Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9221@2021-04-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 19-46936 En folkeskolelærer, der led af ADHD og Asperger, blev afskediget som følge af sit sygefravær og de deraf følgende driftsmæssige forstyrrelser for skolen. Den indklagede kommune afprøvede løbende under ansættelsen af skolelæreren forskellige skånehensyn. Under en rundbordssamtale oplyste folkeskolelæreren, at hun maksimalt kunne arbejde på 50 % af en fuldtidsstilling. Kommunen tilbød herefter folkeskolelæreren at gå ned i tid til 50 % af en fuldtidsstilling. Folkeskolelæreren afslog dette tilbud. Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at kommunen havde tilbudt hensigtsmæssige foranstaltninger, der ville kunne afhjælpe lærerens konkrete skånebehov. Nævnet vurderede på den baggrund, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a. Nævnet vurderede tillige, at kommunen havde godtgjort, at folkeskolelæreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i den pågældende fuldtidsstilling. Skolelæreren fik herefter ikke medhold.

Den konkrete afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som folkeskolelærer. Sagsfremstilling I 1993 blev klager uddannet folkeskolelærer. Efter at have læst pædagogik i 2 år blev klager ansat som vikar på en skole i den indklagede kommune den 1. december 2009. Den 1. januar 2010 blev klager fastansat ved en anden skole i den indklagede kommune, hvor hun var beskæftiget med specialundervisning. Fra den 1. august 2011 blev klager som led i en organisationsændring overført til en tredje skole, hvor hun også underviste på et specialafsnit. Skolen er en af i alt femten skoler i den indklagede kommune. Skolen har et bredt undervisningstilbud med et alment afsnit og to specialafsnit. Den 24. oktober 2016 blev der afholdt en samtale mellem klager og skolelederen. Følgende fremgår af referatet: ”… [Klager] fortæller: Teamsamarbejdet fungerer ikke ordenligt "jeg er problemet". … Skoleårets afslutning: [Klager] siger " jeg har ingen glæde eller lyst til at komme på arbejde" Jeg synes ikke der har været samtaler om eksamens afslutning. [Navn] har sørget for pensum. Flere af [klager]s elever klarer sig godt men [klager] oplever ikke at nogen siger "hvor var det godt [klager]" [klager] siger "jeg mangler ros sammen og til hinanden". Ingen tager [klager]s udtalelser alvorligt. … [Klager] selv: Det fungerer at jeg forbereder mig i undervisningslokalet Jeg har en surface og en lpad (i kraft af min AMR rolle) min forberedelse foregår i huller og onsdag morgen Overgreb: [Klager] beskriver, at hun føler hun er blevet udsat for et overgreb. [Klager] siger: "måden jeg er på støder folk" [Klager] gik fra et teammøde Her fortæller hun at hun sagde "hvis det er mig der er problemet så sig det'' - ingen siger noget - hun går - føler at hun mister følelsen i kroppen. … … [Skoleleder] tegner en bølget linje på et stykke papir. Hun fortæller [klager], at hun ser at [klager] bevæger sig mellem at være i bunden af bølgen og i toppen. Når hun er i bunden er hun nærtagende og grådlabil. Hun har et negativt syn (sort syn) og føler at ingen vil hende. Hun får mere og mere brug for at fastholde strukturer og regler. Hertil fortæller [klager] at hun i når hun er i bunden ikke har nogen energi. Når [klager] er på toppen af bølgen er hun skarp, på om de pædagogiske handlinger der gøres i [specialafsnit] altid er til gavn for eleven. Engageret og altid barnets advokat. Hun er fyldt med energi, hjælpsomhed, humor og smil. … [Klager] fortæller at for at komme op mod toppen har hun brug for: Personlig accept af at "det her får du ikke" Min lyst og glæde ved at se at eleverne udvikler sig. Hjælp til at blive guidet ind i fælleskabet ved at tale ærligt til hende i en ok kontekst. #så jeg føler et fælleskab". [Klager] fortæller at for hende er turen mod bunden er situationen således: Hun føler at ingen i teamet lytter til hende At ingen i teamet tager fælles ansvar. [Klager] erkender at hun i disse situationer fylder mere og mere i teamet og hun irriteres mere og mere over hurtige korridoraftaler. Vi aftaler at vi nu får nedfældet det jeg vil læseop/fortælle teamet om hvordan [klager] har det. [Klager] deltager i teammødet men det er [skoleleder] der læser det aftalte op. Det der blev nedfældet til at blive fortalt på teammøder : Vi er som team gode til at få pædagogiske samtaler om et klart mål - vi bruger vores professionelle tilgange - vi bliver klogere i fællesskab - vejen til målet for barnet - accept af hinandens forskellighed [Klager] er i tvivl om, om de andre i teamet synes at teamsamarbejdet ikke fungerer. [Klager] har det mega svært med at aftaler ikke bliver overholdt. [Klager] har brug for, at de fællesaftaler er tydelige og holdes. [Klager] føler at teamet kun hører at hun kritiserer . . . [Klager] føler, at hun stiller spørgsmål om VI har gjort det godt nok. Den gode tone ved teammøderne er alle ansvar. Den skaber arbejdslyst og arbejdsglæde [Klager] føler at [navn] ikke har respekt for hende som person. Men hun ved, at han godt kan lide hende. Han er lydhør. [Klager] ved at det bekymrer ham når hun ikke har det godt. Konteksten for alvorlige samtaler er vigtig for [klager]. [Klager] savner det konstruktive teamsamarbejde og fællesskabet på tværs. [Klager] ønsker at teamet bliver spurgt om hvad de tror [klager] har brug for? [Klager] mener at teamet ser hende der har irriteret dem længe og ikke hendes budskab. [Klager] synes at hun mister fodfæste/kontrol når aftaler ikke er grundig/tydelige. Når alle ikke ved hvad der skal laver. Det er svært! [Klager] tænker at hendes undrende spørgsmål opfattes som brok. [Skoleleder] gør her [klager] opmærksom på, at de tre grupper jo fungerer meget forskelligt. [Klager] ønsker fælles aftaler for fællesarealerne - samarbejde om fællesskabet. … Ved mødet den 7. november med teamet blev ovenstående fortalt og der blev fortalt om den bølgede linje [klager] og [skoleleder] havde talt om. … Teamet er bekymret for at såre dig - derfor siger de ikke noget til [klager]. … De ønsker at [klager] er tydelig uden at være i angreb. [Klager] ønsker tydelig info "i godt vejr". Teamet trives ikke i for stramme aftaler - de afbryder kun aftaler når det er for elevens bedste og ønsker det pædagogiske råderum. Teamet oplever at [klager] isolerer sig fra de andre Teamet giver udtryk for, at når der debatteres pædagogik skal der være en større åbenhed i at se problemerne på flere måder. …” Den 26. oktober 2016 havde skolelederen og klager en telefonsamtale, hvor følgende handleplan blev aftalt efter, at klager ytrede ønske om at tale med en erhvervspsykolog: ”… Aftaler følgende handleplan: 1. [Skoleleder] kontakter erhvervspsykologen [Klager] går til egen læge 2. Teamsamtale 3. Arbejde med roller i et team - [klager] ønsker hjælp udefra til dette. ” Den 4. november 2016 blev klager sygemeldt, hvilket hun var frem til 30. april 2017, hvor hun genoptog arbejdet på deltid. Den 1. december 2016 blev der afholdt en sygefraværssamtale mellem klager, klagers faglige organisation og skolen. I referatet er årsagen til sygefraværet angivet som samarbejdsvanskeligheder i lærerteamet mellem klager og de øvrige lærere på specialafsnittet. Den 18. januar 2017 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager, jobcenteret, den faglige organisation, skolelederen og viceskolelederen. Følgende fremgår af referatet: ”… [Klager] fortæller: [Klager] har været til psykolog 2 gange og til egen læge, idet hun har fået alt for højt blodtryk under sin sygemelding. Det har været rart at tale med psykologen. [Klager] føler, at hun har været sat udenfor fællesskabet (blevet mobbet) af sine kolleger. [Klager] siger, at hun har mistet arbejdsglæden og føler sig udenfor fællesskabet. At hun har lidt tab af fællesskab. Hun mener, at hun har lagt op til samarbejde, men de andre siger, at hun bliver sur, når hun ikke får sin vilje. Det har ramt hårdt, at læse at de øvrige i teamet, beskriver samarbejdet blandt medarbejderne i teamet som værende i orden. [Klager] udtrykker, at det så er underforstået, at hun er den der er skyld i at teamet ikke fungerer. … [Skoleleder] siger, at teamet ser ganske anderledes på det hele, hvilket ikke kommer bag på [klager]. … [Klager] vil gerne have overblik over • Hvad er der af fælles opgaver i [specialafsnit] • Aftaler om fællesarealer og hvem, der har ansvaret for hvad. [Klager] har før følt, at tingene sejlede, og at det øvrige personale ikke tager ansvar • En debat i teamet om tilsyns regler • Generelt fælles holdninger og aftaler om, hvem der gør hvad Herudover mener [klager], at det skal pålægges alle at tage stilling på teammøder, så man ikke kan modarbejde beslutninger bagefter. På den måde kan hun heller ikke skydes i skoene, at hun bestemmer alting. Hun ønsker, at teammøderne skal være professionelle uden at folk ruller med øjnene, dasker med vanddunke og mobber. Tid til professionelt samarbejde og tid til pjat skal være mere adskilt. … [Klager] siger, at teamet overfor hende har udtrykt, at det hun gør, ikke er ok. … [Skolelederen] siger, at det øvrige team også kigger indad på situationen. Og at der er foranderlighed specialtilbuddet [specialafsnit]. Både i forhold til udefrakommende krav, opgaver og antal af elever og ansatte. …” I en statusattest af 18. januar 2017 anførte klagers læge, at han anbefalede opstart af arbejde 4 uger efter attestens udstedelse. Om særlige skånehensyn, der kunne fremme genoptagelsen af arbejdet, anførte lægen: ”Ingen udover almindelig respekt for pt’s person” Om det fremtidige arbejde anførte lægen: ” Skriv diagnose eller en kort beskrivelse af årsagen til sygefraværet P02 Stress belastningsreaktion. Uudholdelige arbejdsforhold hvor pt. ifølge det oplyste er blevet groft mobbet. Jeg kan forstå at arbejdet er med autistiske/ adfærdsforstyrrede børn. Pt arbejder der som lærer og der har i lærerkollegiet været udtrykt mistro til patientens psykiske stabilitet. Nærmest blevet mobbet ud - oplyser at denne mobning er sket nærmest som et lyn fra en klar blå himmel. Personer som hun har arbejdet sammen med indtil for nyligt har ikke tidligere udtrykt misfornøjelse - hvilket de nu gør. Hovedelementer og forventet varighed i behandlingen oplyses (angiv ca. antal uger fra dags dato) Klart en belastningsreaktion hos denne patient. Det er er mit klare indtryk at det har været gavnligt for patienten at have haft en pause fra de for patienten ulidelige samarbejdsforhold på arbejdspladsen. …” I en friattest af 13. marts 2017 anførte klagers læge følgende: ”Vores patient [klager] har været sygemeldt siden d. 4/11-16 på grunded af sygdom. Hun er nu igang med udredning på sin arbejdsplads med supervision af psykolog fra [organisation]. Der skal være yderligere 2 møder inden for 14 dage og derefter skal det vurderes om hun kan starte i arbejde igen. Jeg kan derfor ikke svare på spørgmålet om sygdommens forvantede varighed. …” Den 6. april 2017 blev der afholdt en samtale mellem klager, klagers faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”Baggrund for denne samtale er, at [klager] har været sygemeldt siden den 4. november 2016. [Skolelederen] redegjorde for forløbet og historikken i forbindelse med sygemeldingen. Blandt andet om samarbejdsvanskeligheder i teamet, mediatormøder, individuelle samtaler og forskellige subjektive opfattelser af samme situationer. … [Skolelederen] fortalte, at det ikke er den samme "historie", der fortælles. [Klager] har en version - [specialafsnittet]s øvrige kolleger har en anden version. [Skolelederen] har foretaget en ledelsesmæssig beslutning om ikke at videreføre fællesmøderne med mediator. Dette er begrundet i de tilbagemeldinger, som har været på de individuelle samtaler, som blandt kollegerne på [specialafsnittet] i store træk lyder på, at de anser [klager] for at være ufleksibel, svær at arbejde sammen med, og at de er bange for, at der ikke kan ske et konstruktivt fremadrettet samarbejde. På baggrund af ovenstående har [skoleleder] besluttet, at [klager] ikke - ved raskmelding – kommer tilbage til [specialafsnittet], men omplaceres til en ordinær lærerstilling, hvor hun skal varetage undervisning i dansk, engelsk og billedkunst, samt idræt (sammen med en anden lærer). [Skolelederen] har forsøgt at ramme [klager]s interesseområder, hvilket [klager] bekræfter. … … Der blev aftalt følgende optrapningsplan med nedsat tjeneste fra den 1. maj 2017: • Fra 1. maj 2017 arbejder [klager] 20 t. /uge • Fra 15. maj 2017 arbejder [klager] 30 t. /uge • Fra 6. juni 2017 arbejder [klager] med fuldt skema …” Den 1. maj 2017 blev klager flyttet fra specialafsnittet til almenafsnittet på skolen. Det blev i denne forbindelse tillagt vægt, at lærere på specialafsnittet havde mindre fleksibilitet, herunder fordi der ikke kunne anvendes vikarer. Den 13. oktober 2017 blev der afholdt en tjenstlig samtale mellem klager, klagers faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”… Den tjenstlige samtale Baggrunden for den tjenstlige samtale er, som oplyst i mødeindkaldelsen: • manglende fremmøde og afbud til møder • adfærd i forbindelse med kolleger • manglende kommunikation med skoleleder Manglende fremmøde og afbud til møder Det er flere gange blevet konstateret, at du uden afbud udebliver fra møder. … Adfærd i forbindelse med kolleger Ledelsen har en opfattelse af, at du har en negativ ladet og uhensigtsmæssig adfærd over for dine kolleger - specielt kolleger hos [specialafsnittet]. Denne adfærd accepteres ikke længere, og de afspejler sig blandt andet i følgende eksempler: • På første skoledag i dette skoleår forlader du rummet øjeblikkeligt, da du ser at [navn] kommer ind i lokalet. Efterfølgende siger du til skoleleder, at du ikke har lyst til at være i rummet. • Ledelsen har observeret, at du ikke opholder dig på lærerværelset, hvis der er kollegaer fra [specialafsnittet] tilstede. • Kort tid efter start på lærermøde pr. 6. september 2017 forlader du mødet uden at sige noget. Da viceskoleleder efterfølgende finder dig på din forberedelsesplads, er forklaringen på adfærden, at du ikke kan holde ud at sidde ved samme bord som dine kolleger fra [specialafsnittet]. Så for at passe på dig selv, valgte du at forlade mødet. • Skoleleder har observeret, at du nogle gange vender hovedet væk, hvis vi passerer hinanden på gangen. • Da du ikke møder op til fagkoordinatormøde pr. 4. oktober 2017, finder skoleleder dig i forberedelseslokalet. Hun spørger dig om hvorfor du ikke er kommet. Du svarer, at hvis [navn] er til mødet, så kommer du ikke. Manglende kommunikation med skoleleder Ledelsen har observeret nogle episoder vedr. din manglende kommunikation med skoleleder ligesom der er oplyst om nogle episoder fra jobcentret, AMR og skolechefen. … … Du fortæller ligeledes ved mødet, at du har det rigtig skidt, og at du tror, at du har taget varig skade af det, som du betragter som et psykisk overgreb. Du fortæller endvidere, at du har svært ved at huske og planlægge fx indkøb, at du hele tiden er bange for at gøre noget forkert i forhold til sine kolleger, og ofte har for lidt tålmodighed over for eleverne. Du siger, at du har det rigtig svært. Skoleleder siger, at hvis du har det sådan, så skal du sygemeldes. Hertil svarer du, at det kan du ikke - du skal jo leve og har ikke råd til det. Du anmoder om at få skrevet endnu en skadesanmeldelse om det, som du betragter, som et psykisk overfald. Episoden skete den 7. marts 2017. … I snakken om episoden fortæller skoleleder igen, at det ikke er sådan hun oplevede situationen, men at skadsanmeldelsen er din, og at det er din synsvinkel, der bliver skrevet ned. Du siger, at du følte sig meget alene mod en gruppe. Skoleleder spørger om du kan huske, at I havde aftalt-vedr. mødet med mediator - at skoleleder støttede dig mest mulig, samtidig med at være så neutral så mulig, hvorved mediator kunne udfylde sin rolle. Det bekræftede du. Du siger herefter til skoleleder, at du godt ved, at der blev gjort det, der var muligt fra skoleleders side, men at det alligevel var svært, især når dagsordenen ikke blive overholdt. Du erkender over for skoleleder, at du nogle dage har rigtig svært med samarbejdet, og at være på arbejde i det hele taget. Du siger til skoleleder, at det er svært at komme videre, hvortil skoleleder svarer, at du bliver nødt til at samarbejde med ledelsen og alle dine kollegaer. … … Ledelsens fremtidige krav og forventninger Ledelsen har følgende krav og forventninger til dig: • Du kommer til alle møder og planlagte aktiviteter. Hvis du af en eller anden årsag er forhindret i at komme, skal du melde afbud til relevant person+ oplyse årsagen hertil. Det pointeres hermed kraftigt, at det ikke er en gyldig grund, at kolleger fra [specialafsnittet] er til stede. • Du har en positiv, nysgerrig og imødekommende adfærd over for alle dine kolleger. Det vil sige, at du ikke vender ryggen til, vender hovedet bort eller har anden negativ ladet adfærd eller kropssprog • Du har en positiv, nysgerrig og imødekommende adfærd på alle møder og i alle slags samarbejder - både internt og eksternt • Du deltager i møder uden at forlade dem, selvom kolleger fra [specialafsnittet] er til stede • Du forlader ikke et rum - blot fordi en kollega fra [specialafsnittet] kommer ind • Du indgår i et konstruktivt og positivt samarbejde med skoleleder • Du samarbejder konstruktivt og positivt med alle dine kolleger, inkl. ny TR, selvom vedkommende er fra [specialafsnittet] • Du skal ikke få andre til at kontakte skoleleder, hvis der er tale om en sag, som skal løses mellem dig og skoleleder … [Klager]s kommentarer og efterfølgende drøftelser [Klager] erkender, at der har været 3 tilfælde, hvor hun ikke har deltaget i møder, et engelsk fagteammøde, et PFL-møde og et møde med ledelsen for tovholdere i fagudvalg. Hun fortæller, at hun ikke kan samarbejde med [navn] eller deltage i møder, hvor [navn] er til stede. Hun føler fortsat, at der ikke er "ryddet op" vedr. det andet medieringsmøde, hvor [klager] påstår, at [navn] har sagt til hende: "jeg hader dig" og "jeg kan ikke fordrage dig". Skoleleder, som også deltog på mødet, har ikke hørt [navn] sige sådanne sætninger. Hvis hun eller medieringsleder havde hørt disse sætninger, ville de have grebet ind. Der er således to vidt forskellige opfattelser af situationen. En situation, som ikke vil kunne løses til alles tilfredshed. [Klager] oplever ikke, at skoleleder har været der for hende, og at der undervejs skete et skift i skoleleders lydhørhed. Hun føler sig ikke hørt, og har ikke tillid til, at skoleleder vil gøre det bedste for hende. [Klager] mener, at personalet på [specialafsnittet] har slået sig sammen mod hende, og at de er "imod" hende - at de er flere personer gør ikke deres påstande mere korrekte. Hun mener, at hun taler sandt. Hun frygter ligeledes, at hun har taget varig skade i form af hukommelsestab. Hun føler sig absolut ikke rask, og har derfor bedt om at komme på Arbejdsmedicinsk Klinik. [Klager] føler, at hun har oplevet meget negativitet, og at det har været meget svært at være i, ligesom det har været svært at være i det nye team. Hun oplever, at ingen har hjulpet hende, og at hun blev overflyttet til teamet, uden at de har haft noget at skulle sige. Skoleleder indskyder, at flytning af personale er en ledelsesbeslutning, og at teamet ikke har eller skal have indflydelse på den slags beslutninger. Skoleleder kan tilføje, at [klager] - ligesom alle nyansatte - har fået en mentor. … [Repræsentant fra faglig organisation] spørger om omplacering til en anden skole kunne være en mulighed. [Klager] oplyser, at hun helst vil have specialundervisning, men at almen undervisning også er i orden. Skoleleder vil undersøge sagen og vende tilbage. …” Indklagede har for nævnet fremlagt en udgave af ovenstående referat, hvori klager har anført sine bemærkninger. Det fremgår bl.a. heraf, at klager ikke er udeblevet fra alle de beskrevne møder, og at klager generelt ikke opholder sig på lærerværelset. Det fremgår også, at klager samarbejder med kollegaer, når det har relevans for arbejdsopgaverne. Endvidere fremgår det, at klager ikke har udtalt sig negativt om modtagelsen i det nye team. I en e-mail fra indklagedes konstituerede undervisningschef til skolelederen efter ovenstående møde fremgår følgende om muligheden for omplacering af klager: ”Hej [skoleleder] Jeg har vendt den med [navn], der har området med forflyttelser. Vores bedste bud er, at hun kan melde sig i den frivillige forflyttelsesrunde til foråret. Vi har pt. 8 lærere fra [anonymiseret], der er lovet førsteret på de stillinger vi har indtil 31. december. Som vi ser det pt. har vi ikke nogle stillinger, at byde ind med, hvis vi rent faktisk accepterede en forflyttelse. Vi kan selvfølgelig ikke tvinge en skole til at oprette en ekstra stilling, hvis de ikke har brug for den eller ressourcer til den. ” Ved brev af 13. november 2017 modtog klager en skriftlig høring om advarsel med baggrund i den adfærd, som blev påtalt ved den tjenstlige samtale af 13. oktober 2017. Ved brev af 27. november 2017 modtog klager en skriftlig advarsel med samme begrundelse som i høringsskrivelsen og som påtalt ved den tjenstlige samtale af 13. oktober 2017. Den 7. december 2017 blev der afholdt en opfølgende samtale på den tjenstlige samtale med deltagelse af klager, klagers faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”… Hun [skolelederen] fortalte herefter, at [klager] har haft en del fravær siden den tjenstlige samtale, og at der derfor ikke i dag kan ske en reel tilbagemelding på samtlige punkter i den skriftlige advarsel. De enkelte punkter vedr. ledelsens krav og forventninger blev gennemgået, og der kunne konkluderes følgende: • Der har været en enkelt episode på et mandagsinfomøde, hvor [klager] ville have et nøjagtigt overblik over, hvornår håndværkere var til stede. Det kunne [skoleleder] ikke give hende. Det er [skolelederen]s opfattelse, at [klager] ikke i denne situation indtog en imødekommende adfærd. [Skoleleder] har dog valgt ikke at gøre mere ud af den hændelse. [Klager]s kommentarer: Jeg bad ikke om et nøjagtigt overblik. Jeg efterspurgte en oversigt over hele renoveringen, og hvornår det kunne forventes, at lokaler skulle ryddes af hensyn til håndværkerne. … [Klager] gav udtryk for, at hun synes, at hun passer sit arbejde, og at hun samarbejder med sine kolleger både positivt, imødekommende og humoristisk. Hun gav ligeledes udtryk for, at hun føler sig overvåget og kontrolleret. Der var herefter en drøftelse af, hvad [skoleleder] rent adfærdsmæssigt forventer af [klager] overordnet set. [Klager] sagde, at hun havde brug for et fast skema for hvornår det forventes, at hun er social og/eller opholder sig på lærerværelset. [Skoleder] fortalte, at det skema kunne hun ikke få. [Klager]s kommentarer: Jeg bad ikke om et skema. Jeg bad om [skoleleder]s definition af de krav, der er stillet til mig i den skriftlige advarsel. Hun forventer i stedet, at [klager] af sig selv har lyst til at være på en arbejdsplads, hvor man er social, har lyst til at holde pauser med hinanden, og hvor man af lyst hilser på hinanden på gangen samt i øvrigt er positiv og imødekommende. Man kan som lærer ikke sige blot komme på arbejde, og passe sig selv. Det er nødvendigt, at man kan indgå i alle slags forskellige samarbejder. Det blev oplyst, at fagteams bevares, og at [klager] fortsat skal indgå i samarbejder med kolleger fra [specialafsnit], når det er relevant. …” Den 26. januar 2018 blev klager fuldtidssygemeldt. Som svar på en anmodning om en friattest af 8. februar 2018 har indklagede for nævnet fremlagt en udateret friattest fra klagers læge. Det fremgår heraf, at klager er sygemeldt med stress, og at varigheden bør vurderes i psykiatrisk regi. Den 19. februar 2018 blev der afholdt en omsorgssamtale mellem klager, klagers faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune: ”… [Klager] fortæller, at hun har haft svært ved at komme til mødet i dag. Det går stadig op og ned. Hun sover meget, og der er flest dårlige dage. Hun har hjertebanken og panikanfald, hvor hele kroppen sitrer. Hun føler, at hun er ofte føler sig som i en centrifuge, hvor dagen kan være præget af panik og angst, samt at det kan komme ud af den blå luft. [Klager] siger, at hun forsøger at have en fornuftig døgnrytme med tidligt op, lave lidt, sove/hvile lidt - kl. 15.00 føler hun sig helt flad og uden energi. Hun fortæller videre, at hun let mister overblikket og taber tråden ved selv meget små forstyrrelser. Det bringer hende ud af fatning, og hun har svært ved at komme på ret kurs igen. Når hendes indre plan/struktur forstyrres, så forsvinder det helt væk for hende. Hun føler sig konstant bagud på arbejdet, og overskuddet er væk. Hun kan ikke improvisere, og evt. tage en anden vej i stedet. Hun vil helst være helt alene til forberedelse, - et sted uden lyde, hvorfor hun i stedet sidder på pædagogisk værksted i stedet for i forberedelseslokalet. Hun fortæller, at hun er langsom til at forberede sig. Hun kan ikke tåle snak - hun kan ikke være i det. Det er ikke fordi, at hun ikke vil være social - det skal bare være senere - når hun er færdig med forberedelsen. Måske en fysisk afskærmning og/eller hørebøffer kunne afhjælpe problematikken. [Klager] oplyser, at hendes frygt for at gøre noget forkert er meget stor. Den skriftlige advarsel udgør en stor belastning for hende. Hun er bange for at fejle og støde nogen, og det påvirker samarbejdet i teamet. [Klager] udtaler, at det gør hende ufri. [Klager] mener, at der er meget udenomssnak i teamet, samt at der er stor uenighed, dårlige møder og debat hele tiden. [Skoleleder] siger, at [klager] ikke er den eneste i teamet, som går frustreret fra et møde. … [Skoleleder] spørger også til, hvordan det går med klasserumsledelsen. Hertil svarer [klager], at hun underviser således: det her er tilbuddet. Det er take it or leave it. Og jo mere hun tager den holdning - det nemmere bliver det. [Klager] fortæller, at det forstyrrer hendes undervisning, når eleverne afbryder ved at skulle hente vand, på toilettet osv. i timerne. Eleverne skal ikke kalde mig øgenavne eller ødelægge noget – det vil hun ikke have. [Klager] udtrykker ønske om, at hendes uger er ens. Der er ikke 4 uger, som er ens, og det udfordrer hende enormt meget. Hun synes, at man løber til for meget, og at der er for mange ændringer. Det er belastende, at der hele tiden er nogle, som er afsted til noget andet. … [Skoleleder] opsummerer: det er ikke muligt at tage forandringer, uro og samarbejde ud af konteksten for en skoledag. Det er således almindelige vilkår, hvis man skal være lærer. …” Den 23. marts 2018 blev der afholdt en omsorgssamtale mellem klager, klagers faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. ”Baggrund for omsorgssamtalen er, at [klager] igen er klar til at starte på nedsat tjeneste. [Klager] fortæller, at hun ikke længere har den indre uro. Hun husker dog stadig ikke så godt, men hun har dog ikke længere de store hukommelseshuller. Hun siger, at hun ikke har været på intra, og det har været svært for hende, ikke at føle sig opdateret. [Skoleleder] har undersøgt om [klager] kan få flere psykologtimer hos erhvervspsykologerne, og det er ikke en mulighed. [Klager] har været hos ny psykiater og er blevet diagnosticeret med Asberger. Hun fortsætter pt. ved nuværende psykiater vedr. kendt ADHD-diagnose. Hun er pt. ikke vidende om der skal ny psykiater på, da hun nu har 2 diagnoser. … … [Klager] gør herefter opmærksom på, at hun igen er klar til at starte på nedsat tjeneste. Denne gang efter påske. …” Genoptrapningsplanen havde følgende ordlyd: ”Opstart i delvis raskmelding 1.marts 2018 Uge:14-15 Aftale: 2 lektioners undervisning i gennemsnit pr dag = 10 lektioner pr uge + forberedelse hjemme Deltagelse i teammødet om mandagen fra kl 14.00 -17.00 Uge:16-17 Aftale: 3 lektioners undervisning i gennemsnit pr dag= 15 lektioner pr uge + forberedelse hjemme Deltagelse i teammødet om mandagen fra kl 14.00-17.00 Uge: 18 - 20. (+ 3 dages 6.ferieuge i uge 19) Aftale: 3 lektioners undervisning i gennemsnit pr dag = 15 lektioner pr uge + 2 lektioners forberedelse på skolen og resten hjemme Deltagelse i teammødet om mandagen fra kl 14.00 -17.00 Uge: 21 -22 Aftale: Undervisningslektionerne skal øges yderligere 2 lektioner pr uge= 17 lektioner+ 2 lektioners forberedelse på skolen og resten hjemme Deltagelse i teammødet om mandagen fra kl 14.00 -17.00 Uge: 23-24 Aftale: [Klager] varetager fuldt skema og der er nu kun få timeres reducering i fremmødetiden. Alle 4 forberedelsestimer, som er fastlagt på skemaet varetages på skolen. Øvrig tid må lægges hjemme. Deltagelse i teammødet om mandagen fra kl 14.00 -17.00 Uge 25 fuldt skema Skema: Der er så godt som muligt, taget hensyn til [klager]s ønsker om at undervise 4.kl og møde tidligt. Det har været udfordring, da det ikke er foreneligt med [klager]s normale skema og 4.klasses skema. Endvidere har vi fundet det uhensigtsmæssig at [klager] varetager en ud af fx to lektioner i historie på en uge. …” Den 14. maj 2018 blev der afholdt en omsorgssamtale mellem klager, den faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”Baggrunden for samtalen er en opfølgning på det hidtidige forløb, og en drøftelse af hvordan det går nu. [Klager] fortæller, at undervisningsdelen fungerer ok, og at det er træls med [alt] det støj udenom. Specielt mandagen er hård. Hun vil gerne have at undervisningstimerne (UV) er fordelt over hele ugen. Efter 6 timers UV kan hun ikke mere. [Klager] siger også, at tirsdag er hård, da hun ikke kan klare hullet midt på dagen. Hun føler sig som et gammelt batteri, er udmattet. Hun fortæller, at det stresser hende helt vildt, og om hun mon har husket det hele. Hukommelsen er stadig ikke så god. Hun føler sig hele tiden bagefter. Den perfekte dag kunne være UV kl. 8-12 hver dag med hvile bagefter og forberedelse om aftenen. [Skoleleder] kan ikke love, at timerne kan fordeles over hele ugen, således at [klager] kun får maks 4 UV pr. dag. [Skoleleder] spørger om [klager] kan præstere på det fulde timetal, som [klager] er på. Dertil svarer [klager], at hun jo har et handicap. Hun er belastet og hun bruger energi på konstant at "oversætte", hvilket er grunden til at hun er så træt. Hun siger, at hun dobbeltarbejder, og at det bliver for meget. Jo mere udmattet hun bliver - jo mere ufiltreret bliver det hun siger. [Klager] fortæller, at hun gør sig umage med at blive og være en del af fællesskabet. Hun omtaler igen episoden i [specialtilbud] som et nederlag. Dette har bevirket, at hun ikke længere indgår i diskussioner, da hun frygter for konsekvenserne. Hun siger dog, at hun godt kan stille kritiske spørgsmål i eget team. [Klager] siger, at klasseteamet fungerer ganske godt. [Skoleleder] kan dog fortælle, at [kollega] føler sig overbebyrdet, og at det er svært for hende at være i. Hun kan ikke tale med dig ([klager]) på grund af din tilstand. … [Klager] siger, at hun ikke kan passe sit arbejde. Hun har lidt et stort tab. Hun føler ikke, at hun har fuld arbejdsevne mere. … … [Skoleleder] siger, at der i et lærerteam er forskellige behov for struktur, overblik og præcisering, og at [klager]s behov formentligt er mest udtalt, hvor de andres er stik modtaget. Med udtalt menes meget struktur og meget faste rammer, som skal følges til punkt og prikke. [Skoleleder] siger endvidere, at de forskellige behov er et vilkår i et team. [Klager] siger igen, at hun ikke forstår, hvorfor man ikke har mere struktur. Hun synes, at det sejler - samarbejdet i det hele taget. Hun lader dem bare snakke og følger det, der bliver aftalt, hvilket hun er lidt ligeglad med. Der var herefter en drøftelse af samarbejdet med eleverne. [Klager] fortæller, at hun ikke vil i konflikt med eleverne. I sådanne tilfælde siger hun ok og går. Hun vil ikke have konfrontationen. … [Klager] fortæller også at samarbejdsfrustrationer fylder rigtigt meget. Hun føler sig ikke støttet af nogen overhovedet. … [Klager] fortæller, at hun er tvivl om hun kan passe et fysisk arbejde. … Den nuværende plan for nedsat tjeneste fungerer ikke - der mangler fortsat UV-tid. Der forventes dog fortsat fuld skema fra uge 20. [Klager] siger, at det er så hårdt. …” Den 29. maj 2018 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager, klagers faglige organisation, jobcenteret, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”… [Psykolog] indledte mødet med at fortælle om symptomer, mestringsstrategier, opmærksomhedspunkter mv. hvad angår [klager]s diagnoser med ADHD og Asperger: • Behov for meget struktur, rammer, tydelighed, forudsigelighed og genkendelighed • Ikke fleksibel, hvis der sker uvante ting • Ikke pludselige aflysninger - det skal være faglige begrundelser • Der skal være rum til at kunne trække sig tilbage • Kan godt se på andres kommunikation og hvad der evt. går galt - kan ikke se det, hvis hun selv er en del af det • Kan virke meget lukket, afvisende, vred, sur og firkantet på andre • Stemmelejet bliver højt oppe ved stressede situationer • Har mange mestringsstrategier, da hun er diagnosticeret sent i livet • Ikke tilpas i rutiner - men der skal være struktur • Meget konkret tænkende - fanger ikke det, der siges eller står mellem linjerne • Kollegaskab og privatliv kan ikke være blandet sammen, da konteksterne i så fald vil være meget utydelige og ikke genkendelige • Pauser er nødvendige • Aspergere har kun en løsning - ikke forskellige opfattelser • Ikke fuld evne til at sætte sig i andres sted • Bruger meget energi på hele tiden at "oversætte" både det sagte, det usagte og det relationelle • Kontekster blandes hele tiden sammen • Kan være anstrengende at høre på [klager]s mange metaforiske fortællinger • Metaforer kan godt anvendes, men det skal være meget konkret • Meget svær at aflæse [Klager] giver udtryk for følgende i løbet af mødet: • Det var godt med pauser før Lov409 • Skal have tid nok og vil ikke være sjusket • Fint med lange dage, hvis jeg selv har bestemt det - men ikke hver dag • Hvis der ingen struktur er, bliver jeg så træt • Hvis der er et forum med meget usagt, kan jeg ikke være i det, jeg er på overarbejde og ved ikke hvordan jeg skal forstå det • Beder tit om at det, der aftales med andre, bliver gentaget af de andre, så jeg er sikker på det aftalte indhold • En aftale er en aftale – slut • Vil ikke være en sur kælling • Opfatter sig selv som den varme grød, som ingen tør tale til • Jeg er et såret dyr, angst og tvivler på egen dømmekraft • Vil gerne i fleksjob • Bruger pauser i undervisningen, hvis elever ikke vil høre efter Drøftelse af mentorstøtte og personlig assistance. Mentorstøtte kan kun gives i en kortere periode, hvorimod personlig assistance er varigt. Den personlige assistent kunne anvendes til at oversætte asperger-verden til den "virkelige" verden. … … Følgende blev aftalt: • [Klager] og [skoleleder] udarbejder en beskrivelse af alle skånehensyn set i forhold til de sociale kapitler. • … • … …” I en epikrise af 28. juni 2018 fra psykiatrien i regionen fremgår følgende om klagers helbred: ”56-årig kvinde, der er kendt med ADHD og er i behandling med medicin, henvist via privatpraktiserende psykiater på mistanke om autisme spektrum forstyrrelser. Patienten fik foretaget udredning i form af PSE-interwiev, samtale og klinisk indtryk af patienten, indhentning af journaloplysninger fra andre steder og der vurderes, at patienten opfylder kriterier for at have en atypisk autisme med henblik på symptomatologi, som er DF84. 11. Patienten har haft vanskeligheder indenfor kommunikation, socialforståelse, samspil samt svært ved forstillingsevne. Svært ved at aflæse andre og der har også været samarbejdsvanskeligheder i skolen og på arbejdet. Det virker til at patienten med sin høje normal begavelse har kunne kompensere for sine vanskeligheder gennem årene. Der mangler dog information i patientens anamnese fra sin barndom, hvorfor vi nævner atypisk autisme, hvilket betyder at patienten er indenfor autisme spektrum forstyrrelse, men at anamnestisk manglede et symptom, som var særinteresse. Samtidig bibeholder vi patientens ADHD-diagnose som hun er i medicinsk behandling for. Patientens vanskeligheder øger den tilstand som har fulgt patienten gennem hele sit liv, men med den rigtige hjælp, støtte og anbefalinger som struktur og forudsigelighed, simpel og ikke komplicerede opgaver og med hjælp og støtte fra en støtteperson, som er gennemgående og hjælper og strukturer patientens dagligdagsaktiviteter og passende arbejde, kan patienten fortsætte et normalt liv. I fald patienten ikke får ovennævnte hjælp og støtte, selvom patienten er normal begavet, kan patienten blive belastet og komme på overarbejde, mistolke, misforstå tingene, reagere uhensigtsmæssigt på andre og også sig selv. Der er risiko for psykopatologi samt belastningsreaktion, symptomer på angst, depression, selvskadende adfærd, aggressivitet og i nogen tilfælde psykotiske symptomer. …” Efter sommerferien genoptog klager sit arbejde på fuld tid. I august 2018 blev klager deltidssygemeldt. Den 21. august 2018 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager, jobcenteret, den faglige organisation, skolelederen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”… [Klager] fortæller, at hun er slidt op, hænger i bremsen, føler sig stresset og hun kan ikke holde til arbejdet. Hun bruger minimum 3 gange så lang tid bare for at få tingene til at fungere, og sover enormt dårligt. Efter 2 timers undervisning er hun fuldstændig baldret, og kan ikke mærke sig selv, når hun kører hjem. … … [Klager] siger videre, at hun mangler overskud til forberedelse, at hun ikke kan klare så mange timer, det relationelle mellem kolleger og håndtering af lyde. Det konstant at forholde sig til andre mennesker er enormt ressourcekrævende og dræner hende for energi, og det er svært at være ordentlig over for andre personer hele tiden, da hun oftest har lyst til bare at passe i sig selv. … Det udfordrer [klager], at hun kun kan rutinerne og det kendte. Når hun bliver udfordret på de punkter, bliver hun utryg og handler derefter. Hun vil gerne tale ordentligt til kolleger, og det er svært, når hun føler sig presset indeni af opgaver. Hun føler ikke, at hun er noget værd, når hun ikke kan være så fleksibel med behov for meget struktur. Hun kan ikke indgå i gårdvagtturnus, da hun glemmer sine vagter. … Hendes skema er tilrettelagt i henhold til en normal fuldtidslærerstilling, hvor der er taget mange skånehensyn i forhold til [klager]s behov for struktur; Alle dage fra uge til uge er ens + har UV-timer fra morgenen efter [klager]s eget ønske + flere lærere på i flere UV-timer end normalt. Der er således ikke tale om et normalt skema for en fuldtidslærer ud over selve timetallet. … [Klager] siger herefter, at hun ikke kan fortsætte i fuldt skema. Hun holder ikke den næste måned - magter det simpelthen ikke - erkender, at hun er slidt. Hun vil gerne - men kan ikke. Der var herefter en drøftelse af LÆ125, hvoraf det fremgår at [klager] vil kunne drage nytte af blandt andet struktur og forudsigelighed samt en støtteperson. Brugen af en støtteperson afvises blankt af både [klager] selv og [skoleleder]. [Klager] reagerede tydeligt med det samme - hendes kropssprog og ansigtsmimik afslørede omgående, at dette ikke er en god ide. [Klager] virkede straks opgivende. Funktionen med en støtte har været afprøvet i næsten et år i form af en gennemgående mentor fra maj 2017 til april 2018 - uden virkning. [Klager] brugte mentor i ca. 25 timer pr. uge både i direkte dialog mellem de to alene, som støtte ved alle møder og til samtaler med skoleleder, samt som direkte støttelærer. Specielt området med ikke at misforstå andre, og at blive misforstået har fyldt meget. Intet har hjulpet. Et lærerjob indeholder ikke udelukkende struktur, forudsigelighed, simple og ikke komplicerede opgaver. Det er meget mere end det. Mentor har ikke været en hjælp til at strukturere dagligdagsaktiviteter, eller virket som støtte til struktur og forudsigelighed. … [Skoleleder] vurderer, at [klager]s funktionsniveau/effektivitet er 50 % eller under, og at en påtænkt opsigelse formentlig snart kommer på tale, hvis [klager] igen sygemelder sig på nedsat tjeneste eller fuld tid. [Klager] har samlet set haft mange sygefraværsperioder og dage siden november 2016. Der kan ikke fra skolens side tages permanent hensyn til [klager] i form af delvis sygemelding på en fuldtidsløn. Der har været tale om skånehensyn i form af forberedelse i hjemmet, mange undervisningstimer med dobbeltlærer, faste gangvagter i stedet for at deltage i rul/turnus og faste opgaver i støttetimerne. Det er bare ikke nok til fortsat at kunne varetage hendes oprindelige stilling. … [Skoleleder] vil ikke love [klager] et fastholdelsesfleksjob, da skolen i forvejen har overskredet MED-bestemmelserne vedr. antal og omfang af fleksjobbere. Driftsmæssigt kan skolen ikke holde til flere personer ansat med skånehensyn. Der var også en drøftelse af praktikker/afprøvninger andre steder … Det blev aftalt, at [klager] i perioden fra den 27. august 2018 til og med den 31. oktober 2018 alligevel bliver sygemeldt på nedsat tjeneste, således at perioden kan indgå som en praktik i jobcenterregi. [Klager] får derfor et nyt skema med 10 UV-timer. Hvis der herefter er behov for fortsat delvis eller fuld sygemelding, vil der formentligt blive indledt en afskedigelse. …” Den 19. september 2018 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager, den faglige organisation, jobcentret, skolen og den indklagede kommune. Følgende fremgår af referatet: ”… [Klager] fortæller, at hun nu kører med reduceret skema - knap 50% af fuld tid svarende til 19 mødetimer, hvoraf de 10 timer er med eleverne. Det har været afprøvet om hun kunne komme yderligere op i tid og det gik ikke. Dette timetal er absolut maksimum for [klager] - hun kan ikke mere end det. … [Repræsentant fra jobcenteret] er af den opfattelse at praktikken på [skolen] nu er afklaret, da [klager]s maks. for timetal er fundet. Praktikken afsluttes derfor omkring uge 42. … …” Ved brev af 25. september 2018 modtog klager et høringsbrev over en påtænkt afskedigelse. Følgende fremgår af brevet: ”[Indklagede] kan oplyse, at vi påtænker at opsige dig som lærer ved [skolen] med overenskomstmæssigt varsel, hvilket vil sige 6 måneder. Eventuel fratrædelse sker senest med udgangen af april 2019. Hvis du får bevilget og tiltræder et fleksjob i løbet af opsigelsesperioden, vil du automatisk glide over i fleksjobbet i stedet for. Begrundelsen er de driftsmæssige problemer dit fortsatte sygefravær medfører for arbejdspladsen. Siden november 2016 har der tale om et omfangsrigt sygefravær. Der har i hele perioden været afholdt flere omsorgs- og rundbordssamtaler, og du har fået kopi af samtlige referater i din e-boks. Derudover har der været afholdt løbende samtaler mellem dig og skoleleder vedr. den daglige drift, og en status på hvordan du har haft det i den forløbne periode samt aftaler om den næste periode. Der har ligeledes været aftalt flere perioder med nedsat tjeneste, ligesom der er taget mange skånehensyn. Skånehensyn har blandt andet været brug af hviletid i løbet af skoledagen, forberedelse hjemme, færre konfrontationstimer, brug af kollega som mentorstøtte, at være lærer nr. 2, mere brug af støttelærer i dine egne timer, forudsigelig og simpel opgavevaretagelse, ingen eller kun lidt konfrontation med kolleger og hjælp til at strukturere hverdagen. Det kan oplyses, at Jobcentret har været inde over sagen for at vurdere, hvad de kan tilbyde af hjælpeforanstaltninger. Arbejdsstedet har forsøgt og gjort brug af samtlige hjælpeforanstaltninger, som Jobcentret kan tilbyde. Nogle hjælpeforanstaltninger med succes - andre ikke. Jobcentret har dermed udtømt mulighederne for støtte, og er pt. i gang med at indsamle dokumentation i forbindelse med visitering til et fleksjob. Der er gennem hele perioden indhentet flere lægelige oplysninger vedr. den forventede varighed på nedsat tjeneste og fuld sygemelding set i forhold til din fuldtidsstilling og i fuldt og varigt omfang. Til den seneste rundbordssamtale pr. 19. september 2018 oplyste du, at dit absolutte maksimale timetal, hvor der også er taget maksimale skånehensyn er på knap 50%. Du kan ikke arbejde mere end det. [Indklagede] er derfor af den opfattelse, at alle muligheder for fastholdelse i din oprindelige stilling er udtømte, og at du derfor ikke vil være i stand til at vende tilbage til din stilling i fuldt og varigt omfang. …” Klager har for nævnet oplyst, at der ikke var aftalt nedsat tjeneste ud over tilbagevendingsplanerne, at de færre konfrontationstimer kun var i forbindelse med tilbagevendingsplanerne, at mentorstøtten ikke var tilstrækkelig og anvendelsen heraf blev modtaget negativt af skolelederen, der var ikke mindre samarbejde med kollegaerne og arbejdsopgaverne var på ingen måde simple. Klager har også oplyst, at hun ikke modtog hjælp til at strukturere sin arbejdsdag. Indklagede har hertil oplyst, at der var enighed om de aftalte tilbagevendingsplaner. Indklagede har også oplyst, at de perioder, hvor klager ikke var i nedsat tjeneste og havde færre konfrontationstimer, var meget begrænsede. Klager var fuldtidssygemeldt fra den 15. oktober 2018 til den 13. marts 2019. Den indklagede kommune og klagers faglige organisation forhandlede den 24. oktober 2018 om afskedigelsen af klager. Der blev ikke opnået enighed. Ved brev af 31. oktober 2018 blev klager afskediget med følgende begrundelse: ”Begrundelsen er de driftsmæssige problemer dit sygefravær medfører for arbejdspladsen. ” I en e-mail af 31. oktober 2018 fra indklagede til klagers faglige organisation anførte indklagede følgende om muligheden for fleksjob: ”… Jeg har drøftet problemstillingen om fleksjob med skolechef [navn]. [Klager] kan ikke komme i fleksjob på [skolen], da den i lokal-MED vedtagne kvote for medarbejdere ansat efter de sociale kapitler er helt udfyldt. Skolechefen ønsker ikke at pålægge en anden skole at oprette et fleksjob til [klager] og vi har pt. ikke viden om, at der er ledige fleksjob til en lærer i [indklagede]. …” Indklagede har for nævnet fremlagt et bilag, der viser de afprøvede støtteforanstaltninger i relation til klager, som beskrevet ovenfor. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. september 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse efter Ligebehandlingsnævnets skøn med tillæg af sædvanlig procesrente. Klager har den 25. februar 2020 oplyst, at hun aktuelt har en 32 t/ugen stilling som lærer med faste timer og vikarfunktion. I stillingen indgår også samarbejde. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede skal betale en godtgørelse for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Parterne er enige om, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager lider af ADHD og autismespektrumforstyrrelser (Asperger). Afskedigelsen var direkte knyttet til klagers handicap. Den indklagede kommune gjorde ikke tilstrækkelige og relevante tiltag for at beholde klager i arbejde, herunder ved at ændre arbejdstid, arbejdsopgaver eller tilbyde den nødvendige afhjælpning. 2-lærerordningen, støttetimer og støttelærer i udvalgte fag var ikke etableret med henblik på skånehensyn til klager. Flere lærere i undervisningen var udelukkende støttetimer til specifikke elever. Spørgsmålet er, om de afbødeforanstaltninger, indklagede forsøgte, var relevante og effektive. Indklagede har bevisbyrden herfor. Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets sag i 2017-6810-42946. Indklagede opgav en del af de foranstaltninger, der kunne have været effektive. Klager blev ikke afprøvet i et andet specialtilbud trods ønske herom. I mange år klarede klager sig uden problemer, men på grund af sine funktionsnedsættelser udviklede der sig forskellige samarbejdsrelaterede problemstillinger i forhold til kollegaerne. Der blev ikke taget tilstrækkelig og effektiv hånd om konflikterne, hvilket medførte en stress-tilstand hos klager. Der blev ikke aftalt nedsat tjeneste ud over de perioder, hvor klager var i en tilbagevendingsplan, og der blev heller ikke aftalt hviletid. Omplaceringen af klager til det almene afsnit skete ikke af hensyn til klager men af hensyn til det øvrige personale på specialafsnittet. Det ville absolut være en fordel for klager at blive på specialafsnittet ift. eleverne. Indklagede gør gældende, at kommunen skal frifindes for klagers påstand. Parterne er enige om, at klager på afskedigelsestidspunktet led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Afskedigelsen af klager var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, idet skolen over en 2-årig periode havde iværksat de hjælpeforanstaltninger, der var mulige for at gøre klager kompetent, egnet og disponibel. På trods heraf var klager ikke i stand til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling. På afskedigelsestidspunktet kunne klager, efter hendes egne oplysninger, maksimalt arbejde 50 % af sin fuldtidsstilling. Skolelederen tog initiativer til en handleplan for klager og til samtaler med en erhvervspsykolog, når klager ønskede dette. Skolelederen havde en tæt dialog med klager. Klager fik lov til at forberede sig hjemme, skolens jobpraktikant fik støttetimer i klagers klasse, så de var to voksne, og klager fik faste gårdvagter i stedet for turnus. Det var både ledelsens og klagers opfattelse, at mentorordningen ikke havde bevirket et positivt resultat. Indklagede bestrider, at det ikke var aftalt, hvilke opgaver og forventninger, der var til klagers mentor. Indklagede kan ikke genkende, at skolelederen skulle have reageret negativt på klagers brug af mentorstøtten. Indklagede bestrider, at timer med 2-lærerordningen ikke tog udgangspunkt i klagers forhold. Antallet af undervisningstimer med 2-lærerordning blev tænkt ind i forhold til at begrænse klagers forberedelsestid, samt aflaste i det hele taget. I de aftalte optrapningsplaner blev der taget hensyn til klagers ønsker i forhold til fag og placering af timer. Klager blev fritaget fra at undervise i 6. klasse, da klager gav udtryk for, at dette var en udfordring. Flytningen af klager til det almene skoleafsnit var et forsøg på at tilpasse arbejdsforholdene i overensstemmelse med klagers skånebehov, og i overensstemmelse med det ønske om flytning, som klagers faglige organisation gav udtryk for. Det var ikke muligt at forflytte klager til et andet specialafsnit. Dette blev undersøgt. Det er korrekt, at der ikke var skemalagt hviletid, men der var indlagt huller i skemaet uden problematisering heraf fra klager. Klager havde således selv mulighed for at indlægge hviletid. På trods af diverse tilpasningsforanstaltninger kunne klager ikke arbejde på fuld tid. I praktikken på skolen i jobcenterregi havde klager otte undervisningstimer og to støttetimer. Det var dette skema, der fungerede for klager. Kommunens jobcenter forsøgte at få bevilliget klager et fleksjob, hvorfor klager skulle i praktik et andet sted. Klager ønskede ikke at gå ned i løn og arbejdstid i forbindelse med konstateringen af, at hun ikke kunne arbejde på fuld tid. Beskæftigelsesdirektivet indebærer ikke en forpligtelse til fortsat ansættelse af en medarbejder, der ikke længere er kompetent, egnet og disponibel. Forskelsbehandlingsloven indebærer ikke, at der skal ske positiv forskelsbehandling af medarbejdere med handicap. Klager var selv med alle tilpasningsforanstaltningerne ikke kompetent, egnet og disponibel i forhold til at varetage de centrale funktioner i sin stilling som lærer. Dette kom også til udtryk i august 2018, hvor klager tilkendegav, at hun maksimalt kunne arbejde 19 timer om ugen, hvoraf de 10 var undervisningstimer. Det ville have været urimelig byrdefuldt fortsat at betale fuld løn til en medarbejder, der alene kunne arbejde 19 timer, og selv hvis dette havde ladet sig gøre, var det tvivlsomt om klager var kompetent, egnet og disponibel. Indklagede fastholdt alene en forventning om, at klager skulle tilbage på fuld tid, fordi klager selv afviste at overgå til en deltidsstilling med deraf følgende lønnedgang. Indklagede udtømte mulighederne for at tilpasse arbejdsforholdene i overensstemmelse med klagers skånebehov. Nærværende sag svarer ikke til Ligebehandlingsnævnets sag i 2017-6810-42946. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Det fremgår af epikrise af 28. juni 2018 fra psykiatrien, at klager lider af ADHD og autismespektrumforstyrrelser (Asperger). Lidelsen medfører, at klager har vanskeligheder inden for kommunikation, socialforståelse og samarbejde. På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sine psykiske lidelser havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager blev afskediget med baggrund i sit sygefravær og de deraf følgende driftsmæssige konsekvenser for skolen, hvor klager arbejdede. Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Tilpasningsforpligtelsen Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. Som følge af udfordrende samarbejde og medfølgende stressbelastning var klager fuldtidssygemeldt fra 4. november 2016 til 30. april 2017, fra 26. januar 2018 til efter sommerferien 2018 og fra 15. oktober 2018 til 13. marts 2019. Klager blev afskediget ved brev af 31. oktober 2018. Indklagede har løbende modtaget lægelige oplysninger mv. om klagers situation, og der er for nævnet ikke tvivl om, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige foranstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling. Klager var som anført ovenfor sygemeldt i lange perioder på grund af udfordrende samarbejde og medfølgende stressbelastning. Indklagede har løbende afprøvet forskellige skånehensyn. Der har været iværksat flere optrapningsplaner, mulighed for at forberede sig hjemme, støttetimer, faste gårdvagter, mentorordning, løbende samtaler med ledelsen, forløb hos erhvervspsykolog, fritagelse for at undervise en bestemt klasse og flytning til skolens almene afsnit. Nævnet lægger til grund, at indklagede undersøgte mulighederne for at omplacere klager til en anden stilling, hvilket ikke var muligt. Det fremgår af referatet fra rundbordssamtalen af 19. september 2018, at klager har oplyst, at hun maksimalt kunne arbejde 50 % af fuldtid svarende til 19 ugentlige arbejdstimer med 10 undervisningstimer pr. uge. Indklagede har oplyst, at kommunen, som følge af klagers arbejdskapacitet, tilbød hende at gå ned i tid fra 37 timer til 19 timer om ugen. Dette afslog klager. Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at indklagede har tilbudt hensigtsmæssige foranstaltninger, der ville kunne afhjælpe de konkrete skånebehov, klager havde på grund af sit handicap. Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a. Ligebehandlingsnævnet vurderer tillige, at indklagede har godtgjort, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i den pågældende fuldtidsstilling. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 2 a, om tilpasning • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-04-10