Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9313@2021-05-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - øvrige - medhold

J.nr. 19-49331 Et elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til en mand, der er døv, i forbindelse med et telemarketingopkald. Elselskabet afviste mandens anmodning med henvisning til, at de kun afgav tilbud telefonisk. Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling. Det påhvilede derfor elselskabet at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at elselskabets afvisning af mandens anmodning med henvisning til deres faste praksis, var objektivt begrundet i et sagligt formål om at mindske deres ressourceforbrug. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderede nævnet imidlertid, at elselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise mandens anmodning om et skriftligt tilbud for at opnå formålet om at mindske deres ressourceforbrug. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til klager, der er døv, i forbindelse med et telemarketingopkald. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at et elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til klager, der er døv, i forbindelse med et telemarketingopkald. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 8. oktober 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er født døv, og har oplyst, at han har en tegnsprogstolk til rådighed i sin arbejdstid. Klager modtog den 31. juli 2019 en telefonisk henvendelse fra det indklagede elselskab. Henvendelsen skete til klagers private telefon i hans arbejdstid. Telefonopkaldet var et telemarketingopkald med formålet at sælge et elabonnement til klager. Telemarketingopkaldet blev udført af et eksternt telemarketingbureau for indklagede. Klager bad sin tolk om at tage telefonen og tolke samtalen. Med bistand fra tolken oplyste klager indklagede om, at han er døv, og at han derfor ikke har mulighed for at tale i telefon, samt at tolken alene må bruges i arbejdsrelateret sammenhæng. Klager bad herefter indklagede om at kontakte ham via e-mail, da han ønskede at vide mere om tilbuddet på levering af el og tage stilling til tilbuddet uden for hans arbejdstid. Medarbejderen hos indklagede oplyste herefter klager, at han alene kunne afgive tilbud telefonisk. Medarbejderen nægtede at tage imod klagers mailadresse. Klager blev herefter henvist til en leder, som bekræftede, at indklagede ikke sælger el til personer med hørehandicap, da de ikke kan modtage og acceptere tilbud telefonisk. Klager blev ikke under samtalen henvist til indklagedes hjemmeside og gjort opmærksom på, at han her kunne tjekke priser og finde kontaktoplysninger på indklagede. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. oktober 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det indklagede elselskab har udsat ham for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap ved at nægte at afgive tilbud på andre måder end mundtligt via telefonen. Den omstændighed, at indklagede alene vil afgive tilbud telefonisk, må anses for en tilsyneladende neutral betingelse, der stiller personer med hørehandicap ringere end andre personer, da de har vanskeligere ved at tale i telefon end personer uden hørehandicap. På baggrund af, at elpriser er variable, og fordi klager på grund af sit handicap er forhindret i at indgå aftaler via telefon og derved er stillet ringere end personer uden hørehandicap, har klager skabt en formodning for, at han er blevet forskelsbehandlet. Det er herefter op til indklagede at føre bevis for, at forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres. Indklagede har anført, at de afviste at sende et skriftligt tilbud til klager, fordi formålet med at foretage salg via telefon ellers ville forspildes. Det var ikke proportionalt at opretholde betingelsen over for klager om ikke at ville sende et skriftligt tilbud, henset til hvor få ressourcer indklagede ville skulle bruge på at sende et skriftligt tilbud sammenholdt med, hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager. Klager har om godtgørelsesniveauet henvist til nævnets afgørelser med sagsnr. 18-64917 og 19-11405. Klager gør gældende, at godtgørelsesniveauet i sagen bør være tilsvarende, idet han ligeledes er blevet nægtet adgang til et tilbud, som er tilgængeligt for andre uden handicap. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har ikke dokumenteret, at han har været afskåret fra at tegne et elabonnement hos indklagede alene på grund af det forhold, at han er døv. Indklagede har hverken direkte eller indirekte forskelsbehandlet klager ved at afvise at afgive et skriftligt tilbud til ham i forbindelse med telemarketingopkaldet. Denne fremgangsmåde er ens for alle uanset handicap eller ej. Der er således ingen, der har fået tilbudt eller har fået tilsendt skriftlige tilbud fra indklagede. Ved vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling, skal der foretages en sammenligning med den samtidige behandling af en anden person i en tilsvarende situation. Alle personer kan indgå i sammenligningen og dermed ikke kun handicappede personer. Det forhold, at indklagede afviste at sende et skriftligt tilbud til klager udgør på den baggrund ikke forskelsbehandling af ham som følge af hans handicap, men alene ud fra betragtningen af, at selve formålet med telemarketingsalg, som netop er at foretage salg via telefon, ellers ville forspildes. Klager kunne på lige fod med alle andre tilgå indklagedes offentligt tilgængelige hjemmeside, hvoraf samtlige oplysninger om mulighed for at tegne elabonnementer hos indklagede fremgår. På hjemmesiden fremgår desuden indklagedes kontaktoplysninger og kontaktformularer. Klager kunne anvende disse, hvis han ønskede yderligere skriftlige oplysninger på elabonnementerne. Hvis medarbejderen hos indklagede under telemarketingopkaldet havde henvist klager til indklagedes hjemmeside, ville det have medført en særbehandling af ham i forhold til alle andre, der er blevet kontaktet af indklagede. Det følger af Energistyrelsens retningslinjer, at alle produkter som indklagede tilbyder skal være tilgængelige på indklagedes hjemmeside eller på elpris.dk. Klager har således ikke været afskåret fra at tegne et elabonnement hos indklagede på lige vilkår med andre. Elpriser er i øvrigt variable, hvorfor det er klagers bevisbyrde, at det tilbudte elabonnement ved telemarketingopkaldet ville have været billigere, end hvis han tegnede abonnementet via indklagedes hjemmeside. Såfremt at klager har påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, var forskelsbehandlingen objektivt begrundet i et sagligt formål om økonomisk vinding. Hensynet til ikke at afgive skriftlige tilbud i forbindelse med et telemarketingopkald skal ses i forhold til et ressourcespørgsmål, idet indklagede ved denne fremgangsmåde har anvendt et eksternt salgsbureau til at stå for telefonsalg af elabonnementer. Indklagede har herved sparet tid og ressourcer, ligesom der i stedet kan henvises til indklagedes hjemmeside for øvrige oplysninger. Klager bør ikke tilkendes en godtgørelse. Nævnets afgørelser som klager har henvist til er ikke sammenlignelige med nærværende sag, idet der ikke er tale om samme faktiske forhold eller i øvrigt samme handicap som nærværende sag omhandler. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Klager er diagnosticeret med medfødt døvhed. Det er på denne baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Under telemarketingopkaldet af 31. juli 2019 bad klager det indklagede elselskab om at kontakte ham via e-mail, da han ønskede at vide mere om tilbuddet på levering af el. Indklagede afviste klagers anmodning med henvisning til, at de kun afgiver tilbud telefonisk. Indklagede har over for nævnet oplyst, at de over for alle potentielle kunder afviser at sende et skriftligt tilbud om el på bagrund af, at formålet med et telemarketingopkald er at foretage salg via telefonen. Indklagede har desuden oplyst, at hensynet til ikke at afgive skriftlige tilbud er begrundet i ressourcespørgsmål. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles krav om rimelig tilpasning, og at der ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser tilpasses, således at enkeltpersoner med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som andre. Uanset at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en ret til rimelig tilpasning for enkeltpersoner, vurderer nævnet, at indklagedes tilsyneladende neutrale praksis om ved telemarketingopkald at afvise at afgive skriftlige tilbud om el, kan stille personer med hørehandicap ringere end andre. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Idet det indklagede elselskab afviste klagers anmodning med henvisning til, at de ikke afgiver tilbud skriftligt, vurderer nævnet, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Det forhold, at indklagede for nævnet har oplyst, at alle oplysninger om indklagedes tilbud og priser kunne findes på indklagedes hjemmeside, kan ikke føre til en anden vurdering, da klager ikke under telemarketingopkaldet blev henvist til hjemmesiden. Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere. Nævnet vurderer, at det indklagede elselskabs afvisning af klagers anmodning med henvisning til deres faste praksis, var objektivt begrundet i et sagligt formål om at mindske indklagedes ressourceforbrug. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderer nævnet imidlertid, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise klagers anmodning om et skriftligt tilbud for at opnå formålet om at mindske indklagedes ressourceforbrug. Det er indgået i nævnets vurdering, at indklagede ikke har oplyst nærmere om det pågældende tilbud og om tids- og ressourceforbruget forbundet med at udarbejde og sende tilbuddet skriftligt. Herefter får klager medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 8. oktober 2019, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde • § 11, om godtgørelse

Versioner

1. 2021-05-11