Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9304@2021-05-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

J. nr. 20-9054 En mand klagede over, at det på tyrkisk fremgik af en koncertplakat på Facebook, at mænd kunne deltage i et koncertarrangement, hvis de var ledsaget af en kvinde. Manden havde forud for koncerten henvendt sig til koncertarrangøren med spørgsmål om, hvorvidt han som mand kunne deltage uden at være ledsaget af en kvinde. Koncertarrangøren havde svaret, at hvis manden kendte en kvinde, som han kunne tage med til koncerten, ville der ikke være et problem. Koncertarrangøren havde for nævnet oplyst, at koncerten blev afholdt på valentinsdag, og at målgruppen var par, der kunne opleve en mindre, intim koncert på en særlig dag. Koncerten var efter det oplyste ikke begrænset til kun kvinder eller mænd, og ingen blev nægtet adgang til arrangementet. Koncertarrangøren oplyste samtidig, at adgangsbegrænsningen var sat som et forsøg på at fremme kvinders mulighed for at deltage, da kvinders og unge pigers mulighed for at deltage i kulturelle tyrkiske arrangementer ifølge koncertarrangøren kunne være begrænsede, hvis der var en stor overvægt af mænd til arrangementerne. Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede desuden, at koncertarrangørens oplysninger om, at hensigten med adgangsbegrænsningen var at få flere kvinder til at deltage, ikke kunne bevirke, at forholdet var omfattet af ligestillingslovens § 3 a. Koncertarrangøren havde dermed ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede havde arrangeret en koncert, hvor det fremgik af koncertplakaten, at mænd kunne deltage, hvis de var ledsaget af en kvinde. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde arrangeret en koncert, hvor det fremgik af koncertplakaten, at mænd kunne deltage, hvis de var ledsaget af en kvinde. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 17. februar 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er en mand, har oplyst, at han ønskede at deltage i en koncert den 14. februar 2020 arrangeret af indklagede. Klager har fremlagt skærmprint af indklagedes annoncering af koncerten på en offentlig facebookside. Det fremgik på tyrkisk af koncertplakaten på indklagedes opslag på Facebook: ”Erkekler yaninda bayan olmadan iceriye alinmiyacaktir” Klager har oplyst, at dette oversat til dansk betyder, at mænd ikke ville blive lukket ind uden en kvinde. Indklagede har for nævnet oplyst, at det er korrekt, at det fremgik af plakaten, at mænd kunne deltage i arrangement, hvis de var ledsaget af en kvinde. Klager henvendte sig første gang til indklagede den 24. januar 2020 gennem en af indklagedes profiler på Facebook, hvor klager skrev: ”Hej, må jeg ikke købe billet til [kunstnerens navn] koncert, hvis man er mand og kommer alene? Jeg vil gerne købe en billet til mig selv, men jeg er ikke sammen med en kvinde Venlig hilsen [klagers fornavn]” Indklagede svarede ikke på klagers besked, og klager skrev den 25. januar 2020 til en af indklagedes andre profiler på Facebook, hvor klager skrev: ”Selam jeg har et spørgsmål om [kunstnerens navn] koncert. ” Den 27. januar 2020 svarede indklagede: ”Hej ja? ” Klager skrev samme dag: ”Kan det passe at jeg ikke kan komme ind hvis jeg ikke har en kvinde med til koncert? ” Dette svarede indklagede ikke på. Klager skrev den 28. januar 2020: ”? ” Indklagede svarede fortsat ikke klager. Klager skrev derfor den 30. januar 2020 til indklagede på tyrkisk: ”Abi bayanlar yanliz girebiliyor mu? ” Dette er efter klagers oplysning et spørgsmål om, hvorvidt kvinder måtte komme ind uden, at de havde en mand med. Indklagede svarede samme dag: ”Evet gelebiliyor Tanidik kimse yokmu onlarla gelirsen sorun olmaz” Klager har oplyst, at dette oversat til dansk lyder: "Ja de må godt komme ind. Kender du ikke nogen, hvis du kommer med dem vil det ikke være et problem" Klager skrev efterfølgende: ”Bu uygulamanin gerekcesi nedir? 2 yada 3 erkek bir bayanla katilabilir mi? ” Klager har hertil oplyst, at han på tyrkisk spurgte ind til årsagen til denne praksis, og desuden spurgte, om to eller tre fyre kunne komme ind, hvis der var en kvinde med. Indklagede svarede klager: ”Evet” Dette er af klager oversat til dansk til: ”Ja. ” Klager skrev herefter til indklagede: ”Neden böyle bir kural var ? ” Klager har forklaret, at han herved igen spurgte ind til, hvorfor en sådan praksis fandt sted. Herefter stoppede korrespondancen mellem klager og indklagede. Indklagede har ikke haft bemærkninger til klagers oversættelse af dialogen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. februar 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 2.500 kr. eller højere efter nævnets skøn. Klager har i forbindelse med partshøringen fremlagt en artikel bragt i en dansk avis den 20. februar 2020, som omhandler koncerter i det tyrkiske miljø, herunder også koncerten den 14. februar 2020 arrangeret af indklagede. Det fremgår af artiklen blandt andet, at indklagede havde oplyst, at det om indklagedes koncerter altid fremgår, at mænd kun har adgang med en kvindelig ledsager. Indklagede er citeret i artiklen med følgende begrundelse for dette: ”Det er for at undgå, at der kommer unge mænd og laver ballade, drikker sig for fulde og kommer op at slås. ” Indklagede har for nævnet oplyst, at artiklerne ikke er et udtryk for indklagedes holdninger. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev begrænset i at deltage i koncerten på grund af køn. En kvinde kunne deltage uden at følges med en mand, mens klager som mand ikke måtte deltage uden at følges med en kvinde. Indklagede arrangerer løbende koncerter i Danmark og henter i den forbindelse kendte kunstnere fra Tyrkiet til at optræde i Danmark. Klager var interesseret i at deltage i arrangementet, som blev afholdt den 14. februar 2020. Han blev imidlertid begrænset i at deltage, fordi det fremgik af teksten på koncertplakaten, at mænd ikke ville blive lukket ind uden en kvinde. Klager forsøgte flere gange at få en saglig forklaring fra indklagede, men indklagede undlod bevidst at svare på klagers konkrete spørgsmål. Denne form for negativ særbehandling af et bestemt køn er ifølge klager ved at blive kutyme blandt lignende koncerter. Klager ønsker at få sat en stopper for denne nye måde at forskelsbehandle på. Det er anden gang, at klager ser en tyrkisk koncert med samme koncept. Som borger kan man ikke regne med ændrede regler for adgang ved døren, som oplyst af indklagede. Man baserer sin deltagelse på de faktuelle oplysninger, som er givet af arrangøren, og som fremgår af reklamematerialet. Indklagedes oplysning om, at arrangementer var henvendt til par i anledning af valentinsdag stemmer ikke overens med oplysningerne om, at kvinder gerne måtte deltage uden følgeskab af en mand samt oplysningen om, at flere mænd gerne måtte få adgang, hvis de blot var i følgeskab med en kvinde. Indklagedes høringssvar og interviewet til artiklerne stemmer heller ikke overens. Indklagede har indrømmet at have forskelsbehandlet på grund af køn ved at oplyse, at formålet var at tiltrække par, at ingen blev nægtet adgang i døren, samt at indklagede havde til hensigt at tiltrække flere kvinder ved at udelukke mænd. Indklagede har oplyst, at koncerten blev afholdt på valentinsdag, hvilket også fremgik af plakaterne på Facebook. Målgruppen var par, der kunne opleve en mindre, intim koncert på en særlig dag. Det er korrekt, at det fremgik af plakaten, at mænd kunne deltage i arrangementet, hvis de var ledsaget af en kvinde. Formålet med dette var at få flest mulige par til at deltage på valentinsdag. Koncerten var ikke begrænset til kun kvinder eller mænd, og ingen blev nægtet adgang til arrangementet. Der var flere mænd, der deltog uden at være i selskab med kvinder og omvendt. Indklagede bestræber sig generelt på at få flere tyrkiske kvinder til at deltage i kulturelle tyrkiske arrangementer. Der kan være en tendens til, at kvinderne og de unge pigers muligheder for at deltage kan være begrænsede, hvis der er en stor overvægt af mænd til et arrangement. Med arrangementet den 14. februar 2020 forsøgte indklagede at fremme muligheden for, at flere kvinder kunne deltage i sådanne kulturelle arrangementer. Dette indebar ikke en udelukkelse af mænd, men der blev lagt op til, at deltagerne valgte at komme som par. Indklagede har afholdt flere arrangementer, hvor der ikke var angivet noget tilsvarende på plakaten. Forud for koncerten havde den danske avis tilkendegivet et ønske om et interview med kunstneren. Indklagede erfarede først efter, at artiklerne var blevet trykt, at dette ikke var journalistens reelle intention. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Indklagede er en privatperson, der har reklameret for en tjenesteydelse, som indklagede leverer. Indklagede er derfor omfattet af ligestillingsloven. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det fremgik på tyrkisk af koncertplakaten, som indklagede reklamerede med på Facebook, at mænd kunne deltage i koncertarrangementet, hvis de var ledsaget af en kvinde. Inden koncerten henvendte klager sig til indklagede med spørgsmål om, hvorvidt han som mand kunne deltage uden at være ledsaget af en kvinde. Indklagede svarede, at hvis klager kendte en kvinde, som han kunne tage med til koncerten, ville der ikke være et problem. Nævnet vurderer, at klager på den baggrund har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har for nævnet oplyst, at målgruppen til koncerten var par, og at formålet med adgangsbegrænsningen var at få flest mulige par til at deltage. Indklagede har også oplyst, at indklagede generelt bestræber sig på at få flere tyrkiske kvinder til at deltage i kulturelle, tyrkiske arrangementer, og at deres muligheder for at deltage kan være begrænsede, hvis der er en overvægt af mænd. Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis forholdet er omfattet af bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling eller ligestillingslovens § 3 a. Bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling omfatter adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation. Koncerter er dog ikke omfattet af nævnte initiativer. Det følger af ligestillingslovens § 3 a, at ligestillingsloven ikke er til hinder for forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår af betragtning 16 i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, at et legitimt mål for eksempel kan være fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds og kvinders interesser. Koncerten var hverken henvendt særligt til mænd eller kvinder, og det var alene adgangsbegrænsningen og ikke selve koncertarrangementet, der havde til hensigt at tiltrække flere kvindelige deltagere. Nævnet vurderer, at indklagedes oplysninger om, at hensigten var at få flere kvinder til at deltage, ikke kan bevirke, at forholdet er omfattet af ligestillingslovens § 3 a. Hertil bemærkes, at ligestillingslovens § 3 a ifølge forarbejderne skal fortolkes snævert for at undgå, at forbuddet mod diskrimination udhules. Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 17. februar 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde • § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling • § 3 c, om godtgørelse Rådets direktiv 2004/113 • Betragtning 16, om legitimt mål

Versioner

1. 2021-05-11