Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9218@2021-04-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 20-21753 En mand klagede over, at en forening havde givet ham afslag på at deltage i en mødregruppe med den begrundelse, at gruppen var for mødre og deres spædbørn. Nævnet vurderede, at der ved afslag på deltagelse med henvisning til mandens køn var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af køn. Foreningens afslag på deltagelse var begrundet i hensynet til at skabe den nødvendige tryghed og fortrolighed i mødregruppen. Nævnet vurderede, at ønsket om at skabe fortrolighed i mødregruppen var et legitimt formål, og det, at gruppen er forbeholdt kvinder, var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opfylde dette formål. Manden fik derfor ikke medhold.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at den indklagede forening gav klager afslag på at deltage i en mødregruppe arrangeret af indklagede . Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at den indklagede forening gav klager afslag på at deltage i en mødregruppe arrangeret af indklagede. Sagsfremstilling Klager, der er en mand, henvendte sig den 8. maj 2020 til indklagede med følgende mail: ”Hej Hermed anmodning om deltagelse ved Mødregruppen [navn] som mine børns far (familie). Mine børn hedder [navn] og [navn] og bor i [klagers bopælskommune]. ” Ved mail af 11. maj 2020 svarede en teamleder i den indklagede forening: ”Hej [klager] Tak for din mail. Vores mødregruppe er en gruppe for mødre og deres spædbørn. Derfor må jeg desværre svarer nej til din anmodning om at deltage. Fortsat god dag. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. maj 2020. Klager fremsatte i klagen krav om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr. Klager har med sin klage fremlagt et skærmprint af den indklagede forenings vedtægter § 1, om navn og hjemsted og § 2, om formål. Den indklagede forening arbejder for at styrke grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer i Grønland og Danmark. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede direkte har forskelsbehandlet ham på grund af køn ved kun at lade mødre deltage i mødregruppen. Det skal tydeliggøres, at der er fokus på børns familier, hvori far og mor kan være med. Klager har respekt for indklagedes tiltag, der kan være til gavn for de fleste børn og unge, som har en relation til Grønland og Danmark. Der er imidlertid tale om en kønsbaseret indsats fra indklagede, hvor foreningen alene fokuserer på barnets mor og andre kvinder. Dette medfører, at der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af køn. Det medfører også, at der indirekte kan være tale om ulige behandling på grund af race og etnisk oprindelse af dem, der har dansk statsborgerskab og ikke har tilknytning til Grønland. Klager ønskede at deltage i mødregruppen sammen med sine børn. Han har henvist til, at fædregrupper eller deltagelse af fædre er gavnligt for barnet og barnets tilknytning til sin far. Klager har for nævnet fremlagt en artikel om fædregrupper. Indklagede har rådgivet moren til klagers børn, og der kan derfor foreligge en interessekonflikt. Klager har i forlængende heraf bemærket, at der efter hans vurdering udøves psykisk vold imod hans børn, og at indklagede dermed kan komme til at rådgive en forælder, hvis intentioner ikke er til barnets bedste. Klager har anført, at indklagede ikke overholder FN’s Børnekonvention. Klager er bekymret for, at den indklagede forening er med til at lære børn, at det er i orden at forskelsbehandle på grund af køn. Indklagede gør gældende, at tilbuddet ikke er udtryk for forskelsbehandling. Indklagede har fokus på det gode børne- og ungdomsliv. Foreningens primære målgruppe er børnene selv og ikke deres familier eller forældre. Når indklagede arrangerer aktiviteter, vurderer de altid, hvordan der bedst skabes forandring for de involverede børn eller unge. Indklagede målretter enkelte at foreningens tilbud mod en bestemt gruppe eller et bestemt køn inden for foreningens overordnede målgruppe (grønlandske børn og unge), når foreningen finder det hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til formålet med det givne tiltag. Indklagede har henvist til ligestillingslovens § 3 a. Tilbuddet om mødregruppen er for sårbare grønlandske mødre i Danmark. Mødregruppens overordnede formål er at styrke mødrenes forældrerolle for derigennem at sikre småbørn i alderen 0 til 3 år trivsel og alderssvarende udvikling. Dette sker blandt andet ved at arrangere, at besøg fra sundhedsplejerske, tandplejen og andre kommunale tilbud gennemføres i grupperegi. Da der er tale om en sårbar gruppe af mødre, hvoraf en stor del er enlige mødre, er det vigtigt, at det er muligt at skabe tryghed og fortrolighed i gruppen, hvor også intime dele af livet som mor kan deles. Det kan for eksempel være problemer vedrørende amning, seksualitet, egne traumer fra barndommen og konflikter i parforhold. Det er indklagedes erfaring, at sådanne vigtige og ofte sårbare emner ikke kommer op, hvis børnenes fædre deltager. Det er også indklagedes erfaring, at tryghed og fortrolighed bedst skabes, når deltagerne er sammen med personer af deres eget køn. At deltage i et tilbud med ligestillede har en positiv effekt og er et middel til at opfylde formålet. Indklagede finder det derfor hensigtsmæssigt og nødvendigt, at tilbuddet om mødregruppe er målrettet mødre. Den indklagede forening anerkender fuldt ud begge forældres betydning for barnet. Indklagede arrangerer også fædregrupper, dog ikke i den by, hvor klager bor. Indklagede arrangerer også tilbud, som er rettet imod familier. Det er dog ikke barnets tarv at have begge forældre med, hvis forældrene er i en konflikt. Det betyder, at indklagede i nogle situationer må afvise den ene forælder i deres tilbud. Medarbejdere i den indklagede forening agerer ofte bisiddere og brobyggere for forældre og børn i relation til forskellige offentlige myndigheder og institutioner. Det er en del af opgaven og indsatsen. Det er indklagedes opfattelse, at der gennem en årrække har været en konflikt mellem klager og moren til klagers børn. Foreningens lokale medarbejder har som led i sit arbejde bistået moren til klagers børn i kontakten til forskellige myndigheder, også når det har drejet sig om konflikter med klager. På den baggrund har indklagede vurderet, at det ikke er børnenes tarv, at klager deltager i foreningens familierettede tilbud, og indklagede har også tidligere måttet afvise klager fra at deltage i deres aktiviteter. Indklagede driver en frivillig social organisation, som hverken har eller udøver nogen form for myndighed. Hvis forældre eller børn ønsker det, har indklagede mulighed for at bisidde ved møder med offentlige instanser med videre. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager, der er en mand, fik afslag på at deltage i den indklagede forenings mødregruppe med henvisning til sit køn. Nævnet vurderer, at klager på den baggrund har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det følger af ligestillingslovens § 3 a, at ligestillingsloven, uanset forbuddet mod forskelsbehandling, ikke er til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår af betragtning 16 i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, at et legitimt mål for eksempel kan være hensyn til blufærdighed. Indklagedes tilbud om at deltage i den konkrete mødregruppe er af hensyn til at skabe den nødvendige tryghed og fortrolighed, hvor også intime dele af livet som mor kan deles, forbeholdt kvinder. Nævnet vurderer, at ønsket om at skabe fortrolighed i en situation som denne er et legitimt formål, og det, at gruppen er forbeholdt kvinder, er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opfylde dette formål. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde • § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling Rådets direktiv 2004/113 • Betragtning 16, om legitimt mål

Versioner

1. 2021-04-10