Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9248@2021-04-17/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0569

Ej kritik af Frihedens Stemme for omtale af opslag om muslimsk chauffør En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt på Frihedens Stemmes hjemmeside. Artiklen indeholdt udover omtale af kvinden også kvindens profilbillede fra Facebook. Kvinden klagede over, at omtalen, herunder oplysninger om bopæl og arbejdsplads samt brug af billede, er en krænkelse af privatlivets fred. Kvinden klagede desuden over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Frihedens Stemme havde afvist hendes anmodning om sletning af artiklen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedens Stemme for omtalen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at artiklens oplysninger stammer fra et Facebook-opslag, bragt af kvinden selv, og fra hendes arbejdsgivers hjemmeside. Pressenævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Frihedens Stemme for at have afvist kvindens anmodning om sletning af artiklen.

StopChikane har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Muslimsk buschauffør stoppede bussen for at bede til Allah ”, som blev bragt på Frihedens Stemmes hjemmeside tv.frihedensstemme.dk den 14. oktober 2020, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at den påklagede artikel krænker hendes privatliv samt indeholder ukorrekte oplysninger. [Klager] har desuden klaget over, at Frihedens Stemme har afvist hendes anmodning om sletning af artiklen. 1 Sagsfremstilling Frihedens Stemme bragte den 14. oktober 2020 artiklen ” Muslimsk buschauffør stoppede bussen for at bede til Allah ” på Frihedens Stemmes hjemmeside tv.frihedensstemme.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”Den marokkanske kvinde [Klager] beretter om en særlig islamisk bustur i [Bynavn 1]. En muslimsk buschauffør stopper simpelthen bussen undervejs på sin rute for at hengive sig i islamisk bøn. Den muslimske buschauffør henvender sig til den marokkanske kvinde for at få hendes accept til at holde pause med buskørslen. [Klager] er fuld af beundring for chaufførens islamiske pause undervejs på ruten. Faktisk håber den muslimske kvinde, at Allah vil lade buschaufføren komme i det islamiske paradis grundet sit uventede stop. Den islamiske bøn i bussen forgår ved 18-19 tiden om aftenen. Den muslimske kvinde, der er passager i bussen, arbejder som socialrådgiver i et ghettoområde i [Bynavn 1]. Her arbejder hun med omsorg for andre shariaklædte muslimske kvinder. Ofte arbejder muslimer med andre muslimer i det såkaldte integrationsarbejde i Danmark. [Klager] er ansat hos [Boligselskabet], der er [Bynavn 1] største almene boligselskab. Et almennyttigt boligselskab, der driver nogle af de mest betændte ghettoområder i [Området]. [Klager] samler ofte ind til trængende marokkanere og kæmper desuden for burkaens fremme i Danmark. Den muslimske kvinde drømmer desuden om sit nordafrikanske hjemland. “Mit savn til Marokko vokser dagligt,” lyder det fra [Klager]. Islamiseringen af Danmark skrider planmæssigt frem. Buschauffører med muslimsk baggrund stopper ganske enkelt bussen for at lovprise Allah og koranens budskab. Over artiklens brødtekst er indsat et screenshot af et Facebook-opslag af [Klager]. Af opslaget fremgår: ”Når man ønsker, at overholde sin salah så gør man det. Det var en fornøjelse, at kører i bus med en gudfrygtig bror. Han var ved, at nå endestation. Han stoppede bussen. Det kun ham og jeg i bussen: ”Søster du muslim – er det i orden jeg blive ber maghrib før vi kører videre ” – selvfølgelig var det i orden [hjerte] Sikke en inspiration – sikke et eksempel Må Allah skænke ham jannah [emoji af hænder]” Ved siden af opslaget ses desuden et portrætbillede af [Klager]. Billedet er sløret. Man kan desuden se [Klager]s profilbillede ved siden af opslaget. På billedet ses to kvinder. Ved mail af 21. oktober 2020 anmodede Stop Chikane på [Klager]s vegne Frihedens Stemme om at slette den påklagede artikel. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God Presseskik Korrekt information StopChikane har anført, at den påklagede artikel indeholder ukorrekte oplysninger, idet det fremgår, at [Klager] ”kæmper for burkaens fremme i Danmark” , hvilket ikke er korrekt, og desuden er det krænkende for [Klager]. Privatlivets fred Omtalen i artiklen krænker desuden [Klager]s privatliv, idet hendes fulde navn, stillingsbetegnelse, arbejdsplads, samt hvilket område hun arbejder i, fremgår af artiklen. Alle disse oplysninger vil kunne bruges til at finde frem til [Klager]. Sletning – B. 8 Stop Chikane har ved mail af 21. oktober 2020 rettet henvendelse til Frihedens Stemme på [Klager]s vegne med anmodning om sletning af den påklagede artikel. Den 27. oktober 2020 lavede [Skribenten], som er skribenten af den påklagede artikel, et opslag på sin Facebook-profil, hvor han skrev, at StopChikane har anmodet om, at den påklagede artikel fjernes. I opslaget opfordrede [Skribenten] alle til at dele artiklen på Facebook, hvilket må opfattes som en afvisning af anmodningen om at slette artiklen. En del af artiklens oplysninger, herunder billedet er offentligt tilgængelige, men det ændrer ikke på, at i den sammenhæng, de bliver brugt af Frihedens Stemme, er krænkende for [Klager]. Frihedens Stemmes omtale af [Klager] fremstiller hende i et dårligt lys samt opildner til yderligere chikane af hende. 2.2 Frihedens Stemmes synspunkter God Presseskik Privatlivets fred Frihedens Stemme har anført, at [Klager] indgår i offentlige kampagner fra boligselskabet [Boligselskabet] med billede, telefonnummer, e-mailadresse og beskæftigelse. Der er tale om offentlige oplysninger, som [Klager] og hendes arbejdsgiver har delt på internettet. Frihedens Stemme har i forlængelse heraf anført, at det ikke kan være krænkende at fortælle, at [Klager] arbejder hos boligselskabet [Boligselskabet], når [Boligselskabet] reklamerer med billede og navn og oplysninger på [Klager]. På [Boligselskabet]s sociale medier findes billeder af [Klager] fra hendes private hjem. Det er helt åbenlyst, hvor [Klager] arbejder og bor, idet hun selv har skrevet det offentligt. Hun har endda lagt sit telefonnummer ud. Frihedens Stemme har anført, at det netop fremgår af den påklagede artikel, at [Klager] bor i et ghettoområdefor ikke at bringe hendes adresse, og at det således ikke fremgår af artiklen, at [Klager] bor i [Bynavn 2], selv om det fremgår af både hendes og [Boligselskabet]s offentlige posteringer. [Klager]s “personlige opslag” om busturen har hun delt i muslimske grupper med mange tusinde følgere og har på den måde selv søgt offentlighedens kendskab. Korrekt information Frihedens Stemme har anført, at [Klager] har delt billeder fra manifestationer, der skal gøre det lovligt at bære burka i Danmark, hvorfor Frihedens Stemme med rette kan skrive, at [Klager] kæmper for burkaens fremme. Burkaen ifølge dansk lov forbudt i det offentlige rum, men [Klager] giver udtryk for, at burkaen skal lovliggøres. Frihedens Stemme har henvist til et billede, som [Klager] har delt på Facebook. Billedet er fra en demonstration til fordel for en lovliggørelse af burka i det offentlige rum i Danmark. Dette er en gængs holdning i islamistiske kredse, og det går fint i spænd med, at [Klager] mener, det er fint, at bussen holder ind til siden, når der er islamisk aftenbøn, selv om dette er ulovlig praksis i forbindelse med de offentlige transportselskaber i [Bynavn 1]. Derfor kan det ikke være forkert at skrive, at [Klager] er for burkaens fremme, når hun tydeligt spreder billeder på Facebook, hvor der kæmpes for brug af burka i Danmark. Sletning – B. 8 For så vidt angår anmodningen om sletning af den påklagede artikel har Frihedens Stemme anført, at StopChikane den 21. oktober 2020 kl. 15.27 skrev til Frihedens Stemme, hvorefter Rasmus Paludan som redaktør svarede den 26. oktober 2020 kl. 07.40, at han måtte se fuldmagt fra [Klager], før han kunne reagere. Herefter modtog Rasmus Paludan og Frihedens Stemme intet yderligere. Frihedens Stemme har anført, at der ikke er grundlag for at slette noget i artiklen, da artiklen ikke indeholder agtelsesforringende oplysninger, og da alle oplysninger allerede var offentligt tilgængelige på tidspunktet for artiklens offentliggørelse. Der har derfor ikke været tale om private oplysninger. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har brugt hendes Facebook-opslag i en artikel, hvor det bringes i en krænkende sammenhæng. [Klager] har desuden klaget over, at artiklen også omtaler hendes arbejdsplads og bopæl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1 Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ” […] Den muslimske kvinde, der er passager i bussen, arbejder som socialrådgiver i et ghettoområde i [Bynavn 1]. Her arbejder hun med omsorg for andre shariaklædte muslimske kvinder. Ofte arbejder muslimer med andre muslimer i det såkaldte integrationsarbejde i Danmark. [Klager] er ansat hos [Boligselskabet], der er [Bynavn 1] største almene boligselskab. Et almennyttigt boligselskab, der driver nogle af de mest betændte ghettoområder i [Området]. […]” Til artiklen er der desuden indsat et screenprint af [Klager]s Facebook-opslag: ”Når man ønsker, at overholde sin salah så gør man det. Det var en fornøjelse, at kører i bus med en gudfrygtig bror. Han var ved, at nå endestation. Han stoppede bussen. Det kun ham og jeg i bussen: ”Søster du muslim – er det i orden jeg blive ber maghrib før vi kører videre ” – selvfølgelig var det i orden [hjerte] Sikke en inspiration – sikke et eksempel Må Allah skænke ham jannah [emoji af hænder]” Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Som sagen er oplyst for Pressenævnet er det ubestridt, at det omtalte Facebook-opslag har været offentligt tilgængelig. [Klager] har på Facebook tilkendegivet religiøse standpunkter. [Klager] er samtidig ansat af et boligselskab, hvilket fremgår af boligselskabets hjemmeside, hvor der også findes et billede af [Klager]. [Klager] må derfor antages af have accepteret, at hendes ytringer kunne blive genstand for medieomtale. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Frihedens Stemme for at bringe omtalen, der samtidig har almen interesse. Korrekt information [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 1. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ” […] [Klager] samler ofte ind til trængende marokkanere og kæmper desuden for burkaens fremme i Danmark. Den muslimske kvinde drømmer desuden om sit nordafrikanske hjemland. “Mit savn til Marokko vokser dagligt,” lyder det fra [Klager]. Islamiseringen af Danmark skrider planmæssigt frem. Buschauffører med muslimsk baggrund stopper ganske enkelt bussen for at lovprise Allah og koranens budskab. […]” [Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at hun ”kæmper for burkaens fremme i Danmark”. Frihedens Stemme har afvist klagepunktet og oplyst, at oplysningerne er korrekte, idet [Klager] blandt andet har deltaget ved en demonstration i forbindelse med forbuddet mod burka. Som sagen er oplyst for Pressenævnet, er det således bestridt, hvorvidt det påklagede udsagn er korrekt. På den baggrund, og på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til klagepunktet. Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har afvist at slette artiklen på Frihedens Stemmes hjemmeside ”kæmper for burkaens fremme i Danmark”. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen, der blev bragt i oktober 2020, indeholder omtale af en episode, hvor en buschauffør stopper bussen for at bede aftenbøn. [Klager] var passager i den pågældende bus, og artiklen omtaler hendes efterfølgende Facebook-opslag, hvor hun hylder chaufføren. Artiklen indeholder desuden et sløret billede af [Klager] samt omtale af, hvor hun arbejder og bor. Ifølge klager er den sammenhæng, som Frihedens Stemme har bragt oplysningerne om hende i, krænkende, idet hun fremstilles i et dårligt lys, ligesom artiklen opfordrer til chikane af hende. Omtalen angår [Klager]s religiøse overbevisning, hvilket må anses for oplysninger af følsom karakter. Pressenævnet finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at Frihedens Stemme burde have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer dels fra [Klager] eget Facebook-opslag, dels fra de oplysninger, der fremgår af hendes arbejdsgivers hjemmeside. Nævnet udtaler således ikke kritik af Frihedens Stemme for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning af artiklen. Afgjort den 13. april 2021

Versioner

1. 2021-04-17