Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9317@2021-05-12/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0636

Klager får ikke genoptaget sag om hindring af artikels tilgængelighed En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2020-80-0552, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, som nævnet traf afgørelse i den 13. april 2021. Sagen vedrørte [Klager]s klage over artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som blev bragt på netavisen fyens.dk den 11. december 2018. Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed. [Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi hun mener, at Pressenævnet har truffet afgørelsen på et forkert grundlag. 1 Sagsfremstilling [Klager] klagede den 18. september 2020 til Pressenævnet over artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” . Pressenævnet fandt ved kendelse af 13. april 2021 i sag nr. 2020-80-0552 ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for tilsidesættelse af god presseskik. I Pressenævnets kendelse af 13. april 2021 hedder det blandt andet: ”[…] 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om hende, som er skadelige og krænkende for hende og hendes barn. Det fremgår af artiklen, at [Klager], tidligere [Klagers tidligere navn], har udsat flere offentligt ansatte for chikane og trusler, når faktum er, at [Klager] anmodede flere offentligt ansatte om hjælp til den samværschikane, hun i samme periode blev udsat for. Siden 2017 har [Klager] afventet et møde med [Kommunen] med advokat [Advokaten] – en ventetid, der resulterede i en slem depression og en belastningsreaktion. I 2016 blev [Klager] beskyldt for at ville bortføre sit eget barn. Da det ikke skete blev klager i 2018 pludselig beskyldt for at ville bortføre bortførelsesadvokatens børn, og da det heller ikke skete, blev klager beskyldt for at ville bortføre bortførelsesadvokatens kollegas børn. I samme tidsrum var [Klager] imidlertid på krisecenter i [Bynavn 1], hvor hun forsøgte at få igangsat konfliktmægling. To krisecentre vurderede i den periode, at [Klager] blev udsat for massiv chikane, og at hun var truet. Videoovervågning kan dokumentere, at [Klager] ikke forlod [Bynavn 1] i den periode, og alligevel er hun blevet dømt for forhold på Fyn – et faktum, der er blevet overset af Fyens Stiftstidende. Da [Klager] anlagde erstatningssag og klagede til politiet og kommunen igen og igen, blev hun sigtet for chikane og trusler. Dette til trods for, at Ankestyrelsen havde givet [Klager] medhold i, at hun havde været udsat for massiv chikane. Fyens Stiftstidende har ikke ønsket at beskrive [Klager]s side af sagen i artiklen. Klager er ikke kommet til orde, og Fyens Stiftstidende har efterfølgende nægtet at lade klager tage til genmæle over for beskyldningerne. Artiklen er ikke objektiv, og avisen har ikke levet op til deres eget etiske regelsæt, hvori de skriver, at de altid hører begge parter i en sag. [Klager] blev idømt ét års fængsel i byretten, mens landsretten formildede straffen til seks måneder med den begrundelse, at der var tale om en forældremyndighedssag og ikke en børnesag, som Fyens Stiftstidende ellers har skrevet. En forældremyndighedssag, der i øvrigt er underlagt tavshedspligt. Med artiklen bliver [Klager] alligevel hængt ud på Google på grund af en dom på seks måneders fængsel, selvom dømte med en dom på under ét års fængsel skal anonymiseres. [Klager] har anført, at det er meget krænkende og voldsomt for hende at skulle læse artikler om, at hun har mistet sit barn, når faktum er ganske anderledes. Hertil kommer, at hendes dom var afsonet den 9. januar 2019. At blive udsat for ”skamstrafning” / shame punishing er uhørt udemokratisk. At få en dom på seks måneder som ustraffet og derpå blive skamstraffet i pressen er ekstremt uetisk over for [Klager]s barn og hende selv. Mediernes hetz mod [Klager] har påført hende en belastningsreaktion og resulteret i et selvmordsforsøg i arresten. Efter rådføring med en psykolog har [Klager] set sig nødsaget til at skifte efternavn og lukke alle sociale medier. Klager har desuden betalt en advokat for at anmode om at få slettet sit navn fra artiklen, hvilket Fyens Stiftstidende har ignoreret. Psykiater [Psykiateren] har vurderet, at [Klager] har været udsat for massiv chikane. Samme psykiater har lavet undersøgelser for Arbejdsmedicinsk Klinik, der konkluderer, at det er invaliderende at blive udsat for en mediehetz af ens privatliv. [Klager] har nu været hængt ud i artiklen i godt to år, så Fyens Stiftstidende har ingen grund til at fastholde de urigtige og ensidige oplysninger i artiklen. Det er grusomt for [Klager], at hendes barn kan læse på internettet, at han har mistet sin mor. [Klager] har henvist til, at Pressenævnet i nævnets sag nr. 2019-80-0437 har udtalt kritik af en artikel, der indeholdt omtale af en tvangsfjernelse. Klager vil sætte stor pris på, hvis Pressenævnet vil anmode Fyens Stiftstidende om at slette hendes navn fra de usande artikler og berigtige de urigtige oplysninger. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter Anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 Fyens Stiftstidende har indledningsvist bemærket, at avisen undrer sig over nærværende klage, da Pressenævnet to gange tidligere har taget stilling til klager fra [Klager] over artiklen. Første gang i december 2019, hvor Pressenævnet i sag nr. 2019-80-0336 ikke fandt grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen fra fyens.dk, og senest i januar 2020, hvor nævnet, i sag nr. 2019-80-0422, afviste en anmodning om genoptagelse af førnævnte klagesag. Nævnet afviste at genoptage behandlingen af sagen, da der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne berettige en afindeksering af artiklen. Fyens Stiftstidende har herefter anført, at der heller ikke med denne klage fra [Klager] er fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at afvige fra avisens praksis om ikke [Original fremhævning, Pressenævnet ] at ændre eller afindeksere indhold fra nogen af avisens platforme, hvis ikke indholdet er faktuelt forkert. Fyens Stiftstidende betragter sin produktion af indhold som løbende skrivning af danmarkshistorie og af stor og blivende værdi. Og den påklagede artikel omhandler domfældelsen i en både væsentlig og alvorlig sag om trusler og chikane mod offentligt ansatte. På den baggrund har Fyens Stiftstidende fastholdt beslutningen om at afslå [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B. 8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist. Den påklagede artikel blev offentliggjort den 11. december 2018, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse. Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om hindring af artiklens tilgængelighed i medfør af punkt B. 8. Interne retningslinjer […] Anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som blev bragt på fyens.dk den 11. december 2018. Generelt om punkt B. 8 […] Den konkrete sag Artiklen omtaler, at [Klagers tidligere navn], nu [Klager], i en straffesag ved Retten i [Bynavn 2] blev kendt skyldig i 28 forhold og idømt en fængselsstraf på ét år for blandt andet at have udøvet chikane mod en rådmand i [Kommunen]. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, hvilket Fyens Stiftstidende har fremhævet øverst i den påklagede artikel, at Østre Landsret i april 2019 afsagde dom i ankesagen, hvor straffen blev formidlet, og [Klager] blev idømt en fængselsstraf på seks måneder. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra december 2018 med omtalen af domfældelsen af [Klager] indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for klager. Pressenævnet finder samtidig, at det på baggrund af sagens karakter og alvor ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at hindre artiklens tilgængelighed kun omkring to år efter dommens afsigelse. Hertil kommer, at [Klager] siden offentliggørelsen har skiftet sit efternavn, og at hun dermed umiddelbart ikke er identificerbar i artiklen. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed. ” Den 19. april 2021 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. 2 [Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse [Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse henvist til, at der er fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. [Klager] har i den anledning nærmere anført følgende: ”Jeg har anmodet Pressenævnet anmode Fyens Stiftstidende anonymisere eller afindeksere artikler om mig fra en straffesag hvor jeg ikke fik genmæle i pressen og hvor jeg er hængt ud med navns nævnelse pga. en dom på 6 måneder - Pressenævnet har afvist at imødekomme min anmodning med begrundelse i at sagen omhandlede stalking og chikane men Østre Landsret som formildede dommen fra 1 år til 6 måneder, vurderede at det var en forældremyndighedssag. Mit barn og jeg er er udhængt i pressen og har været det i 2.5 år og vil derfor gerne anmode om anonymisering eller afindeksering. ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 13. april 2021 i sag nr. 2020-80-0552: [Klager] mod Fyens Stiftstidende. Nævnets kendelse af 13. april 2021 er afsagt af Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Efter § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet kan formanden afvise en anmodning om genoptagelse i tilfælde, hvor det er åbenbart, at anmodningen ikke bør imødekommes. Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, træffer derfor afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Pressenævnet fandt ved kendelse af 13. april 2021 i sag nr. 2020-80-0552 ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed efter de vejledende presseetiske reglers punkt B. 8. Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger i sagen. Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse. Afgjort den 6. maj 2021

Versioner

1. 2021-05-12