Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9184@2021-03-17/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0543

Fagbladet 3F får ikke kritik efter rettelse kort efter offentliggørelse Fagbladet 3F bragte i august 2020 omtale af, at samtaler, der som følge af corona-nedlukning ikke var blevet afholdt, alligevel skulle gennemføres i kommunens jobcentre. I omtalen udtalte to kilder – en professor og formanden for sagsbehandlernes faglige organisation – at det ville komme til at gå ud over sagsbehandlingen i jobcentrene. Kort efter offentliggørelsen modtog Fagbladet 3F en indsigelse fra kommunen og kommunens borgmester. Fagbladet 3F rettede hurtigt artiklen, så borgmesterens kommentar blev bragt i sammenhæng med kritikken, ligesom Fagbladet 3F sidst i artiklen gjorde opmærksom på fejlen og beklagede denne. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at kritisere Fagbladet 3F. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på offentliggørelsestidspunktet, omtalens karakter og den korte tid, der forløb, fra Fagbladet 3F blev bekendt med fejlen, til rettelsen blev bragt.

Pressechef [Pressechefen], [Sekretariatet] i [Klager 1], har på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Corona: [Bynavn 1]ske jobcentre skal holde 50.000 flere jobsamtaler” bragt af Fagbladet 3F på hjemmesiden fagbladet3f.dk den 31. august 2020, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Fagbladet 3F bragte krænkende omtale uden deres modsvar. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Den 25. august 2020 sendte Fagbladet 3F en række spørgsmål til [Klager 2] i [Bynavn 1]s Kommune i forhold til en historie om 50.000 ekstra samtaler i de [Bynavn 1]ske jobcentre. [Klager 2] sendte sine skriftlige svar til Fagbladet 3F den 26. august 2020 kl. 16.13. Den påklagede artikel Fagbladet 3F bragte den 31. august 2020 kl. 04.00 artiklen ”Corona: [Bynavn 1]ske jobcentre skal hold 50.000 flere jobsamtaler” på hjemmesiden fagbladet3f.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Øget ledighed og et krav fra Beskæftigelsesministeriet får antallet af jobsamtaler til at stige markant resten af året, oplyser [Bynavn 1]s Kommune. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, mener både ekspert og formanden for sagsbehandlerne i [Bynavn 1]. ” Af artiklen fremgår herefter følgende: ”De [Bynavn 1]ske sagsbehandlere på jobcentrene får travlt resten af året. Jobcenter [Bynavn 1] skal nemlig afholde 50.000 flere jobsamtaler, end der var lagt op til i det oprindelige budget. Og samtalerne skal afholdes inden for samme serviceramme – altså uden, at der bliver tilført flere ressourcer til jobcentrene. Det fremgår af dagsordenen til et møde i [Udvalget] i [Bynavn 1]s Kommune 24. august. Tallene er dog ifølge [Klager 1] hæftet med nogen usikkerhed, fordi mange virksomheder nu står uden hjælpepakker. Samtaler fra nedlukning skal afholdes [Bynavn 1]s Kommune havde i første omgang budgetteret med at skulle afholde 137.000 samtaler i andet halvår af 2020. Det tal er nu blevet opjusteret til 187.500 samtaler – en stigning på 37 procent. De mange ekstra samtaler skyldes både, at der er kommet flere ledige i [Bynavn 1] som følge af corona-krisen, men det skyldes også, at nogle af de samtaler, jobcentrene ikke kunne afholde i perioden 1. marts til 31. august, skal afholdes efterfølgende. Det gælder for de grupper af ledige, der ikke er på dagpenge – eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det er et krav i en bekendtgørelse fra 12. juni fra Beskæftigelsesministeriet, skriver [Klager 1] i dagsordenen. Ekspert: Jobcentrene bør ikke være en pølsefabrik Ifølge [Professoren], der er professor ved Institut for Samarbejde og Politik på [Bynavn 2] Universitet, vil et øget antal sager for den enkelte sagsbehandler have negativ effekt. - Når man bare skal køre en masse samtaler igennem, så bliver det let mere rituelt og noget, der bare skal overstås, så det kan krydses af i sagsbehandlerens skema. Det gavner hverken kommunen eller den ledige, hvis jobcentrene bliver en pølsefabrik, siger [Professoren]. [Professoren] påpeger, at man flere steder har haft succes med at give sagsbehandlerne mere tid til den enkelte ledige borger. - Når sagsbehandleren får mulighed for at gå mere i dybden med den enkelte ledige, så skaber det mulighed for tillid og en alliance, hvor den ledige får tillid til, at sagsbehandleren rent faktisk vil hjælpe. Så kommer man ud over den institutionelle mistillid, det bliver meningsfyldt, og det har vist sig at være en klar succes, siger han. Formand for sagsbehandlere: En hån mod de ledige Formanden for HK Kommunal Hovedstaden, [Formanden], der repræsenterer sagsbehandlerne på jobcentrene, kalder det en hån mod de ledige, at sagsbehandlerne skal holde langt flere samtaler. - Alle undersøgelser viser, at hvis man vil have folk i beskæftigelse, så kræver det, at man sætter ind og bruger tid på den ledige. At samme antal sagsbehandlere nu skal holde langt flere samtaler, er en hån mod de ledige, siger [Formanden]. Hun mener, at der i lang tid har manglet ressourcer på jobcentrene i [Bynavn 1]. Men de 50.000 ekstra samtaler er dråben, der får bægeret til at flyde over. - Vores medlemmer vil rigtigt gerne gøre et godt stykke arbejde. Men det har været svært længe, fordi der mangler ressourcer. Og når man så lægger det her oven i, bliver det nærmest umuligt. Det kan blive en sneboldeffekt, som ikke kun rammer den ledige, men også den lediges børn, siger hun. ” Efter offentliggørelsen På baggrund af henvendelse kl. 07.07 den 31. august 2020 fra pressechef [Pressechefen], [Sekretariatet] i [Klager 1], [Bynavn 1]s Kommune, rettede Fagbladet 3F artiklen samme dag kl. 09.14. I den nye udgave af artiklen er [Klager 2] citeret, ligesom Fagbladet 3F har beklaget fejlen. Den påklagede artikel afsluttes nu således: ”Borgmester: Vi klarer opgaven [Bynavn 1]s [Klager 2] (V) er ikke begejstret for de mange samtaler. Som hun kalder meningsløse. - Risikoen er jo, at vi kommer til at skulle holde samtaler blot for at nå et mål om et bestemt antal, og det tjener hverken de ledige eller jobkonsulenterne. Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at vores jobkonsulenter nok skal gå til opgaven med krum hals, præcist som de plejer, men udfordringen bliver altså at få tilpasset indholdet af de ekstra samtaler, så de bliver meningsfulde. 9.15: Artiklen er opdateret med kommentar fra [Klager 2]. Vi beklager at den ikke fremgik i første omgang. ” Fagbladet 3F bragte derudover samme dag kl. 13.30 artiklen ”Krav om flere jobsamtaler er meningsløst” på hjemmesiden fagbladet3f.dk, hvoraf følgende blandt andet fremgår: ”Meningsløst krav Kravet giver ikke mening og vil ikke have en effekt, lyder det fra [Klager 2] (V). - Jeg mener principielt, at det er et meningsløst krav, som regeringen stiller. Risikoen er jo, at vi kommer til at skulle holde samtaler blot for at nå et mål om et bestemt antal, og det tjener hverken de ledige eller jobkonsulenterne. Jeg tror ikke, de mange ekstra samtaler vil påvirke ledigheden positivt i en særlig grad, for vi har jo allerede den personlige jobrådgivning og hyppige kontakt, siger [Klager 2] til Fagbladet 3F. - Jeg er overbevist om, at vores jobkonsulenter nok skal gå til opgaven med krum hals, præcis som de plejer. Men udfordringen bliver altså at få tilpasset indholdet af de ekstra samtaler, så de bliver meningsfulde, fortsætter [Klager 2]. ” [Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter Angreb og svar Klagerne har anført, at Fagbladet 3F har overtrådt punkt A. 4 i de vejledende regler for god presseskik, hvorefter angreb og svar bør bringes i sammenhæng. De ønsker en afgørelse i denne sag, fordi online-journalistik har udviklet sig til en pølsefabrik, hvor man trækker de enkelte kilder så langt som muligt for at forlænge en historie mest muligt. De har anført, at [Klager 2] den 25. august 2020 blev kontaktet af Fagbladet 3F, der ønskede en kommentar til en historie om 50.000 ekstra samtaler i de [Bynavn 1]ske jobcentre. Journalisten sendte i den forbindelse en række spørgsmål på skrift via en kontaktformular. Det blev aftalt, at [Klager 2] kunne sende skriftlige svar, og disse blev sendt den 26. august 2020 kl. 16.13, hvilket journalisten kvitterede for pr. sms. Ved udgivelse på Ritzau mandag den 31. august 2020 kl. 04.00, og på Fagbladet 3Fs egen hjemmeside, er der intet citat. Der er i artiklen to kilder, der kraftigt kritiserer kommunens praksis, men det fremgår ikke af artiklen, at [Bynavn 1]s Kommune/[Klager 2] er blevet spurgt. Problemstillingen fremstår herved skæv og unuanceret i offentligheden, indtil modparten ”får lov” til at komme på banen i en efterfølgende artikel. Ved henvendelse til Fagbladet 3F oplyste journalisten, at citatet først ville blive bragt i en efterfølgende artikel senere på dagen. En beslutning, der var truffet af en redaktør. Der var ingen hastegrad over artiklen, der kunne retfærdiggøre en straks-publicering uden modsvar, da artiklen var fire dage undervejs. 2.2 Fagbladet 3Fs synspunkter Angreb og svar Fagbladet 3F har anført, at klagen vedrører en fejl, som Fagbladet 3F fuldstændigt vedkender sig. Det gjorde Fagbladet 3F allerede samme dag, både over for klagere, via opkald fra chefredaktøren og ved hurtigst muligt at rette fejlen på både fagbladets platform og på Ritzau. Derudover beklagede Fagbladet 3F fejlen i den rettede artikel, hvor citatet blev tilføjet. Fagbladet 3F har anført, at en journalistpraktikant arbejdede på en artiklen om 50.000 ekstra jobsamtaler i [Bynavn 1]ske jobcentre. Han indhentede gennem et par dage kommentarer fra flere forskellige, herunder fra [Klager 2]. I redaktionssekretariatet blev det besluttet at dele historien i to, så [Klager 2] fik en selvstændig artikel i stedet for at nøjes med blot et enkelt citat i den påklagede artikel. Da den påklagede artikel skulle publiceres, blev begge artikler afleveret i Fagbladet 3Fs redigeringssystem til publicering. Den redigerende, der havde aftenvagten, lagde, som det er sædvane på Fagbladet 3F, dagens tophistorie til citat på Ritzaus citattjeneste kl. 04.00. Han overså imidlertid det faktum, at historien var delt i to. I denne version burde den redigerende have tilføjet et citat fra den anden artikel. Fagbladet 3F har videre anført, at fagbladet blev gjort opmærksom på fejlen af [Klager 2]s pressechef kl. 07.07 pr. sms sendt til journalisten. Journalisten ringede til pressechefen kl. 07.43 og i redaktionssekretariatet erkendes fejlen, hvorefter en rettet version – nu med citat – blev sendt til Ritzau. Den rettede artikel blev publiceret på Ritzau kl. 08.47. Kl. 09.14 blev artiklen rettet på Fagbladet 3Fs hjemmeside. I den rettede artikel er [Klager 2] citeret, og i artiklen beklages det, at der tidligere blev udsendt en artikel uden citat. Kl. 08.52, 08.57 og 12.00 forsøgte Fagbladet 3F at få fat i pressechefen for at fortælle, at en rettet artikel var publiceret og for at høre, om der var andre kommentarer til sagen. Opkaldene blev ikke besvaret. Fagbladet 3Fs chefredaktør ringede også til pressechefen og beklagede fejlen samt orienterede om fagbladets normale politik i forhold til at høre begge parter, hvilket pressechefen kvitterede for uden indvendinger. Kl. 13.30 den 31. august 2020 blev artiklen ”Krav om flere jobsamtaler er meningsløst” offentliggjort, hvori [Klager 2] som eneste kilde fik plads til at udlægge sine synspunkter. Det er Fagbladet 3Fs opfattelse, at ovenstående forløb viser tre ting. Først og fremmest, at fagbladet øjeblikkeligt vedkender sig fejlen og gør sit yderste for at rette den. Dernæst, at det bestemt ikke er gængs metode hos fagbladet at undlade en parts synspunkter. Fagbladet 3F giver samtidig klager mulighed for at gå i dialog om rettelse og beklagelse for at finde en løsning på fejlen, der er acceptabel og endelig, at fagbladet både her og generelt prioriterer at rette fejl, når de opstår og opdages – både over for læsere, kilder og internt. Det er Fagbladet 3Fs opfattelse, at fagbladet i den konkrete situation både har berigtiget tilstrækkeligt og hurtigt samt har gjort, hvad man kunne for at give klageren en fair journalistisk behandling. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Mads Sandemann, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker at vurderingen af, hvorvidt et massemedie har tilsidesat god presseskik, sker i forhold til det medie, der har offentliggjort de pågældende oplysninger. Redaktøren for et medie kan efter medieansvarslovens regler som udgangspunkt kun drages til ansvar for de oplysninger, der er offentliggjort i redaktørens eget medie. Klagen er indgivet med Fagbladet 3F som indklagede medie. Pressenævnet behandler derfor klagen i forhold til Fagbladet 3Fs omtale på hjemmesiden fagbladet3f.dk. Den del af klagen, der vedrører omtale bragt af Ritzau, der er et selvstændigt medie, behandles derfor ikke. God presseskik Angreb og svar [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Fagbladet 3F bragte krænkende omtale uden deres modsvar. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 4 og A. 7. Fagbladet 3F har under sagens behandling i nævnet vedkendt sig, at artiklen oprindelig ved en fejl blev bragt uden en kommentar fra [Klager 2] . Så snart Fagbladet 3F blev bekendt med fejlen, rettede Fagbladet 3F artiklen og indsatte den 31. august 2020 kl. 09.14 følgende i slutningen af artiklen: ”Borgmester: Vi klarer opgaven [Bynavn 1]s [Klager 2] (V) er ikke begejstret for de mange samtaler. Som hun kalder meningsløse. - Risikoen er jo, at vi kommer til at skulle holde samtaler blot for at nå et mål om et bestemt antal, og det tjener hverken de ledige eller jobkonsulenterne. Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at vores jobkonsulenter nok skal gå til opgaven med krum hals, præcist som de plejer, men udfordringen bliver altså at få tilpasset indholdet af de ekstra samtaler, så de bliver meningsfulde. 9.15: Artiklen er opdateret med kommentar fra [Klager 2]. Vi beklager at den ikke fremgik i første omgang. ” Det er Pressenævnets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at elektroniske medier bringer angreb og svar i separate artikler. Hvis det sker, påhviler det mediet at sikre, at der er en sådan tilknytning mellem artiklerne, at læsere har mulighed for at læse svaret i sammenhæng med angrebet. Til den foreliggende situation, hvor mediet har opdateret artiklen med en rettelse, bemærker Pressenævnet, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på herpå. De oprindelige læsere kan således ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Under hensyn til, at artiklen blev offentliggjort den 31. august 2020 kl. 04.00, og at Fagbladet 3F – efter kl. 07.07 at være blevet gjort bekendt med, at [Klager 2]s kommentar ikke var medtaget i artiklen – allerede et par timer efter fik rettet artiklen og indsat en beklagelse heri, finder nævnet, at Fagbladet 3F i den konkrete situation har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet, så snart Fagbladet 3F fik kendskab hertil. Pressenævnet finder på den ene side, at artiklen i sin oprindelige form uden [Klager 2]s kommentar ikke var i overensstemmelse med punkt A. 4 i de vejledende regler om god presseskik, hvorefter angreb og svar i det omfang det er mulig, skal bringes i sammenhæng. På anden side finder nævnet, at Fagbladet 3F meget hurtigt efter offentliggørelsen og kendskab til fejlen rettede artiklen samt indsatte en bemærkning og beklagelse i afslutningen af artiklen. Nævnet har i den anledning også lagt vægt på, at offentliggørelsestidspunktet var om natten kl. 04.00, hvor det må lægges til grund, at antallet af læsere er begrænset. Efter en samlet vurdering finder nævnet, henset til omtalens karakter og den korte tid, der forløb, før rettelsen blev bragt, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Fagbladet 3F. Afgjort den 9. marts 2021

Versioner

1. 2021-03-17