Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9213@2021-04-10/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - ej medhold
J.nr. 20-53524 En mand ønskede at opholde sig i det indklagede legeland, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi. Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med anvendelsen af mundbind. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager ønskede at opholde sig i det indklagede legeland, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Klager er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. Ifølge oplysningerne i klagen oplyste det indklagede legeland, at de i legelandet gerne måtte lave egne regler om mundbind. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. november 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 550 kr. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet anmodede ved brev af 11. december 2020 klager om at fremsende dokumentation for handicap eksempelvis i form af lægelige oplysninger, der beskriver handicappet og de begrænsninger, det medfører. Klager blev i brevet vejledt om, at Ligebehandlingsnævnet i sager om forskelsbehandling på grund af handicap skal vurdere, om klageren har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven, og at det påhviler klageren at godtgøre sit handicap. Klager reagerede ikke på sekretariatets brev af 11. december 2020. Ved brev af 19. januar 2021 rykkede sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klager for dokumentation for handicap. Klager fik i den forbindelse en ny frist til den 26. januar 2021. Klager blev samtidig oplyst om, at Ligebehandlingsnævnet kunne beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis ikke klager svarede inden for den fastsatte frist. Klager reagerede ikke på sekretariatets brev af 19. januar 2021. Under henvisning til sagens karakter og omstændigheder har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af det indklagede legeland. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han blev nægtet ophold i det indklagede legeland, fordi han ikke ville bruge mundbind. Det indklagede legeland fastholdt kravet om brug af mundbind, selvom klager oplyste, at han var fritaget fra at bære mundbind. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Klager har gjort gældende, at det indklagede legeland udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap, da legelandet stillede krav om, at han skulle bære mundbind under ophold i legelandet. Det er klager, der har bevisbyrden for, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap og var omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven. Derudover påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har trods opfordringer fra nævnet ikke indsendt oplysninger til dokumentation for sit handicap. Efter oplysningerne i sagen er der herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap. Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde