning til Randers Amtsavis’ bemærkninger om tidspunktet for registrering af [Foreningen] har [Klager] anført, at gruppen bag [NGO’en] forud for foreningsdannelsen søgte om midler hos Europanævnet i samarbejde med DEO [Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Pressenævnet ] til demokratiarbejde rundt om i landet. Det forekommer derfor ejendommeligt, at Randers Amtsavis ikke anerkender gruppens eksistens som projektholder og NGO, når en statslig organisation som Europarådet, der ligger under Slots- og Kulturstyrelsen, gjorde dette også inden registreringen som forening. Disse midler er i øvrigt blevet bevilget til [Klager] og gruppen bag [NGO’en] og ikke til foreningen som sådan. Det er derfor irrelevant, hvornår foreningen blev stiftet. 4) Udsagn om, at [Klager] skulle have forladt et Europæisk Folkemøde-projekt i [By 1] [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, som oplyst i artiklen, at hun har ”forladt” projektet [Folkemødekonceptet] i [Kommune 1]. Det, avisen eventuelt har fordrejet til at bringe den forkerte udlægning er, at [Klager] i nogle uger i januar/februar 2020 på konsulentbasis arbejdede for [Kommune 1] i forhold til den nedenfor omtalte forundersøgelse/feasibility study. [Klager] er ejer og koncepthaver af [Folkemødekonceptet], hvorfor projektet selvfølgelig følger hende og den støttegruppe, der har eksisteret siden april 2019. [Folkemødekonceptet] er et demokratiprojekt efter [Klager]s koncept, der intet har med [Kommune 1] at gøre. [Klager] og hendes støttegruppe spurgte i efteråret 2019 kommunen, om de kunne være interesseret i at huse det event, de arbejder for, at demokratiprojektet skal munde ud i. Det fik gruppen nej til med den meddelelse, at kommunen først ville lave en forundersøgelse af, om de overhovedet ville have mulighed for at huse så stort et event i [By 1]. Det, der således er korrekt, er, at [Kommune 1]s samarbejde med [NGO’en/Foreningen] er ophørt, og kommunen er derfor ikke med i planerne om et [Folkemødekonceptet] i Danmark. 5) Udsagn om, at [Klager] skulle have forladt projektet, fordi hun var uenig med [Kommune 1] , 6) At [Klager] skulle have udtalt, at hun synes, at der mangler plads i [By 1], og at dét var uenigheden, der førte til ophør af samarbejde i feasibility studyet og 8) At [Byrådsmedlemmet] og [Person A] skulle have præsenteret projektet for byrådet [Klager] har henvist til følgende afsnit i artiklen: ”Af artiklen i Fyns Amts Avis fremgår det, at [Klager] afbrød samarbejdet med projektet i [By 1] på grund af det, hun kalder 'uenigheder'. Både [Byrådsmedlemmet] og [Person A] siger, at det er korrekt, at samarbejdet er ophørt. Men ingen af dem ønsker at sige, hvad uenigheden gik på eller har en holdning til, om der overhovedet skulle være uenigheder. [Klager] løfter selv for en lille flig af uenigheden ved at fortælle, at hun ikke mener, at der er plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Den påstand er [Byrådsmedlemmet] og [Person A] uenig i. - Selvfølgelig er der plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Ellers havde vi aldrig præsenteret byrådet for idéen og gået i gang med forundersøgelsen, siger [Byrådsmedlemmet]. ” [Klager] har anført, at det var [Kommune 1], der afbrød samarbejdet med hende, og ikke omvendt. Ligeledes var det ikke hende men kommunen, der angav uenigheder som årsagen til samarbejdets ophør. Grunden til, at [Byrådsmedlemmet] ikke vil udtale sig herom i artiklen skyldes måske, at den uenighed, kommunen angav i deres opsigelse, refererede til en uenighed mellem [Byrådsmedlemmet] og [Klager]. Denne uenighed omhandlede et påtrængende ønske fra [Byrådsmedlemmet] om at ville kontrollere projektet på udemokratisk vis, hvilket var stik imod hele fundamentet og tanken bag demokratiprojektet. Således var det vigtigt for ham, at projektet ikke blev drevet ud fra et demokratisk foreningsprincip, og han modsatte sig direkte den skriftlige aftale, der var mellem [NGO’en] og kommunen om stiftelsen af en forening. Da [Byrådsmedlemmet] har ladet den kommunale ledelse forstå, at det modsatte var tilfældet, nemlig at [Klager] skulle have modsat sig foreningsdannelsen, var dette en del af begrundelsen for kommunens opsigelse. Endvidere har [Klager] naturligvis ikke sagt, hverken til Randers Amtsavis eller Fyns Amts Avis, at hun mener, at [By 1] er for lille en by til et stort event. Tværtimod var det en af byrådets bekymringer og begrundelser for at afvise at huse [Folkemødekonceptet] tilbage i efteråret 2019. Med udtalelsen ”Ellers havde vi aldrig præsenteret byrådet for idéen og gået i gang med forundersøgelsen” fra [Byrådsmedlemmet] fremstår det som om, at det var [Byrådsmedlemmet] og [Person A], der præsenterede idéen for byrådet, når faktum er, at det var [Klager], der præsenterede projektet i september 2019. Og her ville det have været absurd, hvis [Klager] skulle have sagt, at [By 1] er for lille. 7) Udsagn om, at [Klager] skulle have trukket [Foreningen] ud af projektet Udsagnet fremgår som følger i artiklen: ”Der var ingen forening Udover sig selv anfører [Klager] overfor Fyns Amts Avis, at hun også har trukket [Foreningen] ud af projektet i [By 1]. Også dette stiller [Byrådsmedlemmet] og [Person A] sig uforstående overfor. - Vi har fortsat de partnere, vi hele tiden har arbejdet sammen med, siger [Person A]. Af cvr-registret fremgår det, at [Foreningen] først blev dannet 29. marts i år, og at den hører til på [Klager]s privatadresse. - Så der har ikke været nogen forening, hun har kunnet trække ud af vores europæiske folkemøde, siger [Byrådsmedlemmet]. ” [Klager] har anført, at [Byrådsmedlemmet] var én af støtterne til projektet [Folkemødekonceptet], og at han havde som opgave at agere indgang til kommunen. [Byrådsmedlemmet] lykkedes imidlertid ikke med at gøre projektet interessant for de andre byrådsmedlemmer. Da [Kommune 1] herefter opsagde samarbejdet med hende efter få uger inde i arbejdet med forundersøgelsen, stod det klart for gruppen bag [Folkemødekonceptet], at det ikke havde nogen værdi at gøre flere forsøg med [Kommune 1]. Da [Byrådsmedlemmet] var den eneste, der havde modsat sig en foreningsstruktur, blev det dermed hurtigt besluttet at stifte den forening, som [Klager] selv havde været fortaler for siden opstarten i april 2019. Det er derfor ikke korrekt, at [Klager] skulle have sagt, at hun har trukket foreningen ud af projektet. Kildekritik [Klager] har anført, at Randers Amtsavis ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for byrådsmedlem for [Kommune 1], [Byrådsmedlemmet], som har udtalt sig til artiklen. Randers Amtsavis har ignoreret [Byrådsmedlemmet]s personlige interesse i forkert og fordrejet at fremstille forundersøgelsen i [By 1] som et folkemødeprojekt. [Byrådsmedlemmet] har en interesse i at skade [Folkemødekonceptet] ved at få [Klager] til at fremstå som en kopist og bedrager, da dette, i [Byrådsmedlemmet]s optik, vil få et event i [By 1] til at rykke nærmere. [Byrådsmedlemmet] er politiker og har et påtrængende ønske om at forvandle [By 1] til eventby, hvilket vil gøre ham til en stor skikkelse i kommunen. Randers Amtsavis har i artiklen kritikløst gengivet [Byrådsmedlemmet] og [Person A]s holdninger og forkerte oplysninger uden at kontrollere dem nærmere. Det er i øvrigt besynderligt, at Randers Amtsavis under Pressenævnssagen har anført, at artiklen ikke omhandler [Klager], da både underrubrikken og tre ud af de fire afsnit i artiklen tager udgangspunkt i hende. Det er derfor utroværdigt, når Randers Amtsavis mener, at artiklens oplysninger ikke skulle have skadevoldende virkning i forhold til [Klager] – dette også set i lyset af, at borgmesteren i [Kommune 2], som omtalt ovenfor, med henvisning til artiklerne har valgt at give [Kommune 1] forrang til projektet. Sletning – punkt B. 8 Med henvisning til ovenstående synspunkter, herunder navnlig artiklens skadevirkninger for [Klager]s arbejde med at få arrangeret et [Folkemødekonceptet], har [Klager] anmodet om, at den påklagede artikel bliver slettet fra amtsavisen.dk. 2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Randers Amtsavis har anført, at den påklagede artikel er inspireret af en artikel i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020, hvori det beskrives, at [Klager] og [Foreningen] arbejder på at skabe et europæisk folkemøde i [By 2] i 2022 og i den forbindelse har fået bevilget 100.000 kroner fra de lokale LAG SØM-midler. Når det er interessant for Randers Amtsavis’ læsere, skyldes det, at der i [By 1] også arbejdes på at skabe et europæisk folkemøde i 2022 med stor effekt for lokalområdet og regionen. Da artiklen blev skrevet, bestod dette arbejde af en forundersøgelse, som det må antages, at man ikke laver uden, at man har en intention om at føre projektet ud i livet, såfremt forundersøgelsen viser, at det kan lade sig gøre inden for den ramme, man har udstukket. I Fyns Amts Avis blev formanden for LAG SØM, [Formanden], citeret for at være pikeret over, at LAG SØM ikke blev informeret om forundersøgelsen i [By 1], da dette ville have betydet, at fonden ikke havde bevilget 100.000 kroner til projektet i [By 2]. Dette understøtter, at han og fonden også ser forundersøgelsen som en del af projektet om et europæisk folkemøde i [By 1] - altså at der ikke er tale om to separate ting. Derudover siger LAG-koordinator [Koordinatoren] i Fyns Amts Avis’ artikel: ”Jeg fandt ud af, at der var et lignende projekt i [Kommune 1]” . Da forundersøgelsen dermed er en del af projektet, betyder det, at der har været arbejdet på at skabe et europæisk folkemøde, siden forundersøgelsen blev sat i gang. Desuden har [Klager] været med i opstartsfasen på dette arbejde, hvorfor der altså udover selve projektet og årstal også er et personsammenfald i forbindelse med de to folkemøder, hvilket gør sagen ekstra vedkommende for læserne. Af artiklen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020 fremgik det blandt andet, at folkemødeplanerne i [By 1] skulle være droppet. Artiklen i Randers Amtsavis var derfor væsentlig for dels at finde ud af, om det var rigtigt, dels at lade ovennævnte tre kilder - [Borgmester A], [Byrådsmedlemmet] og [Person A] – forholde sig til det, der fremlægges i artiklen i Fyns Amts Avis. Blandt andet skulle [Borgmester A] have sagt, at folkemødet i [By 1] ikke bliver til noget, hvorfor [Klager] ikke længere er en del af folkemødet i [By 1]. Randers Amtsavis forsøger i den påklagede artikel at finde svar på, om der fortsat vil være plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Forundersøgelsens arbejde er i øvrigt nu afsluttet, og der er afleveret en rapport til byrådet i [Kommune 1], som på sit møde den 27. august 2020 på den baggrund besluttede at bevilge 750.000 kroner til det sekretariat, der i foreningsregi skal arbejde videre med selve etableringen af det første europæiske folkemøde i [By 1] 2022. I forbindelse med udarbejdelse af artiklen har Randers Amtsavis udover lokale relevante kilder - [Borgmester A] (borgmester i [Kommune 1]), [Byrådsmedlemmet] (byrådsmedlem i [Kommune 1] og medinitiativtager til folkemødet i [By 1]) samt [Person A] (ansat til at stå for udarbejdelse af forundersøgelse vedrørende et europæisk folkemøde i [By 1]) - fire gange over flere dage telefonisk forsøgt at træffe [Klager], men uden held, da hun ikke vendte tilbage på avisens henvendelser. For alligevel at lade [Klager] komme til orde i samme artikel har Randers Amtsavis valgt at citere udtalelser, hun få dage forinden fremsatte i avisens søsteravis, Fyns Amts Avis. Til [Klager]s bemærkninger under Pressenævnssagen om, at hun burde have været forelagt oplysningerne i artiklen i Randers Amtsavis, har Randers Amtsavis anført, at hun spiller en sekundær rolle i artiklen. Artiklen er fremadskuende og koncentrerer sig om mulighederne for et europæisk folkemøde i [By 1], ikke i [By 2], og hovedpersonerne er foregangsmændene for folkemødet i [By 1], [Byrådsmedlemmet] og [Person A], ikke [Klager]. [Klager] forlod projektet i [By 1] flere måneder inden, at artiklen i Randers Amtsavis blev bragt, og hun er derfor af begrænset interesse for læserne af byens lokale medier. Hun er kun i ringe grad part i sagen om et europæisk folkemøde i [By 1], ligesom hun ikke er en angreben part i artiklen. Om [Klager]s mulige uenighed med [Byrådsmedlemmet] og [Person A] skriver Randers Amtsavis således, at ”ingen af dem ønsker at sige, hvad uenigheden gik på eller har en holdning til, om der overhovedet skulle være uenigheder”. Ligesom avisen citerer [Person A] for at sige, at ”helt ærligt, I stedet for at kommentere på, hvad [Klager] laver på Sydfyn, vil jeg hellere koncentrere mig om [Folkemødekonceptet] her i [By 1], og det bliver skidegodt”. Ingen angriber [Klager] i artiklen i Randers Amtsavis, hvorimod [Klager] i artiklerne i Fyns Amts Avis angriber borgmester i [Kommune 1] [Borgmester A]. Dette angreb foreholder avisen [Borgmester A]. Sagens fakta er fremlagt sagligt med de relevante lokale kilders kommentarer. Randers Amtsavis har i artiklen ingen holdning til [Klager] og savner dokumentation for, at artiklen skulle være båret af en særlig holdning eller være et forsøg på skævvridning. Til de påklagede udsagn har Randers Amtsavis herefter anført følgende: 1) Udsagn om, at [Klager] skulle have modtaget 100.000 kr. fra LAG SØM Randers Amtsavis har anført, at det i artiklen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020 fremgik, at [Klager] på vegne af [Foreningen], som hun er formand for, har modtaget 100.000 kroner fra LAG SØM: ”I februar forlod hun [[Klager]] projektet, og 21. maj fortalte hun i Fyns Amts Avis, at hun ville skabe et europæisk folkemøde i [By 2] - også i 2022. Et projekt, hun foreløbig har fået 100.000 kroner til fra den sydfynske fond LAG SØM. Penge hun vil bruge til branding i forhold til det sydfynske europæiske folkemøde”. I konteksten er det tydeligt, at det ikke er [Klager] personligt, der har fået pengene i egen lomme, men at de er givet til at skabe et europæisk folkemøde i [By 2]. Formanden for LAG SØM, [Formanden], bekræftede desuden i Fyns Amts Avis’ artikel, at fonden har bevilget pengene til det formål, og at han anser det som svært at få dem tilbage. 2) Udsagn om, at [Klager] skulle have udtalt, at borgmesteren i [Kommune 1] har sagt, at et folkemødeprojekt i [By 1] ikke bliver til noget Randers Amtsavis har anført, at [Klager] i artiklen i Fyns Amts Avis blev citeret for: ”[Folkemødekonceptet] i [Kommune 1] er opgivet - de har ikke plads nok. Borgmesteren har sagt på et borgermøde, at det ikke bliver til noget. [Folkemødekonceptet] er min idé, og den har jeg taget med mig”. Indholdet af citatet bestrides af borgmester [Borgmester A]. Trods flere telefoniske forsøg var det dog ikke muligt at træffe [Klager] for en uddybning af dette citat. Til [Klager]s bemærkninger om, at det er forkert, når Randers Amtsavis skriver, at [Klager] forsøger at rejse penge til et ”lignende” projekt, har avisen anført, at der både i [By 2] og i [By 1] arbejdes på at skabe et europæisk folkemøde. De må derfor være at betegne som lignende projekter. 3) Udsagn om, at [Klager] skulle udfordre et projekt i [By 1] Randers Amtsavis har anført, at betegnelsen ”udfordre” må siges at være passende og rimelig, når der er tale om, at der to steder arbejdes på at skabe et projekt med sammenfaldende intentioner i det samme år, som ikke kan undgå at konkurrere med hinanden. [Klager] har under Pressenævnssagen oplyst, at [Foreningen], som hun har stiftet og er formand for, har arbejdet konkret med et folkemødeprojekt siden april 2019. Hertil har Randers Amtsavis anført, at det fremgår af CVR-registret, at foreningen blev registreret den 29. marts 2020. Leder af forundersøgelsen vedrørende et europæisk folkemøde i [By 1], [Person A], fortalte om forundersøgelsens arbejde i en artikel i Randers Amtsavis den 25. februar 2020. Kronologisk er der derfor belæg for at sige, at [Klager] udfordrer projektet i [By 1]. 4) Udsagn om, at [Klager] skulle have forladt et Europæisk Folkemøde-projekt i [By 1] Til klagepunktet har Randers Amtsavis anført, at [Klager] tidligere har været med i opstartsfasen af et projekt, der har til formål at skabe et europæisk folkemøde i [By 1]. Det er hun ikke længere efter det, der betegnes som uenigheder, og da projektet er fortsat i [Kommune 1], er det dækkende for et samarbejde, der ikke længere eksisterer. 5) Udsagn om, at [Klager] skulle have forladt projektet, fordi hun var uenig med [Kommune 1] Randers Amtsavis har anført, at der ikke står i artiklen, at [Klager] er uenig med kommunen, men at hun har forladt projektet på grund af det, hun kalder uenigheder. 6) Udsagn om, at [Klager] skulle have udtalt, at hun synes, at der mangler plads i [By 1], og at dét var uenigheden, der førte til ophør af samarbejde i feasibility studyet Randers Amtsavis har anført, at [Klager] i artiklen i Fyns Amts Avis den 21. maj 2020 blev citeret for: ” [Folkemødekonceptet] i [Kommune 1] er opgivet - de har ikke plads nok … [Folkemødekonceptet] er min idé, og den har jeg taget med mig ”. At der ikke skulle være plads nok i [By 1], bestrides af både [Person A] og [Byrådsmedlemmet] i artiklen i Randers Amtsavis. En uenighed som denne må siges at være tungtvejende, og derfor er det rimeligt at slutte, at det har været blandt grundene til, at [Klager] ikke længere er en del af projektet i [By 1]. 7) Udsagn om, at [Klager] skulle have trukket [Foreningen] ud af projektet Randers Amtsavis har til klagepunktet anført, at [Klager] selv angiver, at hun har trukket sig og dermed også [Foreningen] fra projektet om at skabe et europæisk folkemøde i [By 1]. 8) Udsagn om, at [Byrådsmedlemmet] og [Person A] skulle have præsenteret projektet for byrådet Randers Amtsavis har anført, at udsagnet ikke står noget sted i artiklen. [Byrådsmedlemmet] er citeret for at sige, at: ” Selvfølgelig er der plads til et europæisk folkemøde i [By 1]. Ellers havde vi aldrig præsenteret byrådet for ideen ”. Heraf fremgår det, at han (som en af medinitiativtagerne) har præsenteret ideen for byrådet, men ikke at [Person A] skulle være en del af dette ”vi”. Kildekritik Randers Amtsavis har anført, at det har været den journalistiske vurdering, at det er relevant for læserne i [By 1] at blive bekendt med, at der også arbejdes på at skabe et europæisk folkemøde i [By 2] samt at høre relevante lokale aktørers kommentarer. De kilder, der er refereret i artiklen i Randers Amtsavis, forholder sig udelukkende til folkemødet i [By 1]. Da de ikke kommenterer på [Klager]s arbejde for et folkemøde i [By 2], kan Randers Amtsavis ikke genkende, at kilderne skulle have en skadevoldende hensigt i forhold til folkemødet i [By 2] og dermed have interesser i en konflikt. Sletning – punkt B. 8 Randers Amtsavis har anført, at Jysk Fynske Medier, som avisen hører under, betragter sin produktion af journalistisk indhold som løbende historieskrivning af danmarkshistorie og dermed væsentlig for både nutid og fremtid. Derfor sletter, anonymiserer eller afindekserer avisen kun redaktionelt indhold efter punkt B. 8 i de presseetiske regler, hvis særlige personlige forhold taler herfor, eller hvis artiklens faktuelle indhold er dokumenteret forkert. Ingen af delene er tilfældet i relation til den påklagede artikel, hvorfor Randers Amtsavis har afvist at slette den fra netavisen, mariager-avis.dk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffeloven hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for et medie at offentliggøre en kendelse. God presseskik [Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis på en række punkter har tilsidesat god presseskik ved offentliggørelsen af artiklen ” Det Europæiske Folkemøde i [By 1] 2022 er godt på vej ” den 28. maj 2020. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, som burde have været forelagt for hende inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt. [Klager] har klaget over udsagn i artiklen om, at hun skulle have modtaget 100.000 kr. fra LAG SØM, at [Klager] skulle have udtalt, at borgmesteren i [Kommunen 1] har sagt, at et folkemødeprojekt i [By 1] ikke bliver til noget, at [Klager] skulle udfordre et projekt i [By 1], at [Klager] skulle have forladt et Europæisk Folkemøde-projekt i [By 1], at [Klager] skulle have forladt projektet, fordi hun var uenig med [Kommunen 1], at [Klager] skulle have udtalt, at hun synes, at der mangler plads i [By 1], og at dét var uenigheden, der førte til ophør af samarbejdet i feasibility studiet, at [Klager] skulle have trukket [Foreningen] ud af projektet, og at [Byrådsmedlemmet] og [Person A] skulle have præsenteret projektet for byrådet. Pressenævnet finder, at de enkelte udsagn i sig selv ikke kan betragtes som værende krænkende. Nævnet finder imidlertid, at der med det samlede billede, som tegnes i artiklen, stilles spørgsmål ved [Klager]s troværdighed. Ud fra en helhedsvurdering finder nævnet således, at artiklen kan betragtes som krænkende og skadelig for [Klager], hvorfor artiklens oplysninger skulle forelægges for hende inden offentliggørelsen. Pressenævnet bemærker herved, at Randers Amtsavis også selv var af den opfattelse, at artiklens oplysninger skulle forelægges for [Klager]. Randers Amtsavis har under Pressenævnssagen oplyst, at avisen fire gange forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel forsøgte at ringe til [Klager] for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Ifølge avisen besvarede [Klager] ikke disse opkald, ligesom hun ikke ringede tilbage til avisen. Randers Amtsavis valgte derfor i artiklen at inddrage kommentarer fra [Klager], som blev bragt i artiklen ”EU-folkemøde får 100.000 på tvivlsom baggrund” i Randers Amtsavis’ søsteravis, Fyns Amts Avis, den 21. maj 2020. [Klager] har afvist, at Randers Amtsavis har forsøgt at kontakte hende telefonisk. Det er Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører. Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører. En uunderbygget oplysning om forgæves telefonopkald dokumenterer ikke, at der er gjort tilstrækkelige bestræbelser for at forelægge. Pressenævnet finder derfor, at Randers Amtsavis ikke på tilstrækkelig vis har forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for [Klager], idet avisen eksempelvis kunne have forsøgt at kontakte hende via mail. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Randers Amtsavis for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagers kommentarer forud for offentliggørelsen. Kildekritik [Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for kilderne [Person A] og [Byrådsmedlemmet]. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. I forhold til Randers Amtsavis’ kildevalg finder Pressenævnet, at det fremgår klart af artiklen, hvem kilderne [Person A] og [Byrådsmedlemmet] er. Nævnet finder endvidere, at kilderne hovedsageligt udtaler sig om [Kommunen 1]s egne ambitioner i relation til et eventuelt kommende folkemøde. Som sagen er oplyst, finder nævnet ikke at kunne lægge til grund, at [Person A] eller [Byrådsmedlemmet] skulle have en personlig interesse eller skadevoldende hensigt i deres fremlagte udsagn. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Randers Amtsavis ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har afvist at slette artiklen fra amtsavisen.dk. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag I artiklen rejses der tvivl om [Klager]s troværdighed i forbindelse med hendes arbejde for at få arrangeret et europæisk folkemøde i Danmark. Oplysningerne i artiklen angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, og oplysningerne kan være belastende for klager. Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning. Endvidere er det nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse. Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf. Samtidig har nævnet lagt til grund, at Randers Amtsavis snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på amtsavisen.dk og ikke er ændret på det punkt, hvor nævnet har udtalt kritik. Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Randers Amtsavis for at afvise [Klager]s anmodning om sletning. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis. [underrubrik] Randers Amtsavis får kritik for ikke at give klageren mulighed for at kommentere krænkende artikel. [tekst] Randers Amtsavis omtalte i maj 2020 [Kommunen 1]s planer om at afholde et europæisk folkemøde. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af [Klager], som var med til at starte folkemødeprojektet i [By 1]. [Klager] er ikke længere en del af arbejdet i [By 1]. I artiklen blev der rettet kritik mod [Klager], der efterfølgende har arbejdet for at arrangere et europæisk folkemøde i [By 2]. [Klager] har klaget til Pressenævnet over, at artiklen på en række punkter er i strid med god presseskik. Pressenævnet finder, at artiklen indeholder udsagn, der kan være skadelige eller krænkende for klageren, og som Randers Amtsavis ikke har gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer til inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserer derfor Randers Amtsavis. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgivelsen skal offentliggørelse ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (Randers Amtsavis har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på side 2 eller 3). Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet. For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse på mediets digitale platforme, skal offentliggørelse ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 9. marts 2021

Versioner

1. 2021-03-16