Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9302@2021-05-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - ansættelse - medhold

J. nr. 19-27225 En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse hos en virksomhed. Virksomheden søgte ved et stillingsopslag på Facebook efter en servicemedarbejder. Det fremgik blandt andet af stillingsopslaget, at man skulle være en dansktalende moden pige. Kvinden, som har et udenlandskklingende navn, skrev en besked til virksomheden i anledning af stillingsopslaget. Virksomheden takkede for kvindens henvendelse og spurgte, hvilket land hun er fra. Kvinden svarede, at hun er tyrker. Kvinden spurgte desuden, om det havde en betydning for jobbet. Virksomheden skrev: ”ja desværre”. Virksomheden skrev efterfølgende til kvinden, at de har mange faste udenlandske kunder, som ikke vil komme, hvis de har en tyrkisk dame ansat. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Nævnet vurderede desuden, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling af kvinden. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 25.000 kr.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede med henvisning til sin tyrkiske baggrund. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 12. januar 2020. Sagsfremstilling Indklagede 2 søgte i maj 2019 efter en timelønnet servicemedarbejder i et opslag på Facebook. Det fremgår af stillingsopslaget: ”… Time lønnet Service medarbejder søges Alle dage året rundt fra 6.30-21.15 i [den indklagede butik] ¬Gerne med erfaring. Du skal være, Dansk talenede moden pige og minimum 25 år. … Du vil få en grundig oplæring og en gensidig prøveperiode på minimum 3. md. med fast timeløn kr. 125. - … Du kan kontakte os her eller komme forbi butikken med dit CV/straffeattest. … Med hilsen¬[Medarbejders navn - smiley]” Det fremgår af oplysningerne i sagen, at indklagede 2 er en butik, der blandt andet handler med vin og tobak. Klager, der har et udenlandskklingende navn, skrev en besked til indklagede 2 i anledning af stillingsopslaget. Indklagede 2 svarede den 31. maj 2019 kl. 11.36:¬ ”Hej [navn]¬Tak for din henvendelse. ¬Hvilket land er du fra? ” Klager svarede samme dag kl. 12.06:¬ ”Tyrker ? ” ”Har det nogen betydning? ” ”I forhold til jobbet [smiley]” Indklagede 2 svarede kl. 14.39: ”Ja desværre. Held og lykke med jobsøgning. ” Klager skrev herefter: ”Må jeg høre hva det er der gøre . At min nationalitet er afgørende for at jeg ikke kan få jobbet ? ” ”? ” Indklagede 2 svarede kl. 16.35: ”Vi har mange faste udlandske kunder som ikke vil komme hvis vi har en tyrkisk dame ansat. ” ”Beklager” Klager skrev derefter en besked til indklagede 2, hvori hun udtrykte utilfredshed og oplyste, at hun ville anmelde indklagede for forskelsbehandling. Indklagede 2 svarede hertil:¬ ”Jeg beklage at du tá det personligt på denne måde og jeg personligt er ligeglad med hvor folk er fra” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. juni 2019. Klager har den 12. januar 2020 fremsat krav om, at hun tilkendes en godtgørelse på 30.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter Ligebehandlingsnævnets skøn. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet sendte oprindeligt klagen i høring hos indklagede 1. Det fremgår af CVR, at indklagede 1 er ophørt den 8. november 2019. Af registreringshistorikken i CVR fremgår, at ”Virksomheden er opløst ved erklæring jævnfør selskabslovens § 216”. Af selskabslovens § 216 fremgår: ¬ ”Opløsning ved erklæring § 216. I kapitalselskaber, hvor alle kreditorer er betalt, kan opløsning ske, ved at kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Kapitalejernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen efter stk. 1 er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen og er vedlagt en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende kapitalselskabet. Stk. 3. Selskabet er opløst, når det slettes i Erhvervsstyrelsens register over aktive selskaber. Stk. 4. Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er overskydende midler, fordeles disse til kapitalejerne. ” Indklagede 1’s revisor sendte den 19. november 2019 en mail til nævnet: ”… Hermed svar på jeres brev og rykker til selskabet [Indklagede] Virksomheden er lukket og har ikke drevet forretning siden 31/5 2017 Selskabet er også opløst her i 2019. Så dette har ikke noget dette selskab at gøre. …” Indklagede 1 er imidlertid under nævnets behandling af sagen fremkommet med bemærkninger den 20. december 2019, den 30. januar 2020 og den 20. april 2020. Indklagedes 1 bemærkninger af 20. december 2019 og 30. januar 2020 er underskrevet af direktør L, der oplyser, at han er direktør i indklagede 1. Indklagede 1s bemærkninger af 20. april 2020 er ikke underskrevet, men sendt fra selskabets mail-adresse. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet sendte ved brev af 1. december 2020 klagen i høring hos Indklagede 2. I brevet bad sekretariatet Indklagede 2 om at bekræfte, at det vedlagte Facebook-opslag angår Indklagede 2. Indklagede 2 svarede ved mail af 23. december 2020: ”Jeg er glad for Ligebehandlingsnævnets brev af 1. ds. Det har hele tiden være min opfattelse, at [Indklagede 2] ikke er rette indklagede. Med venlig hilsen [Direktør L]" Sekretariatet skrev ved brev af 1. marts 2021 til Indklagede 2: ”… Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet bad jer ved brev af 1. december 2020 om at bekræfte, at klagen, herunder det vedlagte Facebook-opslag, vedrører jeres virksomhed. I har ikke ved jeres mail af 23. december 2020 besvaret vores spørgsmål. Vi har tidligere modtaget bemærkninger i sagen fra [Indklagede 1] som er opløst efter erklæring. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at I ønsker, at bemærkningerne fra [Direktør L] modtaget fra CVR-nummeret [Indklagede 1’s CVR-nummer] også skal gøre sig gældende i sagen for nævnet vedrørende jeres virksomhed. Såfremt I har indvendinger herimod, bedes I sende os et svar senest den 4. marts 2021…” Indklagede 2 svarede ved mail af 5. marts 2021: ”Det er min opfattelse, at jeg har besvaret benægtende på spørgsmålet i Ligebehandlingsnævnets brev af 1-12-2020 ved min mail af 23-12-2020. [Direktør L]” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Klager skrev i den første besked til indklagede, at hun var meget interesseret, og at hun ikke boede mere end 5-10 kilometer væk fra indklagede. ¬Klager slettede beskeden, fordi der gik noget tid, hvor hun ikke fik et svar. Af den fremlagte korrespondance ligner det derfor, at indklagede startede samtalen, men dette er ikke tilfældet. Klager modtog et nej på grund af sin nationalitet. Klager føler sig stødt på alle tænkelige måder. Klager er født og opvokset i Danmark og snakker flydende dansk bedre end sit modersmål. Der er ikke objektive grunde til at undtage personer af tyrkisk oprindelse fra stillingen. At indklagede er af den opfattelse, at kunder ikke bryder sig om personer af tyrkisk oprindelse er i denne henseende ikke objektivt og desuden irrelevant. Klager skrev til medarbejderen, da der i stillingsopslaget stod, at man skulle kontakte medarbejderen. Medarbejderen fremstår derfor udadtil som bemyndiget til at modtage og vurdere ansøgninger. Indklagedes direktør er ikke nævnt i jobopslaget. Medarbejderen udtrykte, at hun personligt var ligeglad med, hvor folk kommer fra. Dette er uden betydning, da medarbejderen for klager fremstår som handlende på vegne af virksomheden, og medarbejderen vægtede klagers nationale oprindelse i forbindelse med afslaget. Medarbejderen spurgte til nationalitet og etnicitet og ikke til klagers statsborgerskab. Indklagede 1 og 2 påstår frifindelse. Opslaget er i overensstemmelse med retningslinjerne i henhold til forskelsbehandlingslovens § 5, hvilket er væsentligt for indklagede. Den korrespondance, som klager har haft med indklagede 2, blev varetaget af en medarbejder hos indklagede 2. Medarbejderen handlede uden for sine kompetencer, fuldmagt og bemyndigelse. Medarbejderens formuleringer kan forekomme uhensigtsmæssige. Det er åbenlyst, at det ikke ligger inden for medarbejderens bemyndigelse at kunne fremsætte udtalelser, som måtte være i strid med ligebehandlingsloven. Klagers ansøgning er ikke blevet forelagt de indklagedes ledelse. Allerede af denne grund skal de indklagede frifindes. Det er klart, at det i en virksomhed som de indklagede, er direktøren, som har beslutningskompetencen til at ansætte eller afvise ansøgninger. Det fremgår af selskabsloven, at det er direktøren, som tegner selskabet. Nævnet har i j.nr. 2500030-11 godkendt spørgsmålet. Det er klager, som ved sin reaktion ændrede et spørgsmål om statsborgerskab til et spørgsmål om nationalitet, og – hvis nævnet måtte finde, at der foreligger en overtrædelse, derved retorisk manipulerede medarbejderen til denne korrespondance. Medarbejderen spurgte, hvilket land klager er fra. Medarbejderen spurgte ikke, hvor klager kommer fra. De indklagede kan ikke belastes af klagers subjektive fortolkning af så åbent og neutralt et spørgsmål, hvorfor de indklagede også af denne grund skal frifindes. De indklagede skal anmode om den mildest mulige sanktion, da det taler i en klar formildende retning, at medarbejderen udelukkende har ladet sig forlede at klagers ordvalg, og idet medarbejderen udtrykker, at hun personligt er ligeglad med, hvor folk er fra. Klagers krav om godtgørelse bestrides. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af bl.a. national oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. En medarbejder hos indklagede 2 skrev den 31. maj 2019 en besked til klager på Facebook. I beskeden takkede medarbejderen for klagers henvendelse i anledning af stillingsopslaget og spurgte hvilket land, klager er fra. Klager svarede, at hun har en tyrkisk baggrund. Klager spurgte desuden medarbejderen, om hendes baggrund havde en betydning. Medarbejderen svarede bekræftende på klagers spørgsmål. Medarbejderen oplyste videre, at indklagede har mange faste udenlandske kunder, som ikke vil komme, hvis de har en tyrkisk dame ansat. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Nævnet vurderer videre, at de indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling af klager. De indklagedes oplysning om, at medarbejderen som varetog korrespondancen med klager handlede uden for sin bemyndigelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Klager får derfor medhold i klagen. Nævnet bemærker, at indholdet i stillingsopslaget efter sin ordlyd tillige er i strid med ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingslovens regler om forbud mod annoncering efter personer med et bestemt køn eller en bestemt alder. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede 1 og 2 skal herefter in solidum betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. januar 2020. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2 om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om godtgørelse • § 7a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-05-11