Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - sagsbehandling
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9225@2021-04-10/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - sagsbehandling
J.nr. 21-2314 En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et forløb hos en myndighed. Det fremgår af klagen, at manden blev diskrimineret af kvinder ansat i myndigheden. Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb i myndigheden var udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven. Manden fik herefter ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et forløb hos den indklagede myndighed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han skulle afsone med fodlænke. I november 2020 tog han telefonisk kontakt til den indklagede myndighed og oplyste, at han ikke kunne holde jul med sin familie, hvis han havde fodlænke på. Den medarbejder hos myndigheden, der tog telefonen, oplyste ifølge klager, at hans sag lå ”i bunken”. Klager sagde herefter følgende til medarbejderen hos myndigheden: ”Nu er det ikke så ondskabsfuldt, at I giver mig lænken på i december, så jeg ikke kan holde jul med min familie. Så bliver jeg også ondskabsfuld. ” Herefter afbrød medarbejderen telefonsamtalen med klager. Klager har oplyst, at medarbejderen gik til sin leder hos myndigheden. Ti dage senere fik klager et brev om, at han ikke længere kunne afsone med fodlænke, men at han skulle afsone i fængsel, fordi han ikke ville samarbejde. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. januar 2021. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr. Efter indholdet af klagen har Ligebehandlingsnævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede. Sagen er behandlet sammen med to andre klager indgivet af samme klager, jf. sag nr. 20-54483 og 21-2318. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Den medarbejder, klager talte i telefon med, lød som en ung kvinde. Han har talt med en anden medarbejder hos den indklagede myndighed, der ikke synes, at han er truende. Det var den pågældende medarbejder, der havde indstillet ham til af afsone med fodlænke. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Der er ikke i klagen af 6. januar 2021 oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med det beskrevne forløb hos den indklagede myndighed har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde