Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9268@2021-04-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0563

Kritik af Weekendavisen for at bringe ukorrekte oplysninger En kommune klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde bragt ukorrekte oplysninger om kommunens rolle i forbindelse med projekt Dark Sky. Kommunen klagede desuden over, at det ikke fremstod klart af artiklen, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer. Weekendavisen erkendte, at den bragte omtale ikke gav et retvisende billede af kommunens rolle i forbindelse med projektet og berigtigede herefter oplysningerne. Pressenævnet fandt, at det klart fremgik, hvad der var faktiske oplysninger, men udtalte kritik af Weekendavisen for at have bragt ukorrekt information, der ikke blev berigtiget rettidigt. Pressenævnet lagde i den forbindelse vægt på oplysningernes karakter samt det tidsrum, der gik, fra Weekendavisen blev gjort bekendt med de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Økuller ”, bragt den 21. august 2020, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som skal berigtiges. [Klager] har desuden klaget over, at det ikke fremgår klart af artiklen, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. 1 Sagsfremstilling Weekendavisen bragte den 21. august 2020 på side 9 i første sektion af den trykte udgave af avisen artiklen ” Økuller ” med underrubrikken: ”Overrendt. Møn er blevet et trækplaster både for glade vandrere, himmelkiggere og københavnertilflyttere med hang til biodynamik og økologisk rugbrød. [Skribenten] forklarer, hvorfor ikke alle på øen er lige begejstrede. ” Af artiklen fremgår følgende: ”EN TIMES TID i bil fra København. Skov, strand, marker. Gennem de sidste tre-fire år har et chokerende stort antal københavnertilflyttere rykket forkanten for økologi, biodynamik og rigtige holdninger ud på bøhlandet. En mesterkok åbner restaurant i Klintholm Havn, der også har æren af at være blevet udvalgt til servicehavn for en vindmøllepark. Samme sted lokker en snapsebar med lokale urter snapsentusiaster fra hele verden til. Camønoen hiver titusindvis af vandrere fra både ind-og udland til øen, og klassikeren Møns Klint bliver stadig mere populær. Minsandten om ikke også statsministeren har sommerhus på øen og blev gift lokalt for en måneds tid siden. Den store interesse for Møn giver positiv virkelyst hos bygherrer og iværksættere. Der skal smedes, mens borgmesteren er lun og positiv, så der er planer om vandland og pæleby i vandkanten. Tusindvis af nye ferieboliger og overnatningsmuligheder er på tegnebordet, en enorm udbygning af Klintholm Havn er allerede sat i værk. SÅ ER ALLE vel glade? I [Klager] er der i hvert fald ingen tænders gnidsel, de mange turismekroner luner på et ellers noget magert budget. Men ikke alle jubler lige så højt. Camønoen er fantastisk, jovist, men de mange vandrere skider bogstavelig talt øen halvt i smadder, som det så poetisk bliver udtrykt i et debatindlæg. Infrastrukturen kan slet ikke følge med populariteten, og de mange biler betyder, at de lokale er nødt til at sidde op til et kvarter i kø for at komme ind til deres egen by. Beboerne er bistre over den megen uro og virak. Det frygtes, at de glade gæster ender med at ødelægge mere, end de bidrager med. Man oplever, at [Klager] bare sidder på hænderne og ser på, at det hele vælter. Og sandt er det da, at [Klager] så at sige blev taget med bukserne nede over Camønoens uventede succes. De 10.000 årlige vandrere og ikke mindst deres fyldte portemonnæer er hjerteligt velkomne i naturen, men at de samtidig efterlader anseelige mængder gødning på mark, strand og sågar i private haver, er kommet bag på [Klager], der stadig er så rystede over succesen, at de ikke har formået at sætte hverken toiletter, vandposter eller skraldespande op i de små fire år, Camønoen har eksisteret. »Vi har været i gang med at løse problemerne, lige siden vi fik dem præsenteret,« siger kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] og skænker kaffe. Man må forstå, at det i kommunalt regi tager årevis at etablere den samme mængde sanitet, som en middelstor festival bruger en eftermiddag på. Kommunaldirektøren er lidt fortørnet. »Det lyder jo legende let: Sæt et par transportable toiletter op hist, en vandpost pist. Desværre fungerer det ikke så let i praksis. Vi er nødt til at finde nogle løsninger, der kan holde fremover. Toiletter skal jo tømmes jævnligt, vandledninger skal trækkes. Hvor stort er behovet, hvad koster det, hvornår kan det blive lavet? « Kommunaldirektørens kvide skal ses i lyset af de nytilflyttede Mønboers generelt stridbare holdning til enhver form for aktivitet, der ikke bærer mærket økologisk, biodynamisk eller bæredygtigt. Derfor vil han også hellere tale om de kommunale tiltag, der rent faktisk er lykkedes, og som smager lidt af tidens toner. SOM NU FOR eksempel Dark Sky-projektet, hvor hele to steder på Møn og Nyord er blevet certificeret. Kort forklaret går det ud på at gøre stjernehimmelen til et eftertragtelsesværdigt turistmål, man kan tjene penge på, simpelthen ved at avertere lys som den pure forurening. På de certificerede steder er kommune og lokale gået sammen om at minimere den påståede forurening, så stjernerne kan ses for fuldt blus. Det hiver stjerneglade turister til og er med til at markedsføre Møn – og dermed [Klager] - endnu bredere, mener kommunaldirektøren. Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, der kalder sig IDA, International Dark-Sky Association. De kæmper utrætteligt for deres mission, »at beskytte natten fra lysforurening«, og har designet nogle lamper, der lysere nedad, som man kan købe og sætte op i den by, man bor i. Når man har købt nok, kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat - plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer. Selv om det lyder som noget fra Anders And, og selv om de fleste mennesker hviler på deres pudevår midt om natten og derfor alligevel har slukket lyset, så er [Klager] ikke sen til at blære sig for fuld skrue på internettet over Møns og Nyords helt eksklusive status som Dark Sky-spots samt landets eneste Dark Sky Community, som det hedder så fint på udenlandsk. I det store og hele er der kulsort uden for Valby Bakke og i resten af det ganske land om natten, man kan se stjernehimmelen tydeligt både i Glostrup og Harboøre. Men øjensynligt har ingen endnu undret sig over, hvorfor [Klager] som de eneste i landet har set det nødvendigt at betale for at få stjernerne Dark Sky-certificeret. BEGREBET POSITIV VIRKELYST er egentlig opfundet af den tidligere chef for ordensmagten i København [Personen], der skulle forklare sine betjentes noget ivrige indsats på Nørrebro i 1993. I et større, mere abstrakt perspektiv handler det nok i højere grad om at gøre lidt mere, end der er behov for – altså at reagere kraftigere, end situationen kalder på. Positiv virkelyst kan således også dække over en stor del af de mennesker, der vælger at flytte på landet i en moden alder, læs i sentrediverne til halvtredserne. Tilsyneladende lander behovet for at udtrykke eksplicit kritik mod biler, kød, folkeskole og fortsæt selv derudad sammen med det første flyttelæs. På den led kan man efter få indlæg på de lokale fora forsikre sig om, at den nye beboer har de gode veganske såvel som bøsse og klimavenlige holdninger. For ti år siden var det mere analogt. Dengang kunne man kende forskel på en tilflytter og en fastboende ved at kigge ind i haven. Stod der et bilvrag i forhaven, var det en fastboende, og var det hele friseret med lineal og huset majet ud, som var Poul Reichhardt netop kommet fløjtende ud ad hoveddøren med en vadsæk over skulderen, jamen så var det en tilflytter. Der står stadig bilvrag i forhaven hos mange af Møns hjemmefødninger, hvorimod tilflytternes ditto snarere ser ud, som om husene har været forladt i årevis. I år skal naturen være vild, vild, vild. Det er kun uoplyste barbarer, der klipper deres plæne og luger deres bed. I et pikeret opslag skoser en beboer [Klager] for at klippe rabatten ud for hendes ejendom, noget de ganske vist har pligt til, men alligevel. Den ufølsomme og, forstår man, svagtbegavede traktorfører har simpelthen pløjet naturens lunger ned med sit benzindunstende uhyre. Hændelsen er nu behørigt anmeldt til Facebook med før og efterdokumentation. I kommentarfeltet får kommunaldirektøren og hans sorte lakajer nogle velfortjente tæsk. Herre jemini, tænk, at man ikke har opdaget, at vi er i 2020 i [Klager]. DET ER GOD tone at brokke sig blandt Møns nye beboere. Kan man klemme lidt fødevarepolitik ind i brokkeriet, er det endnu bedre tone. For ikke så længe siden mødte jeg en beboer fra den landsby, jeg bor i, oppe i Dagli'Brugsen, der ligger et par kilometer væk. Vi nikkede venligt goddag, og jeg gik min sædvanlige runde efter butikkens tilbudsvarer, der selv kraftigt nedsat er 30-40 procent dyrere end normalvarer andre steder. Min bekendte stod nede ved pålægskøledisken og virkede frustreret. Da jeg fem minutter senere kom forbi igen med en lille bakke tomater til 35 kroner i kurven, gik han fra den ene ende af køledisken til den anden med blikket rettet stift mod udvalget. Jeg kunne ikke blive stående og glo, men ovre i brødafdelingen er der nogle hylder med udsigt til køledisken, hvor jeg kunne lade, som om jeg kiggede på brød. Efter et stadig mere hidsigt kropssprog eksploderede han kort tid efter: »Ikke mere økologisk leverpostej? Hvad sker der? Hvad fanden skal jeg give min søn med på madpakken i morgen? « Han trampede ud af butikken. I mit stille sind foreslog jeg, at han kunne give ungen et stykke med lussing, så han kunne lære at sige pænt goddag om morgenen, når man hilste på ham. Der er til gengæld ikke andre end de forstokkede og reaktionære, der brokker sig over den økologiske bagers priser. Her koster et rugbrød bluselfrit 50 kroner, men så er det også serveret af en mand i bar overkrop. Man kunne måske udlede af prisen, at det faktisk udmærkede brød er fremstillet og bagt af en mesterbager, der har studeret og forfinet sit håndværk gennem årtier. Men nej, bagermesteren har lært at bage på internettet, og enkelte af opskrifterne har en veninde drømt sig til. Det bliver resultatet ikke nødvendigvis dårligere af, og forretningen er da også så stor en succes, at alt brød er udsolgt ved middagstid. Det kunne alle være banale og ligegyldige eksempler, hvis det ikke var, fordi de pegede på en tendens, nemlig at uddannelse ikke nødvendigvis er noget, man bør efterstræbe. Mavefornemmelse og sjette sans er lige så godt. Jeg ved bedre, og hvis du ikke er enig, kan du blive hængt ud på internettet, kan du. Debatten afdækker et ejendommeligt paradoks: Jo mere unik man påstår at være, jo mere følger man strømmen og tidens meninger. Det er i den ånd og tone, kommunaldirektørens og dermed [Klager]s udfordringer med turismen skal ses. Ikke mere økologisk leverpostej? Hvad sker der? Hvad fanden skal jeg give min søn med på madpakken i morgen? KLAGE VED DAGLI'BRUGSENS KØLEDISK. ” Den 16. oktober 2020 bragte Weekendavisen følgende rettelse på side 15 i den trykte udgave af avisen: ”Rettelse 1 I artiklen »Økuller«, der blev bragt i Weekendavisen nummer 34, den 21. august 2020, står der om projektet Dark Sky: »Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, der kalder sig IDA, International Dark-Sky Association.« Yderligere står der: »Når man har købt nok, kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat – plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer.« [Klager] har gjort os opmærksom på, at man ikke har betalt penge til IDA og heller ikke har haft en konsulent fra IDA på besøg med betalte rejseomkostninger eller ophold. Weekend avisen beklager fejlene. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God Presseskik Korrekt information og berigtigelse [Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholder ukorrekt information, som Weekendavisen bør berigtige på behørig vis. Weekendavisens journalist kontaktede [Klager] for at skrive en artikel om de dilemmaer et lokalsamfund står over for, når [Klager] har held med at tiltrække mange turister med en række unikke brands, som Camønoen, UNESCO Biosfære, Dark Sky og et attraktionsfyrtårn, som Møns Klint. Dilemmaer, som er meget konkrete, og som handler om slid på naturen, vej- og stisystemer og ikke mindst de lokales tålmodighed over for de helt åbenlyse fordele ved øget omsætning, som gør, at en ø som Møn stadig kan have en solid base af fastboende, der bor og lever i samspil med den natur, de bor midt i. Interviewet med kommunaldirektør og udvalgsformand varslede heller ikke ondt i sinde. [Klager] har oplyst, at [Klager] har rettet henvendelse til Weekendavisen henholdsvis den 2. september og 8. september 2020 med anmodning om berigtigelse af de ukorrekte oplysninger. Den påklagede artikel omhandler blandt andet Dark Sky Møn, som er drevet af lokale ildsjæle og [Klager], hvor [Klager] er ansvarlig for certificeringen. [Klager] har oplyst, at følgende citater fra den påklagede artikel er faktuelt forkerte: ”Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, som kalder sig IDA, International Dark Sky Association”. Og: ”Når man har købt nok kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat - plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer. ” [Klager] har ikke betalt en krone ej heller omdirigeret midler til andre, som har betalt for hverken lamper, certificering eller besøg og opvartning af en konsulent fra IDA. [Klager] har henvist til, at følgende fremgår af IDAs hjemmeside: “IDA does not sell lighting. To find fixtures that have been certified as dark sky friendly browse our FSA Database. ” [Klager] har desuden henvist til den tre-årige proces for ansøgningen, hvilket fremgår af IDAs hjemmeside. Om processen for certificering har [Klager] oplyst, at der var tale om en proces, som i øvrigt blev styret og udført ved brug af frivillige ressourcer fra Møn og heller ikke her er der nævnt betaling for noget. IDA bliver hvert år revideret som en non-profit NGO, der arbejder for at beskytte den mørke nattehimmel. [Klager] har afvist at have betalt penge eller underholdt konsulenter fra et amerikansk lampefirma. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at [Klager] har meget vanskeligt ved at forstå, hvorfor [Klager] ikke fik mulighed for at rette vildfarelsen, inden omtalen blev offentliggjort i en landsdækkende avis. [Klager] har desuden anført, at omtalen indeholder en sammenblanding af kommentarer og faktiske oplysninger. [Klager] har i sin første mail til Weekendavisen stillet spørgsmålstegn ved etikken i den fremgangsmåde, der er valgt i forbindelse med artiklen. Weekendavisen besluttede efterfølgende, at der ”ikke var bid nok i artiklen” og derfor ændredes den journalistiske artikel nu til en essay, som dog stadig blev bragt blandt første sektions nyhedsartikler, men som var en ”besk kritik af snart sagt alle på Møn og i omegnen – fastboende, turister, kommune, kommunaldirektør og ”hans sorte lakajer”, tilflyttere og endda naboens knægt, som det forstås skal afstraffes korporligt for ikke at hilse på skribenten, får det glatte lag”. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at de urigtige oplysninger om betaling til et amerikansk lampefirma ikke blev omtalt i den oprindelige journalistiske artikel, som blev sendt til gennemlæsning og efterfølgende fundet uden bid. At lade et læserbrev optræde blandt første sektions journalistiske nyhedsartikler og at blande kommentar og redaktionel tekst på den måde, som det er sket i den påklagede artikel, er efter [Klager]s opfattelse i strid med de vejledende regler om god presseskik. De fem små bogstaver (essay), undskylder ikke artiklens problematiske indhold. Særligt ikke, når artiklen så alligevel blander citater fra interviews ind i læserbrevet. Læseren må opfatte indlægget som journalistik. [Klager] har i forbindelse med klagen formuleret et forslag til ”genmæle”, som ønskes bragt på side 9 i første sektion og i en opsætning, der matcher den påklagede artikel. Den foreslåede tekst er følgende: ”På denne plads bragte Weekendavisen den 21. august en artikel under overskriften Økuller. I artiklen bringer Weekendavisen urigtige oplysninger, som vi her gerne vil berigtige. Artiklen handler om Møn, som blandt andet er blevet Dark Sky certificeret hos Organisationen International Dark Sky Association. I den forbindelse oplyser vi, at ”Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, som kalder sig IDA, International Dark Sky Association". Dette er ikke korrekt. Det er ikke muligt at købe lamper hos organisationen, som ikke er et amerikansk firma, der sælger lamper. Dark Sky Association er en non-profit NGO, som er dedikeret til arbejdet med at sikre steder i verden, hvor lysforureningen af den mørke nattehimmel begrænses, så stjernerne ses tydeligere. I samme artikel skriver vi ”Når man har købt nok kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat - plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer." Dette er heller ikke korrekt. [Klager] har ikke betalt penge for certificeringen fra IDA og har heller ikke haft en konsulent fra IDA på besøg med betalte rejseomkostninger eller ophold. Weekendavisen beklager de forkerte oplysninger. ” 2.2 Weekendavisens synspunkter God Presseskik Korrekt information og berigtigelse Weekendavisen har oplyst, at den påklagede artikel indeholder faktuelt forkerte oplysninger, som [Klager] har forsøgt at få berigtiget hos Weekendavisen. Weekendavisen bragte den 16. oktober 2020 i første sektion side 15 en rettelse til den påklagede artikel. Weekendavisen har oplyst, at [Klager] har gjort Weekendavisen opmærksom på, at [Klager] ikke har betalt penge til IDA og heller ikke har haft en konsulent fra IDA på besøg med betalte rejseomkostninger eller ophold. Weekendavisen har beklaget fejlene. Weekendavisen har i forlængelse heraf anført, at den bragte berigtigelse imødekommer de krav om berigtigelse, som [Klager] har fremsat. For så vidt angår [Klager]s påstand om, at der er tale om en uheldig sammenblanding af kommentar og faktiske oplysninger i atiklen, har Weekendavisen anført, at Weekendavisen ofte og gennem hele avisens levetid har sammenblandet kommentar og faktiske oplysninger - også i Første Sektion Indland. Weekendavisen har anført, at de sætter en ære i, at alle artikler - om det er klassiske journalistiske tekster, reportager, essays eller kommentarer - baserer sig på faktuelle oplysninger, hvorfor Weekendavisen også tager ovenstående rettelse særdeles alvorligt. Den pågældende tekst varedeklareres oven i købet tydeligt som et “essay”. For den genre gælder det, at skribenten bringer sine egne overvejelser og synspunkter i spil på basis af den viden, han eller hun har fremskaffet. [Skribenten] er en skattet journalist, der har skrevet på både fast og løs basis for Weekendavisen i årevis, og som læserne kender særdeles godt. Det er således forkert, når [Klager] omtaler artiklen som “et læserbrev”. [Klager] foreslår tillige, at Weekendavisen bringer et genmæle på den plads, hvor essayet stod, side 9. Weekendavisen har i den forbindelse oplyst, at Weekendavisen altid bringer rettelser på opinionssiderne i første sektion; der forventer læserne at finde dem. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Korrekt information og berigtigelse [Klager] har klaget over, at den påklagede artikel indeholder ukorrekte oplysninger, idet det ikke er korrekt, at [Klager] har købt særlige lamper eller betalt penge for certificering og besøg af konsulent i forbindelse med projektet ”Dark Sky”. [Klager] har desuden klaget over, at det ikke er klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A. 1, A. 5 og A. 7. Af artiklen, der blev bragt den 21. august 2020 på side 9 i den trykte udgave af avisen, fremgår blandt andet følgende: ” […] Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, der kalder sig IDA, International Dark-Sky Association. De kæmper utrætteligt for deres mission, »at beskytte natten fra lysforurening«, og har designet nogle lamper, der lysere nedad, som man kan købe og sætte op i den by, man bor i. Når man har købt nok, kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat - plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer. Selv om det lyder som noget fra Anders And, og selv om de fleste mennesker hviler på deres pudevår midt om natten og derfor alligevel har slukket lyset, så er [Klager] ikke sen til at blære sig for fuld skrue på internettet over Møns og Nyords helt eksklusive status som Dark Sky-spots samt landets eneste Dark Sky Community, som det hedder så fint på udenlandsk. I det store og hele er der kulsort uden for Valby Bakke og i resten af det ganske land om natten, man kan se stjernehimmelen tydeligt både i Glostrup og Harboøre. Men øjensynligt har ingen endnu undret sig over, hvorfor [Klager] som de eneste i landet har set det nødvendigt at betale for at få stjernerne Dark Sky-certificeret. […]” Weekendavisen bragte efterfølgende den 16.oktober 2020 på side 15 en rettelse til artiklen. Af rettelsen fremgik følgende: ”Rettelse 1 I artiklen »Økuller«, der blev bragt i Weekendavisen nummer 34, den 21. august 2020, står der om projektet Dark Sky: »Certificeringen går ud på at købe nogle bestemte lamper af et amerikansk firma, der kalder sig IDA, International Dark-Sky Association.« Yderligere står der: »Når man har købt nok, kan man betale yderligere små 30.000 kroner for et certifikat – plus rejseomkostninger for IDAs konsulent, der tager til Møn for at blive vartet op, nikke, godkende og underskrive de eftertragtede papirer.« [Klager] har gjort os opmærksom på, at man ikke har betalt penge til IDA og heller ikke har haft en konsulent fra IDA på besøg med betalte rejseomkostninger eller ophold. Weekend avisen beklager fejlene. ” Pressenævnet finder, at oplysningerne i påklagede artikel – uanset, at der er tale om et ”Essay” - som omhandler køb af lamper og finansiering i forbindelse med projekt ”Dark Sky” klart fremstår som faktuelle oplysninger. Det fremstår således klart for læseren, hvad der er skribentens kommentarer, og hvad der er faktiske oplysninger. Weekendavisen har erkendt, at oplysningerne om, at [Klager] har købt særlige lamper samt betalt for certificering og besøg af en konsulent, ikke er korrekte. Da Weekendavisen blev gjort opmærksom på fejlen af [Klager] ved e-mails af henholdsvis den 2. og 8. september 2020, bragte Weekendavisen en rettelse på side 15 i første sektion – dvs. den faste placering for rettelser – i den trykte udgave af avisen den 16. oktober 2020. Nævnet finder, at de ukorrekte oplysninger om, at [Klager] skulle have brugt penge på ”Dark Sky Certificering”, kan virke skadelige for [Klager]. På denne baggrund og uanset, at Weekendavisen efterfølgende bragte en berigtigelse i den sædvanlige rettelsesspalte, udtaler nævnet kritik af Weekendavisen for at bringe de ukorrekte oplysninger. Nævnet har den i den forbindelse lagt vægt på de ukorrekte oplysningers karakter samt det tidsrum, der gik, fra Weekendavisen blev gjort opmærksom på de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted. På trods af [Klager]s henvendelser til Weekendavisen i september 2020 med anmodning om berigtigelse af de ukorrekte oplysninger, bragte Weekendavisen således først en berigtigelse den 16. oktober 2020, efter at klagen var indbragt for Pressenævnet. Offentliggørelse af nævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Weekendavisen og weekendavisen.dk at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på weekendavisen.dk og i papirudgaven med følgende tekst til en illustration af nævnets logo: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Weekendavisen. [underrubrik] Weekendavisen får kritik for at have bragt ukorrekte oplysninger. [tekst] Weekendavisen bragte i august 2020 en artikel om Møn med overskriften ”Økuller” , der indeholdt omtale af [Klager]s rolle i forbindelse med projekt ”Dark Sky”. [Klager] har klaget til Pressenævnet over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om, at [Klager] skulle have betalt for en ”Dark Sky certificering”. På trods af [Klager]s henvendelser til Weekendavisen i september 2020 med anmodning om berigtigelse, bragte Weekendavisen først en berigtigelse i oktober 2020, efter at klagen var indbragt for Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Weekendavisen har bragt ukorrekte oplysninger, der kan være skadelige for [Klager]. Nævnet udtaler derfor kritik af Weekendavisen for at have bragt ukorrekte oplysninger og for ikke at have berigtiget oplysningerne rettidigt. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgivelsen skal offentliggørelse ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet: Weekendavisen har anført: På en fremtrædende plads i den sektion, hvor artiklen har stået. Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 13. april 2021

Versioner

1. 2021-04-24