Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9243@2021-04-17/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0570

Ikke kritik af kritisk kommentar om ledelsen i konkursramt selskab Jyllands-Posten bragte i oktober 2020 en artikelserie, som omtalte følgerne af flere forsikringsselskabers konkurs. Det fremgik af artikelserien, at forsikringsselskabernes konkurser havde medført store tab, som grundet den nuværende lovgivning risikerer i sidste ende at skulle dækkes af private, danske forsikringstagere. I artikelserien rettede flere kilder kritik mod ledelsen af navnlig ét konkursramt forsikringsselskab. Det fremgik også, at kurator havde indstillet tre af dette forsikringsselskabs bestyrelsesmedlemmer til at blive idømt konkurskarantæne. Artikelserien blev efterfulgt af en kommentar fra Jyllands-Postens chefredaktør, som udtalte sig kritisk om det pågældende forsikringsselskabs ledelse og om den nuværende lovgivning på området. Ét af bestyrelsesmedlemmerne fra det konkursramte forsikringsselskab klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i chefredaktørens kommentar havde bragt ukorrekte oplysninger og nedsættende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i kommentaren havde dækning i den forudgående artikelserie, som personen ikke havde klaget over. Da kommentaren samtidig ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler og debatindlæg, udtalte nævnet ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over kommentaren ” Derfor belønner vi inkompetent ledelse i den danske finanssektor” , som blev bragt den 22. oktober 2020 på netavisen finans.dk og den 24. oktober 2020 i Jyllands-Postens trykte avis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at kommentaren indeholder ukorrekte oplysninger, og at den udgør et angreb på hans personlige anseelse. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen I perioden fra den 19. oktober 2020 til den 22. oktober 2020 bragte Jyllands-Posten en artikelserie, som omtalte det tab, Garantifonden for Skadesforsikring risikerer at lide som følge af forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s [Herefter [Forsikringsselskab 1], Pressenævnet ] og andre forsikringsselskabers konkurs. Den 19. oktober 2020 bragte Jyllands-Posten artiklen ”Forsikringskrak efterlader milliardregning til danske forsikringstagere” . Af artiklen fremgik blandt andet: ”Oprydningen efter konkurserne i de to danske forsikringsselskaber [Forsikringsselskab 2] og [Forsikringsselskab 1] kommer til at koste milliarder af kroner. De to forsikringsselskaber gik konkurs i 2018 efter mislykkede forsøg på at indtage forsikringsmarkederne i udlandet, men det bliver alle danskere med en forsikring, der kommer til at betale regningen. Det forklarer [Sekretariatschefen], sekretariatschef for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. »Det er de danske forsikringstagere, der de næste mange år kommer til at betale regningen for disse selskabers udenlandske eventyr,« siger han. […] Men det er et stort arbejde at rydde op efter [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 2], som begge var karakteriserede ved at have base i Danmark, men kun en meget lille dansk kundegruppe. Hovedparten af deres forretninger lå uden for landets grænser, hvor de to selskaber havde mere end 1 mio. kunder i 10-12 lande. Derfor ender regningen også i milliardklassen. 3,5 mia. kr. hensat »Ved udgangen af sidste år havde vi hensat ca. 3,5 mia. kr. til oprydningen,« siger [Sekretariatschefen], der dog håber, at omstødelsessager og lignende kan nedbringe regningen til under 2 mia. kr. »Men der kan gå 10 år, før vi ved, hvad prisen endeligt bliver,« siger han. […] Kritik af modellen […] Både [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 2] gik konkurs efter et langvarigt forløb, hvor Finanstilsynet gav flere påbud og stillede krav om yderligere hensættelser. Finanstilsynet bebuder, at man fremover vil se med skepsis på forretningsmodeller, der som [Forsikringsselskab 2] og [Forsikringsselskab 1] går efter at indtage udenlandske markeder med stor vækst og lave priser. […]” Samme dag bragte Jyllands-Posten endvidere artiklen ” »Det ser ud til, at de har underbudt markederne i udlandet og skabt en stærk vækst«” . Heraf fremgik blandt andet: ”Efter fejlslagne udlandsekspansioner er to danskbaserede forsikringsselskaber gået konkurs og har efterladt en milliardregning, der skal betales af alle de danskere, som har en privatforsikring. […] Det var herfra, at to kolleger brød ud og stillede sig i spidsen for hvert sit nye forsikringsselskab - [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 3]. I grundsubstansen har selskaberne stået for nogenlunde samme forretningsmodel: base i Danmark, men kun med meget lille dansk kundegruppe. Til gengæld har selskaberne haft stor vækst i udlandet via salg gennem agenter, der solgte forsikringsselskabernes produkter. Fond dækkede i udlandet […] [Sekretariatschefen] er sekretariatschef i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der har hensat 3,5 mia. kr. til oprydningen efter konkurserne i [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 2]. Ifølge ham har selve forretningsmodellen hos de to selskaber været uholdbar. »Det ser ud til, at de har underbudt markederne i udlandet og skabt en stærk vækst. Det betyder, at indtægterne i begyndelsen kommer meget hurtigere end udgifterne. Og så længe væksten er stærkere end udgifterne, er der ingen problemer. Problemet kommer til gengæld, efterhånden som kunderne begynder at kræve erstatninger,« siger han. […] Finanstilsynet holder øje Udfordringen for et forsikringsselskab er at forudse, hvor mange penge der skal lægges til side til at betale erstatninger i fremtiden, de såkaldte hensættelser. Det regnestykke holder Finanstilsynet et skarpt øje med, fordi det er afgørende for, om forsikringsselskabets forretning er levedygtig. […] Succes for et forsikringsselskab bunder nemlig i erfaringer og historik, som giver en god base for at lave statistiske vurderinger af fremtidige forpligtelser. Det var det, der gik galt i både [Forsikringsselskab 2] og [Forsikringsselskab 1]. De havde ingen erfaringer at bygge på, og de gjorde det svært for sig selv at ramme rigtigt, fordi de bredte sig over mange produkter i en række forskellige lande, siger [Direktør A] [Direktør for Finanstilsynet, Pressenævnet ]. »Det viser sig ofte, at der er en grund til, at priserne på markederne er, som de er, og ingen af dem, der har været længe på markederne, har fundet ud af at skrue det sammen på en anden måde,« siger [Direktør A] og fortsætter: »Vi må konstatere, at man i disse selskaber ikke har haft kompetencerne til at ekspandere i udlandet - i hvert fald ikke i en grad, hvor forretningen kunne stå distancen.«. […] Sagerne har dog givet grund til selvransagelse i Finanstilsynet, og [Direktør A] bebuder, at man fremadrettet vil se med skepsis på forsikringsselskaber med lignende forretningsmodeller. Simpelthen fordi det »har vist sig at give anledning til mange problemer.« Er det så også en erkendelse af, at Finanstilsynet ikke gjorde nok dengang? »Det ville i hvert fald være tosset ikke at se på, om vi kunne lære noget af det. Der er en ret til at etablere sig og en ret til at komme med sine forretningsplaner, som vi selvfølgelig kan udfordre, men før der er evidens for, at det er ved at køre af sporet, er det svært for os at gøre ret meget. Det tror jeg ville få nogle til at rejse spørgsmål ved vores hjemmel,« siger [Direktør A]. ” Den 20. oktober 2020 bragte Jyllands-Posten artiklen ”Tidligere ledelse risikerer konkurskarantæne efter milliardkrak” , hvoraf følgende blandt andet fremgik: ”De danske forsikringskunder ender med en milliardregning for konkursen i forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1], som op til kollapset blev drevet så uforsvarligt, at den tidligere topchef og to bestyrelsesmedlemmer skal idømmes konkurskarantæne. […] I en detaljeret indstilling til Sø- og Handelsretten, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, argumenterer [Kuratoren] for, at den tidligere adm. direktør [Direktør B], den tidligere næstformand [Næstformanden] og det tidligere menige bestyrelsesmedlem [Klager], som var likvidator i [Forsikringsselskab 1], skal idømmes konkurskarantæne. »Groft uforsvarligt« Ifølge [Kuratoren]s indstilling til retten har de »udvist groft uforsvarlig forretningsførelse«, som har påført [Forsikringsselskab 1] betydelige tab. […] Sø- og Handelsretten har endnu ikke behandlet anmodningen om konkurskarantæne, som blev indgivet den 16. oktober sidste år. […] Hans tidligere bestyrelseskollega [Klager] forstår ikke [Kuratoren]s indstilling. »Det er jeg uforstående over for, for jeg har alene været et menigt medlem af bestyrelsen og alene været involveret i bestyrelsens kollektive beslutninger,« siger [Klager]. […]” Under artiklen var der indsat et billede af [Klager] med billedteksten ”[Klager] var bestyrelsesmedlem i [Forsikringsselskab 1] og ejer [Selskab 2]”. På samme dobbeltside i avisen bragte Jyllands-Posten artiklen ”Kurator jagter oplysninger om forsikringskrak i skattelyet Guernsey” . Heraf fremgik blandt andet: ”Planen var at skabe et dansk forsikringsselskab, som kunne intensivere konkurrencen og give danskerne billigere forsikringer. Knap 20 velhavere fra Danmark, resten af Skandinavien og Storbritannien skød et millionbeløb i projektet, som [Næstformanden] sammenligner med en kapitalfond. Han var rådgiver for – og minoritetsaktionær i – [Koncernen], der var navnet på den koncernstruktur, som i 2017 købte forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]. Det var udset som en afgørende byggesten for at få projektet op at køre, men sådan kom det langtfra til at gå. […] [Kuratoren] og hans team har indtil videre brugt mere end 13.000 arbejdstimer på at afvikle boet. En del af arbejdet har bestået i at kortlægge, om værdier uretmæssigt er ført ud af [Forsikringsselskab 1] op til konkursen. De foreløbige undersøgelser tyder på, at ejerkredsen via koncernforbundne selskaber er blevet begunstiget, påpeger [Kuratoren]. »Der er tale om store beløb,« siger han. Hans arbejde er ikke blevet nemmere af, at dele af den koncernstruktur, som [Forsikringsselskab 1] var en del af, hører hjemme i skattelyet Guernsey i Den Engelske Kanal, hvor det er muligt at hemmeligholde identiteten på ejerne af et selskab. Et af de selskaber, hvis ejerkreds er skjult, hedder [Selskab 1]. 10 måneder før konkursen blev der foretaget en række transaktioner mellem [Forsikringsselskab 1] og [Selskab 1]. [Kuratoren] har haft svært ved at afklare, hvem der reelt ejer [Selskab 1] og andre selskaber i [Koncernen], som [Forsikringsselskab 1] var en del af. Men han har bl.a. ud fra oplysninger fra tidligere ansatte i [Forsikringsselskab 1] en formodning om, at [Næstformanden] er ejeren. Han har også i mindst et tilfælde i 2018 underskrevet en aftale med [Forsikringsselskab 1] på vegne af [Selskab 1], oplyser [Kuratoren]. [Næstformanden] var næstformand i [Forsikringsselskab 1] og var med til at etablere den koncernstruktur under navnet [Koncernen], som købte [Forsikringsselskab 1]. Afviser ejerskab Ifølge [Kuratoren] har transaktionerne op til konkursen begunstiget [Selskab 1] med 25,8 mio. kr., som dermed er endt som et tab for [Forsikringsselskab 1]. [Næstformanden] afviser dog, at han på noget tidspunkt har været den reelle ejer af [Selskab 1]. »Jeg er bekendt med, at [Kuratoren] formoder, at jeg er reel ejer af [Selskab 1]. At dette ikke er tilfældet, er [Kuratoren] blevet orienteret om af vores advokater for mere end seks måneder siden,« oplyser han. I det hele taget afviser han, at der er ført midler ud af [Forsikringsselskab 1], mens [Koncernen] ejede selskabet. Transaktionerne med [Selskab 1] er blot en del af de transaktioner, som ifølge [Kuratoren] ikke forretningsmæssigt giver mening. Der har også været transaktioner med aktier i et forsikringsagentur, som ifølge kuratoren har påført [Forsikringsselskab 1] et tab på mindst 30,4 mio. kr. En af de transaktioner har været med selskabet [Selskab 2], som [Forsikringsselskab 1]s tidligere bestyrelsesmedlem [Klager] ejer 100 pct. [Kuratoren] har indledt en stribe sager om at få omstødt dispositioner foretaget op til konkursen. Det er ulovligt for forsikringsselskaber at indgå forretninger med et andet selskab i samme koncern uden Finanstilsynets godkendelse. Den regel har ledelsen i [Forsikringsselskab 1] ifølge [Kuratoren] forbrudt sig imod. Som en konsekvens af forløbet op til [Forsikringsselskab 1]s konkurs mener [Kuratoren], at [Næstformanden] og to andre medlemmer af [Forsikringsselskab 1]s tidligere ledelse – adm. direktør [Direktør B] og bestyrelsesmedlem og likvidator [Klager] – ikke skal have lov til at stå i spidsen for virksomheder, hvor andre risikerer at ende med en regning. Han vil have dem idømt konkurskarantæne. »Vi vinder« […] De tre forretningsmænd afviser, at der er grundlag for at idømme dem konkurskarantæne, og [Næstformanden] er i det hele taget lodret uenig i [Kuratoren]s syn på, hvad der skete i [Forsikringsselskab 1] op til konkursen. »Vi vinder naturligvis alle sagerne. Vi har afvist alle krav, for de har ingen substans. [Kuratoren] og [Sekretariatschefen] (direktør for Garantifonden for skadesforsikringselskaber, red.) prøver at få det til at se enormt mistænkeligt ud. Det er komplekst, men der er intet mistænkeligt,« siger han. Han forventer, at forsøget på at få ham idømt konkurskarantæne falder til jorden, fordi det ifølge ham hviler på et tyndt og udokumenteret grundlag. […] [Næstformanden] forklarer de mange transaktioner op til konkursen med, at ledelsen forsøgte at redde selskabet, der var i alvorlige økonomiske problemer. »Vi har prøvet at optimere værdien af aktiverne eller minimere tabet. Det er klart, at når man kigger ind udefra, kan det se kaotisk ud. Men internt har det været led i en løbende restruktureringsplan. Man arbejder på et flydende grundlag, når man er i en fase med en rekonstruktion, og der er en masse usikkerheder. Men beslutninger skal træffes,« siger [Næstformanden]. Han forklarer, at ledelsen efter opkøbet af [Forsikringsselskab 1] var i gang med at frasælge de udenlandske kunder, som udgjorde langt størstedelen af kundegruppen. Ifølge ham blev den udenlandske forretning reduceret med ca. 75 pct. under [Koncernen]s ledelse. Derefter skulle den tilbageværende danske forretning vokse, og efter nogle år ville ejerkredsen sælge selskabet igen, forklarer [Næstformanden]. Men planerne blev overhalet af virkeligheden. »[Forsikringsselskab 1] udviklede sig slet ikke, som vi havde antaget. Der kom hele tiden dårlige nyheder, og det væltede ind med gamle tab, der ikke var kommet frem. Det gjorde restruktureringen dybere. Vi arbejdede hårdere og hårdere, « siger [Næstformanden]. Konkurs i 2018 Sidst i 2018 gik [Forsikringsselskab 1] i likvidation og en måned senere konkurs. Mens de danske forsikringstagere via garantifonden ser ud til at ende med en milliardregning, har ejerkredsen bag [Koncernen] tabt et lille trecifret millionbeløb på deres forsikringseventyr. Men for den tidligere ledelse kan nedturen blive værre endnu. [Kuratoren] er stadig i gang med at undersøge, om den i hans optik har begået strafbare handlinger op til konkursen. »I [Forsikringsselskab 1] er vi ikke færdige med at vurdere de dispositioner, som ledelsen foretog. Det er oplagt, at der er omstødelige dispositioner, men om det går videre end det, er vi ikke færdige med at vurdere, « siger han. […]” Den 21. oktober 2020 fortsatte Jyllands-Postens artikelserie med artiklerne ”Kammeradvokat tjener formue på konkurser i forsikringsselskaber” , ”Det skal være billigere at rydde op efter forsikringskrak” og ”Derfor kan nye beføjelser mindske regningen for forsikringskonkurser” . Den påklagede kommentar Jyllands-Posten bragte den 22. oktober 2020 kommentaren ” Derfor belønner vi inkompetent ledelse i den danske finanssektor ” på netavisen finans.dk og den 24. oktober 2020 i Jyllands-Postens trykte avis. Kommentaren, der fortsat er tilgængelig på finans.dk bag betalingsmur, har følgende underrubrik: ”Utidssvarende regler fører nu til, at uskyldige danske forsikringstagere hænger på milliardregningen for forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s spektakulære konkurs. ” Af kommentaren fremgår herefter: ”Det lyder som en bananstat. Men det er faktisk i Danmark, at samtlige husstande, der har tegnet en form for skadeforsikring, i de kommende år skal betale hovedparten af den milliardregning, som en stribe velhavere i skattely har efterladt ved at drive deres forsikringsselskab [Forsikringsselskab 1] direkte i konkurs. Det er forkert. Det er krænkende for retsfølelsen. Det skyldes alene, at alle involverede fra forsikringsbranchen over Garantifonden for Skadeforsikring til Finanstilsynet og især lovgiverne har sovet i timen. Og det skal fikses. Nu. Vi har igennem den seneste uge fortalt den hårrejsende historie om [Forsikringsselskab 1]s fald. Det efterlader kunderne i alle andre danske skadeforsikringsselskaber med en regning på op imod 2 mia. kr. Og [Forsikringsselskab 1]s ejere? Ja, de slipper med et tab på en lille brøkdel af den regning, de sender videre til det samfund, som de åbenbart ikke har anstrengt sig overvældende for at bidrage til over skattebilletten. Forhistorien er, at [Forsikringsselskab 1] i 2017 blev overtaget af en kreds af formuende private. Ejerskabet blev strikket sammen i en model, hvor hovedparten af sporene ender i skattely på den britiske kanalø Guernsey. De dengang nye ejere havde store planer for deres forsikringsselskab. [Forsikringsselskab 1] skulle fortsat vokse aggressivt for få år senere at blive skudt af til højstbydende. Planen slog fejl. Mildt sagt. Men det begyndte lovende. I kraft af aftaler med lokale forsikringsagenter i 11 europæiske lande solgte [Forsikringsselskab 1] forsikringer i hele Europa til lave priser. Flere end 1 mio. kunder kom i folden, og selskabets præmieindtægter boomede. Problemet er blot, at forsikringsselskaber jo udbyder en tjeneste, som på et senere tidspunkt udløser betydelige udgifter. Nemlig når kunderne begynder at anmelde skader og kræve erstatninger udbetalt. Den side af sagen havde [Forsikringsselskab 1]-cheferne tilsyneladende enten ikke de fornødne kompetencer eller vilje til at håndtere. I hvert fald kunne Finanstilsynet ved sin inspektion i [Forsikringsselskab 1] i efteråret 2018 konstatere, at selskabet havde hensat svimlende 710 mio. kr. for lidt til at dække sine forpligtelser og opfylde lovens krav. Da inspektionen var slut, havde tilsynet udstedt ikke færre end 14 konkrete påbud til [Forsikringsselskab 1] om prompte at rette op på forhold, der havde det til fælles, at de havde fået selskabet til at tage sig væsentligt mere solidt ud i offentligheden, end det i virkeligheden var. To måneder senere blev [Forsikringsselskab 1] erklæret konkurs. Siden har kurator [Kuratoren] indstillet, at selskabets tidligere topchef og to bestyrelsesmedlemmer idømmes konkurskarantæne for »groft uansvarlig forretningsførelse«. Han mener desuden, at ejerkredsen bag [Forsikringsselskab 1] inden konkursen nåede at begunstige sig selv med store beløb fra selskabet. Det bestrider ejerne, så de sager vil i de kommende år blive afgjort i retssalene. Men tilbage står, at Garantifonden for Skadesforsikring er konkursboets største kreditor, som i sidste ende altså kommer til at mangle anslået 2 mia. kr. for at få sit tilgodehavende dækket. Da fondens kasse i forvejen er tømt af tidligere konkurser, skal [Forsikringsselskab 1]-regningen betales ved, at branchens overlevende aktører og deres kunder i fællig indbetaler de manglende penge til fonden. Det er unægtelig skræmmende, at hr. og fru Danmark skal feje op efter en samling tilfældige velhaveres elendige forvaltning af et forsikringsselskab, som det store flertal af danskere end ikke har kendt til eksistensen af. Derfor er det glædeligt, at et politisk flertal erklærer sig indstillet på at gøre det billigere at afvikle krakkede forsikringsselskaber. Men det er langtfra nok. Som finanseksperten [Finanseksperten] har påpeget, bør finansielle selskaber, der drives efter ekstremt risikobetonede forretningsmodeller, naturligvis betale en højere ”forsikringspræmie” end veldrevne, solide selskaber i form af et markant forhøjet bidrag til Garantifonden, længe inden de er sejlet ud over konkursens rand. Det er som bekendt ikke ulovligt at være inkompetent. Men vi kan i det mindste sørge for, at kompetente, hårdtarbejdende danskere ikke skal bruge milliarder af kroner på at feje op, når elendig ledelse i finanssektorens tvivlsomme hjørner får hårdt gearede foretagender til at gå ned i flammer. ” Kommentaren er i netudgaven under underrubrikken markeret med ordet ”DEBAT”. I den trykte udgave af kommentaren fremgik nederst et billede af skribenten, som var omkranset af kommentarens tekst. Til højre for billedet af skribenten fremgik med rød, fed skrift i versaler ordet ”KOMMENTAR” og herunder med mindre, sorte bogstaver navn og titel på skribenten, [Chefredaktøren], som er chefredaktør på Jyllands-Posten. Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af et udkast til en artikel, som han har oplyst skulle bringes som led i Jyllands-Postens artikelserie om forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]. Af artiklen, der efter det oplyste ikke er blevet offentliggjort, fremgår: ”Inden forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1] gik konkurs, forsøgte ledelsen at reducere balancen og risikoen i selskabet ved at overdrage kunder og forsikringsrisiko til andre selskaber. En forhåndsaftale om at overdrage forsikringsrisiko knyttet til en specifik kundegruppe ([Forsikringsselskab 4], irsk motorforsikring) til det tyske forsikringsselskab [Forsikringsselskab 5] lå klar til gennemførelse, inden [Forsikringsselskab 1] trådte i likvidation, men som likvidator blokerede [Kuratoren] fra Kammeradvokaten for dens gennemførelse. Den blokering kritiserer [Forsikringsselskab 1]s tidligere næstformand [Næstformanden], fordi den ifølge ham ender med at gøre oprydningen efter konkursen langt dyrere end nødvendigt. En opgave, der er lagt i hænderne på [Kuratoren], som blev udpeget som kurator, da [Forsikringsselskab 1] fra at være under likvidation gik konkurs. Aktiver, som [Forsikringsselskab 5] skulle have for at overtage forsikringsrisikoen knyttet til kundegruppen, var ifølge [Næstformanden] markant lavere end det store millionbeløb, som Finanstilsynet krævede, der skulle hensættes til forsikringsrisiko på kunderne, hvis de blev i [Forsikringsselskab 1]. Tilsynets reviderede krav skyldtes, at det ikke mente, at der var lagt nok kapital til side til at dække de forventede fremtidige skadesudbetalinger til kunderne. »Vi fik ikke mulighed for at gennemføre risikooverdragelsen til [Forsikringsselskab 5] fordi [Kuratoren] som likvidator blokerede overførslen. Dermed forblev risikoen på [Forsikringsselskab 1]s balance, og så skulle [Forsikringsselskab 1] leve op til Finanstilsynets reviderede krav til hensættelser, som var i niveauet 700 mio. kroner før genforsikring (brutto), dvs i niveauet 350 mio kr efter genforsikring (netto), og som vi i øvrigt var uenig i. Det er umuligt at hente så meget kapital på så kort tid, og hensættelseskravet og den manglende risikooverdragelse var derfor dødsstødet til [Forsikringsselskab 1],« siger [Næstformanden]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at den påklagede kommentar er i strid med god presseskik og udgør et angreb på hans personlige anseelse, idet den indeholder forkerte oplysninger og subjektive, fordømmende udtryk. [Klager] har oplyst, at han den 24. oktober 2020 for at få personlig og erhvervsmæssig oprejsning anmodede Jyllands-Posten om at bringe en berigtigelse af de urigtige forhold, der fremgår af kommentaren. I strid med god presseskik blev dette afvist af Jyllands-Postens redaktion. [Klager] har henvist til Jyllands-Postens interne presseetiske regler samt de vejledende presseetiske reglers punkt B. 1 om privatlivets fred og punkt C. 5 og C. 6 om retsreportagens omtale af straffesager og identifikation af parter i straffesager. Til Jyllands-Postens bemærkninger under Pressenævnssagen om, at de presseetiske regler ikke gælder, blot fordi man kalder noget for en ”kommentar”, har [Klager] anført, at dette naturligvis ikke gælder i denne sag, hvor den såkaldte ”kommentar” i det hele fremstår som et resumé af den nedenfor omtalte artikelserie. Hele grundlaget for journalistisk objektivitet vil forsvinde, hvis en redaktør efter en seriøs artikelserie beslutter sig for, at sandheden ikke dækker hans subjektive synspunkter, hvorefter han opsummerer disse i en ”kommentar” uden presseetisk konsekvens. Klager har herefter anført, at den påklagede kommentar er konklusionen på tre artikler om forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1] bragt i perioden fra den 20. til den 22. oktober 2020 i Jyllands-Posten. De tre artikler bygger på aktindsigt i tre anmodninger om konkurskarantæne, herunder én mod [Klager], samt interviews med kurator [Kuratoren], Garantifonden for Forsikring, et andet tidligere bestyrelsesmedlem fra [Forsikringsselskab 1] og med [Klager]. I artiklerne får kilderne mulighed for at nuancere de faktiske oplysninger, hvilket givet skyldes, at journalisten var i besiddelse af en lang række informationer og faktiske oplysninger, der tydeligt viser, at [Forsikringsselskab 1]-sagen ikke er sort-hvid. Blandt andet som følge af det vilkårlige i, at kun tre ud af fem bestyrelsesmedlemmer i [Forsikringsselskab 1] er blevet omfattet af konkurskarantæne, mens de tre øvrige bestyrelsesmedlemmer er blevet undersøgt af Finanstilsynet og fundet ”Fit & Proper” netop for deres roller i [Forsikringsselskab 1]s bestyrelse. Dette var journalisten vidende om, ligesom journalisten også var klar over, at kurator bevidst har valgt ikke at anlægge sag mod bestyrelsen for dens virke op mod konkursen. Endelig var journalisten vidende om, at de tidligere ejere og ledelsesmedlemmer i [Forsikringsselskab 1] alene havde denne rolle i 18 måneder, og at stort set alle påbud fra Finanstilsynet, der førte til konkursen, vedrørte forhold forud for disse 18 måneder og dermed de oprindelige stiftere og ejeres virksomhedsdrift. Dette understreges af, at Finanstilsynet godkendte både regnskabet, og dermed grundlaget for de efterfølgende påbud, og overdragelsen i 2017 til de nye ejere. Købet og de 18 måneders ejertid skete således i tillid til Finanstilsynets godkendelser, og ejerskabet var alene kendetegnet ved konstante forsøg på at rekonstruere selskabet. Det sidstnævnte kommer også til udtryk i de tre, ovenfor omtalte, artikler i Jyllands-Posten, mens det er totalt ignoreret i den påklagede kommentar. I den påklagede kommentar er der således mod bedre vidende bragt faktuelt forkerte udsagn, som: ”[Forsikringsselskab 1] skulle fortsat vokse aggressivt for få år senere at blive skudt af til højestbydende. ”, selvom der i artiklen ”Kurator jagter oplysninger om forsikringskrak i skattelyet Guernsey” , bragt den 20. oktober 2020 rettelig fremgår, at ”den udenlandske forretning [blev] reduceret med ca. 75 pct. under [Koncernen]s ledelse. ” . Endvidere fremgår følgende i den påklagede kommentar: ”I kraft af aftaler med lokale forsikringsagenter i 11 europæiske lande solgte [Forsikringsselskab 1] forsikringer i hele Europa til lave priser. Flere end 1 mio. kunder kom i folden, og selskabets præmieindtægter boomede. Problemet er blot, at forsikringsselskaber jo udbyder en tjeneste, som på et senere tidspunkt udløser betydelige udgifter. Nemlig når kunderne begynder at anmelde skader og kræve erstatninger udbetalt. Den side af sagen havde [Forsikringsselskab 1]-cheferne tilsyneladende enten ikke de fornødne kompetencer eller vilje til at håndtere. ” [Klager] har anført, at dette udsagn tillige er faktuelt forkert og bragt mod bedre vidende. Virkeligheden er, at [Forsikringsselskab 1] efter [Koncernen]s overtagelse og i de 18 måneders ejertid, der er fokus på i artiklerne, konstant og aktivt nedbragte antallet af udenlandske forsikringer, ligesom nytegning heraf blev stoppet. Dette er journalisten bag de øvrige artikler vidende om, og ovenstående udsagn er således alene korrekt for tiden forud for overtagelsen i 2017. De nedgørende kommentarer, der navnlig fremgår sidst i udsagnet, er således helt uanstændige og alene egnet til at nedgøre de personer, som er omtalt i de øvrige artikler i Jyllands-Posten. Da den påklagede kommentars præmis efter sigende er at ville støtte en ændring af de eksisterende regler om Garantifonden for Forsikring, er denne perfide tilsværtning unødvendig og i øvrigt skadende for blandt andet [Klager]s fremtidige mulighed for at drive forretning som rådgiver og bestyrelsesmedlem. At den påklagede kommentar primært er et karaktermord, bl.a. på [Klager], fremgår ligeledes i de tre følgende udsagn: ” […] en stribe velhavere i skattely har efterladt ved at drive deres forsikringsselskab [Forsikringsselskab 1] direkte i konkurs. […] Og [Forsikringsselskab 1]s ejere? Ja, de slipper med et tab på en lille brøkdel af den regning, de sender videre til det samfund, som de åbenbart ikke har anstrengt sig overvældende for at bidrage til over skattebilletten. […] Det er som bekendt ikke ulovligt at være inkompetent. Men vi kan i det mindste sørge for, at kompetente, hårdtarbejdende danskere ikke skal bruge milliarder af kroner på at feje op, når elendig ledelse i finanssektorens tvivlsomme hjørner får hårdt gearede foretagende til at gå ned i flammer. ” [Klager] har anført, at udsagnene er faktuelt forkerte, da den direkte årsag til et eventuelt tab i [Forsikringsselskab 1] er, at [Forsikringsselskab 1]s ledelse gennemførte én ud af tre risikoover-dragelsesaftaler, hvorefter kurator efterfølgende blokerede nr. to og undlod at arbejde med nr. tre. Risikooverdragelserne ville have renset [Forsikringsselskab 1]s balance for al risiko relateret til de historisk tegnede udenlandske forsikringer og vist, at en konkurs var unødvendig. Dette blev til fulde dokumenteret over for journalisten bag de øvrige artikler, men dennes artikel herom, som [Klager] har set et udkast til [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], er tydeligvis blevet bremset af redaktionen. Endvidere er kommentarens ”forargelsesvinkel” med omtalen af Guernsey som et skattely og den utilslørede påstand om, at ejerne ikke har betalt skat i Danmark, faktuelt forkert, fremsat mod bedre vidende og uden dokumentation for manglende skattebetalinger. Faktum er, at Guernsey er på EU’s ”hvide liste” og således ikke er et ”skattely”, hvilket Jyllands-Postens journalist er klar over. Kommentaren efterlader ligeledes læseren med det indtryk, at der er sat to streger under et tab i [Forsikringsselskab 1]. Som det fremgår af blandt andet af artiklen ”Kammeradvokat tjener formue på konkurser i forsikringsselskaber” , bragt den 21. oktober 2020, forventer kurator at bruge 10 år på bobehandlingen, hvorfor det først derefter kan opgøres, om der er lidt et tab, og hvad dette tab eventuelt skyldes. Oplysningen herom i den påklagede kommentar er derfor uhæderlig. I øvrigt undlader kommentaren at overveje, om det er rimeligt over for de danske skatteydere, at kurator har faktureret et honorar på 33 millioner kroner eksklusiv moms – en oplysning som også fremgik af artiklen den 20. oktober 2020. [Klager] har herefter anført, at uagtet, at han ikke er nævnt ved navn i den påklagede kommentar, giver kommentaren læseren indtryk af, at han, som ét af de fem bestyrelsesmedlemmer i [Forsikringsselskab 1], har handlet inkompetent og været årsag til et tab for skatteborgere og forsikringstagere. Dette skyldes, at der i den påklagede kommentar er henvist til den forudgående artikelserie, hvor [Klager] er nævnt ved navn, samt kommentarens manglende respekt af, at indstillingen til konkurskarantæne endnu ikke er blevet behandlet af Sø- og Handelsretten. Indstillingen til konkurskarantæne er endnu ikke offentliggjort, og Jyllands-Posten har således alene fået kendskab til [Klager]s identitet via en aktindsigt til retten. Klager har anført, at dette i sig selv burde indskærpe agtpågivenhed i forhold til at nævne navne på de implicerede. Så længe indstillingen til konkurskarantæne ikke er behandlet, burde omtalen heraf ikke formuleres på en måde, så det fremstår som om, at [Klager] er skyldig. Samtidig burde klager ikke være blevet nævnt ved navn, da offentliggørelsen heraf ingen almen interesse har. Den påklagede kommentars overskrift og sproglige vinkling i øvrigt giver læseren indtryk af, at der for det første var tale om en inkompetent ledelse i [Forsikringsselskab 1] og for det andet, at [Klager] er blevet uretmæssigt belønnet herfor. Imidlertid er [Klager], hverken nu eller tidligere, blevet bedømt som værende inkompetent, og ingen, hverken Finanstilsynet eller kurator, har hævdet, at bestyrelsens i øvrigt beskedne honorering var ufortjent. Ved indirekte at offentligøre [Klager]s navn på den måde, som det er sket i den påklagede kommentar, har skribenten og Jyllands-Posten således tilsidesat den beskyttelse mod at krænke [Klager]s privatlivs fred og personlige anseelse, der ligger i de presseetiske regler. Kommentaren har derved sat [Klager] og hans virksomhed i en gabestok, hvilket åbenlyst har en negativ indvirkning på hans mulighed for at få kunder og opgaver. Henset til, at det i den forudgående artikelserie i Jyllands-Posten på ingen måde er dokumentet, at det var inkompetence eller bevidste handlinger, der førte til [Forsikringsselskab 1]s konkurs, er der således ingen klar almen interesse, der kræver offentlig omtale af [Klager]s person, som det er sket i den påklagede kommentar. [Klager] har sammenfattende anført, at chefredaktør [Chefredaktøren] med den påklagede kommentar har begået et karaktermord uden interesse for faktum, hvor [Klager] ikke kommer til orde eller beskrives nuanceret, men i stedet udsættes for en grov overskridelse af hans private sfære uden faktuelt grundlag herfor. Kommentaren er i strid med såvel Jyllands-Postens egne redaktionelle grundpiller som de vejledende regler for god presseskik, idet kommentaren uden saglig eller almen interesse nedgør [Klager], som er identificerbar via den forudgående artikelserie. Det forhold, at Jyllands-Postens forudgående research og artikelserie har afdækket, at der i de faktiske forhold ikke er belæg for den tilsværtning, der fremgår af kommentaren, er en skærpende omstændighed. Det understreger, at den klare almene interesse, der kræves for at kunne retfærdiggøre den type af omtale, som fremgår af den påklagede kommentar, ikke foreligger. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter God presseskik Jyllands-Posten har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen. Jyllands-Posten har indledningsvist bemærket, at klagen angår en redaktionel kommentar, og at der for en sådan gælder andre regler end for reportagen. Reportagen skal være så objektiv som muligt, sædvanligvis udtrykt som den bedst opnåelige version af sandheden, og indeholde faktuel oplysning til læserne, mens kommentaren er udtryk for skribentens personlige holdning – eller for de ledende artiklers vedkommende udtryk for avisens officielle, subjektive holdning. Jyllands-Posten har anført, at reglerne for den objektive reportage, som [Klager] har henvist til i sin klage, derfor naturligvis er irrelevante i denne sammenhæng. I de vejledende regler om god presseskik fremgår det under de grundlæggende synspunkter, at ”Den frie kommentar er en forudsætning for ytringsfriheden” . Endvidere følger det af reglernes punkt A. 5, at ”Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer” . I Jyllands-Postens egne, udvidede, regler for god presseskik hedder det i pkt. 5.1, at ”Jyllands-Posten skelner tydeligt mellem holdninger og avisens journalistik. Vi markerer tydeligt for læseren, hvad der er reportage, og hvad der er kommentar. ” I pkt. 5.4 defineres begreberne: ”Baggrundsartiklen er en sammenkædning af forskellige begivenheder og oplysninger. Analysen er en saglig vurdering Kommentaren er en personlig stillingtagen. ” Jyllands-Posten har hertil anført, at den påklagede kommentar tydeligt er mærket med ordet KOMMENTAR i versaler, ligesom den i sit indhold i et og alt lever op til definitionen om den personlige stillingtagen, som i dette tilfælde er chefredaktør [Chefredaktøren]s. Når personer, foreninger, institutioner, virksomheder m.v. angribes eller kritiseres i en kommentar, tilbydes de af Jyllands-Posten altid at give udtryk for deres synspunkter og modargumenter i avisens spalter. Det er naturligvis også sket i dette tilfælde, men [Klager] har ikke ønsket at benytte sig af den mulighed. I øvrigt er der i kommentaren ikke tale om nogen omtale endsige krænkelse af [Klager]s privatliv. Der er derimod tale om et erhvervsmæssigt anliggende af betydelig offentlig interesse. Allerede af ovennævnte grunde har Jyllands-Posten afvist klagen. Da der i den påklagede kommentar forekommer visse faktuelle oplysninger vedrørende det pågældende forsikringsselskabs ejerkreds og ledelse, herunder omtalt som ”kredsen”, der virker som præmisser for kommentarens konklusioner, har Jyllands-Posten for klarhedens skyld om disse anført følgende: - Udsagnet ”Kredsen drev selskabet direkte i konkurs” Jyllands-Posten har anført, at dette faktum er dokumenteret derved, at selskabet gik konkurs knap to år efter, at de pågældende havde overtaget ejerskabet, ledelsen og det forretningsmæssige ansvar for det. - Udsagnet ”Kredsen slipper fra konkursen med en regning på en brøkdel af det, konkursen koster det øvrige samfund” Jyllands-Posten har anført, at dette udsagn er dokumenteret i de bagvedliggende, ikke indklagede artikler, der via grundig research konkluderer, at konkursen vil koste ejerne et lille trecifret millionbeløb, men Garantifonden for Skadesforsikring mindst 2 mia. kr. - Udsagnet ”Kurator [Kuratoren] har indstillet, at selskabets tidligere topchef og to bestyrelsesmedlemmer idømmes konkurskarantæne for ”groft uansvarlig forretningsførelse. Han mener desuden, at ejerkredsen bag [Forsikringsselskab 1] inden konkursen nåede at begunstige sig selv med store beløb fra selskabet. Det bestrider ejerne, så de sager vil i de kommende år blive afgjort i retssalene. ” Jyllands-Posten har anført, at denne sagsfremstilling ubestrideligt er faktuelt korrekt. [Klager]s generelle holdning til domstolenes brug af konkurskarantæne eller hans uenighed i kurators vurdering – som kommentaren i øvrigt loyalt refererer – rokker ikke ved den kendsgerning. Jyllands-Posten har herefter anført, at [Klager] i sin klage har fremført flere usande påstande, hvoraf avisen har bemærket følgende til en enkelt af dem: Ifølge [Klager] vedrørte Finanstilsynets påbud de oprindelige stifteres virksomhedsdrift og ikke den drift, som klager og den øvrige ledelse i [Forsikringsselskab 1] havde ansvaret for. Dette er faktuelt forkert. Finanstilsynets påbud vedrørte aktuelle forhold, afdækket af tilsynet i en inspektion i august-oktober 2018. Da havde den ledelseskreds, som [Klager] er en del af, i halvandet år haft det fulde ansvar for selskabets drift og dermed for, at selskabet overholdt lovens krav. Dette ansvar kan ikke lægges på en tidligere og for længst fratrådt ledelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Kompetence [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten ikke har levet op til sine egne etiske retningslinjer. Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om Jyllands-Postens egne etiske retningslinjer er overholdt. Dette forhold behandles derfor ikke. God presseskik [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt ukorrekte oplysninger og nedsættende udsagn, der krænker hans privatliv og udgør et angreb på hans personlige anseelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s konkurs blev omtalt i en række artikler i Jyllands-Posten, bragt i perioden fra den 19. til den 22. oktober 2020, som omhandlede det tab, Garantifonden for Skadeforsikring risikerer at lide som følge af denne og andre forsikringsselskabers konkurser. Pressenævnet har fra [Klager] alene modtaget en klage over kommentaren ”Derfor belønner vi inkompetent ledelse i den danske finanssektor” bragt den 22. oktober 2020 på netavisen Finans.dk og i Jyllands-Postens trykte avis den 24. oktober 2020. Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale, at en offentlig garantifond risikerer at skulle dække et tab på 2 mia. kroner som følge af et forsikringsselskabs konkurs, samt at private forsikringstagere kan blive tvunget til at være med til at dække tabet. Det samme gør sig gældende i forhold til oplysningen om, at kurator har indstillet direktøren samt to af forsikringsselskabets bestyrelsesmedlemmer til at blive idømt konkurskarantæne. [Klager] er ikke nævnt ved navn i den påklagede kommentar, men han har selv udtalt sig om indstillingen til konkurskarantæne i artiklen ”Tidligere ledelse risikerer konkurskarantæne efter milliardkrak” , som blev bragt i Jyllands-Posten den 20. oktober 2020. Da oplysningerne herom således allerede var offentlige på tidspunktet for kommentarens offentliggørelse, og i øvrigt angår erhvervsmæssige forhold, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at [Klager]s privatliv skulle være krænket ved, at Jyllands-Posten indirekte har omtalt ham i kommentaren. Nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har klaget over en række udsagn i den påklagede kommentar, som han har anført er faktuelt forkerte, hvorfor kommentarens grove sprogbrug er unødvendigt nedgørende. Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Den påklagede kommentar fremgår i netudgaven under bjælken ”DEBAT”, mens der i den trykte udgave nederst fremgik et billede af skribenten, som var omkranset af kommentarens tekst. Til højre for billedet af skribenten fremgik med rød, fed skrift i versaler ordet ”KOMMENTAR” og herunder med mindre, sorte bogstaver navn og titel på skribenten, som er chefredaktør på Jyllands-Posten. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en kommentar. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog. [Klager] har klaget over følgende udsagn vedrørende baggrunden for [Forsikringsselskab 1]s konkurs: ” […] en stribe velhavere i skattely har efterladt ved at drive deres forsikringsselskab [Forsikringsselskab 1] direkte i konkurs. […] [Forsikringsselskab 1] skulle fortsat vokse aggressivt for få år senere at blive skudt af til højestbydende. […] I kraft af aftaler med lokale forsikringsagenter i 11 europæiske lande solgte [Forsikringsselskab 1] forsikringer i hele Europa til lave priser. Flere end 1 mio. kunder kom i folden, og selskabets præmieindtægter boomede. Problemet er blot, at forsikringsselskaber jo udbyder en tjeneste, som på et senere tidspunkt udløser betydelige udgifter. Nemlig når kunderne begynder at anmelde skader og kræve erstatninger udbetalt. Den side af sagen havde [Forsikringsselskab 1]-cheferne tilsyneladende enten ikke de fornødne kompetencer eller vilje til at håndtere. […] Det er som bekendt ikke ulovligt at være inkompetent. Men vi kan i det mindste sørge for, at kompetente, hårdtarbejdende danskere ikke skal bruge milliarder af kroner på at feje op, når elendig ledelse i finanssektorens tvivlsomme hjørner får hårdt gearede foretagende til at gå ned i flammer. ” Pressenævnet skal hertil indledningsvist bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmål vedrørende forholdene omkring forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s konkurs. Som anført ovenfor bragte Jyllands-Posten i perioden fra den 19. til den 21. oktober 2020 en artikelserie vedrørende de tab, som Garantifonden for Skadesforsikring må dække som følge af visse forsikringsselskabers, herunder [Forsikringsselskab 1]s, konkurs. Indholdet af disse artikler er ikke blevet bestridt af [Klager] under Pressenævnssagen. Pressenævnet finder, at den påklagede kommentar klart fremstår som et indlæg, hvori chefredaktør [Chefredaktøren] tilkendegiver sin personlige holdning til forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s forretningsførelse frem mod selskabets konkurs, samt en ifølge skribenten mangelfuld lovgivning vedrørende dækning af skadeforsikringsselskabers konkurs. Som anført finder nævnet, at emnet er af offentlig interesse, ligesom at emnet tidligere havde været omtalt i en række artikler bragt af Jyllands-Posten. Baggrunden for forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s konkurs er blandt andet omtalt i artiklen ”Forsikringskrak efterlader milliardregning til danske forsikringstagere” , bragt den 19. oktober 2020, hvoraf det fremgik, at: ”[…] det er et stort arbejde at rydde op efter [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 2], som begge var karakteriserede ved at have base i Danmark, men kun en meget lille dansk kundegruppe. Hovedparten af deres forretninger lå uden for landets grænser, hvor de to selskaber havde mere end 1 mio. kunder i 10-12 lande. Derfor ender regningen også i milliardklassen. ” I artiklen ” »Det ser ud til, at de har underbudt markederne i udlandet og skabt en stærk vækst«” fremgik endvidere blandt andet følgende udsagn: ”[Sekretariatschefen] er sekretariatschef i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der har hensat 3,5 mia. kr. til oprydningen efter konkurserne i [Forsikringsselskab 1] og [Forsikringsselskab 2]. Ifølge ham har selve forretningsmodellen hos de to selskaber været uholdbar. »Det ser ud til, at de har underbudt markederne i udlandet og skabt en stærk vækst. Det betyder, at indtægterne i begyndelsen kommer meget hurtigere end udgifterne. Og så længe væksten er stærkere end udgifterne, er der ingen problemer. Problemet kommer til gengæld, efterhånden som kunderne begynder at kræve erstatninger,« siger han. ”, ligesom direktør for Finanstilsynet, [Direktør A], udtalte: ”Finanstilsynet holder øje Udfordringen for et forsikringsselskab er at forudse, hvor mange penge der skal lægges til side til at betale erstatninger i fremtiden, de såkaldte hensættelser. Det regnestykke holder Finanstilsynet et skarpt øje med, fordi det er afgørende for, om forsikringsselskabets forretning er levedygtig. […] Succes for et forsikringsselskab bunder nemlig i erfaringer og historik, som giver en god base for at lave statistiske vurderinger af fremtidige forpligtelser. Det var det, der gik galt i både [Forsikringsselskab 2] og [Forsikringsselskab 1]. De havde ingen erfaringer at bygge på, og de gjorde det svært for sig selv at ramme rigtigt, fordi de bredte sig over mange produkter i en række forskellige lande, siger [Direktør A]. »Det viser sig ofte, at der er en grund til, at priserne på markederne er, som de er, og ingen af dem, der har været længe på markederne, har fundet ud af at skrue det sammen på en anden måde,« siger [Direktør A] og fortsætter: »Vi må konstatere, at man i disse selskaber ikke har haft kompetencerne til at ekspandere i udlandet - i hvert fald ikke i en grad, hvor forretningen kunne stå distancen.«. ” Endvidere har den tidligere næstformand for bestyrelsen for [Forsikringsselskab 1], [Næstformanden], i artiklen ”Kurator jagter oplysninger om forsikringskrak i skattelyet Guernsey”, bragt den 20. oktober 2020, udtalt følgende om tiden op til konkursen: ”Han [[Næstformanden], Pressenævnet ] forklarer, at ledelsen efter opkøbet af [Forsikringsselskab 1] var i gang med at frasælge de udenlandske kunder, som udgjorde langt størstedelen af kundegruppen. Ifølge ham blev den udenlandske forretning reduceret med ca. 75 pct. under [Koncernen]s ledelse. Derefter skulle den tilbageværende danske forretning vokse, og efter nogle år ville ejerkredsen sælge selskabet igen, forklarer [Næstformanden]. ” Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn vedrørende tiden op til forsikringsselskabet [Forsikringsselskab 1]s konkurs har dækning i de oplysninger og udsagn, der fremgår af den forudgående artikelserie i Jyllands-Posten, der, som anført ovenfor, ikke er bestridt af [Klager]. Nævnet finder endvidere, at udsagnenes formulering ikke overskrider de videre rammer for frisprog, der indrømmes i kommentarer, og nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har også klaget over, at det i kommentaren fremstår som uomtvistet, at tabet efter [Forsikringsselskab 1]s konkurs bliver på 2 mia. kroner, samt følgende udsagn vedrørende følgerne efter konkursen: ”Og [Forsikringsselskab 1]s ejere? Ja, de slipper med et tab på en lille brøkdel af den regning, de sender videre til det samfund, som de åbenbart ikke har anstrengt sig overvældende for at bidrage til over skattebilletten. ” Pressenævnet finder, at det med kommentarens formuleringer, blandt andet i udsagnet ”Det efterlader kunderne i alle andre danske skadeforsikringsselskaber med en regning på op imod 2 mia. kr.” fremgår tilstrækkelig klart, at det endnu ikke er fastslået, at tabet efter konkursen bliver på 2 mia. kroner. Tabet for [Forsikringsselskab 1]s ejere er blandt andet omtalt i artiklen ”Forsikringskrak efterlader milliardregning til danske forsikringstagere” i følgende udsagn: ”Konkurs i 2018 Sidst i 2018 gik [Forsikringsselskab 1] i likvidation og en måned senere konkurs. Mens de danske forsikringstagere via garantifonden ser ud til at ende med en milliardregning, har ejerkredsen bag [Koncernen] tabt et lille trecifret millionbeløb på deres forsikringseventyr. ” På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for kommentarens udsagn vedrørende [Forsikringsselskab 1]s ejeres tab. Nævnet finder samtidig, at formuleringen ikke overskrider de videre rammer for frisprog i kommentarer, og nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 13. april 2021

Versioner

1. 2021-04-17