Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9314@2021-05-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-10540 En mand deltog i et familiemæglingsmøde hos den indklagede myndighed sammen med sin ex-kone. Mødet blev afholdt med en børnesagkyndig psykolog som mødeleder. Manden oplyste for nævnet, at mødelederen under mødet havde sagt til ham: ”lad være med at spilde din og min tid. Du har ikke en chance”. Manden havde herefter svaret, at dette var fordi, at han er en mand, hvorefter mødelederen, efter klagers forklaring, havde nikket. ¬Den indklagede myndighed bestred mandens forklaring. Der var derfor for nævnet tvivl om, hvad der hændte under mødet, herunder om mødelederen havde sagt og gjort som forklaret af manden. Nævnet vurderede derfor, at mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendige for sagens afgørelse. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et familiemæglingsmøde afholdt hos den indklagede myndighed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager, som er mand, deltog den 24. februar 2020 i et familiemæglingsmøde hos den indklagede myndighed sammen med sin ex-kone. Kernepunktet for mødet var uenighed om samvær og uenighed om, hvilken samtalepartner deres fællessøn skulle tale med. Familiemæglingsmødet blev afholdt med en børnesagkyndig psykolog som mødeleder. Klager har oplyst, at mødelederen under mødet sagde til klager: ”lad være med at spilde din og min tid. Du har ikke en chance”. Klager har videre oplyst, at klager hertil svarede, at dette var fordi, at han er en mand, hvorefter mødelederen nikkede. Indklagede har bestridt klagers oplysning herom. Klager sendte den 24. februar 2020 en klage til den indklagede myndighed vedrørende familiemæglingsmødet: ” Hermed fremsendes klage vedrørende afholdt møde. Ved mødestart ønskede jeg at få oplyst hvilken henvendelse mødet skulle vedrøre. Her svarede mødeleder [mødelederen] at indkaldelsen, dateret 19. november 2019 er sendt på baggrund af min henvendelse af 02-09-2019, en henvendelse jeg aldrig har fået en bekræftelse på. I forbindelse med indledningen af mødet blev jeg OGSÅ gjort bekendt med min ex-kones ønske om fuld forældremyndighed, en oplysning jeg ikke var bekendt med på forhånd. Mødet startede med 20 minutters forsinkelse og blev afholdt af en fuldstændig uforberedt og ustruktureret mødeleder. Der endda blev tydelig ophidset over saglige argumenter for at få mødet på sporet i forhold til at snakke helhedsløsninger i stedet for at fokusere på formalier og enkelt punkter. Mødeleder [mødelederen] valgte at bruge 45 minutter på [klagers ex-kones] henvendelse om forældremyndighed, på trods af både [klagers ex-kones] og mit ønske om at snakke samvær og sommerferie, med det resultat at vi ikke kom til enighed på disse områder. [Klagers ex-kones] argument for forældremyndighed var angiveligt at der ikke er skilsmissegrupper for [parrets fælles søns] årgang i [A-by] kommune. Dette må med et pænt ord kaldes for at tale usandt, da der i løbet af eftermiddagen blev sendt et brev fra skolen der bekræfter [parrets fælles søns] deltagelse i forløb fra 11/3-2019. Jeg har med henvisning til forældreansvarsloven ønsket at [parrets fælles søn] ikke skal være i forløb ved en nyuddannet familieterapeut, der er tidligere arbejdskollega med [klagers ex-kone]. Dette gjorde jeg fordi [parrets fælles søn] fortalte at han var meget utryg ved at hans mor ville deltage i sessionerne. Dette punkt forsøgte jeg forgæves at argumentere for, ikke mod [klagers ex-kone] men mod mødeleder [mødelederen]. Jeg har meget svært ved at se værdien i at være indkaldt til en familiemægling, når et sådan møde afholdes af en mødeleder, der nærmest modarbejder processen. I løbet af det afholdte møde blev der ikke truffet nogen form for beslutning om hverken terapi til [parrets fælles søn], forældremyndighed eller samvær. Det af [mødelederen] udleverede mødenotat er nærmest ulæseligt på grund af den voldsomme mængde stavefejl. Jeg forventer naturligvis en redegørelse i forhold til ovenstående inden for 5 arbejdsdage! Med venlig hilsen [Klager]” Indklagede besvarede klagers henvendelse telefonisk den 3. marts 2020. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. februar 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klager har for nævnet fremlagt en aktindsigt udarbejdet af den indklagede myndighed til klager den 18. marts 2020. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han under familiemæglingsmødet blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager har ved flere lejligheder oplevet at blive diskrimineret på grund af sit køn i forbindelse med skilsmisse og ønske om samvær med sine børn. Klager oplevede, at familiemæglingsmødet den 24. februar 2020 udelukkende drejede sig om en henvendelse fra hans ex-kone. Klager blev først gjort bekendt med henvendelsen fra ex-konen mundtligt under mødet. Under familiemæglingsmødet fokuserede den indklagede myndighed udelukkende på, hvordan klagers ex-kone og deres fællesbørn skulle hjælpes videre. Der var meget pres på klager i forhold til at indgå fordelagtige aftaler for ex-konen. Klager ønsker en fair behandling med fokus på saglige argumenter og ikke med fokus på en kvinde, der græder uden grund. Det kan ikke være rigtigt, at man i 2020 efter mange års ligestilling stadig skal opleve, at man har tabt sin sag nærmest inden, at man åbner munden. Det er ikke korrekt, at klager og hans ex-kone var enige om nødvendigheden af samtaleterapi. Mødelederen var tilhænger af psykologsamtaler, men da det 45 minutter inde i samtalen gik op for ham, at der var tale om samtaleterapi, ændrede han pludselig holdning. Om det var kavalergangen, tårerne i øjnene på barnets mor eller noget tredje, der fik mødelederen til at ændre holdning, fik klager ikke svar på. Det er korrekt, at mødet blev opdelt. Det var i den forbindelse, at klager diskret fik at vide, at hvis han ikke rettede ind, ville alt være tabt for ham. Efter klager og hans besidder blev placeret i et andet rum, gik sagsbehandleren tilbage til det oprindelige mødelokale. Hvad sagsbehandleren drøftede med modparten, kunne klager ikke få svar på. Aftaledokumentet er ikke fyldestgørende eller udtryk for, hvad der blev aftalt. Dokumentet er fyldt med stavefejl og tæt på umuligt at forstå. Desuden blev klager stort set tvunget til at underskrive dokumentet. Der er ikke udarbejdet et notat fra familiemæglingsmødet på trods af, at klager fremsatte ønske herom flere gange. Offentlige myndigheder er forpligtet til at udarbejde notater i forbindelse med sagsbehandling. Den indklagede myndighed har redigeret i det dokument, der kaldes mødenotat. Klager finder dette meget betænkeligt. I en privat virksomhed ville dette mange steder blive betragtet som dokumentfalsk. Klager kan via aktindsigten se, at indklagede svarer på hans ex-kones henvendelser inden for uger, mens de først svarer på klagers henvendelser efter måneder. Klager kan derfor konkludere, at sagerne hos indklagede screenes med udgangspunkt i personnumre. De stakkels kvinder kommer først i køen. Klager ønskede et skriftligt svar på sin klage i anledning af telefonsamtalen den 3. marts 2020. Den indklagede myndighed bestrider at klager under familiemæglingsmødet blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Det er længe siden, at familiemæglingsmødet blev afholdt, og det er vanskeligt for mødeafholderen hos den indklagede myndighed at erindre det helt præcise forløb. Klager og hans ex-kone var enige om, at et af deres fællesbørn havde behov for at tale med en psykolog/psykoterapeut. Klager ville ikke anerkende moderens valg, og han ønskede heller ikke at angive et tidsrum inden for hvilket, han ville kunne binde sig på at finde en samtalepartner til sønnen. Mødet blev opdelt mellem mor og far med henblik på at hjælpe forældrene til at slå koldt vand i blodet og for at give dem ro til, sammen med deres respektive bisiddere, at overveje fordele og ulemper ved et forlig, således at de kunne undgå at skulle i retten. Det er muligt, at mødelederen har sagt til klager, at han vurderede, at forligsforslaget ville være bedre, end det han kunne opnå ved en afgørelse, og at han efter en børnesagkyndig vurdering sandsynligvis ikke ville blive bedre stillet i retten. Mødelederen erindrer ikke, at han skulle have tilkendegivet, at klagers chancer ville være dårligere, fordi han er en mand. Det er indklagedes opfattelse, at der må være tale om en beklagelig misforståelse. Indklagede er ærgerlig over, at klager har oplevet, at han blev tvunget til at indgå forlig. Det fremgår af mødenotatet, at aftalen på mødet ikke var endelig, og at den skulle afvente, at børnene kom til en børnehøringssamtale, og at det endelige samvær skulle aftales med udgangspunkt i børnenes ønsker (og ikke ud fra forældrenes køn). Det er indklagedes opfattelse, at klager mødte til mødet frustreret. Klager var utilfreds med en del fra starten af mødet, hvilket kan have haft indflydelse på afviklingen af mødet. Der blev skrevet notat på mødet, og notatet blev udleveret på mødet. Det er korrekt, at der var slåfejl i notatet, men ikke fejl som havde betydning for forståelsen af notatet. Indklagede kontaktede klager telefonisk den 3. marts 2020, hvor hans klage blev behandlet mundtligt. Det var ikke indklagedes opfattelse, at klager ønskede et skriftlig svar på klagen. Under telefonsamtalen den 3. marts 2020 blev det aftalt, at klager ville få tilsendt en rettet version af mødenotatet. Indklagede foretager en indledende screening og visitation af sagerne, hvorefter sagerne behandles alt efter kompleksitet, jf. lovgivningen på området. I forbindelse med sagen hos nævnet, har indklagede opdaget, at klager desværre ikke har fået svar på en forespørgsel sendt den 13. september 2020. Klager vil modtage et svar snarest muligt. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Nævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over eventuelle brud på forvaltningsloven. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager deltog den 24. februar 2020 i et familiemæglingsmøde hos den indklagede myndighed sammen med sin ex-kone. Klager har oplyst, at han under familiemæglingsmødet blev presset til at indgå aftaler, der var fordelagtige for ex-konen. Klager har i forlængelse heraf oplyst, at mødelederen sagde til ham: ”lad vær med at spilde din og min tid, du har ikke en chance. ” Klager sagde herefter, at dette var fordi, at han er en mand, hvorefter mødelederen nikkede. Indklagede har bestridt klagers oplysning herom. Den indklagede myndighed har desuden bestridt, at der under familiemæglingsmødet i øvrigt er sket forskelsbehandling på grund af køn. Der er herefter for nævnet tvivl om, hvad der hændte under familiemæglingsmødet, herunder om mødelederen sagde og gjorde som forklaret af klager. En afklaring af, om mødelederen hos den indklagede myndighed under familiemæglingsmødet henviste til klagers køn, forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-05-11