Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9217@2021-04-10/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - ej medhold
J.nr. 21-148 En kvinde ønskede at handle ind i den indklagede bager, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi. Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind bl.a. som følge af vejrtrækningsbesvær. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med krav om brug af mundbind. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager og hendes ægtefælle ønskede at handle hos den indklagede bager, men de fik ikke lov til at handle, idet de ikke ville bære mundbind. Klager og hendes ægtefælle er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. Klager er undtaget fra kravet som følge af angst og depression, og hendes ægtefælle er undtaget fra kravet som følge af PTSD og anvendelsen af høreapparater. Ifølge klager kan hun og hendes mand ikke anvende mundbind eller visir uden at gå i panik og hyperventilere. Det fremgår af klagen, at ekspedienten hos den indklagede bager foreslog, at klager og hendes ægtefælle kunne vente udenfor, og at ekspedienten så ville komme ud og høre, hvad de ønskede at købe. Efter det oplyste nåede klager og hendes ægtefælle dog ikke at se, hvad der var at købe. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. december 2020. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet anmodede i brev af 18. januar 2021 klager om at fremsende dokumentation for sit handicap eksempelvis i form af lægelige oplysninger, der beskriver handicappet og de begrænsninger, det medfører. Klager reagerede ikke på brevet af 18. januar 2021. Ved brev af 26. februar 2021 rykkede Ligebehandlingsnævnets sekretariatet klager for dokumentationen for handicap. Klager fik en ny frist til den 5. marts 2021. Klager blev oplyst om, at Ligebehandlingsnævnet kan beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis nævnet ikke får svar inden for den fastsatte frist. Klager reagerede ikke på brevet af den 26. februar 2021. Under henvisning til sagens karakter og omstændigheder har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede bager. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at hun følte sig krænket og udsat for forskelsbehandling, da hun ikke kunne få lov til at handle hos den indklagede bager. Det skal være acceptabelt, at man som kunde kan komme i en butik uden at bære mundbind eller visir, når man er lovligt undtaget for kravet om at bære mundbind/visir. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Klager har gjort gældende, at den indklagede bager udsatte hende for forskelsbehandling på grund af handicap ved at stille krav om, at hun skulle bære mundbind for at handle hos bageren. Det er klager, der har bevisbyrden for, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Derudover påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har trods opfordringer fra nævnet ikke indsendt oplysninger til dokumentation for sit handicap. Efter oplysningerne i sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at den indklagede bager har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap. Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde