Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9247@2021-04-17/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0564

Dagbladet Ringkøbing-Skjern får kritik for misvisende overskrift I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” og ” Jagten er gået ind på at finde en ny turistdirektør ”, som blev bragt den 28. september 2020 på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns netavis dbrs.dk og i den trykte udgave, samt et Facebook-opslag, som blev bragt den 28. september 2020 på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns Facebook-side Dagbladet Ringkøbing-Skjern, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over artiklernes vinkling, som giver et ukorrekt indtryk af hende. [Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift er uden dækning. 1 Sagsfremstilling De påklagede artikler Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 28. september 2020 artiklen ” Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns netavis dbrs.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Bestyrelsen i [Foreningen] er gået på jagt efter en ny direktør, der skal sætte sig i den tomme stol efter [Klager]. Hun forlod topjobbet efter blot et halvt år. ” Af artiklen fremgik følgende: ”Ringkøbing-Skjern: De ansøgere, der går videre fra første samtalerunde i processen med at finde en ny direktør til [Foreningen], skal gennem ’en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens. ’ Det fremgår af et jobopslag, der i fuld længde fylder otte A4-sider. I indledningen bliver det slået fast, at der søges efter ’en dygtig direktør til en af de mest betydningsfulde poster inden for dansk turisme. ’ Den kandidat, der ender med at gå hele vejen til chefkontoret hos [Foreningen] med hovedsæde i [Bynavn 1], følger i kølvandet på [Klager]. I slutningen af juni kom det frem, at hun var sygemeldt; og at [Klager] ville vende tilbage efter sommerferien. En måned senere meddelte bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden], at direktøren havde indgået en gensidig aftale om fratrædelse. Dermed blev det et kort visit i Vestjylland for [Klager], der tiltrådte 1. januar 2020. Dengang kom hun direkte fra et job som chefkonsulent hos [Virksomhed 1]. På hendes c.v. stod der blandt andet også, at hun er uddannet cand. mag i medievidenskab og har været sponsorchef i [Virksomhed 2]. Få nuancer til forskel I det nye stillingsopslag, der er udarbejdet af konsulentvirksomheden [Konsulentvirksomheden], bliver det blandt andet påpeget, ’at du som ny direktør bruger opmærksomhed og kræfter på i de første måneder og år at få dig præsenteret overalt i destinationen fra syd til nord og fra vest til øst som den nye, udadvendte og imødekommende destinationsdirektør. ’ I forhold til det jobopslag, der førte til ansættelsen af [Klager], siger bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden], at ’der er nogle få nuancer, der er lidt anderledes’: - Grundlæggende minder det nye opslag om det første. I bund og grund er jobbet det, det er. Men [Konsulentvirksomheden] har gjort meget ud af at beskrive jobbet i dybden - og om det at arbejde i et krydsfelt, siger [Bestyrelsesformanden]. [Foreningen] er en forening, der er skabt via en sammenlægning af foreninger og turismeaktører i de to kommuner [Kommune 1] og [Kommune 2]. Ambitionen er at blive Nordeuropas førende kystferiedestination. Ansøgere, der lægger billet ind på jobbet, skal blandt andet gerne have indsigt og praktisk erfaring med turismeudvikling, ligesom også veludviklede kommunikative kompetencer og god forståelse for nye mediers betydning vægter i den samlede bedømmelse. Åben og udadvendt Af personlige egenskaber er det en fordel at være åben, udadvendt og i besiddelse af en udtalt evne til at kunne tale med alle. Der bliver også lagt vægt på denne egenskab: ’Fornemmelse for, hvad der rører sig, og fornemmelse for, hvornår direktøren skal helt frem på banen eller netop ikke skal. ’ Og dette: ’En evne til at stikke fingeren i jorden, finde ind til det særligt vestjyske og tage den lokale grundtone med i betragtning, når du lægger dine strategier og planer og finder opbakning og støtte. ’ Næstformanden i [Foreningen]s bestyrelse, borgmester i [Kommune 2], [Borgmesteren], forventer, at det nye jobopslag afføder et sted mellem 15 og 30 ansøgninger. Ansættelsesudvalget tæller ni ansigter, der nu afventer udfaldet af ansøgningsfristen, der udløber 21. oktober. Herefter venter der to samtalerunder i [Bynavn 2]. Det er planen, at den ny direktør for [Foreningen] skal tiltræde 1. januar 2021. Den udvalgte bliver ansvarlig for 12 medarbejdere og et driftsbudget på 13,5 millioner kroner. ” Til artiklen er indsat et portrætbillede af [Klager]. Billedet er ledsaget af følgende tekst: ”Det blev et kort visit i Vestjylland for [Klager]. Hun tiltrådte ved årsskiftet topjobbet som direktør for [Foreningen], der netop har indledt jagten på hendes afløser. ” Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 28. september 2020 artiklen ” Jagten er gået ind på at finde en ny turistdirektør ” i den trykte udgave Dagbladet Ringkøbing-Skjern i sektion 1, side 2. Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ” Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” bragt den 28. september 2020 på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns netavis dbrs.dk. Det påklagede Facebook-opslag Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 28. september 2020 et opslag på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns Facebook-side Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Af Facebook-opslaget fremgik følgende: ”Jobopslaget fylder i sin fulde længde otte A4-sider. ” Til Facebook-opslaget var indsat et link til den påklagede artikel ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” bragt den 28. september 2020 på netavisen dbrs.dk. Efter offentliggørelsen Dagblandet Ringkøbing-Skjern ændrede den 28. september 2020 den påklagede onlineartikels overskrift til ”Forgængeren takkede hurtigt af: Jagten er gået ind på at finde en ny turistdirektør - håb om op mod 30 ansøgere” , som samtidig blev rettet i Facebook-opslaget på mediets Facebook-side. Den 29. september 2020 publicerede Dagbladet Ringkøbing-Skjern onlineartiklen på ny i en ny kopi, så den oprindelige tekst ikke længere var søgbar. Dagbladet Ringkøbing-Skjern anmodede herefter den 30. september 2020 Infomedia om at afindeksere den oprindelige version af onlineartiklen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern foretog derudover rettelser i artiklens brødtekst, herunder i artiklens indledning, hvor følgende afsnit blev fjernet: ”Ringkøbing-Skjern: De ansøgere, der går videre fra første samtalerunde i processen med at finde en ny direktør til [Foreningen], skal gennem ’en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens. ’ Det fremgår af et jobopslag, der i fuld længde fylder otte A4-sider. ” Dagbladet Ringkøbing-Skjern tilføjede følgende afsnit i artiklen: ”Ringkøbing-Skjern: Jagten på at finde en ny direktør til [Foreningen] er netop indledt, og der bliver stillet store krav til den rette person. I indledningen til jobopslaget, der i fuld længde fylder otte A4-sider, bliver det slået fast, at der søges efter ’en dygtig direktør til en af de mest betydningsfulde poster inden for dansk turisme. ’” Korrespondance med mediet [Klager] var efter offentliggørelsen af de påklagede artikler og Facebook-opslaget i korrespondance med Dagbladet Ringkøbing-Skjern via SMS og mail. Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen. - SMS-korrespondance Den 29. september 2020 skrev [Klager] følgende til Dagbladet Ringkøbing-Skjern: ”Hej [Chefredaktøren]. Hermed skærmdump fra Infomedia ifølge aftale. Jeg ser som aftalt i telefonen d.d. frem til en tilbagemelding vdr. En undskyldning på tryk og print samt en sletning af artiklen senest i morgen tidlig d. 30. sept. 2020. Mvh [Klager]” Dagbladet Ringkøbing-Skjern svarede følgende: ”Tak, det er modtaget. ” [Klager] skrev herefter: ”Hej [Chefredaktøren], Da jeg ikke hørte fra dig i går morges som aftalt har min advokat rådet mig til, at din tilbagemelding kommer på skrift. Du kan skrive til mig på [Mailadressen] eller her på sms. Han foreslår desuden et alternativ til at slette artiklen, som er fjerne mit billede og al tekst, der vedrører mig – samt en undskyldning for, at Dagbladet RS med artiklen og billedet d. 28. sept. 2020 har sået tvivl om den tidligere turistdirektørs intelligens, CV og indsats i [Foreningen]. Formuleringen skal parterne i så fald blive enige om. Bliver sagens punkter ikke afklaret i indeværende uge, sendes den til Pressenævnet Mvh [Klager]” Dagbladet Ringkøbing-Skjern svarede: ”Hej [Klager]. Jeg ringede to gange og indtalte en besked. ” [Klager] skrev herefter: ”Vi havde en aftale om en tilbagemelding i går morges. Du ringede sidst på dagen i går. Jeg ser frem til dit skriftlige svar” Dagbladet Ringkøbing-Skjern svarede følgende: ”Vi havde en aftale om en tilbagemelding i går. Du er velkommen til at ringe, hvis du vil høre resultatet. ” [Klager] skrev hertil: ”Se min første sms, hvor der står senest svar i morgen tidlig, hvilket du bekræfter i din efterfølgende sms. Jeg ser frem til et skriftligt svar. ” - Mail-korrespondance Den 1. oktober 2020 skrev Dagbladet Ringkøbing-Skjern følgende til [Klager]: ”Kære [Klager] Som jeg ville have fortalt dig, hvis jeg havde kunnet få fat i dig per telefon som aftalt, har vi foretaget følgende vedrørende artiklen: Mandag morgen bliver artiklens oprindelige rubrik, ” Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” ændret til ”Forgængeren takkede hurtigt af: Jagten er gået ind på at finde en ny turistdirektør - håb om op mod 30 ansøgere” Det sker, fordi rubrikken kan tolkes forkert sammenholdt med billedet – og som jeg sagde til dig, da du ringede tirsdag, beklager jeg den første rubrik. Ændringen af rubrikken sker indenfor en time efter første publicering af artiklen. Vi ændrer samtidig på Facebook. Tirsdag publicerer vi artiklen igen i en ny kopi, så den oprindelige tekst ikke længere er google-søgbar, fordi den fremgår af URL’en på den oprindelige artikel. Onsdag beder vi Infomedia rette til i deres systemer. De afindekserer den oprindelige version, så den ikke længere optræder i deres søgninger. Dit ønske om at blive skrevet ud af artiklen om opslaget til stillingen kan jeg ikke imødekomme. Det er relevant information i sammenhængen og indeholder i øvrigt ikke nyt vedrørende din afgang i forhold til tidligere artikler. Med venlig hilsen [Chefredaktøren] Chefredaktør” Den 2. oktober 2020 svarede [Klager] følgende: ”Hej [Chefredaktøren], Dit skriftlige svar er hermed modtaget. Onsdag morgen d. 30. september sad jeg som aftalt ved telefonen og afventede dit svar. Onsdag sidst på eftermiddagen sad jeg i møde og kunne derfor ikke træffes telefonisk. Derfor skrev jeg til dig torsdag morgen kl. 9.50 og bad om skriftlig svar efter rådgivning fra min advokat. Din nu skriftlige beklagelse over sammensætningen af rubrik og billede har desværre ingen værdi, hvis den ikke sendes bredt ud til jeres læsere, og jeg vil derfor gå videre med sagen til Pressenævnet. Generelt har dagblade/nyhedsmedier mandag morgen rigtig mange læsere online i det tidsrum, hvor folk står op og inden de kører på arbejde, hvilket er det tidspunkt, hvor artiklen lå online med den oprindelige rubrik. At artiklen er blevet læst af mange og har fået stor opmærksomhed fremgår også af kommentarerne og delingerne på jeres Facebook, hvor [Facebook-brugeren]s kommentar bl.a. fik 59 likes. Desuden var det den mest læste artikel på dbrs.dk mandag d. 28. sept. Juridisk betyder det, at det æreskrænkende budskab er kommet bredt ud via jeres website og Facebook, hvilket har stor betydning ift. presseetik. Ved at ændre på rubrikken, indrømmer I, at der er begået en stor fejl, men omfanget heraf er langt større end, I vil vedgå. Pkt. 2 og 3 burde være gjort automatisk af jer selv efter I opdagede fejlen mandag morgen, og ikke først modvilligt efter min henvendelse tirsdag d. 29. september, hvor du slet ikke var opmærksom på, at artiklen med original rubrik lå digitalt og var blevet opfanget af mediebureauerne med den oprindelige tekst. Det betyder, at alle i Danmark, der f.eks. har opsat søgeordet ”turisme” har modtaget artiklen med den oprindelige rubrik, hvilket betyder, at hovedparten af turismeerhvervet samt store dele af kultur- og erhvervslivet i Danmark har modtaget den. Det oplever jeg tydeligt, da jeg hele ugen er blevet kimet ned af mit store netværk, da de har set artiklen i deres medieovervågning. Juridisk er artiklen med den oprindelige rubrik ligeledes kommet bredt ud digitalt og via medieovervågningstjenester i hele Danmark. Der findes desuden flere medieovervågningsbureauer end Infomedia f.eks. Meltwater, Retriever, Newsdesk m.fl. Det er således groft krænkende både i overskrift og i artiklen at sætte spørgsmålstegn ved min intelligens, mit CV og indsats i [Foreningen]. Det gør I helt bevidst ved at sætte mig ind i artiklen ift. udvalgte krav i det nye jobopslag. Og det er desværre ikke første gang, at I kommer med bevidste antydninger i forhold til min person. I den tidligere artikel ”Turistdirektør stopper i [Foreningen]. . . ” fejlciterer I bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] for, at ”[Klager] er færdig i [Foreningen]”. I vælger bevidst at skrive ”fortæller” i stedet for ”siger”, for at minimere risikoen for at blive beskyldt for fejlcitering, men læserne opfatter det ens. [Bestyrelsesformanden] har aldrig anvendt vendingen er færdig i jobbet, men derimod henvist til vores fælles fratrædelsesaftale. Jeg blev efterfølgende ringet op af andre medier, der med jer som kilde ville vide, om jeg var blevet fyret, hvilket var resultatet er jeres uetiske journalistik. Jeg reagerer nu, da jeg ønsker at stoppe denne personlige hetz, der går langt ud over god presseetik. Mvh. [Klager]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har indledningsvis oplyst, at hun var turistdirektør for [Foreningen] i en periode på et halvt år. [Klager] blev sygemeldt i juni 2020 og indgik herefter en fælles fratrædelsesaftale i juli 2020 med bestyrelsen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern dækkede i sommeren 2020 [Klager]s fratrædelse af flere omgange (ca. tre artikler), så de påklagede artikler kunne sagtens være skrevet uden at inddrage [Klager] og stadig være relevante. Artiklerne omhandler, at [Foreningen] søger en ny direktør, men halvdelen handler om [Klager] og hendes job- og aftrædelsesforløb. Der intet nyt i artiklernes tekster vedrørende [Klager]s person, og hun er ikke citeret. Det virker som om, at [Klager] er skrevet ind i artiklerne for at skabe konflikt og sensation. I forhold til billedvalget kunne der have været valgt for eksempel et billede fra [Foreningen] eller af bestyrelsesformanden eller borgmesteren, der begge er citeret i artiklen. [Klager] har bemærket, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern tidligere er kommet med grove antydninger i forhold til hendes person. I en artikel ”Turistdirektør stopper i [Foreningen] efter blot et halvt år” , som blev bragt den 28. juli 2020 på netavisen dbrs.dk, fejlciteres bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] for, at ”[Klager] er færdig i [Foreningen]”. Dagbladet Ringkøbing-Skjern valgte bevidst at skrive ”fortæller” i stedet for ”siger”, for dermed at minimere risikoen for at blive beskyldt for fejlcitering, men læserne opfatter det ens. I forbindelse med [Klager]s fratrædelse drøftede hun med bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] den 7. august 2020 netop det citat, og hun sendte artiklen til hende. [Bestyrelsesformanden] fortalte, at hun aldrig har anvendt vendingen ”er færdig i jobbet”, men har derimod henvist til den fælles fratrædelsesaftale. [Klager] blev efterfølgende ringet op af andre medier, der med Dagbladet Ringkøbing-Skjern som kilde ville vide, om hun var blevet fyret, hvilket var resultatet af Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sensationsjournalistik. Samme artikel anvendte desuden et citat fra [Klager], der kom fra en helt anden artikel, hvilket hun også fandt dybt mærkværdigt og uprofessionelt. Med til forhistorien hører desværre også, at [Klager] i sin tid som turistdirektør, hvor hun skulle sammenlægge to tidligere organisationer, desværre måtte afskedige et par medarbejdere. Den ene medarbejder har tidligere været ansat hos Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Det er meget trist, hvis der kunne være en sammenhæng mellem denne lederbeslutning og den mediedækning, som sker af [Klager]s person efterfølgende. [Klager]s familie og hende flyttede på grund af det nye job som turistdirektør fra [Bynavn 3] til [Bynavn 4] i januar 2020, og hun har derfor igen anden forhistorie i forhold til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. [Klager] har aldrig personligt mødt journalisterne eller chefredaktøren ved Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Til gengæld har hun lavet flere interviews med journalisterne pr. telefon og via mail i den periode, hvor hun var ansat i [Foreningen]. [Klager] har stillet sig spørgende over for, om der gælder andre journalistiske kriterier i Vestjylland, end der gør i Østdanmark. [Klager] har aldrig set et seriøst dagblad i Østdanmark skrive om sygdom og afskedigelser, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern har gjort det i hendes tilfælde. Dagbladet Ringkøbing-Skjern hyrede efter offentliggørelsen af [Klager]s fratrædelsesaftale en advokat for at høre, om der var juridisk belæg for at få indsigt i fratrædelsesaftalen, hvilket der selvfølgelig ikke var. Dagbladet Ringkøbing-Skjern valgte alligevel at skrive en artikel om advokatforespørgslen og deres aktive rolle i at undersøge sagen. Det undrer [Klager], at helt almindelige og udbredte ansættelsesretlige forhold i forbindelse med jobskifte ikke bliver respekteret af Dagbladet Ringkøbing-Skjern. [Klager] har reageret nu, da hun ønsker at stoppe den uetiske omtale af hendes person – en omtale, der begynder at ligne en personlige hetz, og som går langt ud over god presseetik. [Klager] har i den forbindelse anmodet Pressenævnet om at give en påtale om uetisk journalistik over for pågældende journalist [Journalisten] og chefredaktør [Chefredaktøren] ved Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Korrekt information [Klager] har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har sat spørgsmålstegn ved hendes faglige evner, CV og indsats i [Foreningen] ved, at oplysningerne om [Klager] og hendes CV samt [Foreningen]s ønsker til den nye turistdirektørprofil er sammensat på en måde, der groft hentyder til, at [Klager] ikke levede op til det, som forventes af den nye direktør. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har således mere end antydet, at [Klager] ikke var åben og udadvendt, at hun ikke kunne tale med alle og ikke havde fornemmelse for, hvad der rørte sig, og hvornår hun skulle på banen eller netop ikke skulle. [Klager] har bemærket, at en professionel journalist, der dagligt arbejder med det danske sprog godt ved, hvordan de påklagede artikler vil blive læst og misforstået. Artiklerne ligger uden for de journalistiske kriterier, som [Klager] har arbejdet med både i [Virksomhed 1], [Virksomhed 3], [Virksomhed 4] mv., og som hun lærte for mange år siden på Danmarks Journalisthøjskole, hvor hun læste et fagspeciale i erhvervsjournalistik. For så vidt angår Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkt i svaret til Pressenævnet om, at et enkelt debatindlæg kan retfærdiggøre endnu en gentagelse af [Klager]s fratrædelse, CV mv. i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, har [Klager] bemærket, at et debatindlæg ikke nødvendigvis er et udtryk for den almene interesse. [Klager] er fra sin tid i [Foreningen] bekendt med, at læserbrevsskribenten [Læserbrevsskribenten] er en tidligere personalechef i [Kommune 1], der siden sin afskedigelse, som sluttede i en retssag, har holdt [Kommune 1] fuldt beskæftiget med diverse klagesager og læserbreve mod kommunen. [Læserbrevsskribenten]s historie er kendt blandt alle, der arbejder med medier og kommunikation i [Kommune 1] og [Kommune 2], og hun er sikker på, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern også kender hans historik. [Klager] har derfor svært ved at se, hvordan de journalistiske kriterier i forhold til artiklen kan retfærdiggøres ud fra en enkelt persons debatindlæg, da han hverken officielt eller uofficielt repræsenterer flere af kommunernes læsere. [Læserbrevsskribenten]s læserbreve er for hans egen regning og er baserede på hans personlige stridslyst mod kommunens aktiviteter. Desuden må man gå ud fra, at [Læserbrevsskribenten] allerede har læst en eller flere af Dagbladet Ringkøbing-Skjerns tre tidligere artikler med samme indhold om [Klager] og hendes person, da han har fulgt alle tiltag i destinationssammenlægningen tæt fra start. Således er [Læserbrevsskribenten]s læserbrev ikke en god begrundelse for ”at genudsende” den del af historien, der vedrører [Klager]. Nyheden om, at der søges en ny turistdirektør, kunne sagtens have stået alene, medmindre Dagbladet Ringkøbing-Skjern har ønsket at genere ”clicks” med den sensationsprægede overskrift og de grove hentydninger i brødteksten. Hvis man læser flere af læsernes reaktioner på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns Facebook-side, så spørger de også, om artiklen har haft til formål at skade turistdirektørens/[Klager]s eftermæle og omdømme. [Klager] har desuden bemærket, at det er kritisabelt, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i svaret til Pressenævnet uden belæg herfor skriver, at [Klager] har været sygemeldt af flere omgange. [Klager] har haft én langtidssygemelding efter en kæmpe arbejdsindsats i sin tid i [Foreningen]. Det er både uetisk og malplaceret at bringe information af denne art ind i klagesagen. Forelæggelse [Klager] har anført, at hun ikke har fået mulighed for at kommentere artiklen. Artiklen indeholder citater fra bestyrelsesformanden [Bestyrelsesformanden] og næstformanden og borgmesteren [Borgmesteren], men det er [Klager] artiklen primært handler om. [Klager] har endvidere anført, at artiklen ikke kan retfærdiggøres ved, at hun har bestridt en højt profileret stilling, der delvist var betalt af offentlige midler. Det er en ret skæv efterrationalisering, idet Dagbladet Ringkøbing-Skjern også skulle skrive om for eksempel interne HR-forhold og/eller sygdom blandt områdets museumsdirektører, direktører inden for idræt, kommunaldirektører mv., hvilket [Klager] ikke har set hverken under eller efter sin tid i Vestjylland. Det er [Klager]s opfattelse, at den slags sager ikke hører under de journalistiske nyhedskriterier og har heller ikke kendskab til den slags artikler om personalejuridiske forhold og sygdom i Østdanmark, når det drejer sig om små private organisationer. I [Klager]s tid som turistdirektør har hun samarbejdet bredt med pressen, herunder TV, radio og printmedier, i sager, der vedrører turisterhvervet. [Foreningen] var ikke en tung C20-virksomhed med tilknyttede presserådgivere og advokater, men et lille kontor med syv fuldtidsansatte og fire løsansatte, der stod i begyndelsen af en sammenlægning. Overskriftens dækning [Klager] har anført, at onlineartiklens oprindelige overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende i forhold til hendes intelligens og uden dækning. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har i deres valg og formulering af overskriften, tekst og billede bevidst sat spørgsmålstegn ved [Klager]s intelligens, CV, faglighed og indsats i [Foreningen]. Omtalen er groft krænkende og den store udbredelse heraf har stor betydning i forhold til [Klager]s omdømme i erhvervslivet og kan også påvirke hendes fremtidige jobmuligheder. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har efter [Klager]s henvendelse til mediet ændret artiklens overskrift og dermed indrømmet, at der er begået en stor fejl, men omfanget heraf er langt større, end mediet vil vedgå. Artiklen blev publiceret om morgenen på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns netavis dbrs.dk og Facebook-side. Generelt har dagblade/nyhedsmedier mandag morgen rigtig mange læsere online i det tidsrum, hvor folk står op, og inden de kører på arbejde, hvilket er det tidspunkt, hvor artiklen lå online med den oprindelige overskrift. At artiklen er blevet læst af mange og har fået stor opmærksomhed fremgår også af kommentarerne og delingerne på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns Facebook-side, hvor Facebook-bruger [Facebook-brugeren]s kommentar fik 59 likes. Desuden var det den mest læste artikel den 28. september 2020 på netavisen dbrs.dk. Artiklen med den oprindelige overskrift blev publiceret på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns netavis dbrs.dk og er blevet opfanget af mediebureauerne med den oprindelige overskrift. Det betyder, at alle organisationer og virksomheder i Danmark, der for eksempel har opsat søgeordet ”turisme” i deres medieovervågning, har modtaget artiklen med den oprindelige overskrift, hvilket betyder, at hovedparten af turismeerhvervet samt store dele af kultur- og erhvervslivet i Danmark har modtaget den. Det oplevede [Klager] tydeligt, da hun blev ringet op af sit store netværk, da de havde set artiklen i deres medieovervågning. At artiklen efterfølgende er blevet afindekseret hos Infomedia lapper kun lidt på den skete skade. Desuden findes der flere medieovervågningsbureauer end Infomedia blandt andet Meltwater, Retriever, Newsdesk m.fl., som har fanget artiklen med den oprindelige overskrift. Artiklen er derudover delt bredt både på print og digitalt i flere af Jysk Fynske Medier for eksempel JydskeVestkysten. [Klager] har afvist, at hun har modtaget en undskyldning fra Dagbladet Ringkøbing-Skjerns chefredaktør. Da [Klager] ringede til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, stod hun over for en helt uforstående chefredaktør, der først efter, at [Klager] fortalte om udbredelsen via Infomedia, gav en nødtvungen beklagelse. En beklagelse, der kun blev givet, fordi [Klager] selv henvendte sig til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Det samme gælder mediets efterfølgende tiltag på Google og Infomedia. [Klager] har fastholdt, at tiltagene er for små og kommer for sent, og de derfor ikke kan dække omfanget af den skade, som er forvoldt ved, at artiklen er kommet bredt ud i sin oprindelige form til alle Dagbladet Ringkøbing-Skjerns læsere i morgentimerne via deres egne medier, til alle medieovervågningsvirksomheder i Danmark samt har ligget flere dage/uger på Google. Det er vigtigt at bemærke, at der kan gå flere dage, op til uger, før ændringer på Google slår igennem. Desuden ligger artiklen stadig online digitalt med den ændrede overskrift og gør med sin sammensætning af indholdet i artiklen stadig skade på [Klager]s omdømme. Desuden kom artiklen i sin nuværende form bredt ud med en helside på side 2 i de trykte aviser på udgivelsesdagen samt er spredt via Jysk Fynske Mediers egne platforme. De sporadiske tiltag, som Dagbladet har foretaget sig efterfølgende, kan ikke rette op på den store, dårlige eksponering af [Klager]s person, som er sket til store dele af turisme- og erhvervslivet i Danmark. Det er de professionelle journalisters og chefredaktørers ansvar, at der skrives i et sprog, som ikke kan fejlfortolkes. Læserne kan jo ikke regne ud, at de to sætninger i overskriften stammer fra to forskellige steder/kilder. Der er tale om, ikke bare én, men mange læsere, der fejlfortolkede overskriften ”Forgænger takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” . Det nytter således ikke noget, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at sætningerne hver for sig er faktuelt korrekte. Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist af fjerne billedet af hende og skrive hende ud af artiklen. [Klager] har i den forbindelse anmodet om, at alle digitale spor slettes hos Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Jysk Fynske Medier, alle danske mediebureauer mv. De digitale spor slettes af både af den oprindelige artikel og den eksisterende artikel (med den gamle og nye overskrift). Genmæle [Klager] har anmodet om, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern bringer en ”undskyldning” digitalt og på print. Formuleringen skal godkendes af [Klager]. [Klager]s forslag til tekst er følgende: ”Ifølge reglerne om god presseskik giver Dagbladet Ringkøbing-Skjern [Klager], tidligere direktør i [Foreningen], en undskyldning. Det gør vi på baggrund af vores artikel den 28. september 2020, hvor vi i vores valg og formulering af rubrik, tekst og billede satte spørgsmålstegn ved Livs intelligens, CV, faglighed og indsats i [Foreningen]. Det havde vi ikke belæg for, hvorfor artiklens indhold og handlemåde ikke var i overensstemmelse med god presseskik. ” [Klager] har opfattet chefredaktørens nødtvungne beklagelse og de sporadiske (efterfølgende) tiltag som en rituel beklagelse, der ikke kan ikke stoppe den skade, der er sket i forhold til den store udbredelse af artiklen via Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Jysk Fynske Mediers egne kanaler, sociale medier, Google og via Danmarks mange mediebureauer. [Klager] har afslutningsvis henvist til den nye First Chair Group-rapport, der har gennemført en stor analyse af danskernes etik og moral på arbejdspladsen. [Klager] har i den forbindelse henvist til et citat fra en topleder fra dansk erhvervsliv: ”Fundamentalt set så er det eneste, vi har, vores eget image, vores eget personlige brand. Det bygger på vores moral og på vores evne til at opbygge tillid hos andre. Det skal vi værne dybt og inderligt om, også selvom det nogle gange kalder på nogle svære beslutninger. ” I nærværende sag har det været en trist og hård omgang at opleve, hvordan Dagbladet Ringkøbing-Skjern har jongleret med ord, sætninger og [Klager]s billede på bekostning af hendes image og omdømme. Ord kan slå, og i dette tilfælde har Dagbladet Ringkøbing-Skjern gået efter et personligt knock-out. [Klager] er indforstået med, at hendes job som turistdirektør retfærdiggjorde fair og faglig omtale i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ud fra de journalistiske kriterier, men de påklagede artikler strækker sig langt ud over, hvad hendes jobfunktion har kunne retfærdiggøre. Den digitale udbredelse har været stor og har gjort alvorlig skade på [Klager]s omdømme. Store dele af [Klager]s anseelige netværk i turisme-, kultur-, og erhvervslivet både i Øst- og Vestdanmark har reageret på artiklen, idet de har set den via deres job eller privat. Hertil kommer alle dem uden for [Klager]s netværk. Det giver samtidig anledning til at sætte spørgsmålstegn ved Dagbladet Ringkøbing-Skjerns dækning af interne HR-forhold og sygdom. I den periode [Klager] var ved [Foreningen], har hun haft kendskab til andre sygemeldinger blandt offentligt betalte direktører, der aldrig blev omtalt i avisen, hvilket hun heller ikke mener, de burde. Det samme gælder langvarig sygdom blandt direktører inden for hovedstadens turisme- og oplevelsesøkonomi, hvor der heldigvis heller ikke er kutyme for den slags omtale. 2.2 Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkter Dagbladet Ringkøbing-Skjern har indledningsvis oplyst, at [Klager] ultimo juli 2020 fratrådte sin stilling som direktør efter gensidig overenskomst med bestyrelsen. Det skete efter et forløb, hvor den ret nytiltrådte direktør – hun begyndte, da [Foreningen] blev sat i søen 1. januar 2020 – havde haft flere sygemeldinger, senest fra udgangen af juni og til sin fratrædelse en måned senere. Denne sidste sygemelding blev omtalt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Fratrædelsen blev i øvrigt også bemærket af læserne og førte blandt andet til debatindlæg om ”besynderlige forløb i det åbenlyse drama i den nyetablerede [Foreningen]. ” At nævne [Klager]s rolle i den højt profilerede nye turismedestinations første halve år var af åbenlys offentlig interesse og dermed journalistisk relevant i forbindelse med omtalen af det stillingsopslag, hvor hendes efterfølger som direktør skulle findes. I artiklen beskrev bestyrelsesformanden [Bestyrelsesformanden] over for Dagbladet Ringkøbing-Skjern nogle af de ændringer, man havde valgt at foretage i forhold til stillingsopslaget fra godt et halvt år tidligere, da [Klager] søgte og fik stillingen. [Bestyrelsesformanden] fortalte blandt andet: ”I bund og grund er jobbet det, det er. Men [Konsulentvirksomheden] har gjort meget ud af at beskrive jobbet i dybden – og om det at arbejde i et krydsfelt. ” Artiklens gentagelse af forløbet omkring [Klager]s fratrædelse som turistdirektør er ikke begrundet i eller baseret på et læserbrev, som anført af [Klager]. Læserbrevet er i Dagbladet Ringkøbing-Skjerns svar til Pressenævnet alene nævnt som et eksempel på, at fratrædelsen på grund af stillingens højt profilerede karakter var et samtaleemne i Vestjylland, ligesom den fratrådte direktørs sygemeldinger var det. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har understreget, at mediet udelukkende har omtalt den sidste sygemelding. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist, at der skulle gælde andre journalistiske kriterier i Vestjylland, end der gør i Østdanmark. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har ikke, som [Klager] har påstået, på noget tidspunkt hyret en advokat til at høre, om der var juridisk belæg for at få indsigt i fratrædelsesaftalen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bemærket, at mediet har bragt en artikel til belysning af dette aspekt. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har henvist til artiklen ”[Foreningen] holder prisen på direktørstoppet for sig selv” bragt den 18. august 2020 på netavisen dbrs.dk. Korrekt information Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at mediet står uforstående over for anklagen om, at artiklens sammensætning skulle være groft insinuerende. Det savner enhver dokumentation. Forelæggelse Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at det ikke var relevant at indhente en kommentar fra [Klager]. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har henvist til, at en højt profileret og offentligt finansieret stilling er altid af åbenlys offentlig interesse, og at det dermed kan, som i dette tilfælde, være journalistisk relevant at omtale et fratrædelsesforløb i forbindelse med genopslag af en stilling. De påklagede artikler handler ikke primært om [Klager], men derimod om arbejdet med at ansætte hendes efterfølger allerede et halvt år efter [Foreningen]s oprettelse. Overskriftens dækning Dagbladet Ringkøbing-Skjern har anført, at begge led i onlineartiklens oprindelige overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” var ubestrideligt faktuelt korrekte. Der var dækning for første del af overskriften i de faktuelle begivenheder i turismedestinationen og for anden del af rubrikken i interviewet med bestyrelsesformanden. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har oplyst, at reaktioner fra en del brugere på Facebook, som fejltolkede overskriften og det tilknyttede billede som et forsøg på at drage den afgående direktør [Klager]s intelligens i tvivl, betød, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern samme morgen, som artiklen blev bragt, ændrede overskriften. Denne mulighed for fejltolkning beklagede Dagbladet Ringkøbing-Skjerns chefredaktør efterfølgende over for [Klager]. Samtidig blev det sikret, at den oprindelige overskrift blev gjort ikke-søgbar på Google og fjernet fra Infomedias systemer, og for at undgå enhver mulighed for fejltolkning blev passagen om den intelligenstest, som den nye direktør skulle gennemgå, ydermere fjernet fra artiklen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bemærket, at læsernes tolkning af det skrevne ord ikke altid kan forudses af afsenderen. Den 29. september 2020, da [Klager] ringede første gang, beklagede Dagbladet Ringkøbing-Skjerns chefredaktør over for hende, at artiklens oprindelige overskrift åbenbart kunne mistolkes at dømme ud fra de reaktioner, der kom på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns Facebook-side, og forklarede, at den derfor var blevet rettet kort efter publiceringen. [Klager] gjorde i telefonsamtalen opmærksom på de gener, hun oplevede i kraft af, at den oprindelige overskrift stadig var at finde på Infomedia. Det medførte, som tidligere forklaret, at den oprindelige overskrift blev gjort ikke-søgbar på Google og fjernet fra Infomedias systemer. Artiklen på netavisen dbrs.dk og på øvrige platforme på Jysk Fynske Medier blev rettet samtidigt. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har således på en overskrift, der var faktuelt ubestridelig, taget et vidtstrakt hensyn til [Klager] og ændret og slettet det, som nogle har fejlfortolket som ond vilje fra avisens side, hvilket naturligvis aldrig har været hensigten. Dermed mener Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at sagen må være løst. Sletning – punkt B. 8 Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet. Genmæle Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49. Det bemærkes endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [Klager] ikke har fremsendt et konkret forslag til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som mediet har afvist af bringe. God presseskik Korrekt information, forelæggelse og overskriftens dækning [Klager] har klaget over artiklernes vinkling, som giver et ukorrekt indtryk af hende. [Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift er groft krænkende i forhold til hendes intelligens. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 6. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” fremgik blandt andet følgende: ”Ringkøbing-Skjern: De ansøgere, der går videre fra første samtalerunde i processen med at finde en ny direktør til [Foreningen], skal gennem ’en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens. ’ Det fremgår af et jobopslag, der i fuld længde fylder otte A4-sider. I indledningen bliver det slået fast, at der søges efter ’en dygtig direktør til en af de mest betydningsfulde poster inden for dansk turisme. ’ Den kandidat, der ender med at gå hele vejen til chefkontoret hos [Foreningen] med hovedsæde i [Bynavn 1], følger i kølvandet på [Klager]. I slutningen af juni kom det frem, at hun var sygemeldt; og at [Klager] ville vende tilbage efter sommerferien. En måned senere meddelte bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden], at direktøren havde indgået en gensidig aftale om fratrædelse. Dermed blev det et kort visit i Vestjylland for [Klager], der tiltrådte 1. januar 2020. Dengang kom hun direkte fra et job som chefkonsulent hos [Virksomhed 1]. På hendes c.v. stod der blandt andet også, at hun er uddannet cand. mag i medievidenskab og har været sponsorchef i [Virksomhed 2]. […] I forhold til det jobopslag, der førte til ansættelsen af [Klager], siger bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden], at ’der er nogle få nuancer, der er lidt anderledes’: - Grundlæggende minder det nye opslag om det første. I bund og grund er jobbet det, det er. Men [Konsulentvirksomheden] har gjort meget ud af at beskrive jobbet i dybden - og om det at arbejde i et krydsfelt, siger [Bestyrelsesformanden]. […] Af personlige egenskaber er det en fordel at være åben, udadvendt og i besiddelse af en udtalt evne til at kunne tale med alle. Der bliver også lagt vægt på denne egenskab: ’Fornemmelse for, hvad der rører sig, og fornemmelse for, hvornår direktøren skal helt frem på banen eller netop ikke skal. ’ Og dette: ’En evne til at stikke fingeren i jorden, finde ind til det særligt vestjyske og tage den lokale grundtone med i betragtning, når du lægger dine strategier og planer og finder opbakning og støtte. ’ […]” Dagblandet Ringkøbing-Skjern ændrede den 28. september 2020 den påklagede onlineartikels overskrift til ”Forgængeren takkede hurtigt af: Jagten er gået ind på at finde en ny turistdirektør - håb om op mod 30 ansøgere” . Den 29. september 2020 publicerede Dagbladet Ringkøbing-Skjern onlineartiklen på ny i en ny kopi, så den oprindelige tekst ikke længere var søgbar. Dagbladet Ringkøbing-Skjern anmodede herefter den 30. september 2020 Infomedia om at afindeksere den oprindelige version af onlineartiklen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern foretog derudover rettelser i artiklens brødtekst, herunder i artiklens indledning, hvor følgende afsnit blev fjernet: ”Ringkøbing-Skjern: De ansøgere, der går videre fra første samtalerunde i processen med at finde en ny direktør til [Foreningen], skal gennem ’en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens. ’ Det fremgår af et jobopslag, der i fuld længde fylder otte A4-sider. ” Dagbladet Ringkøbing-Skjern tilføjede følgende afsnit i artiklen: ”Ringkøbing-Skjern: Jagten på at finde en ny direktør til [Foreningen] er netop indledt, og der bliver stillet store krav til den rette person. I indledningen til jobopslaget, der i fuld længde fylder otte A4-sider, bliver det slået fast, at der søges efter ’en dygtig direktør til en af de mest betydningsfulde poster inden for dansk turisme. ’” [Klager] har henvist til, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har sat spørgsmålstegn ved hendes faglige evner, CV og indsats i [Foreningen] ved, at oplysningerne om [Klager] og hendes CV samt destinationsselskabets ønsker til den nye turistdirektørprofil er sammensat på en måde, der groft hentyder til, at [Klager] ikke levede op til det, som forventes af den nye direktør. [Klager] har i forlængelse heraf henvist til, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har mere end antydet, at [Klager] ikke var åben og udadvendt, at hun ikke kunne tale med alle og ikke havde fornemmelse for, hvad der rørte sig, og hvornår hun skulle på banen eller netop ikke skulle. [Klager] har endvidere henvist til, at onlineartiklens oprindelige overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende i forhold til hendes intelligens. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] tiltrådte som turistdirektør for [Foreningen] den 1. januar 2020. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] blev sygemeldt i juni 2020, og at hun herefter i juli 2020 indgik en fratrædelsesaftale med bestyrelsen for [Foreningen]. Nævnet lægger videre til grund, at [Foreningen] i september 2020 opslog stillingen som turistdirektør, og at stillingsopslaget var udarbejdet af konsulentvirksomheden [Konsulentvirksomheden]. Pressenævnet finder, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklerne dels stammer fra et offentligt tilgængeligt stillingsopslag som turistdirektør for [Foreningen], dels fra bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] og næstformand og borgmester i [Kommune 2] [Borgmesteren]. Nævnet finder endvidere, at turismeindsatsen er et emne i offentlighedens interesse. Nævnet finder, at omtalen i artiklerne ikke kan betragtes som værende krænkende, skadelig eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet har lagt vægt på, at det i artiklerne korrekt er gengivet, at kandidaterne til stillingen skal gennemgå en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens, at ansættelsesudvalget i forhold til kandidatens personlige egenskaber vil lægge vægt på, at kandidaten har en åben, udadvendt personlighed og en udtalt evne til at kunne tale med alle, samt en fornemmelse for, hvad der rører sig, og fornemmelse for, hvornår direktøren skal helt frem på banen eller ikke skal. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at bringe oplysningerne uden forudgående forelæggelse for [Klager], ligesom nævnet ikke finder, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen overskrider rammerne for redigering. Nævnet finder imidlertid, at onlineartiklens oprindelige overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” , uanset at det af stillingsopslaget fremgår, at kandidaterne skal gennemgå en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens, kan efterlade et indtryk af, at [Klager] har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Det har ikke dækning i de faktiske forhold. Uanset, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har ændret overskriften, udtaler nævnet kritik af overskriftens misvisende formulering på offentliggørelsestidspunktet. Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist at fjerne billedet af hende og skrive hende ud af artiklen. [Klager] har i den forbindelse anmodet om, at alle digitale spor af den oprindelige onlineartikel og den eksisterende artikel slettes hos Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Jysk Fynske Medier, alle danske mediebureauer mv. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen og Facebook-opslaget indeholder omtale af [Foreningen]s stillingsopslag som turistdirektør, herunder omtale af [Klager] virke som turistdirektør for [Foreningen], sygemelding og efterfølgende fratrædelsesaftale med bestyrelsen. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen og Facebook-opslaget fra 2020 på Dagbladet Ringkøbing-Skjern netavis dbrs.dk og Facebook-side, som angår forhold i relation til stillingsopslaget som turistdirektør for [Foreningen], herunder [Klager]s professionelle virke som forhenværende turistdirektør, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager]. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for [Foreningen]. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for at have afvist anmodningen om sletning. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Ringkøbing-Skjern at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Dagbladet Ringkøbing-Skjern [underrubrik] Dagbladet Ringkøbing-Skjern får kritik for misvisende overskrift [tekst] I en artikel og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse også nævnt. Turistdirektøren har klaget til Pressenævnet blandt andet over overskriften ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” , som hun mente var groft krænkende. Pressenævnet kritiserer Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse på netavisen Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Offentliggørelse på Facebook Offentliggørelse af nævnets kendelse skal (endvidere) ske snarest på mediets side på Facebook til Pressenævnets logo som illustration og med et layout og en skrifttype, der svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Offentliggørelsen skal ske således, at kendelsen er umiddelbart synlig på Facebook i en periode på mindst et døgn. [Der skal endvidere være et link fra den offentliggjorte kritik på Facebook til den offentliggjorte kendelse på nævnets hjemmeside. ] Afgjort den 13. april 2021

Versioner

1. 2021-04-17